Det har været et udfordrende år for NNIT, både indtjeningsmæssigt men også kursmæssigt. Nu har de så offentliggjort en særdeles flot milliardordre, oven i købet fra en så kompetent kunde som Nationalbanken.
Flot stigning i tirsdags. Men nu er "gutterne/algoritmerne" gået i gang med at lege med kursen. Det er lige præcis den slags casinohandel, der i højere og højere grad er med til at ødelægge investeringskulturen i Danmark.
Selvfølgelig skaber "de store" omsætning og likviditet, men de er også med til at gøre det næsten umuligt at vurdere kursbevægelser i både positiv og negativ retning. For hvad vil JPAG, SSWM, GSAG, MLEX, MSE, SSWM, UBS, BBI og XTXE egentlig med NNIT-aktien lige nu? Lege lidt med de "dødelige" aktionærer? Skræmme dem væk?
Jeg har aktier i NNIT, og satser på at beholde dem på trods af de aktuelle tåbeligheder. Men tjek selv handelsmønsteret ud:
http://www.nasdaqomxnordic.com/aktier/microsite?Instrument=CSE106330&name=NNIT&ISIN=DK0060580512
Flot stigning i tirsdags. Men nu er "gutterne/algoritmerne" gået i gang med at lege med kursen. Det er lige præcis den slags casinohandel, der i højere og højere grad er med til at ødelægge investeringskulturen i Danmark.
Selvfølgelig skaber "de store" omsætning og likviditet, men de er også med til at gøre det næsten umuligt at vurdere kursbevægelser i både positiv og negativ retning. For hvad vil JPAG, SSWM, GSAG, MLEX, MSE, SSWM, UBS, BBI og XTXE egentlig med NNIT-aktien lige nu? Lege lidt med de "dødelige" aktionærer? Skræmme dem væk?
Jeg har aktier i NNIT, og satser på at beholde dem på trods af de aktuelle tåbeligheder. Men tjek selv handelsmønsteret ud:
http://www.nasdaqomxnordic.com/aktier/microsite?Instrument=CSE106330&name=NNIT&ISIN=DK0060580512
2/6 2022 15:19 DjengisCash 1
103848 Nu lyder kontrakten på 1 mia. kr. fordelt over 6 år, så nogen gamechanger er det jo ikke.
Jeg er fløjtende ligeglad med handelsmønstre og hvem der handler, bare der er likviditet i aktien og prisen giver mening i den konkrete case, og det gør den her.
Solgte mine NNIT i efteråret, da jeg synes casen er meget usikker. Eneste upside vil være et købstilbud fra en større spiller, hvor synergier vil kunne høstes.
Jeg er fløjtende ligeglad med handelsmønstre og hvem der handler, bare der er likviditet i aktien og prisen giver mening i den konkrete case, og det gør den her.
Solgte mine NNIT i efteråret, da jeg synes casen er meget usikker. Eneste upside vil være et købstilbud fra en større spiller, hvor synergier vil kunne høstes.
Hej Match.
Jeg forstår ikke helt dit indlæg her.
Du synes, at kursen på NNIT burde stige, som følge af ordren fra Nationalbanken. Og så giver du en række store finanshuse skylden for, at det ikke sker. Hvorfor er det deres skyld?
Jeg forstår det også sådan, at du mener samme finanshuse ødelægger investeringskulturen i Danmark. Hvad mener du konkret med det? Hvad er det for en kultur, der bliver ødelagt?
Jeg forstår ikke helt dit indlæg her.
Du synes, at kursen på NNIT burde stige, som følge af ordren fra Nationalbanken. Og så giver du en række store finanshuse skylden for, at det ikke sker. Hvorfor er det deres skyld?
Jeg forstår det også sådan, at du mener samme finanshuse ødelægger investeringskulturen i Danmark. Hvad mener du konkret med det? Hvad er det for en kultur, der bliver ødelagt?
Hej binvest
Jeg har handlet aktier siden 1976, så jeg er en gammel rotte i faget. Mit indlæg er baseret på de tendens, der gør sig gældende i stort set alle danske aktier: De udenlandske børshuse handler aktier med algoritmer, og deres strategi er ikke altid gennemsigtig. I Nasdaq's handelssystem kan man se, at de løbende køber og sælger uden at der tilsyneladende er de store gevinster i deres handelsmønster. Det er så at sige uafhængigt af, hvilket selskab de nu tilfældigvis handler i. Det virker tilfældigt, hvad det måske/måske ikke er i den store sammenhæng.
Men det betyder for mig at se, at børshandelen bliver en slags casino, hvor du spiller på rødt et par dage og så på grønt et par dage.
Begynder MLEX, GSAG og MSE f.eks. at sælge over et par timer om formiddagen, er det så et skidt tegn?
Hvis de køber op over middag, er det så et købssignal for almindelige investorer? Det er umuligt at gætte, hvis vi ikke kender algoritmerne bag handelsstrategien.
En sund aktiekultur har sin baggrund i sammenhænge mellem de værdier, der skabes i et aktieselskab plus andre positive faktorer, og ikke helt tilfældige kursudsving stigninger/fald, der er forårsaget af programmerede algoritmer, som er totalt "ligeglade" med det selskab, hvis aktier de handler med.
Og hvad angår shortning af aktier, så handler en sund aktiekultur om at skabe værdier. Kører det ikke så godt for et aktieselskab, vil der selvfølgelig forsvinde værdier for alle aktionærer.
Men går shortere ind i en aktie, vil der som regel forsvinde værdier - sommetider rigtig mange - for almindelige aktionærer, mens der skabes værdier for det fåtal af aktionærer, der deltager i shortningen - ofte på et grundlag der er uafhængigt af det shortede selskabs øvrige performance. Det er ikke sund aktiekultur - det er rovdrift.
Jeg har handlet aktier siden 1976, så jeg er en gammel rotte i faget. Mit indlæg er baseret på de tendens, der gør sig gældende i stort set alle danske aktier: De udenlandske børshuse handler aktier med algoritmer, og deres strategi er ikke altid gennemsigtig. I Nasdaq's handelssystem kan man se, at de løbende køber og sælger uden at der tilsyneladende er de store gevinster i deres handelsmønster. Det er så at sige uafhængigt af, hvilket selskab de nu tilfældigvis handler i. Det virker tilfældigt, hvad det måske/måske ikke er i den store sammenhæng.
Men det betyder for mig at se, at børshandelen bliver en slags casino, hvor du spiller på rødt et par dage og så på grønt et par dage.
Begynder MLEX, GSAG og MSE f.eks. at sælge over et par timer om formiddagen, er det så et skidt tegn?
Hvis de køber op over middag, er det så et købssignal for almindelige investorer? Det er umuligt at gætte, hvis vi ikke kender algoritmerne bag handelsstrategien.
En sund aktiekultur har sin baggrund i sammenhænge mellem de værdier, der skabes i et aktieselskab plus andre positive faktorer, og ikke helt tilfældige kursudsving stigninger/fald, der er forårsaget af programmerede algoritmer, som er totalt "ligeglade" med det selskab, hvis aktier de handler med.
Og hvad angår shortning af aktier, så handler en sund aktiekultur om at skabe værdier. Kører det ikke så godt for et aktieselskab, vil der selvfølgelig forsvinde værdier for alle aktionærer.
Men går shortere ind i en aktie, vil der som regel forsvinde værdier - sommetider rigtig mange - for almindelige aktionærer, mens der skabes værdier for det fåtal af aktionærer, der deltager i shortningen - ofte på et grundlag der er uafhængigt af det shortede selskabs øvrige performance. Det er ikke sund aktiekultur - det er rovdrift.
Tak for dit svar, som jeg må sige ikke virker logisk set med mine øjne.
Det virker i de første afsnit, som om du gerne vil handle på baggrund af, hvordan de udenlandske finanshuse handler, og gerne vil deltage i det du kalder "en slags casino". Du kan bare ikke rigtig få fat i, hvad deres plan er. Men det harmonerer da slet ikke med det, som du i 4. afsnit kalder "En sund aktiekultur.
Din beskrivelse af shorting er jeg helt uenig i. Shorting er set med mine øjne en god ting, fordi det skaber større omsætning og hurtigere kurstilpasning.
Det virker i de første afsnit, som om du gerne vil handle på baggrund af, hvordan de udenlandske finanshuse handler, og gerne vil deltage i det du kalder "en slags casino". Du kan bare ikke rigtig få fat i, hvad deres plan er. Men det harmonerer da slet ikke med det, som du i 4. afsnit kalder "En sund aktiekultur.
Din beskrivelse af shorting er jeg helt uenig i. Shorting er set med mine øjne en god ting, fordi det skaber større omsætning og hurtigere kurstilpasning.
3/6 2022 17:16 DjengisCash 2103877 binvest, jeg tillader mig være enig.
Jeg har tidligere skrevet, at brokkeriet over algoritmer, robothandel og shorting mest handler om at finde en undskyldning for egen mangel på succes. Det mener jeg stadig.
Hvad shorterne angår, så medvirker de til at forebygge store aktiekrak, fordi de løbende punkterer overvurderede aktier. Er man ikke enig i shorternes vurdering, så kan man jo købe en lille portion og vente på et squeeze.
Jeg har tidligere skrevet, at brokkeriet over algoritmer, robothandel og shorting mest handler om at finde en undskyldning for egen mangel på succes. Det mener jeg stadig.
Hvad shorterne angår, så medvirker de til at forebygge store aktiekrak, fordi de løbende punkterer overvurderede aktier. Er man ikke enig i shorternes vurdering, så kan man jo købe en lille portion og vente på et squeeze.
Ja, det er næsten blevet tidens trend "at det er de andres skyld".
Nu skriver Match direkte, at han synes problemet er, at han ikke kan se, hvad de store finanshuses strategi er. Og det skælder han ud over. Men de store huse handler vel for kunder, hvor nogle køber den ene dag, og andre sælger den næste dag. Det er vel i nogen grad de forskellige kunder, som har forskellig strategi?
Personlig synes jeg, at vi små investorer må finde en måde at sno os på i markedet. Vores force er, at vi er små, vi går under radaren. Vi skal ikke have så mange aktier, at vi rykker noget. Vi kan let og hurtigt komme fra den ene til den anden aktie.
Et gammelt ord siger, "den der levet stille lever godt" passer på os.
Nu skriver Match direkte, at han synes problemet er, at han ikke kan se, hvad de store finanshuses strategi er. Og det skælder han ud over. Men de store huse handler vel for kunder, hvor nogle køber den ene dag, og andre sælger den næste dag. Det er vel i nogen grad de forskellige kunder, som har forskellig strategi?
Personlig synes jeg, at vi små investorer må finde en måde at sno os på i markedet. Vores force er, at vi er små, vi går under radaren. Vi skal ikke have så mange aktier, at vi rykker noget. Vi kan let og hurtigt komme fra den ene til den anden aktie.
Et gammelt ord siger, "den der levet stille lever godt" passer på os.
3/6 2022 18:20 Makingmoney 0103879 Biinvest, hvad mener du helt konkret med kurstilpasning, og hvordan sker det?. Uddyb, tak
3/6 2022 19:11 binvest 0103880 Jeg kan forsøge med et simpelt eksempel.
Kommer der et dårligt regnskab fra et selskab, så kan du sælge aktien, hvis du har den. Hvis du ikke har den i porteføljen selv, kan du shorte den.
Er du kunde hos Nordnet, kan du shorte den over dagen eller du kan låne den og shorte over længere tid. Du kan også købe bear certifikater i de store aktier. Det virker på samme måde.
Når aktien shortes, øges udbuddet hurtigere i forhold til uden shorting, og kursen finder HURTIGERE en ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Kursen er udtryk for ligevægten - altså der sker en KURSTILPASNING i forhold til det nye regnskab.
Hvis du mener, at shorting gør, at kursen falder mere end uden shorting, vil jeg bare minde dig om, at ham som shorter ved, at han skal købe aktien igen, billigere end han solgte den. Han har altså ingen interesse i at presse kursen for langt ned.
Om det er et dårligt regnskab, som er baggrunden eller noget andet, så er teknikken den samme.
Kommer der et dårligt regnskab fra et selskab, så kan du sælge aktien, hvis du har den. Hvis du ikke har den i porteføljen selv, kan du shorte den.
Er du kunde hos Nordnet, kan du shorte den over dagen eller du kan låne den og shorte over længere tid. Du kan også købe bear certifikater i de store aktier. Det virker på samme måde.
Når aktien shortes, øges udbuddet hurtigere i forhold til uden shorting, og kursen finder HURTIGERE en ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Kursen er udtryk for ligevægten - altså der sker en KURSTILPASNING i forhold til det nye regnskab.
Hvis du mener, at shorting gør, at kursen falder mere end uden shorting, vil jeg bare minde dig om, at ham som shorter ved, at han skal købe aktien igen, billigere end han solgte den. Han har altså ingen interesse i at presse kursen for langt ned.
Om det er et dårligt regnskab, som er baggrunden eller noget andet, så er teknikken den samme.
3/6 2022 21:45 Match 0103882 Jeg kan nemt se, at vi har forskellige tilgange til handel med aktier og de bagvedliggende værdier/manglende værdier. Hvis man synes, at et casinolignende aktiemarked er spændende og godt for investorer, så fred være med det.
Jeg lægger ikke disse aktievurderinger ind for at ende i meningsløse diskussioner om for eller imod. Så her ender mine indlæg om sagen. Min holdning derimod har ikke ændret sig.
Jeg lægger ikke disse aktievurderinger ind for at ende i meningsløse diskussioner om for eller imod. Så her ender mine indlæg om sagen. Min holdning derimod har ikke ændret sig.
3/6 2022 22:10 DjengisCash 0103883 Match, tak for debatten, men du mangler at redegøre ordentligt for dine påstande.
Du ser noget du ikke forstår sammenhængen i og drager den konklusion, at der derfor er tale noget skadeligt og suspekt.
Informationsteknologien har samlet betragtet været i den lille investors favør, det er i alt fald min personlige erfaring.
Har i øvrigt købt mine første aktier i 1976, som du, så jeg tænker ikke, at de forskellige holdninger er aldersbetinget
Du ser noget du ikke forstår sammenhængen i og drager den konklusion, at der derfor er tale noget skadeligt og suspekt.
Informationsteknologien har samlet betragtet været i den lille investors favør, det er i alt fald min personlige erfaring.
Har i øvrigt købt mine første aktier i 1976, som du, så jeg tænker ikke, at de forskellige holdninger er aldersbetinget
4/6 2022 08:44 binvest 0103885 Match, det er overraskende, at en "gammel rotte" som dig (for at bruge din egen betegnelse) bliver tøsefornærmet over - i et debatforum - at møde andre tilgange til aktiemarkedet end dine egne.
Så meget desto mere når du starter en tråd og fremturer med subjektive og letkøbte sammenhænge og konklusioner.
Så meget desto mere når du starter en tråd og fremturer med subjektive og letkøbte sammenhænge og konklusioner.
4/6 2022 09:36 Makingmoney 1103886 Biinvest. Først tak for dit svar, selvom du havde misforstået mit spørgsmål.Jeg ved godt hvordan det virker, har været med siden 2001 i dette game, for det er det jo, et spil. Det var nu min egen skyld, det var for kort, og også et drille et af slagsen. Jeg er nemlig, ikke nogen hemmelighed, meget imod shorting.
Vi er alle enige om at en akties kurs sættes ud fra udbud/efterspørgsel. Sidstnævnte skabes af virksomhedens historik (regnskaber) samt forventninger til fremtiden (som regnskaberne jo indikerer). Dertil er vi enige kan jeg læse. Når du siger at shorting skaber ligevægt så indtager du en grundpræmis om at shorteren har/får ret. Ingen kender dagen før aktiemarkedet lukker, det ved vi. Hvis shorteren ikke får ret, ja så må han betale, men i mellemtiden har han disrupted (skabt uligevægt) hele systemet med falske aktier.
Aktiebegrebet er i bund og grundt startet ved at virksomheder har skullet skaffe kapital, som så er hentet ved at aktionærer har satset en sum på at den vil klare sig (godt). På aktiemarkederne rundt om har disse aktionærer så kunnet købe flere, eller sælge, alt efter hvordan forretningen har udviklet sig. Både salg og merkøb er, groft sagt, grundet i grådighed, et ønske om at tjene penge, eller ikke at tabe flere (ikke noget forkert i det).
På et tidspunkt har nogen så, i mine øjne kedet sig, når det gik for langsomt eller afkastet blev for småt. Her er det nok de store, banker og deslige, som har kunnet se en ide i også at handle på en forventning om at forretningen IKKE vil indfri markedets forventninger. Altså er det IKKE eksisterende aktionærer som sælger deres aktier, men de eksisterende aktionærers aktier som lånes ud. Det skaber en skævvridning i hele systemet (flere aktier en der reelt faktuelt findes). Det er her dem som er uenige med mig vil indvende at de udlånte aktier jo ikke længere står ved udlåner, men ved låner. Det passer ikke, for selvom Nordnet låner mine ud, ja så kan jeg jo stadig sælge dem. Her skabes et "vindue i tid" hvor der kan handles flere end der er udstedt.
Her kan man, groft sagt, sammenligne med de subprime lån som skabte finanskrisen i 2008. Okay, det er måske lidt for groft, men selve det grundlæggende. Bankerne over there skabte penge, som ikke fandtes, kun fordi de ikke kunne tjene mere i det eksisterende marked. Nok om det, et sidespring
.
Markedet styres af frygt/grådighed, finder altid en balance, for eksempel op til et regnskab. Her ser vi jo hvordan gode og dårlige nyheder skaber store udsving på dagen. Det er SÅDAN det skal være. Dem som har købt har forhåbentligt gjort deres DD, må så tage konsekvensen hvis deres "sats" ikke indfrir deres forventing. De kan beholde, eller sælge.
Det er her jeg mener det skaber en uretfærdig disruption med de falske aktier som smides ud i handlen. En virksomheds værdi på markedet (kursen) er en direkte sum, groft sagt, af indtjeningen (og forventning til samme) holdt op mod antal aktier. Dette smukke system bliver fuldstændig ødelagt når der shortes. Den lille mand har ikke en chance, uanset hvor godt han har sat sig ind i tingene, inden han investerede.
Det er DEN ubalance jeg bliver så harm over, selvom rette sig over tid. Inden da har den bare skabt et falsk billede af en virksomhed.
Jeg selv er 90% i Biotek. Her er der jo i mange år inden et produkt lykkedes, ingen indtjening, kun lån eller salg af flere aktier til at skaffe midler til drift. Her er shorting meget ødelæggende for virksomhedens muligheder for at skaffe kapital, så billigt som muligt. Jeg er ret sikker på at de shortere (mennesker som spiller på at det går dårligt for andre) har betydet at et eller flere produkter (medicin) ikke er kommet på markedet, eller er forsinket.
Jeg håber at de store (som jeg er sikker på ofte ved bare lidt mere end os små), som låner aktier ud, til tider gør det i aktier som de har forventning om vil stige. At de ved udlånet tænker: Holdt kæft en tosse, ham shorteren der. Nå, det var den mørke side i mig der kom op....
For ikke at ende, som i så mange andre tråde, også lidt her, vil jeg lige indskyde at jeg ikke kommentere yderligere på dette. Ovenstående skulle bare ud.
God Pinse til dem som har læst med
MM
Vi er alle enige om at en akties kurs sættes ud fra udbud/efterspørgsel. Sidstnævnte skabes af virksomhedens historik (regnskaber) samt forventninger til fremtiden (som regnskaberne jo indikerer). Dertil er vi enige kan jeg læse. Når du siger at shorting skaber ligevægt så indtager du en grundpræmis om at shorteren har/får ret. Ingen kender dagen før aktiemarkedet lukker, det ved vi. Hvis shorteren ikke får ret, ja så må han betale, men i mellemtiden har han disrupted (skabt uligevægt) hele systemet med falske aktier.
Aktiebegrebet er i bund og grundt startet ved at virksomheder har skullet skaffe kapital, som så er hentet ved at aktionærer har satset en sum på at den vil klare sig (godt). På aktiemarkederne rundt om har disse aktionærer så kunnet købe flere, eller sælge, alt efter hvordan forretningen har udviklet sig. Både salg og merkøb er, groft sagt, grundet i grådighed, et ønske om at tjene penge, eller ikke at tabe flere (ikke noget forkert i det).
På et tidspunkt har nogen så, i mine øjne kedet sig, når det gik for langsomt eller afkastet blev for småt. Her er det nok de store, banker og deslige, som har kunnet se en ide i også at handle på en forventning om at forretningen IKKE vil indfri markedets forventninger. Altså er det IKKE eksisterende aktionærer som sælger deres aktier, men de eksisterende aktionærers aktier som lånes ud. Det skaber en skævvridning i hele systemet (flere aktier en der reelt faktuelt findes). Det er her dem som er uenige med mig vil indvende at de udlånte aktier jo ikke længere står ved udlåner, men ved låner. Det passer ikke, for selvom Nordnet låner mine ud, ja så kan jeg jo stadig sælge dem. Her skabes et "vindue i tid" hvor der kan handles flere end der er udstedt.
Her kan man, groft sagt, sammenligne med de subprime lån som skabte finanskrisen i 2008. Okay, det er måske lidt for groft, men selve det grundlæggende. Bankerne over there skabte penge, som ikke fandtes, kun fordi de ikke kunne tjene mere i det eksisterende marked. Nok om det, et sidespring
.Markedet styres af frygt/grådighed, finder altid en balance, for eksempel op til et regnskab. Her ser vi jo hvordan gode og dårlige nyheder skaber store udsving på dagen. Det er SÅDAN det skal være. Dem som har købt har forhåbentligt gjort deres DD, må så tage konsekvensen hvis deres "sats" ikke indfrir deres forventing. De kan beholde, eller sælge.
Det er her jeg mener det skaber en uretfærdig disruption med de falske aktier som smides ud i handlen. En virksomheds værdi på markedet (kursen) er en direkte sum, groft sagt, af indtjeningen (og forventning til samme) holdt op mod antal aktier. Dette smukke system bliver fuldstændig ødelagt når der shortes. Den lille mand har ikke en chance, uanset hvor godt han har sat sig ind i tingene, inden han investerede.
Det er DEN ubalance jeg bliver så harm over, selvom rette sig over tid. Inden da har den bare skabt et falsk billede af en virksomhed.
Jeg selv er 90% i Biotek. Her er der jo i mange år inden et produkt lykkedes, ingen indtjening, kun lån eller salg af flere aktier til at skaffe midler til drift. Her er shorting meget ødelæggende for virksomhedens muligheder for at skaffe kapital, så billigt som muligt. Jeg er ret sikker på at de shortere (mennesker som spiller på at det går dårligt for andre) har betydet at et eller flere produkter (medicin) ikke er kommet på markedet, eller er forsinket.
Jeg håber at de store (som jeg er sikker på ofte ved bare lidt mere end os små), som låner aktier ud, til tider gør det i aktier som de har forventning om vil stige. At de ved udlånet tænker: Holdt kæft en tosse, ham shorteren der. Nå, det var den mørke side i mig der kom op....
For ikke at ende, som i så mange andre tråde, også lidt her, vil jeg lige indskyde at jeg ikke kommentere yderligere på dette. Ovenstående skulle bare ud.
God Pinse til dem som har læst med
MM
4/6 2022 16:01 binvest 0103893 Jeg er med på, at du ikke kommentere yderligere, men bare for en god ordens skyld. Du skriver bl.a.:
"På et tidspunkt har nogen så, i mine øjne kedet sig, når det gik for langsomt eller afkastet blev for småt. Her er det nok de store, banker og deslige, som har kunnet se en ide i også at handle på en forventning om at forretningen IKKE vil indfri markedets forventninger."
At shorte aktier er ikke et nymodent fænomen. Det er gængs praksis - og har været i flere hundrede år - at shorte bl.a. råvarer, valuta, aktier, obligationer og andre standariserede produkter.
Vi liberalister sværger til aftalefriheden!!!
"På et tidspunkt har nogen så, i mine øjne kedet sig, når det gik for langsomt eller afkastet blev for småt. Her er det nok de store, banker og deslige, som har kunnet se en ide i også at handle på en forventning om at forretningen IKKE vil indfri markedets forventninger."
At shorte aktier er ikke et nymodent fænomen. Det er gængs praksis - og har været i flere hundrede år - at shorte bl.a. råvarer, valuta, aktier, obligationer og andre standariserede produkter.
Vi liberalister sværger til aftalefriheden!!!
