Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk - det er en fest


102043 DjengisCash 16/3 2022 12:04
Oversigt

Der kan ske meget på en uge.

For en uge siden var kursen på Mærsk B 19.500, altså cirka 3.000 kr. mindre end i skrivende stund. Siden er der udbetalt udbytte på 2.500 kr., så alt i alt har afkastet pr aktie været på 5.500 kr. eller 28 procent.

Jeg kan ikke helt greje årsagen til den voldsomme udvikling. Faldende oliepriser, nedlukning i Kina og så er en fred i Ukraine måske lidt tættere på, men alligevel. Kan almindelig nervøsitet i markedet virkelig betyde så meget ? Erfaringsmæssigt er svaret ja.

Da jeg ikke kunne regne den "for lave" risikojusterede pris hjem for en uge siden, blev der tanket godt og grundigt op. Mit princip om, at jeg ikke vil ligge med mere end højst 10 pct. i samme aktie blev omgået ved at købe halvdelen i Mærsk A og halvdelen i Mærsk B.

Risikoen skal naturligvis reduceres, så nu, som i lige nu, har jeg reduceret beholdningen.

Bare et eksempel på, at svingtrade kan give store hurtige risikojusterede afkast.

Eksemplet er til fri afbenyttelse, når lejligheden igen opstår :−)



16/3 2022 15:10 Helge Larsen/PI-redaktør 1102050



Først og fremmest betyder udbrud af corona flere steder i Kina stigende kurser i containersegmentet.

Disclaimer: Jeg har aktier i Maersk.



16/3 2022 15:39 DjengisCash 0102055



Den nævner jeg også Helge :−)

Men igen, det er jo et forbigående fænomen, som højst bør indvirke et par procent på kursen.




16/3 2022 16:49 Helge Larsen/PI-redaktør 2102059



Det læste jeg. Efter min mening er det hovedårsagen. Den argumentation gælder også for MPC, som jeg også har aktier i. Hvis covid spreder sig i Kina er det ikke et forbigående fænomen efter min mening.

Shippinganalytikerne siger det samme.



16/3 2022 16:54 Helge Larsen/PI-redaktør 1102060



"In conversation with Splash today, Peter Sand, chief analyst at Xeneta, said: "The current developments around Covid lockdowns in China and sanctions imposed on Russia is creating more uncertainty for shippers and carriers in general. But what we do know for sure is that congestion will go up, delays will extend and supply chain professionals everywhere will work even longer to get the cargo moving around those obstacles."

https://splash247.com/ship-queues-developing-at-key-chinese-ports/



16/3 2022 18:51 Helge Larsen/PI-redaktør 1102074



Vi skal også være opmærksomme på, at der er mange investorer som bruger udbyttet til genkøb på faldet på X-day. De står klar med fri likviditet på førstedagen og bruger muligvis også hele eller dele af det udbetalte udbytte på udbetalingsdagen.
Det er især udbredt i rederier i en langsigtet stærk trend.



16/3 2022 18:54 Helge Larsen/PI-redaktør 1102075



Læg hertil at Maersk har en stort opkøbsprogram af egne aktier. Det slutter i maj.



16/3 2022 19:07 DjengisCash 0102078



Naturligvis, men det har jo været længe kendt, så naturligvis en parameter i de flestes prissætning. Det slutter i øvrigt ikke i maj, men er forlænget til 23/24 med 5 mia dollar.



16/3 2022 18:58 DjengisCash 0102076



Jo, men det lugter jo lidt af forklaring på bagkant.

Kinas politik vedr. Covid-19 er jo en kendt størrelse og det vi har oplevet med nedlukningen, vil jeg kalde "et meget sandsynligt udfald", hvorfor det naturligvis indgik med passende vægt i min værdisætning af aktien for en uge siden.

Men det er jo det der er essensen i svingtrade: Køb når markedet undervurderer prisen og sælg når markedet er ajour med prisen :−)








16/3 2022 21:12 vestasfan 2102092



Med denne tendens, covid-19 nedluk i vitale havne i Kina, måske havne strejke i New York, osv osv., er det ikke usandsynligt at 2021 resultatet vil blive gentaget i 2022. Nu er udbyttet udbetalt og der er sat et komma for det gigantisk flotte resultat i 2021. 147 milliarder kroner på bundlinjen - tjaa ingen havde forudsagt at situationen omkring fragtraterne er præcis den samme som for 8 mdr, siden. Peter Sand har nævnt 1. halvår 2023 før dette måske vender.



16/3 2022 21:34 DjengisCash 0102097



Vestasfan, jeg beholder skam også halvdelen af mine Mærsk. Prisen er fortsat attraktiv, men risikoen skal jo spredes.

Fik du købt for en god uge siden, da du spurgte til, hvor bunden var ?




16/3 2022 22:00 vestasfan 0102100



Nej, jeg har hvad jeg skal bruge nu. Jeg har været lidt inde og ude, men købte så i 24300 kroner, og holdte heldigvis. Uanset hvad, så skulle jeg ha udbyttet med. Så jeg har stadig lidt til gode. Jeg tror altid jeg vil holde nogle aktier fra Mærsk i min portefølje fremover.



16/3 2022 21:24 Helge Larsen/PI-redaktør 1102095



Det er ikke forklaring på bagkant. Vi så gennem 2020 og 2021, at raterne og kurserne steg når der blev lukket ned i havnene i Kina. Det er noget vi har debatteret rigtigt meget på f.eks. den norske Finansavis forum samt på XtraInvestor. Havnelukninger=købssignal.



16/3 2022 22:05 vestasfan 2102103



Enig Helge, og som du har nævnt i investeringspodcasten, så bliver "end to end" strategien fremover, rigtig spændende at følge. En flåde på 720 containerskibe, konkurrence med bla amazon om kunderne, 70 procent af fragt kontrakterne er langvarige - det lugter langt væk af penge, mange penge.



16/3 2022 22:32 DjengisCash 1102105



Helge, det er det nu i min optik, da det vi har oplevet i den seneste uge så absolut er indenfor det sandsynlige udfaldsrum, hvorfor en prisstigning på 28 procent må kaldes en overreaktion, selv med den samlede udvikling i de variabler jeg nævner. Af samme grund bruger jeg begrebet "risikojusteret pris".

Nedlukning i Kina bør ikke komme som nogen særlig overraskelse, ligesom det heller ikke bør overraske, at 70 procent af omsætningen i Mærsk er på lange kontrakter indgået på meget høje rateniveauer.






17/3 2022 04:19 Helge Larsen/PI-redaktør 2102108



Havnelukninger er "hovedårsagen". Nr. to er opkøb i aktien for at få del i udbytte. Tendensen styrkes pga havnelukninger. Det så vi tydeligt torsdag og fredag i sidste uge samt mandag i denne uge.

Opkøb i aktien for at få udbytte eller sælge med gevinst dagen for X-day er mere reglen end undtagelsen i rederisektoren. Jeg selv haft denne strategi i årevis sammen med mit netværk af investorer i rederisektoren i Danmark og Norge. Den samme tendens ses blandt shippinginvestorer i USA. Goldman Sachs køber f.eks. op i MPC frem mod X-day for udbytte d. 23. marts i næste uge.



17/3 2022 04:31 Helge Larsen/PI-redaktør 2102109



PS: Det overrasker meget ofte de "løse hænder", at spotraterne falder. Det uagtet, at rederiet har stærke lange kontrakter. Husk at mange kortsigtede stort set aldrig har sat sig ind i det fundamentale i de aktier de investerer i. Det faktum giver ofte store bevægelser i specielt rederisektoren. Stigninger og fald på 20-40 % inden for korte tidsintervaller er slet ikke usædvanligt.



17/3 2022 07:56 DjengisCash 2102111



Helge,
den del med spotrater og "løse hænder" er vi helt enige om. Tilstedeværelse af investorer, der ikke er dybt inde i fundamentalerne, er også et vigtigt element i forståelsen af kursudsving i markedet.

Og udsigten til udbetaling af stort udbytte er skam også en vigtig variabel på min liste, så måske vi nærmer os den fælles forståelse, at den vægtede risiko ved en større sving-position i Mærsk, netop for en uge siden, var mindre end normalt med de informationer vi alle havde på tidspunktet.

At markedsreaktionen på nyhedsflow med nedlukning i Kina lægger betydeligt oveni resultatet er også en meget plausibel påstand.

Min pointe med tråden var, at den "lille investor", der gider det tidskrævende arbejde med oplistning af betydende fundamentale variabler på den ene side, og ligeledes gider det tidskrævende arbejde med at forstå den typiske markedsreaktion på de samme variabler, vil kunne skabe et merafkast på dette arbejde ved at svingtrade.

Interessen fra "nye elever i klassen" kølner dog ofte, når det bliver kendt, at der skal i investeres "hårdt arbejde" i metoden.







17/3 2022 13:58 Perth 1102125



Ja du har ret Helge, der er tilsyneladende mange trolde: vaklende, tvivlende, løse-hænder og spekulanter.

Uden omtanke, tålmodighed og ro tvinges de, qua deres natur, til at købe når kursen går op og sælge når kursen falder.

I skrivende stund resulterer det i at deres Tyske konkurrent stiger 6% og A.P.M. 1.35%. Det er ingenlunde et billede af forskellen på de 2 selskaber.

Fænomenet er ikke nyt og er beskrevet flere steder bla. af Warren Buffet og Andrè Kostolany og sikkert også af dig.

En trøst er dog at det på længere sigt er de usikre aktører der betaler gildet



17/3 2022 08:02 B.Andersen 2102112



Enig Helge..Ved udsigt til store udbytter stiger kursen frem mod GF. Hvis der er noget i markedet der indikerer kursstigninger efterfølgende beholder mange aktien aktien. I modsat fald sælger man på GF-dagen og tager gevinsten på den forudgående stigning.

I tilfældet med Mærsk indikerer havnelukningerne forsat høje rater. Det taler for at blive i aktien og købe flere for de penge man har fået i udbytte.

At der er positive forhandlinger i Ukraine - og Kina melder ud at staten står klar med støttekapital giver yderligere vind i sejlet.



18/3 2022 07:37 ProInvestorNEWS 0102160






18/3 2022 08:02 DjengisCash 0102161



Ser ud til, at kineserne har lært af tidligere nedlukninger.

Driften opretholdes, men kapaciteten reduceres dog af nye sikkerhedsprocedurer.

Så markedet har nok overreageret på begivenheden.



18/3 2022 10:08 bgadk 0102169



Der er også den ekstra faktor at "Belt and Road" vejen (den transsibiriske jernbane) fra Kina til Europa er lukket på grund af krigen. Og den åbner næppe igen foreløbigt. De varer skal nu transporteres til søs.



18/3 2022 11:13 DjengisCash 0102176



Interessant vinkel bgadk, er der nogen information om mængder den vej over ?




18/3 2022 11:28 bgadk 2102177



Jeg fik læst det for et par uger siden i Bloomberg. Kan ikke finde artiklen igen, men efter min hukommelse så drejer det sig om et sted mellem 6% og 10% af den samlede volumen. Ikke en katastrofe i sig selv, men et problem når kapaciteten er tæt på 100% udnyttet.

Jeg fandt en anden artikel som taler om 9.277.000 TEU i 2020. En volumen som var i kraftig stigning.

Linket er:
https://www.mdpi.com/2071-1050/13/9/5017/pdf



18/3 2022 08:48 DjengisCash 0102163



https://www.bloomberg.com/news/audio/2022-03-17/are-supply-bottlenecks-easing-radio

Situationsrapport med Gene Seroka fra Ports of L.A., dugfrisk fra 17. Marts 2022.

Ventetiden for skibene er faldet dramatisk.



TRÅDOVERSIGT