Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Investor eller spekulant


103726 StockBull 27/5 2022 08:43
Oversigt

Er du investor eller spekulant ? Investors køber Bitcoin langsigtet spekulanter køber kortsigtet. Fin forklaring af Saylor




27/5 2022 22:13 PMPirate2 4103736



Jeg har aldrig ment, at bitcoin er en god investering, Men alligevel har jeg på en måde tjent rigtigt gode penge på bitcoin (det mener i hvert fald Skat). Det kræver vist en forklaring:

Det meste af mit liv har jeg arbejdet med IT-sikkerhed, og betalingsmidler har altid været min store interesse. Så da jeg for efterhånden mange år siden hørte om bitcoin vakte det straks min interesse. Jeg kunne med det samme se, at det var en helt revolutionerende teknologi.

Så jeg købte i 2012 mine første bitcoin. Ikke fordi jeg ville tjene penge på dem, men fordi jeg ville have dem at lege med, så jeg kunne udforske teknologien nærmere.

Desværre havde jeg ikke så meget tid til det som jeg gerne ville have. Og efter et lille års tid havde jeg slet ikke tid til det. Det var især en enkelt unoteret virksomhed jeg havde en stor investering i, som tog al min tid.

I foråret 2016 lavede jeg en exit fra denne virksomhed, som gav mig et stort kontantbeløb. Jeg troede jeg nu endelig kunne få tid til at lege med bitcoin igen, så jeg købte bitcoin for omkring en halv procent af det beløb jeg fik ind. Men desværre var der andre ting der kom til at tage al min tid, så mine bitcoin blev bare liggende.

I efteråret 2017 kunne jeg se, at bitcoin var steget så meget i værdi, at jeg kunne se jeg havde mange flere bitcoin end jeg realistisk kunne bruge til bare at lege med for sjov, så jeg besluttede at afhænde nogen af dem.

Min revisor fortalte mig, at jeg bare kunne sælge dem uden at blive beskattet på baggrund af en afgørelse fra Skatterådet. Men jeg kunne ikke se at der var grundlag for Skatterådets afgørelse i loven, og jeg havde ikke købt mine bitcoin for bare at sælge dem igen. Så jeg ledte efter - og fandt - handlende på nettet der ville sælge mig ting jeg gerne ville have, og som tog imod betaling i bitcoin. Så jeg begyndte at købe stort ind af forskellige ting jeg gerne ville have. Mit sidste indkøb var i december 2017, og jeg kom af med de fleste af mine bitcoin.

I foråret 2018 vendte Skatterådet 180 grader. Hvor de tidligere mente udgangspunktet var at privates eventuelle fortjeneste på bitcoin ikke var skattepligtigt, mente de nu at det var skattepligtigt. For ikke at kunne blive beskyldt for skatteunddragelse valgte jeg derfor med min selvangivelse for 2017 at indsende en redegørelse for mine transaktioner i bitcoin. Skat tog sagen op, og den kører i øjeblikket ved Landsskatteretten.

Jeg ejer stadig knapt fire bitcoin. P.g.a. den verserende sag afholder jeg mig dog fra at lave nogen transaktioner i kryptovaluta.

Ellers havde jeg nok solgt mine resterende bitcoins. I forhold til en del andre kryptovalutaer er bitcoins anvendelse som betalingsmiddel efter min mening i dag begrænset. Det er jo ikke usædvanligt, at der kommer nye teknologier der er bedre. Bitcoin kan dog efter min mening stadig være brugbart som "store of value" på samme måde som guld, selvom volatiliteten er langt højere.



28/5 2022 02:07 StockBull 1103740



Jeg kender ikke skattereglerne godt nok i Danmark til, at kunne sige om det skulle være en grund til ikke, at investere i BTC som alternativ til Guld. Du kan betale med Bitcoin på lightning netværken som er billigt og hurtigt.
Bitcoin lightning network transaction fee:
"At the time of writing, the base fee per transaction is 1 satoshi (0.00000001 btc), equivalent to 0.04 cents," CoinShares said.
Personligt ejer jeg ikke BTC for, at kunne betale med dem men som en langsigtet investering. Enig med Michal Saylor, at man ikke skal købe BTC kortsigtet. Tidshorisont bør være 4-10år



28/5 2022 02:15 StockBull 0103741



Men skal nødvendigvis heller ikke købe BTC på en kryptobørs. Hvis man for eksempel køber direkte i Saylors firma MicroStrategy (MSTR) som ejer 125.000 BTC så formoder jeg man bliver beskattet som aktie ejer. Men det kan man evt. checke med sin revisor hvis man er i tvivl. Jeg kender som sagt ikke reglerne godt nok i Danmark.



28/5 2022 06:34 Urban 0103743



"Skattestyrelsen estimerer, at omkring en halv million danskere nu handler med kryptovaluta.

Mange er dog ikke opmærksomme på, at skattereglerne for handel med Bitcoin og kryptovaluta generelt er anderledes end for andre investeringer. Derfor kan mange potentielt se frem til et skattesmæk, efter at Skattestyrelsen har styrket sin kontrol".

https://www.sktst.dk/aktuelt/publikationer/skattekontrol-overfor-handel-med-kryptovaluta-er-noedvendig/

https://www.berlingske.dk/oekonomi/nu-kommer-skat-efter-kryptovaluta-mange-kan-se-frem-til-en-ekstra-regning



28/5 2022 10:22 Urban 0103747





"Skattelovrådet skal senest medio 2023 foretage afrapportering til skatteministeren. Denne afrapportering skal indeholde udkast til eventuelle lovændringer i overensstemmelse med Skattelovrådets anbefalinger.

Dette indikerer, at der senest medio 2023 vil blive fremlagt forslag til lovændringer. Der er dermed en vis sandsynlighed for, at eventuelle nye regler på området vil blive vedtaget og træde i kraft umiddelbart herefter".

Se etc.: https://www.samarlaw.dk/nye-regler-om-bitcoin-og-skat-paa-vej/




28/5 2022 10:39 Urban 2103748



Understreger blot, at skattelovgivningen på mange områder ofte er vanvittig kompleks og tidskrævende, selv for danskere med længeregående/videregående uddannelser. Helt urimeligt i et samfund med vores værdier etc.

SKAT m.fl. bør teste alle nye konkrete love og lovændringer over for et almindeligt repræsentativt udsnit af befolkningen. Så man undgår irriterende gættekonkurrencer og et helt urimelig tidsforbrug på at sætte sig ind i indholdet i konkrete dele af skattelovgivningen. Bør også gælde på erhvervsområdet. SKAT skal være "kundeorienteret" og ikke det modsatte.

Som marketingfolk lærer på CBS etc.: "Keep it simple, stupid".



28/5 2022 17:17 Occam 3103752



"... hvorefter gevinster i spekulationstilfælde beskattes som personlig indkomst (op til ca. 57 %), og tab udløser et ligningsmæssigt fradrag (ca. 27 %). Det har resulteret i, at visse personer har opnået en effektiv skatteprocent på over 100 % på deres handler med kryptovalutaer." Fra linket i 103747. Og videre:

"... at 67 % ikke har oplyst deres gevinster og tab på kryptovaluta korrekt..."

Det er jo det rene lal. Men det er altså to grunde til at holde sig fra kryptovaluta som privatperson:

1. Det er svært at finde ud af skatten.
2. Hvis det alligevel lykkes at gøre det rigtigt, så bliver man flået.




30/5 2022 18:37 PMPirate2 2103782



For private beskattes kryptovaluta på samme måde som for råvarer man direkte ejer (altså ikke derivater, certifikater, ETFer og lignende): Der er realisationsbeskatning (man beskattes først ved salg) efter FIFO-princippet (for beregning af fortjeneste/tab regnes man for at have solgt den del man først anskaffede sig, men endnu ikke har solgt).

FIFO-princippet betyder man skal holde styr på alle tidligere køb, hvor man endnu ikke har solgt det hele endnu - og for at kunne dokumentere korrekt udregning af skatten, skal man holde styr på alle tidligere køb og salg, uanset hvor mange år tilbage. Hvis man handler i en anden valuta end danske kroner, skal man også have styr på valutakursen på alle handelstidspunkter, da det ved skatteberegningen skal omregnes til danske kroner - og her skal man så også holde styr på eventuelle valutakurs-gevinster/tab, hvis det ikke er under bagatelgrænsen. Det er en lang og kompliceret udregning, som jeg har måttet skrive speciel software til at udføre for mig.

Her skal man som privatperson passe på med tab p.g.a den asymmetriske beskatning. Jeg kan dog forstå på min revisor, at gevinster og tab inden for samme skatteår kan nettes.

På baggrund af den verserende sag jeg har ved Landsskatteretten omkring fortjeneste på bitcoin, tvivler jeg på om Skat selv kan finde ud af at beregne skatten korrekt: De har oplyst at min skattemæssige fortjeneste er et bestemt beløb, men har i mere end et år ikke kunne give en detaljeret beskrivelse for hvordan de er nået frem til dette beløb. Omvendt har jeg leveret en præcis og detaljeret udregning af den skattemæssige fortjeneste til retten, som kommer frem til et meget lavere beløb.

Når myndighederne mener, at 67 procent ikke kan finde ud af at beregne skatten korrekt tror jeg også der er en anden årsag: Når Skat slynger et andet og højere tal for den skattemæssige fortjeneste ud dukker alt for mange bare nakken og betaler i stedet for at tage kampen. Specielt når Skat plejer (som de gjorde i min sag) i samme brev som den nye skatteansættelse at true med mulige kommende strafferetslige sanktioner.

Så jeg kan tilføje:

3. Selv hvis man beregner skatten korrekt, og ikke bliver flået p.g.a den asymmetriske beskatning, forsøger Skat alligevel at flå dig.



28/5 2022 12:56 Insolvens 1103750



Ja, statsskattelovens §§ 4 og 5 er ikke sådan at spøge med. Jeg er nu ikke enig i, at Skatterådet har ændret praksis i forhold til BTC/kryptovaluta. Det kan jeg ikke lige genkende. Men at det er svært at fastlægge, hvornår der er tale om spekulation efter statsskattelovens § 5, det har og er vist en evig (altså siden 1903) problemstilling. Og for så vidt angår kryptovaluta, så kan det sikkert være vanskeligt bevismæssigt ikke at blive anset for at have erhvervet med henblik på avance ved salg. Og beskatningen for fysiske personer er så samtidig relativ hård, fordi det bliver personlig indkomst. Dog skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag - det kan man jo så sige er et lille plaster på såret. Meget lille.



31/5 2022 21:17 PMPirate2 0103793



I 2014 afgjorde Skatterådet, at udgangspunktet var, at privates køb af kryptovaluta ikke skulle anses som køb med spekulationshensigt. Det fik pressen til at skrive om, at fortjenester på bitcoin var skattefrie. Men efter min mening var afgørelsen ikke efter loven og retspraksis, som siger der skal ske en individuel vurdering.

I 2018 - efter at prisen på bitcoin var steget voldsomt - kom der en ny afgørelse fra Skatterådet: Nu var udgangspunktet at privates køb af bitcoin skulle anses som køb med spekulationshensigt. Igen blev både lovgivningen og retspraksis ignoreret, for der skal ske en individuel vurdering.

I 2021 blev en sag i Landsskatteretten afgjort, som viste at Skatterådets nye praksis ikke var i orden: Her mente Skat, at der skulle betales skat af en fortjeneste på kr. 215.272 fordi en skatteyder i 2012 havde brugt kr. 149,50 for at kunne betale kontingent til en forening der kun accepterede kontingentbetalinger i bitcoin. Han solgte sine resterende bitcoin i 2017 fordi de var blevet så meget værd, at han ikke mente han forsvarligt kunne opbevare dem på sin computer. Landsskatteretten lavede den fornødne individuelle vurdering, og kom frem til at købet ikke var sket med spekulationshensigt.

I min sag ved Landsskatteretten er der to stridspunkter: For det første er min påstand, at mine køb ikke er sket med spekulationshensigt. Og for det andet er min påstand, at Skat - selv hvis jeg, som de påstår, har købt med spekulationshensigt - ikke har beregnet den korrekte skat (men i stedet har påstået et langt højere skattebeløb, som de endnu ikke har kunnet redegøre for).

Omkring det første er der siden 1903 blevet udviklet en lang retspraksis, og den vil efter min mening hjælpe mig til en retfærdig afgørelse.

Og hvad det andet angår, hæfter jeg mig ved, at Skat endnu ikke har kunnet opgøre præcis hvordan de har beregnet det beløb de mener de skal betale i Skat. Omvendt har jeg for længe siden leveret en detaljeret opgørelse for skatten, under forudsætning af, at alle køb er sket med spekulationshensigt.

Sagen stresser mig ikke, for jeg har allerede betalt det beløb skat kræver. Med negative renter for kontantindestående i banken og de høje renter Skat kræver ved skattegæld kan det betale sig for mig. Så vinder jeg sagen får jeg et stort kontantbeløb udbetalt, og taber jeg sagen skal jeg kun betale mine egne advokater.



30/5 2022 15:43 ProInvestorNEWS 0103779






TRÅDOVERSIGT