Den Europæiske Centralbank kunne naturligvis ikke forudse Ruslands krig mod Ukraine, og den afledte indvirkning på energi- og fødevarepriserne. Men siden sidste år har ECB, efter min opfattelse været alt for tøvende i sin opfattelse af de inflationære risici, der ville stige selv uden krigen. Nu truer denne tøven med at slå benene væk under Christine Lagarde.
ECB' s billede; at den nuværende inflation primært er forårsaget af ændringer i udbuddet og er begrænset til i år, vil efter min mening ikke klare tidens tand. Det tyske råd af økonomiske eksperter forudsiger en inflationsrate på 3,4 procent for det kommende år i Tyskland, forudsat at ECB endeligt griber ind over for udvaskningen af pengenes købekraft.
ECB' s antagelse, at inflationen igen vil være i umiddelbar nærhed af inflationsmålet på 2 procent i 2023 og 2024, virker mere og mere absurd.
Jo længere inflationen forbliver høj - og den kan stige endnu mere i de kommende måneder - jo flere vil frygte for værdien af deres penge. Dette får private husholdninger til at fremskynde forbruget, samtidig vil fagforeninger kræve højere lønninger. Derved truer en spiral af stigende priser og lønninger, inflation bliver dermed en permanent trussel.
https://www.sachverstaendigenrat-wirtschaft.de/en/economic-outlook-2022.html?returnUrl=%2Fen%2Fstart%2Fnews.html&cHash=429eef7b51d170abdff0d34483cb7ee4
USA's efterretningstjeneste var ude i god tid og advare mod en invasion, så hvorfor var det så stor en overraskelse?
Hvorfor fik vi ikke den information i de danske medier?
Krim øen var vel tillige en advarsel på temmelig mange år i forvejen. Timingen efter Covid med stor gæld i den vestlige verden var nok heller ikke tilfældig.
Hvorfor fik vi ikke den information i de danske medier?
Krim øen var vel tillige en advarsel på temmelig mange år i forvejen. Timingen efter Covid med stor gæld i den vestlige verden var nok heller ikke tilfældig.
30/3 2022 20:02 007 0
102563 SolC, hvad mener du, når du skriver "stor gæld i den vestlige verden var nok heller ikke tilfældig"
Rødekro mener at der er rentefald forude.
https://www.linkedin.com/posts/jens-schjerning-97777964_renter-agrocura-finans-activity-6911209141910827008-T63c?utm_source=linkedin_share&utm_medium=ios_app
https://www.linkedin.com/posts/jens-schjerning-97777964_renter-agrocura-finans-activity-6911209141910827008-T63c?utm_source=linkedin_share&utm_medium=ios_app
Covid har vel kostet de vestlige stater en del penge ? Må indrømme at jeg ikke ved præcist hvordan det ser ud i EU, men i USA pumpede de som bekendt mange penge ud i systemet, det må have kostet et eller anden sted ?
Krig er ikke lige det man har behov for efter en sådan omgang eller?
Krig er ikke lige det man har behov for efter en sådan omgang eller?
Det er ikke bare ECB, men også de fleste andre centralbanker i verden, som har gjort det samme lige siden finanskrisen: De har øget pengemængden gevaldigt. De penge de har skabt ud af den blå luft har centralbankerne brugt på især opkøb af obligationer. Det får obligationskursen til at stige, og dermed renten til at falde.
At man trykker flere penge burde give et inflationspres, da der er flere penge til at jagte de samme goder. Og det har undret en del økonomer at inflationen alligevel siden finanskrisen har været mindre end hvad centralbankerne ønskede. Jeg tror en stor del af forklaringen er, at pengene ikke er gået ud i Main Street (den generelle økonomi) men i stedet ind i Wall Street (den finansielle økonomi) fordi de penge centralbankerne har trykt er blevet brugt på opkøb af værdipapirer. Og vi kan vist roligt sige, at vi har set inflation i prisen på værdipapirer siden finanskrisen. Inflationstallene opgøres jo for den generelle økonomi, og ikke for den finansielle økonomi.
Da vi fik coronakrisen blev der trykt endnu flere penge, for der var brug for støtte til de personer og virksomheder der blev ramt af nedlukningerne. Her blev der udstedt flere statsobligationer til at finansiere hjælpepakkerne, som blev købt af centralbankerne. Men her var der en vigtig forskel i forhold til tidligere: Pengene endte ikke i den finansielle økonomi, men ude i den generelle økonomi. Og det tror jeg er årsagen til, at vi allerede inden Rusland invaderede Ukraine så en stærkt stigende inflation. At vi nu har krig i Europa mellem to af verdens større råvareeksportører giver naturligvis endnu mere inflation.
Den kunstigt lave rente vi nu har haft i mere end et årti har både nationalstater og virksomheder vænnet sig til. Når det er billigt at optage gæld, er der naturligvis flere der optager mere gæld. Ikke noget problem, hvis renten forbliver ekstremt lav. Men hvis renten nu stiger til et historisk mere naturligt leje, kan det blive et alvorligt problem for en del nationalstater og virksomheder, som kan få problemer med at betale gælden tilbage.
Det er lidt ironisk, hvis man tænker over det: Finanskrisen blev udløst af for meget dårlig gæld (subprime loans). Og som reaktion på det, for at komme over finanskrisen, har man reelt skabt endnu mere dårlig gæld. Gælden fremgår endnu ikke direkte som dårlig, men det vil den inden længe gøre, hvis de renteforhøjelser der er nødvendige for at bremse inflationen gennemføres.
At man trykker flere penge burde give et inflationspres, da der er flere penge til at jagte de samme goder. Og det har undret en del økonomer at inflationen alligevel siden finanskrisen har været mindre end hvad centralbankerne ønskede. Jeg tror en stor del af forklaringen er, at pengene ikke er gået ud i Main Street (den generelle økonomi) men i stedet ind i Wall Street (den finansielle økonomi) fordi de penge centralbankerne har trykt er blevet brugt på opkøb af værdipapirer. Og vi kan vist roligt sige, at vi har set inflation i prisen på værdipapirer siden finanskrisen. Inflationstallene opgøres jo for den generelle økonomi, og ikke for den finansielle økonomi.
Da vi fik coronakrisen blev der trykt endnu flere penge, for der var brug for støtte til de personer og virksomheder der blev ramt af nedlukningerne. Her blev der udstedt flere statsobligationer til at finansiere hjælpepakkerne, som blev købt af centralbankerne. Men her var der en vigtig forskel i forhold til tidligere: Pengene endte ikke i den finansielle økonomi, men ude i den generelle økonomi. Og det tror jeg er årsagen til, at vi allerede inden Rusland invaderede Ukraine så en stærkt stigende inflation. At vi nu har krig i Europa mellem to af verdens større råvareeksportører giver naturligvis endnu mere inflation.
Den kunstigt lave rente vi nu har haft i mere end et årti har både nationalstater og virksomheder vænnet sig til. Når det er billigt at optage gæld, er der naturligvis flere der optager mere gæld. Ikke noget problem, hvis renten forbliver ekstremt lav. Men hvis renten nu stiger til et historisk mere naturligt leje, kan det blive et alvorligt problem for en del nationalstater og virksomheder, som kan få problemer med at betale gælden tilbage.
Det er lidt ironisk, hvis man tænker over det: Finanskrisen blev udløst af for meget dårlig gæld (subprime loans). Og som reaktion på det, for at komme over finanskrisen, har man reelt skabt endnu mere dårlig gæld. Gælden fremgår endnu ikke direkte som dårlig, men det vil den inden længe gøre, hvis de renteforhøjelser der er nødvendige for at bremse inflationen gennemføres.
31/3 2022 06:44 9102569 Er enig i det meste PMP, men vil dog tilføje, at gældsproblematikken omkring subprime ikke bestod i for meget dårlig gæld men i, at gælden (den dårligste del) blev pakket sammen med andre klasser og skjult for køberne, der således blev oplyst, at de købte gæld med mindre risiko end junk, som de altså "fik" med i pakken uden, at prise lavere grundet højere risk.
Det svarer til, at det hakkede oksekød bliver tilsat 5 % svin. Det vil ingen opdage ..... indtil svinekødet indeholder Trikinose (sygdom!) Så vil de 5 % fejl-deklareret kød skabe problemer for de resterende 95 % og forbrugeren der benyttet produktet.
Dårlig gæld var ikke problemet. Problemet bestod af interessekonflikt hos rating-selskaberne, der var lidt for smarte for, at sikre sin kommissioner og skjulte derfor den rigtige kreditvurdering.
og så startede lavinen, da CDS systemet brød sammen.
Det svarer til, at det hakkede oksekød bliver tilsat 5 % svin. Det vil ingen opdage ..... indtil svinekødet indeholder Trikinose (sygdom!) Så vil de 5 % fejl-deklareret kød skabe problemer for de resterende 95 % og forbrugeren der benyttet produktet.
Dårlig gæld var ikke problemet. Problemet bestod af interessekonflikt hos rating-selskaberne, der var lidt for smarte for, at sikre sin kommissioner og skjulte derfor den rigtige kreditvurdering.
og så startede lavinen, da CDS systemet brød sammen.
PM, det er godt formuleret, god historisk sammenhænge.
Inflation i procent Mar/22:
EU 5,6
Tyskland 7,3
Danmark 4,8
EU 5,6
Tyskland 7,3
Danmark 4,8
31/3 2022 16:54 mccarthy 0102582 Enig i dine kommentarer. Spørgsmålet for Os investorer er vel hvad nu? Ejendomsinvestering, guld eller brug pengene her og nu? Har du nogen tanker?
God dag.
God dag.
Fed-økonom: Inflationens styrke og vedholdenhed har overrasket
"WTF" hvilken planet bor han på:
120 mill. mennesker er afhængig af korn fra Ukraine.
Foedevarer.docx Jeg kan kun sige hvad jeg selv har gjort: Jeg har de senere år flyttet mig mere og mere væk fra noterede papirer og over i råvarer.
I dag ejer jeg stort set ikke obligationer, og mine børsnoterede aktier udgør kun lidt over ti procent af min formue. Andelen af min formue der er placeret i unoterede selskaber er stort set uændret.
Omkring halvdelen af min formue er placeret i råvarer. Ikke derivater som optioner eller futures, men råvarer, som jeg direkte ejer. En del er i guld, som jeg bruger som et alternativ til obligationer. Det meste er i en anden gruppe råvarer, hvor jeg aktivt handler, og her tjener jeg styrtende i øjeblikket fordi usikkerheden har givet store spreads.
En anden god mulighed er at bruge pengene her og nu. Jeg har selv købt stort ind i varer der kan holde sig, og som jeg har plads til at opbevare. For nogle måneder siden købte jeg 50 liter solsikkeolie til en langt lavere pris end den nuværende. Og jeg har netop købt 200 kg ris. Man kan få en god pris, hvis man køber stort ind. Planen er at bruge det selv, men hvis familie og venner har brug for hjælp kan jeg levere til en pris de har råd til at betale uden at jeg taber på det.
I dag ejer jeg stort set ikke obligationer, og mine børsnoterede aktier udgør kun lidt over ti procent af min formue. Andelen af min formue der er placeret i unoterede selskaber er stort set uændret.
Omkring halvdelen af min formue er placeret i råvarer. Ikke derivater som optioner eller futures, men råvarer, som jeg direkte ejer. En del er i guld, som jeg bruger som et alternativ til obligationer. Det meste er i en anden gruppe råvarer, hvor jeg aktivt handler, og her tjener jeg styrtende i øjeblikket fordi usikkerheden har givet store spreads.
En anden god mulighed er at bruge pengene her og nu. Jeg har selv købt stort ind i varer der kan holde sig, og som jeg har plads til at opbevare. For nogle måneder siden købte jeg 50 liter solsikkeolie til en langt lavere pris end den nuværende. Og jeg har netop købt 200 kg ris. Man kan få en god pris, hvis man køber stort ind. Planen er at bruge det selv, men hvis familie og venner har brug for hjælp kan jeg levere til en pris de har råd til at betale uden at jeg taber på det.
1/4 2022 05:15 3102592 Glimrende eksempel på lavpraktisk risikoafdækning.
Det viser også, hvorfor inflationen muligvis falder tilbage igen, grundet lavere fremtidig efterspørgsel, efterhånden som lagerkapacitet, som knap ressource, bliver opbrugt og lagermassen skal omsættes i markedet på bekostning af nykøb.
Har du været helt nede i detaljen og beregnet cost of carry på ex. 200 kilo ris, pengebinding, transaktionsomkostninger samt risiko for fordærv, svind mv.? Pas i øvrigt på med for mange hurtige hvide kulhydrater - hvis du lever den gennemsnitlige europæiske livsstil
Overvejede selv risikoafdækning i guld, men fandt, at transaktionsomkostningen på ca. 10 % både køb og salg, lageromkostning af den fysiske vare, alternativ egen opbevaring med øget risiko til følge, hurtig afledte store omkostninger og gav stor usikkerhed om resultatet af risikoafdækningen og dens reelle effekt på min økonomi.
Jeg har alt overvejende investeringer i udlejningsejendomme, som afdækker min risiko bedre end både guld og obligationer på den lange bane samt, at skaber både stabilt cash flow og værdistigninger på vejen.
Aktierne har jeg beholdt nærmest uændret, men den del fylder også en mindre del af mine investeringer og giver en fornuftig kombineret risiko, som jeg både kan leve med og leve af.
Det viser også, hvorfor inflationen muligvis falder tilbage igen, grundet lavere fremtidig efterspørgsel, efterhånden som lagerkapacitet, som knap ressource, bliver opbrugt og lagermassen skal omsættes i markedet på bekostning af nykøb.
Har du været helt nede i detaljen og beregnet cost of carry på ex. 200 kilo ris, pengebinding, transaktionsomkostninger samt risiko for fordærv, svind mv.? Pas i øvrigt på med for mange hurtige hvide kulhydrater - hvis du lever den gennemsnitlige europæiske livsstil
Overvejede selv risikoafdækning i guld, men fandt, at transaktionsomkostningen på ca. 10 % både køb og salg, lageromkostning af den fysiske vare, alternativ egen opbevaring med øget risiko til følge, hurtig afledte store omkostninger og gav stor usikkerhed om resultatet af risikoafdækningen og dens reelle effekt på min økonomi.
Jeg har alt overvejende investeringer i udlejningsejendomme, som afdækker min risiko bedre end både guld og obligationer på den lange bane samt, at skaber både stabilt cash flow og værdistigninger på vejen.
Aktierne har jeg beholdt nærmest uændret, men den del fylder også en mindre del af mine investeringer og giver en fornuftig kombineret risiko, som jeg både kan leve med og leve af.
