Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kursmål og anbefalinger


101030 DjengisCash 13/2 2022 12:13
3
Oversigt

Hvad er jeres holdning til kursmål og anbefalinger fra diverse finanshuse ?

Det hører med til den daglige nyhedsstrøm, at kursen på X-aktien stiger eller falder fordi kursmål og anbefaling fra
finanshus-Y er blevet justeret.

Personligt bruger jeg ikke den slags informationer til noget, men jeg må med en vis irritation acceptere, at andre i markedet bliver påvirket.

Robothandel, algoritmer og short-handel bliver ofte debatteret herinde med den vinkel, at det burde forbydes eller i det mindste blive reguleret noget bedre. De tre nævnte ting har en vis kurspåvirkende effekt, men jeg tænker, at effekten ikke kan måle sig med effekten af meldingerne om kursmål og anbefalinger fra finanshusene. Eksempler, hvor shorting og meldinger fra finanshuse virker koordinerede slår dog alt, når manipulation angår.

Så hvis noget burde forbydes på grund af manipulation af markedet, bør det være kursmål og anbefalinger fra finanshuse. Ved godt, at det nok ikke lader sig praktisere, da nyhedsstrømmen er international.




13/2 2022 14:00 Match 3101031



Fredag den 4/2 havde Børsen en interessant artikel, der bl.a. handler om de meget volatile forhold på Børsen, sådan som jeg læser det. "Sæt dig på hænderne...." hed den ene artikel, hvor Lone Kjærgaard, adm. direktør for Investering og Tryghed fortæller:"...af og til skal der forventningafstemmes med de mere "dynamiske" kunder..."

Jeg vil tro, at de store fondes indflydelse på kursbevægelser er større end vi lige regner med. Forleden kom Matas med et pænt regnskab og en lille opjustering. Straks blev der solgt ud, og aktien faldt ret voldsomt til årets laveste kurs. Det er for mig et tegn på, at en eller flere fondsbestyrere har vendt tommelen ned, og så bliver der bare solgt ud. Der er ingen interesse for at afvente og måske se langsigtet på udviklingen i selskabet.

I en anden artikel i samme udgave af Børsen, kan man læse, at højfrekvenshandelen i Europa er blomstret op, og i følge Den Europæiske Centralbank gennemføres ca. 50% af handelen på de amerikanske børser og ca. 24-43% af alle handler på de europæiske aktier nu som algoritmehandler.

For mig at se betyder det, at vi fremover skal regne med uforudsigelige udsving også i aktier, der ellers fremviser vækst og fine resultater.
I fredags (11/2) svingede kursen på Mærsk B aktien mellem et stort fald først på formiddagen og endte så i en stigning på 160 kr. Uforklarligt? Eller hvad?



13/2 2022 14:31 DjengisCash 2101032



Tak for bidrag Match

Uforklarligt er nu ikke noget der er, men nogen gange er forklaringen bare svær at forstå for rationelt tænkende mennesker.

Handelsmønsteret i Mærsk på regnskabsdagen har jeg vendt i en tidligere tråd og forklaringen er nok følgende:

Bloomberg har klokken 8.30 dansk tid rekordregnskabet fra Mærsk under
behandling. Overskriften er, at Mærsk skuffer på forventningerne, da konsensus blandt analytikerne er, at selskabet vil tjene over 24 mia USD i 2022. Selskabet melder selv om indtjening på "kun" 19 mia dollar.

Selv havde jeg regnet med en melding på 15 mia USD, så jeg blev positivt overrasket. Det interessante i historien er, hvilke analytikere er det Bloomberg konsulterer, for prisen på aktien og indtjeningsforventningerne på 24 mia USD var på ingen både indbyrdes koordineret. Tænker, at det er en redaktionel svipser.

Men faktum er, at der er nok investorer i markedet, der alene handler på oplysningen "skuffende forventninger til 22".

Men igen, de af os der tænker lidt dybere over tingene kan jo drage fordel af en sådan opstået situation og købe lidt ekstra aktier.

Erfaring og is i maven betaler sig trods alt nogen gange.

Eksemplet Matas er nok bare den generelle fortælling, at der åbenbart skal reageres voldsomt på alle regnskaber i øjeblikket, mest med pilen ned. Med mindre man overrasker meget positivt som eksempel Rockwool.



TRÅDOVERSIGT