Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SKAT\'s lommeregner aktier


101919 Aliaz 12/3 2022 10:35
0
Oversigt

Hvis ikke man har anvendt SKAT's lommeregner-system omkring aktiegevinst/tab, men i stedet selv beregnet og skrevet et samlet resultat - kan man så slette de poster der står som uafsluttet fra tidligere år. De bliver ved med at mudre billedet år for år.
(I ved det der lomme-regner icon ved siden af beløbet SKAT mener man har haft i gevinst eller tab på aktier for året - når man er inde og vil rette årsopgørelsen).

Jeg har ikke kunnet finde ud af det de senere år i hvert fald. Ved ikke om det kan være blevet lettere i dag, eller om man skal have fat i SKAT for at de kan fjerne noget manuelt.

Det virker da helt håbløst i så fald. Det har været i begge retninger - at der enten beregnes for lidt eller for meget.

SKAT kan vel stadig ikke finde ud af bull/bear certifikater automatisk?
Det er tragikomisk at man ikke er kommet længere i forhold til at få lavet noget mere simpelt og at det skal være så besværligt år efter år.



12/3 2022 14:38 PMPirate2 1101929



Det er mit indtryk, at Skat har ret godt styr på det, hvis man holder sig til ordinære køb og salg af aktier, og udbytter fra dem.

Men lige så snart man kommer ud i lidt mere eksotiske papirer - som f.eks. tegningsretter - går det til tider galt for Skat.

Selv har jeg opgivet at bruge Skats systemer til at hjælpe mig med beregning af aktie- og kapital-indkomst. I stedet beregner jeg selv disse beløb. For det meste stemmer det.

I de få tilfælde, hvor det ikke stemmer, må jeg så gå ind på Tastselv, og så er det som regel noget de har registreret forkert. Så må jeg betale min revisor for at tage slagsmålet med Skat om at få det rettet.



12/3 2022 15:15 vestasfan 0101932



Jeg undrer mig ofte over, at folk er så nervøse for at indsende et forslag til en skatteansættelse. Hvis der er fejl, bliver dette korrigeret og skal efterfølgende blot godkendes.



13/3 2022 21:26 PMPirate2 0101954



Det er nu ikke fordi jeg er nervøs for at bede Skat om en rettelse. Det er mere det ekstra arbejde det kræver som privatperson.

Tidligere gjorde jeg det selv, og det første svar plejede at være et standardsvar om at de oplysninger Skat havde var korrekte, og at jeg derfor måtte tage fejl. Så måtte jeg genfremsende kravet om en rettelse, og blev herefter ofte bedt om yderligere dokumentation. Processen med at få rettet noget hos Skat tog mig altid mindst et halvt år, og involverede adskillige skriverier frem og tilbage.

I dag lader jeg min revisor om at bede Skat om en rettelse. Det ser ud til, at Skat reagerer helt anderledes når en henvendelse kommer fra en professionel rådgiver, for når det er min revisor der henvender sig til dem bliver det for det meste rettet i løbet af få uger.



12/3 2022 16:40 DjengisCash 0101936



Systemet virker, hvis det bruges rigtigt og man handler via et dansk pengeinstitut.

SKATs beregning stemmer fint med min egen løbende beregning, for jeg kontrollerer naturligvis, at skatten er den rigtige. Og jeg handler dagligt.

Tips: aktier, som man har ligget med i mange år skal man lægge købspris ind på i systemet. Selskaber med både A og B aktier skal skattebetegnes samlet, altså skatteberegning er pr selskab.



12/3 2022 16:50 Aliaz 1101938



De er fx aktier som jeg havde for år tilbage, som er solgt for år siden. Jeg tror det er svært bagefter, hvis man ikke har anvendt SKAT's eget system fra start.

Nu har jeg ikke forsøgt endnu i år, men har ikke tidligere kunne se en måde at få dem afsluttet på/fjernet fra listen.



12/3 2022 17:34 DjengisCash 1101940



Hvis der er kommet inkonsistens mellem skats og dine egne oplysninger, må du kontakte skat og få det rettet.




13/3 2022 21:38 PMPirate2 2101955



Jeg har selv nogle gamle tegningsretter stående i deres system. De blev udnyttet for omkring 6 år siden, og er i øvrigt for længst udløbet.

Men selvom tegningsretterne stadig står i deres system til den pris jeg købte dem til, er skatten beregnet helt korrekt.

For et års tid siden henvendte jeg mig til min revisor, da jeg ville have ham til at få det rettet hos Skat. Men han fortalte mig, at netop sådan en slags rettelse er meget svær at få igennem hos Skat, og rådede mig derfor til ikke at forsøge det, specielt da skatten alligevel var beregnet korrekt.

Så hos Skat kommer jeg nok til at stå som ejer af de tegningsretter indtil den dag jeg dør.



TRÅDOVERSIGT