Inspireret af LLi og tråden om forskellen på ADS og ADR synes jeg det kunne være interessant med en tråd om arbitrage.
Men først må vi hellere definere hvad arbitrage egentligt er: Den klassiske definition på arbitrage er, hvor man ved en række handler helt risikofrit kan opnå en fortjeneste.
Arbitragemuligheder kan opstå på mange forskellige måder, men den mest almindelige opstår når samme aktiv handles i forskellige valutaer.
Et eksempel, hvor overdrivelsen fremmer forståelsen: En aktie A handles i både USD og EUR. Du har USD 100, og kan se at nogen i markedet er villig til at sælge aktien til denne pris. Du kan også se, at nogen i markedet er villig til at købe aktien for EUR 100, og at du kan kan købe USD 100 for EUR 90. Så du køber aktien for USD 100, sælger den straks for EUR 100, og bruger dernæst EUR 90, så du igen har USD 100. Men så har du haft en risikofri fortjeneste på EUR 10.
I praksis er ovenstående arbitragehandel ikke uden risiko: Man skal købe aktien for USD inden man kan sælge den igen for EUR, og i løbet af de millisekunder det tager kan man risikere at andre har solgt en aktie til den køber der gerne ville købe den for EUR 100. Selv hvis begge handler kunne ske samtidigt ville man stadig løbe en risiko for at sælger går konkurs inden aktien leveres, eller at køber går konkurs inden den solgte aktie er betalt. Så man kunne sige, at arbitrage ifølge den klassiske definition ikke er muligt.
Det er min tese, at arbitragemuligheder hele tiden opstår i forskellige markeder. Men de forsvinder som regel også hurtigt, da aktører i markederne der leder efter arbitrage lynhurtigt udnytter dem, og derved fjerner arbitragemuligheden. Profitten ved arbitragen er som regel også lille, og mindre end de handelsomkostninger den almindelige investor har.
Selv som forholdsvis lille investor kigger jeg hele tiden efter arbitragemuligheder. Ikke de helt risikofrie (for de findes ikke), men hvis man allerede har valgt at have en eksponering mod et aktiv, kan man til tider udnytte mulighederne.
Selv skelner jeg mellem den "hårde" arbitrage (som i ovenstående eksempel) og den "bløde" arbitrage (hvor der er en mulighed, selvom intet er sikkert).
Den "hårde" arbitrage har jeg indtil nu kun kunnet udnytte een eneste gang: Det var en råvare der blev handlet i både USD og GBP. Nogle bød prisen i GBP så højt op, at jeg kunne købe i USD og umiddelbart derefter sælge for GBP til en pris der efter valutaomregning var næsten 10 procent højere. (Det viste sig senere, at jeg havde købt af en market maker, som havde nogle IT-problemer. Men en handel er en handel, og bordet fanger.)
Den "bløde" arbitrage udnytter jeg hele tiden i min algoritmiske handel med guld. Men forklaringen om hvordan jeg gør her kommer i et andet indlæg i tråden.
Men først må vi hellere definere hvad arbitrage egentligt er: Den klassiske definition på arbitrage er, hvor man ved en række handler helt risikofrit kan opnå en fortjeneste.
Arbitragemuligheder kan opstå på mange forskellige måder, men den mest almindelige opstår når samme aktiv handles i forskellige valutaer.
Et eksempel, hvor overdrivelsen fremmer forståelsen: En aktie A handles i både USD og EUR. Du har USD 100, og kan se at nogen i markedet er villig til at sælge aktien til denne pris. Du kan også se, at nogen i markedet er villig til at købe aktien for EUR 100, og at du kan kan købe USD 100 for EUR 90. Så du køber aktien for USD 100, sælger den straks for EUR 100, og bruger dernæst EUR 90, så du igen har USD 100. Men så har du haft en risikofri fortjeneste på EUR 10.
I praksis er ovenstående arbitragehandel ikke uden risiko: Man skal købe aktien for USD inden man kan sælge den igen for EUR, og i løbet af de millisekunder det tager kan man risikere at andre har solgt en aktie til den køber der gerne ville købe den for EUR 100. Selv hvis begge handler kunne ske samtidigt ville man stadig løbe en risiko for at sælger går konkurs inden aktien leveres, eller at køber går konkurs inden den solgte aktie er betalt. Så man kunne sige, at arbitrage ifølge den klassiske definition ikke er muligt.
Det er min tese, at arbitragemuligheder hele tiden opstår i forskellige markeder. Men de forsvinder som regel også hurtigt, da aktører i markederne der leder efter arbitrage lynhurtigt udnytter dem, og derved fjerner arbitragemuligheden. Profitten ved arbitragen er som regel også lille, og mindre end de handelsomkostninger den almindelige investor har.
Selv som forholdsvis lille investor kigger jeg hele tiden efter arbitragemuligheder. Ikke de helt risikofrie (for de findes ikke), men hvis man allerede har valgt at have en eksponering mod et aktiv, kan man til tider udnytte mulighederne.
Selv skelner jeg mellem den "hårde" arbitrage (som i ovenstående eksempel) og den "bløde" arbitrage (hvor der er en mulighed, selvom intet er sikkert).
Den "hårde" arbitrage har jeg indtil nu kun kunnet udnytte een eneste gang: Det var en råvare der blev handlet i både USD og GBP. Nogle bød prisen i GBP så højt op, at jeg kunne købe i USD og umiddelbart derefter sælge for GBP til en pris der efter valutaomregning var næsten 10 procent højere. (Det viste sig senere, at jeg havde købt af en market maker, som havde nogle IT-problemer. Men en handel er en handel, og bordet fanger.)
Den "bløde" arbitrage udnytter jeg hele tiden i min algoritmiske handel med guld. Men forklaringen om hvordan jeg gør her kommer i et andet indlæg i tråden.
Et typisk eksempel på hvordan jeg udnytter hvad jeg kalder den "bløde" arbitrage er ved min handel med guld. Det er ikke det store jeg tjener på det, da guldmarkederne er yderst likvide, men et par procent om året er bedre end ingenting.
Jeg har valgt at have en del af mine aktiver placeret i guld, og kan handle guld for USD, GBP og EUR. Selvom langt størstedelen af mine aktiver på handelspladsen er placeret i guld, har jeg for det meste også små handelsbeholdninger i USD, GBP og EUR. De kontanter er hele tiden bundet op i åbne limiterede ordrer på at købe guld til en rimelig pris, da det primære formål med min portefølge i guld er at være eksponeret imod guldprisen.
Det er umuligt for mig at tjene på min aktive handel med guld hvis jeg skal betale spreadet i markedet. Derfor handler jeg stort set udelukkende ved at have åbne limiterede ordrer i markederne, hvor jeg venter på en interesseret køber eller sælger. Mine algoritmer ændrer hele tiden de åbne ordrer jeg har på køb og salg af guld i forskellige valutaer ud fra prisen på guldet og valutakurserne. Jeg har stort set altid åbne ordrer på både at købe og sælge guld for både USD, GBP og EUR.
Der hvor den "bløde" arbitrage kommer ind er, når markederne til tider kommer lidt ud af sync i forhold til valutakurserne: Hvis f.eks. der er stor interesse for at købe guld for EUR kommer buddene på guld lidt højere op i EUR, og der er derfor større chance for, at jeg kommer til at sælge lidt guld for EUR. Omvendt, hvis der er stor interesse for at sælge guld for EUR, har jeg en større chance for at købe guld for mine EUR.
Jeg spekulerer altså ikke i, om prisen på guld går op eller ned. I stedet udnytter jeg de små ubalancer der ofte opstår mellem guldprisen i forskellige valutaer. Det ville jeg ikke kunne gøre uden algoritmisk handel, da priserne hele tiden svinger.
Jeg har valgt at have en del af mine aktiver placeret i guld, og kan handle guld for USD, GBP og EUR. Selvom langt størstedelen af mine aktiver på handelspladsen er placeret i guld, har jeg for det meste også små handelsbeholdninger i USD, GBP og EUR. De kontanter er hele tiden bundet op i åbne limiterede ordrer på at købe guld til en rimelig pris, da det primære formål med min portefølge i guld er at være eksponeret imod guldprisen.
Det er umuligt for mig at tjene på min aktive handel med guld hvis jeg skal betale spreadet i markedet. Derfor handler jeg stort set udelukkende ved at have åbne limiterede ordrer i markederne, hvor jeg venter på en interesseret køber eller sælger. Mine algoritmer ændrer hele tiden de åbne ordrer jeg har på køb og salg af guld i forskellige valutaer ud fra prisen på guldet og valutakurserne. Jeg har stort set altid åbne ordrer på både at købe og sælge guld for både USD, GBP og EUR.
Der hvor den "bløde" arbitrage kommer ind er, når markederne til tider kommer lidt ud af sync i forhold til valutakurserne: Hvis f.eks. der er stor interesse for at købe guld for EUR kommer buddene på guld lidt højere op i EUR, og der er derfor større chance for, at jeg kommer til at sælge lidt guld for EUR. Omvendt, hvis der er stor interesse for at sælge guld for EUR, har jeg en større chance for at købe guld for mine EUR.
Jeg spekulerer altså ikke i, om prisen på guld går op eller ned. I stedet udnytter jeg de små ubalancer der ofte opstår mellem guldprisen i forskellige valutaer. Det ville jeg ikke kunne gøre uden algoritmisk handel, da priserne hele tiden svinger.
7/8 2022 09:58 Vær-kritisk 5
105107 Virkelig spændende og interessant læsning, og ærlig talt noget mere avanceret end min købmandstilgang til aktier.
Tilgiv mig et lidt kedeligt spørgsmål, men er du selv altid 100% klar over, hvordan din gevinst er fremkommet, altså hvor stor en del er rendyrket arbitrage henholdsvis et øjebliks udsving på valutaen eller i aktie kursen? Og kan skat overskue det? Er det samme skattesats betyder det jo ikke noget, men ellers kan forkert skat jo også betyde at du betaler for meget i skat
Tilgiv mig et lidt kedeligt spørgsmål, men er du selv altid 100% klar over, hvordan din gevinst er fremkommet, altså hvor stor en del er rendyrket arbitrage henholdsvis et øjebliks udsving på valutaen eller i aktie kursen? Og kan skat overskue det? Er det samme skattesats betyder det jo ikke noget, men ellers kan forkert skat jo også betyde at du betaler for meget i skat
Det er bestemt et relevant spørgsmål, for det ser umiddelbart ikke ud til at være let at regne ud, når guldprisen hele tiden svinger.
Men det er ikke så svært for mig, da min portefølge i guld består af et enkelt aktiv. Jeg kan opgøre værdien af portefølgen regnet i antal gram guld ved at se hvor meget guld jeg ejer, og hvor meget guld jeg kunne købe for mine små kontantbeholdninger. Det er denne opgørelse af portefølgen i antal gram guld jeg bruger til at se om min handel giver profit: Den skulle gerne stige efter hver handel, og jeg kan se, at den stiger en smule hvert år.
Reelt vender jeg tingene lidt på hovedet: Jeg har en mængde guld, som jeg opgør i gram. Når jeg ser en chance for at sælge lidt guld for en valuta til en god pris tager jeg en risiko ved at sælge, i håb om senere at kunne bruge den valuta jeg får ved salget til igen at købe guld til en lavere pris. Guldprisen kan gå op eller ned, og hvis den går op taber jeg på at sælge lidt guld for så senere at købe det igen. Men i længden kan jeg se, at jeg tjener på det.
Som med alle investeringer må man endelig ikke glemme skatten, da den kan have stor betydning for det samlede afkast. Her er det værd at bemærke, at det guld jeg ejer er fysisk guld, som jeg direkte ejer og derfor også skal betale for opbevaring af. Skat har ikke styr på min guldhandel, da den sker i udlandet, så jeg skal selv holde styr på alle handler og sørge for at indberette eventuel profit. Af skattemæssige årsager har jeg både en privat portefølge med guld og en guldportefølge i mit selskab.
For et selskab er det ret simpelt skattemæssigt: Det er jo bare køb og salg af varer og en periodisk justering af lagerværdien når guldprisen ændrer sig. Mit handelssystem kan her generere rapporter lige til at klippe-klistre ind i kassekladden for virksomhedens bogholderi.
For en privatperson er det noget mere kompliceret: Der gælder realisationsbeskatning efter FIFO-princippet. Det betyder at man ved salg beskattes af fortjenesten. Det guld man sælger er det guld man først købte, som man endnu ikke har solgt. Profit beskattes som B-indkomst, mens tab kun giver et ligningsmæssigt fradrag, men heldigvis kan man nette profitable og tabsgivende handler inden for samme skatteår. Ved hver enkelt handel skal der for den skattemæssige opgørelse omregnes til danske kroner efter kursen på handelstidspunktet. Fortjenesten beregnes som prisen man fik ved salget efter kommission, fradraget prisen man betalte for den solgte portion guld (igen efter kommission), og fradraget de udgifter man har måttet afholde til opbevaring af den solgte portion guld.
Selvom det ville være voldsomt kompliceret manuelt at regne den private skat ud, er det noget en computer let og hurtigt kan gøre. Jeg har programmeret mit handelssystem til at generere en rapport med den skattemæssige profit, så jeg løbende igennem året kan holde øje med det.
Når man som jeg privat handler i fremmedvaluta skal man også være opmærksom på beskatning af valutakursgevinster. Hvis jeg f.eks. sælger noget guld for USD har jeg anskaffet USD, og når jeg senere igen køber guld for de USD afhænder jeg de USD. Hvis USD i den periode er steget i forhold til DKK opstår en skattemæssig kursgevinst. Der gælder her en bagatelgrænse på kr. 2.000, så man ikke skal angive og betale skat af mindre kursgevinster. Desværre ligger jeg over denne grænse. Men mit handelssystem har endnu en rapport, som opgør mine skattemæssige kursgevinster på valuta.
Men det er ikke så svært for mig, da min portefølge i guld består af et enkelt aktiv. Jeg kan opgøre værdien af portefølgen regnet i antal gram guld ved at se hvor meget guld jeg ejer, og hvor meget guld jeg kunne købe for mine små kontantbeholdninger. Det er denne opgørelse af portefølgen i antal gram guld jeg bruger til at se om min handel giver profit: Den skulle gerne stige efter hver handel, og jeg kan se, at den stiger en smule hvert år.
Reelt vender jeg tingene lidt på hovedet: Jeg har en mængde guld, som jeg opgør i gram. Når jeg ser en chance for at sælge lidt guld for en valuta til en god pris tager jeg en risiko ved at sælge, i håb om senere at kunne bruge den valuta jeg får ved salget til igen at købe guld til en lavere pris. Guldprisen kan gå op eller ned, og hvis den går op taber jeg på at sælge lidt guld for så senere at købe det igen. Men i længden kan jeg se, at jeg tjener på det.
Som med alle investeringer må man endelig ikke glemme skatten, da den kan have stor betydning for det samlede afkast. Her er det værd at bemærke, at det guld jeg ejer er fysisk guld, som jeg direkte ejer og derfor også skal betale for opbevaring af. Skat har ikke styr på min guldhandel, da den sker i udlandet, så jeg skal selv holde styr på alle handler og sørge for at indberette eventuel profit. Af skattemæssige årsager har jeg både en privat portefølge med guld og en guldportefølge i mit selskab.
For et selskab er det ret simpelt skattemæssigt: Det er jo bare køb og salg af varer og en periodisk justering af lagerværdien når guldprisen ændrer sig. Mit handelssystem kan her generere rapporter lige til at klippe-klistre ind i kassekladden for virksomhedens bogholderi.
For en privatperson er det noget mere kompliceret: Der gælder realisationsbeskatning efter FIFO-princippet. Det betyder at man ved salg beskattes af fortjenesten. Det guld man sælger er det guld man først købte, som man endnu ikke har solgt. Profit beskattes som B-indkomst, mens tab kun giver et ligningsmæssigt fradrag, men heldigvis kan man nette profitable og tabsgivende handler inden for samme skatteår. Ved hver enkelt handel skal der for den skattemæssige opgørelse omregnes til danske kroner efter kursen på handelstidspunktet. Fortjenesten beregnes som prisen man fik ved salget efter kommission, fradraget prisen man betalte for den solgte portion guld (igen efter kommission), og fradraget de udgifter man har måttet afholde til opbevaring af den solgte portion guld.
Selvom det ville være voldsomt kompliceret manuelt at regne den private skat ud, er det noget en computer let og hurtigt kan gøre. Jeg har programmeret mit handelssystem til at generere en rapport med den skattemæssige profit, så jeg løbende igennem året kan holde øje med det.
Når man som jeg privat handler i fremmedvaluta skal man også være opmærksom på beskatning af valutakursgevinster. Hvis jeg f.eks. sælger noget guld for USD har jeg anskaffet USD, og når jeg senere igen køber guld for de USD afhænder jeg de USD. Hvis USD i den periode er steget i forhold til DKK opstår en skattemæssig kursgevinst. Der gælder her en bagatelgrænse på kr. 2.000, så man ikke skal angive og betale skat af mindre kursgevinster. Desværre ligger jeg over denne grænse. Men mit handelssystem har endnu en rapport, som opgør mine skattemæssige kursgevinster på valuta.
8/8 2022 08:46 Vær-kritisk 4105113 Inden du svarede, var jeg tæt på at overbevise mig selv om, at skatten måske alligevel ikke var så kompliceret, fordi du arbejder med egentlige konti i USD, GBP, EUR osv., således at tab/gevinst bare kan opgøres en gang om året. Jeg kunne alligevel ikke få tanken til at passe, da der jo vil være bevægelser på de konti konstant. Og godt jeg droppede tanken, for hold da op. Den letteste del af processen er jo næsten at tjene pengene, synes det, hvor den største udfordring ligger i at sikre, at skat får de rigtige oplysninger, så man ikke får bøder. Med den lille margin du arbejder med, så kan selv den mindste bøde jo sætte dig år tilbage.
Jeg bider mærke i din lidt spøjse måde at formulere dig på: "Den skulle gerne stige efter hver handel, og jeg kan se, at den stiger en smule hvert år". Sføli' en lidt hård fortolkning, men det er næsten som om du selv er lidt overrasket. Som om, at du først rigtig tror på det, i det øjeblik saldoen faktisk viser en stigning....hehe. Overrasket er du nok næppe, men det antyder dog, at du leger med meget små marginer, som kan være svære at spotte bl.a. også, fordi det er ret kompliceret på en gang at forholde sig til bud/udbud i flere forskellige valutaer, der endda samtidig svinger konstant. Næste oplagte spørgsmål så: Hvordan spotter du, at nu er muligheden der? Først mit indtryk at det er din computer der overvåger, spotter og måske også selv initierer handlen i det moment - for der skal vel ageres straks? Men så skriver du længere nede: "Når jeg ser en chance for at sælge lidt guld for en valuta til en god pris tager jeg en risiko ved at sælge"...og den formulering antyder mere at det er noget du pludselig ser, som med dine egne øjne?
Men virkelig spændende og inspirerende at høre hvordan andre handler, så mange tak for dit fine svar og gode beskrivelser
Jeg bider mærke i din lidt spøjse måde at formulere dig på: "Den skulle gerne stige efter hver handel, og jeg kan se, at den stiger en smule hvert år". Sføli' en lidt hård fortolkning, men det er næsten som om du selv er lidt overrasket. Som om, at du først rigtig tror på det, i det øjeblik saldoen faktisk viser en stigning....hehe. Overrasket er du nok næppe, men det antyder dog, at du leger med meget små marginer, som kan være svære at spotte bl.a. også, fordi det er ret kompliceret på en gang at forholde sig til bud/udbud i flere forskellige valutaer, der endda samtidig svinger konstant. Næste oplagte spørgsmål så: Hvordan spotter du, at nu er muligheden der? Først mit indtryk at det er din computer der overvåger, spotter og måske også selv initierer handlen i det moment - for der skal vel ageres straks? Men så skriver du længere nede: "Når jeg ser en chance for at sælge lidt guld for en valuta til en god pris tager jeg en risiko ved at sælge"...og den formulering antyder mere at det er noget du pludselig ser, som med dine egne øjne?
Men virkelig spændende og inspirerende at høre hvordan andre handler, så mange tak for dit fine svar og gode beskrivelser
