Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Oliepriserne er en af de markante bidragydere til den høje inflation og store prisudfordringer. Velmenende politikere sender indirekte flere penge til olieindustrien, og det er egentlig mærkeligt. Det handler om fordelingspolitik og genvalg
Oliepriserne har de seneste uger vist en let faldende tendens
Det største fald har der været i WTI, men også Brent er faldet
Det har betydet et stigende spænd mellem de to olietyper som her til morgen er på ca. 6 USD per tønde
Oliepriserne kan have toppet i det sene forår af 3 årsager:
1)Den globale økonomi er under afkøling og det har en efterspørgselseffekt
2)Den geopolitiske risikopræmie med hensyn til Rusland/Ukraine, som analytikere anslår til at være på mindst 20 USD, kan måske give sig lidt
3)Det er i det mindste ikke urealistisk, at der kan produceres lidt mere olie.
De let faldende oliepriser har haft en negativ effekt på olieaktierne. Det skyldes 1)at lavere oliepriser har en effekt 2)at investorerne måske antager, at olieprisen kan have toppet 3)at investorerne nærmest klumper sig sammen i olieaktier fordi stort set alle andre steder i aktiemarkedet er det meget svært at se en kortsigtet investeringscase 4)at der er øget politisk fokus på at presse priserne ned, og det kan betyde noget for indtjeningsmarginen hos selskaberne, hvis de forhindres i at sende stigende råoliepriser videre til forbrugerne. Selskaberne skal betale mere men kan ikke sende det videre til forbrugerne.
I Tyskland giver staten "sommertilskud" til bilisterne ved reducerede afgifter
Det samme gør sig gældende i Japan
I USA foreslår præsident Biden ligeledes, at der skal fjernes afgifter i "driving season". I Danmark fastholdes afgifterne. Det er økonomisk set fornuftigt
Lavere afgifter er godt for genvalg skidt for økonomien
Oliepriserne vil formentlig forblive meget høje i en længere periode, uanset om vi nu måske er på vej ned til 100 USD per tønde. Kortsigtet kan det betyde pres på olieaktierne, men næppe noget som for alvor betyder en markant vending. Politikerne vil gerne genvælges, og derfor er deres handling nogen steder i l relation til oliepriserne som at tisse i bukserne for at holde varmen. Ved at reducere i afgifterne sender man indirekte en check til olieselskaberne. Den normale tilpasning, som sker via prismekanismen, når markant stigende priser tvinger forbrugerne til ændrede vaner, sættes ud af spil. Dermed forsinkes tilpasningen og priserne vil, alt andet lige, forblive høje i en længere periode. Endnu værre er det, at det kan forhindre, at inflationen kommer ned. 3 måneders lavere afgifter har nemlig ingen eller kun en meget kortvarig effekt på inflation. Når afgifterne er tilbage igen, har politikerne forhåbentlig, for deres egen skyld, fået de vælgere ud af det, som de håber. For økonomien og for klimaet er det ikke en god ide; altimens olieselskaberne kan se til fra sidelinjen og på den ene side måske undre sig og i hvert fald glæde sig. The short term gain for the longer term pain
Oliepriserne er en af de markante bidragydere til den høje inflation og store prisudfordringer. Velmenende politikere sender indirekte flere penge til olieindustrien, og det er egentlig mærkeligt. Det handler om fordelingspolitik og genvalg
Oliepriserne har de seneste uger vist en let faldende tendens
Det største fald har der været i WTI, men også Brent er faldet
Det har betydet et stigende spænd mellem de to olietyper som her til morgen er på ca. 6 USD per tønde
Oliepriserne kan have toppet i det sene forår af 3 årsager:
1)Den globale økonomi er under afkøling og det har en efterspørgselseffekt
2)Den geopolitiske risikopræmie med hensyn til Rusland/Ukraine, som analytikere anslår til at være på mindst 20 USD, kan måske give sig lidt
3)Det er i det mindste ikke urealistisk, at der kan produceres lidt mere olie.
De let faldende oliepriser har haft en negativ effekt på olieaktierne. Det skyldes 1)at lavere oliepriser har en effekt 2)at investorerne måske antager, at olieprisen kan have toppet 3)at investorerne nærmest klumper sig sammen i olieaktier fordi stort set alle andre steder i aktiemarkedet er det meget svært at se en kortsigtet investeringscase 4)at der er øget politisk fokus på at presse priserne ned, og det kan betyde noget for indtjeningsmarginen hos selskaberne, hvis de forhindres i at sende stigende råoliepriser videre til forbrugerne. Selskaberne skal betale mere men kan ikke sende det videre til forbrugerne.
I Tyskland giver staten "sommertilskud" til bilisterne ved reducerede afgifter
Det samme gør sig gældende i Japan
I USA foreslår præsident Biden ligeledes, at der skal fjernes afgifter i "driving season". I Danmark fastholdes afgifterne. Det er økonomisk set fornuftigt
Lavere afgifter er godt for genvalg skidt for økonomien
Oliepriserne vil formentlig forblive meget høje i en længere periode, uanset om vi nu måske er på vej ned til 100 USD per tønde. Kortsigtet kan det betyde pres på olieaktierne, men næppe noget som for alvor betyder en markant vending. Politikerne vil gerne genvælges, og derfor er deres handling nogen steder i l relation til oliepriserne som at tisse i bukserne for at holde varmen. Ved at reducere i afgifterne sender man indirekte en check til olieselskaberne. Den normale tilpasning, som sker via prismekanismen, når markant stigende priser tvinger forbrugerne til ændrede vaner, sættes ud af spil. Dermed forsinkes tilpasningen og priserne vil, alt andet lige, forblive høje i en længere periode. Endnu værre er det, at det kan forhindre, at inflationen kommer ned. 3 måneders lavere afgifter har nemlig ingen eller kun en meget kortvarig effekt på inflation. Når afgifterne er tilbage igen, har politikerne forhåbentlig, for deres egen skyld, fået de vælgere ud af det, som de håber. For økonomien og for klimaet er det ikke en god ide; altimens olieselskaberne kan se til fra sidelinjen og på den ene side måske undre sig og i hvert fald glæde sig. The short term gain for the longer term pain
Det er vist en noget subtil udlægning, af hvad som sker; dansk udlægning og derfor forståelig i hjemlandet. Min udlægning af 'afgiftsnedsættelser og sommerferietilskud' ligger mere jordnært. Stigende priser på mad og energi får provenuet til staten at 'eksplodere', og visse lande ønsker, at disse ekstraordinære skatter skal tilbage til vanligt forbrug. Altså staten får hvad der var planlagt i finansloven uden at profitere på en Øst-Europæisk krise, samt en forkert EU energi- og sikkerhedspolitik. Indrømmer det er noget krads opridset, men dansk tankegang er til tider skræmmende væk fra, hvad jeg oplever i Europa. Bær over med mig og et ærligt go' sommer til alle her på siten.
P.s. læser altid de vise ord fra Per H.
P.s. læser altid de vise ord fra Per H.