Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
ECB holder torsdagsmøde, og en rentestigning på 0,75 % er tæt på at være konsensus. Spørgsmålet er om det "forventede" tal nu også er "forventet" og indregnet?
Der er sket rigtig meget de seneste måneder med pengepolitikken og inflationen
For blot 1 kvartal siden havde ECB på ingen måde travlt med at øge sine renter
Siden er der kommet helt andre toner med hensyn til inflation, inflationsforventninger og fokus på hvad pengepolitikken kan gøre og betyde i den henseende.
Federal Reserve har hævet nogle gange og det endda med 0,75 % point ved de 2 seneste lejligheder, og det vil ikke være specielt overraskende, hvis renten igen bliver øget tilsvarende ved september mødet den 20-21/9.
ECB har knap haft så rentetravlt.
Ved mødet den 21/7 hævede ECB renten for første gang med 0,50 %.
Forventningen forud var 0,25-0,50 % og de fleste forventede en stigning på 0,25 % point.
Grunden til "det dobbelte løft" blev dengang angivet til at være, at når man gav renten lidt ekstra første gang, var der mulighed for at lade de næste stigninger være lidt mere gradvise (læs: mindre og de normale 0,25 % point).
Det er blot nogle få uger siden, men stemningen har ændret sig markant. For 2 uger siden var 0,50 % point den mest sandsynlige rentestigning. Nu er 0,75 % point blevet det mest sandsynlige.
Det skyldes en kombination af stigende bevidsthed om at der skal gøres mere, hurtigere for at tæmme inflationen. I hvert fald med udgangspunkt i pengepolitikken.
Er en stor forventet stigning nu også reelt forventet?
Obligationsinvestorer og økonomer har indstillet sig på, at en rentestigning på 0,75 % i det mindste er en større risiko/mulighed. Spørgsmålet er om aktieinvestorerne er tilstrækkelig godt forberedte på det?
En stor forventet renteforhøjelse kan koste kortsigtet
Uanset hvor meget man har opfattelsen af, at en større renteforhøjelse er forventet, er det mest realistisk, at en rentestigning på 0,75 % vil virke "overvældende" for investorerne. 0,75 % er en meget stor rentestigning, og de formildende omstændigheder og ord (kommentarerne fra ECB om årsager, bevæggrunde og hvad der sker efterfølgende, kommer først efterfølgende og senere på dagen).
Banker/forsikringsselskaber frygter ikke rentestigninger
Ikke alle aktier og investorer er kede af stigende renter. For bankerne vil en stigning på 0,75 % fra ECB, som bliver fulgt op af en tilsvarende fra Nationalbanken, som udgangspunkt genetablere den langsigtede indlånsrentemarginal i niveauet 0,75 %. Isoleret set - stigende marginal + lavere forretningsomfang + stigende tabsrisiko være moderat indtjeningspositiv for bankerne. Spørgsmålet er om investorerne kan holde tungen lige i munden. For forsikringsselskaberne er "regnestykket" også økonomisk positivt. For det første er der en kortsigtet forrentningseffekt af præmieindtægter. Derudover er der en diskonteringseffekt af forpligtelser. I modsat retning trækker en kortsigtet engangseffekt af kursregulering på obligations- og aktiebeholdningen. Samlet bør effekten være positiv over tid.
Har konjunkturfølsomme selskaber taget forskud på udfordringer?
Konjunkturfølsomme selskaber - alt fra A.P. Møller Mærsk over FLSmidth til Pandora har allerede i et større omfang taget bestik af udviklingen med stigende renteforventninger igennem aktiekursfald det seneste år. Prisfastsættelsen er moderat/lav/meget lav. Derfor bør aktiekursreaktion for disse selskaber være afmålt, selv om en umiddelbar chokeffekt af en meget stor rentestigning ikke kan udelukkes.
"Helle" for life science?
Der er nærmest garanti for større aktiebevægelser, og selv om life science selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Coloplast er uden væsentlig konjunkturfølsomhed, kan det ikke udelukkes, at også disse aktier vil reagere. Både på grund af "overraskelsen", nøgletalseffekten (life science er stadig i en del henseender dyrt prissat) samt den indirekte effekt af en eventuel USD svækkelse. Sidstnævnte kan komme, hvis investorerne tror en større stigning vil markere et mindre paradigmeskifte vs USD og få den til at falde.
Stor rentestigning giver formentlig mindre bevægelser
Der er garanti for usikkerhed. Initielt er der mulighed for urolige aktiemarkeder, når ECB hæver sine renter; formentlig med 0,75 %. Alt i alt tror jeg dog bevægelserne vil være mindre end man umiddelbart forestiller sig.
ECB holder torsdagsmøde, og en rentestigning på 0,75 % er tæt på at være konsensus. Spørgsmålet er om det "forventede" tal nu også er "forventet" og indregnet?
Der er sket rigtig meget de seneste måneder med pengepolitikken og inflationen
For blot 1 kvartal siden havde ECB på ingen måde travlt med at øge sine renter
Siden er der kommet helt andre toner med hensyn til inflation, inflationsforventninger og fokus på hvad pengepolitikken kan gøre og betyde i den henseende.
Federal Reserve har hævet nogle gange og det endda med 0,75 % point ved de 2 seneste lejligheder, og det vil ikke være specielt overraskende, hvis renten igen bliver øget tilsvarende ved september mødet den 20-21/9.
ECB har knap haft så rentetravlt.
Ved mødet den 21/7 hævede ECB renten for første gang med 0,50 %.
Forventningen forud var 0,25-0,50 % og de fleste forventede en stigning på 0,25 % point.
Grunden til "det dobbelte løft" blev dengang angivet til at være, at når man gav renten lidt ekstra første gang, var der mulighed for at lade de næste stigninger være lidt mere gradvise (læs: mindre og de normale 0,25 % point).
Det er blot nogle få uger siden, men stemningen har ændret sig markant. For 2 uger siden var 0,50 % point den mest sandsynlige rentestigning. Nu er 0,75 % point blevet det mest sandsynlige.
Det skyldes en kombination af stigende bevidsthed om at der skal gøres mere, hurtigere for at tæmme inflationen. I hvert fald med udgangspunkt i pengepolitikken.
Er en stor forventet stigning nu også reelt forventet?
Obligationsinvestorer og økonomer har indstillet sig på, at en rentestigning på 0,75 % i det mindste er en større risiko/mulighed. Spørgsmålet er om aktieinvestorerne er tilstrækkelig godt forberedte på det?
En stor forventet renteforhøjelse kan koste kortsigtet
Uanset hvor meget man har opfattelsen af, at en større renteforhøjelse er forventet, er det mest realistisk, at en rentestigning på 0,75 % vil virke "overvældende" for investorerne. 0,75 % er en meget stor rentestigning, og de formildende omstændigheder og ord (kommentarerne fra ECB om årsager, bevæggrunde og hvad der sker efterfølgende, kommer først efterfølgende og senere på dagen).
Banker/forsikringsselskaber frygter ikke rentestigninger
Ikke alle aktier og investorer er kede af stigende renter. For bankerne vil en stigning på 0,75 % fra ECB, som bliver fulgt op af en tilsvarende fra Nationalbanken, som udgangspunkt genetablere den langsigtede indlånsrentemarginal i niveauet 0,75 %. Isoleret set - stigende marginal + lavere forretningsomfang + stigende tabsrisiko være moderat indtjeningspositiv for bankerne. Spørgsmålet er om investorerne kan holde tungen lige i munden. For forsikringsselskaberne er "regnestykket" også økonomisk positivt. For det første er der en kortsigtet forrentningseffekt af præmieindtægter. Derudover er der en diskonteringseffekt af forpligtelser. I modsat retning trækker en kortsigtet engangseffekt af kursregulering på obligations- og aktiebeholdningen. Samlet bør effekten være positiv over tid.
Har konjunkturfølsomme selskaber taget forskud på udfordringer?
Konjunkturfølsomme selskaber - alt fra A.P. Møller Mærsk over FLSmidth til Pandora har allerede i et større omfang taget bestik af udviklingen med stigende renteforventninger igennem aktiekursfald det seneste år. Prisfastsættelsen er moderat/lav/meget lav. Derfor bør aktiekursreaktion for disse selskaber være afmålt, selv om en umiddelbar chokeffekt af en meget stor rentestigning ikke kan udelukkes.
"Helle" for life science?
Der er nærmest garanti for større aktiebevægelser, og selv om life science selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Coloplast er uden væsentlig konjunkturfølsomhed, kan det ikke udelukkes, at også disse aktier vil reagere. Både på grund af "overraskelsen", nøgletalseffekten (life science er stadig i en del henseender dyrt prissat) samt den indirekte effekt af en eventuel USD svækkelse. Sidstnævnte kan komme, hvis investorerne tror en større stigning vil markere et mindre paradigmeskifte vs USD og få den til at falde.
Stor rentestigning giver formentlig mindre bevægelser
Der er garanti for usikkerhed. Initielt er der mulighed for urolige aktiemarkeder, når ECB hæver sine renter; formentlig med 0,75 %. Alt i alt tror jeg dog bevægelserne vil være mindre end man umiddelbart forestiller sig.
5/9 2022 07:53 Vær-kritisk 6
105939 Per artikel på euroinvestor, så er selv obligationsmarkedet nu i bear. Det er vist meget sjældent.
Investorerne beskyldte i første omgang Powell for at undervurdere risikoen. Jeg synes det ligner, at det nu er investorerne der undervurderer hvor stædig og sejlivet inflationen kan gå hen at blive. De vil bare tilbage til tiden med doping og lykkepiller.
Investorerne beskyldte i første omgang Powell for at undervurdere risikoen. Jeg synes det ligner, at det nu er investorerne der undervurderer hvor stædig og sejlivet inflationen kan gå hen at blive. De vil bare tilbage til tiden med doping og lykkepiller.
5/9 2022 09:34 ProInvestorNEWS 5105943 Globale obligationer i bjørnemarked - GENT
5/9 06:40
- Dette er klart det værste år i historien for rentebærende papirer, siger Lawrence Gillum, rentestrateg hos LPL Financial, til Reuters.
2022 har ikke blot været et hårdt år for aktierne, for hvis man som investor har søgt ly i obligationsmarkedet, så har det ikke været nogen særlig lettelse at finde der.
Faktisk tværtimod.
Torsdag faldt det globale obligationsmarked, målt på Bloomberg Global Aggregate Bond Index, nemlig officielt ind i et bjørnemarked med et samlet kursfald på mere end 20 pct. i forhold til indeksets seneste rekord i starten af 2021.
Den negative udvikling skyldes den tårnhøje globale inflation, som betyder, at de aftalte pengestrømme ved obligationer udhules i værdi, og som derfor sender obligationskurserne ned og i samme tur sender de effektive renter op.
I aktier er bjørnemarkeder ganske velkendte, men det er nærmest uhørt at have et bjørnemarked i obligationer, der normalt anses for mere stabile og sikre investeringer.
Samtidig kommer nedturen i obligationer i kølvandet af en periode med nærmest ubrudt kursfremgang, da inflationen er dalet og dalet, og renterne derfor faldet og faldet. Siden 1990 og frem til den seneste rekord i januar sidste år steg Bloombergs globale obligationsindeks med samlet omtrent 470 pct.
IKKE FORBI ENDNU
Der er dog ikke engang udsigt til, at udviklingen vil vende rundt lige foreløbigt, da alverdens centralbanker langt fra er færdige med at stramme på renteskruen. Senere i september ventes både ECB og Federal Reserve begge at løfte deres toneangivende lånesatser med 0,75 pct.point.
I forvejen er ECB's rente blevet sat op fra minus ved årets start til nu nul, mens Federal Reserve har strammet tidligere og mere, hvorfor renten i USA nu ligger på 2,25-2,50 pct. mod omkring nul ved årets start.
Federal Reserve har samtidig indledt en reduktion af sin balance, en såkaldt kvantitativ stramning, hvor 95 mia. dollar i obligationer hver måned ikke geninvesteres eller ligefrem sælges i markedet. ECB er også på vej til at reducere sin obligationsbeholdning.
Det vil alt andet lige også lægge pres på obligationerne, da øget udbud i markedet vil betyde lavere priser.
MEN DET VENDER
Markedet kan dog allerede i store træk have tilpasset sig centralbankernes nuværende og kommende pengepolitiske tiltag, og derfor vil obligationer på lidt længere sigt formentlig igen blive en vigtig adgang til spredning af risikoen hos investorerne.
- Historien tyder på, at rentepapirer vil genoptage deres traditionelle rolle som diversificering. Perioder, hvor 12-måneders rullende totalafkast samtidig falder for både aktier og obligationer, er sjældne, men den efterfølgende udvikling har været god, kommenterer den schweiziske investeringsbank UBS.
- Siden 1930 har 12-måneders obligationsudviklingen efter sådanne perioder været positiv 100 pct. af gangene med et gennemsnitligt afkast på 11 pct.
UBS påpeger samtidig, at markedsrenterne nu er på det højeste niveau siden finanskrisen i 2008. Blandt andet er den toårige amerikanske statsrente omkring 3,50 pct., hvilket er det højeste niveau siden 2007. Nye investorer kan således komme ind på et relativt højt niveau for det løbende renteafkast.
- Historisk set har startniveauet for afkast givet en god guide til fremtidige afkast, hvilket tyder på, at udsigterne nu er meget stærkere, end de har været i det meste af æren efter finanskrisen.
.\˙ MarketWire
5/9 06:40
- Dette er klart det værste år i historien for rentebærende papirer, siger Lawrence Gillum, rentestrateg hos LPL Financial, til Reuters.
2022 har ikke blot været et hårdt år for aktierne, for hvis man som investor har søgt ly i obligationsmarkedet, så har det ikke været nogen særlig lettelse at finde der.
Faktisk tværtimod.
Torsdag faldt det globale obligationsmarked, målt på Bloomberg Global Aggregate Bond Index, nemlig officielt ind i et bjørnemarked med et samlet kursfald på mere end 20 pct. i forhold til indeksets seneste rekord i starten af 2021.
Den negative udvikling skyldes den tårnhøje globale inflation, som betyder, at de aftalte pengestrømme ved obligationer udhules i værdi, og som derfor sender obligationskurserne ned og i samme tur sender de effektive renter op.
I aktier er bjørnemarkeder ganske velkendte, men det er nærmest uhørt at have et bjørnemarked i obligationer, der normalt anses for mere stabile og sikre investeringer.
Samtidig kommer nedturen i obligationer i kølvandet af en periode med nærmest ubrudt kursfremgang, da inflationen er dalet og dalet, og renterne derfor faldet og faldet. Siden 1990 og frem til den seneste rekord i januar sidste år steg Bloombergs globale obligationsindeks med samlet omtrent 470 pct.
IKKE FORBI ENDNU
Der er dog ikke engang udsigt til, at udviklingen vil vende rundt lige foreløbigt, da alverdens centralbanker langt fra er færdige med at stramme på renteskruen. Senere i september ventes både ECB og Federal Reserve begge at løfte deres toneangivende lånesatser med 0,75 pct.point.
I forvejen er ECB's rente blevet sat op fra minus ved årets start til nu nul, mens Federal Reserve har strammet tidligere og mere, hvorfor renten i USA nu ligger på 2,25-2,50 pct. mod omkring nul ved årets start.
Federal Reserve har samtidig indledt en reduktion af sin balance, en såkaldt kvantitativ stramning, hvor 95 mia. dollar i obligationer hver måned ikke geninvesteres eller ligefrem sælges i markedet. ECB er også på vej til at reducere sin obligationsbeholdning.
Det vil alt andet lige også lægge pres på obligationerne, da øget udbud i markedet vil betyde lavere priser.
MEN DET VENDER
Markedet kan dog allerede i store træk have tilpasset sig centralbankernes nuværende og kommende pengepolitiske tiltag, og derfor vil obligationer på lidt længere sigt formentlig igen blive en vigtig adgang til spredning af risikoen hos investorerne.
- Historien tyder på, at rentepapirer vil genoptage deres traditionelle rolle som diversificering. Perioder, hvor 12-måneders rullende totalafkast samtidig falder for både aktier og obligationer, er sjældne, men den efterfølgende udvikling har været god, kommenterer den schweiziske investeringsbank UBS.
- Siden 1930 har 12-måneders obligationsudviklingen efter sådanne perioder været positiv 100 pct. af gangene med et gennemsnitligt afkast på 11 pct.
UBS påpeger samtidig, at markedsrenterne nu er på det højeste niveau siden finanskrisen i 2008. Blandt andet er den toårige amerikanske statsrente omkring 3,50 pct., hvilket er det højeste niveau siden 2007. Nye investorer kan således komme ind på et relativt højt niveau for det løbende renteafkast.
- Historisk set har startniveauet for afkast givet en god guide til fremtidige afkast, hvilket tyder på, at udsigterne nu er meget stærkere, end de har været i det meste af æren efter finanskrisen.
.\˙ MarketWire
5/9 2022 09:36 ProInvestorNEWS 4105944 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter russisk gasstop
5/9 07:18
De europæiske aktiemarkeder går en svært usikker mandag i møde, efter at Rusland i weekenden har undladt at åbne for gasstrømmen til Europa via Nord Stream 1-rørledningen.
Det skaber blodbad i handlen med futures, hvor det tyske DAX-indeks mandag morgen indikeres et fald på over 3 pct. fra start.
- Ruslands besked om, at gasforsyningen gennem Nord Stream 1 vil blive lukket på ubestemt tid sendte fredag aften kuldegysninger gennem de finansielle markeder, skriver Nordea i sin morgenrapport mandag morgen.
Usikkerheden sender samtidig også investorerne i favnen på statsobligationerne, hvilket kan give stigende kurser og faldende renter.
Fredag faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme med 8 basispoint til 1,86 pct.
Renterne kom i bakgear fredag, da en blød arbejdsmarkedsrapport for august fra USA fik investorerne til at skrue lidt ned for frygten i forhold til, hvor aggressivt den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil gå til værks med sine pengepolitiske stramninger.
Arbejdsmarkedsrapporten indeholdt nemlig flere positive signaler i forhold til inflationsudviklingen.
I USA er der mandag lukket for handel, og derfor handles den tiårige amerikanske statsobligation heller ikke som normalt i den asiatiske session. Men fredag sluttede den toneangivende tiårige amerikanske rente i 3,19 pct. - 2 basispoint lavere end ved dansk lukketid.
Mandag venter der flere endelige PMI-opgørelser fra hele verden, ligesom der også er tal for detailsalget i eurozonen på plakaten.
Ugens hovedbegivenhed på makrofronten er ellers rentemødet hos Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag, hvor centralbanken igen ventes at hæve sin ledende rente.
Spørgsmålet i markedet er blot nu, om løftet bliver på 50 basispoint eller 75 basispoint.
.\˙ MarketWire
5/9 07:18
De europæiske aktiemarkeder går en svært usikker mandag i møde, efter at Rusland i weekenden har undladt at åbne for gasstrømmen til Europa via Nord Stream 1-rørledningen.
Det skaber blodbad i handlen med futures, hvor det tyske DAX-indeks mandag morgen indikeres et fald på over 3 pct. fra start.
- Ruslands besked om, at gasforsyningen gennem Nord Stream 1 vil blive lukket på ubestemt tid sendte fredag aften kuldegysninger gennem de finansielle markeder, skriver Nordea i sin morgenrapport mandag morgen.
Usikkerheden sender samtidig også investorerne i favnen på statsobligationerne, hvilket kan give stigende kurser og faldende renter.
Fredag faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme med 8 basispoint til 1,86 pct.
Renterne kom i bakgear fredag, da en blød arbejdsmarkedsrapport for august fra USA fik investorerne til at skrue lidt ned for frygten i forhold til, hvor aggressivt den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil gå til værks med sine pengepolitiske stramninger.
Arbejdsmarkedsrapporten indeholdt nemlig flere positive signaler i forhold til inflationsudviklingen.
I USA er der mandag lukket for handel, og derfor handles den tiårige amerikanske statsobligation heller ikke som normalt i den asiatiske session. Men fredag sluttede den toneangivende tiårige amerikanske rente i 3,19 pct. - 2 basispoint lavere end ved dansk lukketid.
Mandag venter der flere endelige PMI-opgørelser fra hele verden, ligesom der også er tal for detailsalget i eurozonen på plakaten.
Ugens hovedbegivenhed på makrofronten er ellers rentemødet hos Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag, hvor centralbanken igen ventes at hæve sin ledende rente.
Spørgsmålet i markedet er blot nu, om løftet bliver på 50 basispoint eller 75 basispoint.
.\˙ MarketWire
5/9 2022 10:26 CharlesPonzi321 6105946 Jeg holder fortsat skarpt øje med den årige for Grækenland og Italien.
CHF/"DEM" er gået fra 2 -> 1 på 25 år. Tyskere der er i stand til at tænke burde være rødglødende af raseri !
Tysklands ageren i Ukraine og Rusland er reelt opsigelse af fredsaftalen fra 2. verdenskrig. Lige så vel var tysk deltagelse euroen "fredsaftale" med den anden flanke.
Den forventes også opsagt tidligere end man måske skulle tro. Lagarde er den perfekte "skovl" i den sammenhæng.
Kravene på lønfronten vil nok give inflation i længere tid end de fleste går at håber på.
Taktisk virker olieaktier som det eneste rigtige på long fronten i vidt omfang pt.
CHF/"DEM" er gået fra 2 -> 1 på 25 år. Tyskere der er i stand til at tænke burde være rødglødende af raseri !
Tysklands ageren i Ukraine og Rusland er reelt opsigelse af fredsaftalen fra 2. verdenskrig. Lige så vel var tysk deltagelse euroen "fredsaftale" med den anden flanke.
Den forventes også opsagt tidligere end man måske skulle tro. Lagarde er den perfekte "skovl" i den sammenhæng.
Kravene på lønfronten vil nok give inflation i længere tid end de fleste går at håber på.
Taktisk virker olieaktier som det eneste rigtige på long fronten i vidt omfang pt.
6/9 2022 09:07 stocktiger 2105959 Stigningerne er måske reaktion på at Boris Johnson rejser til dronning Elizabeth i Balmoral, Skotland 
6/9 2022 15:56 stocktiger 4105969 Av min arm, åbningen i USA er noget rød. Gad vide om markedet nu vil langt ned? Hold på hat og briller.
7/9 2022 06:49 Vær-kritisk 5105979 For mig ligner det, at vi især i Europa er på vej ind i en længevarende krise. Energipriserne kommer ikke bare hurtigt ned igen, inflationen går ikke bare væk med et snuptag, forbrugerne får ikke bare lige den samme købekraft tilbage. Og det ligger ikke lige i kortene at regeringerne skal igang med at give aktierne en ny omgang doping, tværtimod er det det modsatte der er brug for, for at styr på dette rod.
Og indtil videre taler vi kun om problemet, men ret beset har vi i regnskaberne endnu ikke ser effekten af, hvor hårdt ramt forbrugerne er. Faktisk tror jeg at mange forbrugere, i hvert tilfælde i Danmark endnu slet ikke har mærket helt hvor hårdt de her stigende energipriser rammer. Vi betaler ikke for el hver uge, og vinteren er her ikke endnu. Og selv når vinteren kommer, så ser og får mange først den ekstra og nok meget store varmeregning (varmechok), når ejerforeningerne langt ind i 2023 har lavet deres varmeregnskab.
Klart, al omtalen har fået mange forbrugere til at slå back, hvor andre der ikke tænker så langt måske bare fortsætter. Men alle kommer til at slå back, så der er noget forsinkelse i systemet. En tid endnu bliver det bare værre og værre. Mit bud er, vi skal mindst 10% længere ned.
Og endnu en forudsigelse. Som alle under pandeminien blev epidemiloger, så vil alverdens børskommentatorer og investorer snart begynde at give den som meteorologer. De vil snart studere ethvert vejrkort, og med samme selvtillid som de taler om aktier og nøgletal, så vil de, med ansigtet lagt i ekspert-folder, nu begynde at tale om kold fronter og forudsige, at nu ligner det at kold sibirisk kulde vil trække ned og lægge sig som en dyne over Europa....og på den måde tale energipriserne op. Mange på børsen er ikke bare tiltrukket af aktier, mange elsker dramaet endnu mere.
Og indtil videre taler vi kun om problemet, men ret beset har vi i regnskaberne endnu ikke ser effekten af, hvor hårdt ramt forbrugerne er. Faktisk tror jeg at mange forbrugere, i hvert tilfælde i Danmark endnu slet ikke har mærket helt hvor hårdt de her stigende energipriser rammer. Vi betaler ikke for el hver uge, og vinteren er her ikke endnu. Og selv når vinteren kommer, så ser og får mange først den ekstra og nok meget store varmeregning (varmechok), når ejerforeningerne langt ind i 2023 har lavet deres varmeregnskab.
Klart, al omtalen har fået mange forbrugere til at slå back, hvor andre der ikke tænker så langt måske bare fortsætter. Men alle kommer til at slå back, så der er noget forsinkelse i systemet. En tid endnu bliver det bare værre og værre. Mit bud er, vi skal mindst 10% længere ned.
Og endnu en forudsigelse. Som alle under pandeminien blev epidemiloger, så vil alverdens børskommentatorer og investorer snart begynde at give den som meteorologer. De vil snart studere ethvert vejrkort, og med samme selvtillid som de taler om aktier og nøgletal, så vil de, med ansigtet lagt i ekspert-folder, nu begynde at tale om kold fronter og forudsige, at nu ligner det at kold sibirisk kulde vil trække ned og lægge sig som en dyne over Europa....og på den måde tale energipriserne op. Mange på børsen er ikke bare tiltrukket af aktier, mange elsker dramaet endnu mere.
7/9 2022 07:17 Helge Larsen/PI-redaktør 6105980 Jeg er helt enig V-K. Den potentielle effekt af energikrisen i Europa kan blive langt værre for forbruget og virksomhederne end de fleste forestiller sig.
7/9 2022 08:58 Vær-kritisk 3105983 Men jeg undrer mig iøvrigt lidt over ECB, som nu vil pålægge energiselskaberne en særlig skat. Det lyder umiddelbart som en fair og rimelig ide, at de selskaber skal betale mere med de helt enorme overskud visse af dem laver i tiden. Men der findes vel ikke en skat på en virksomhed, som forbrugerne ikke betaler i sidste ende igennem priserne. Så betyder det så ikke bare endnu højere priser, inden så noget kommer tilbage som skat og uagtet den skat så skal gå tilbage til forbrugerne. Var det ikke mere oplagt bare at reducere den afgift de allerede har lagt på el og al ting?
Markedsstemning ?
Jeg ved ikke hvordan I andre har det derude, men synes godtnok at uanset hvilket hjørne man pt. kigger rundt om, så er der mindst lige så mange forhindringer som potentielle gevinster derude. Hvergang man har tænkt at en vending nærmer sig, så tikker der "nye" problemer ind.
Uanset om man ser kort eller længere så ligner det en tur på sidelinjen et godt stykke tid endnu. Alternativet kunne være at kaste sig over ting man ikke har forstand på. Hmm ??
Jeg begynder at overveje om markedet har brug for et "flush-out" for at komme videre, men det fjerner jo ikke forhindringerne.
Hvis jeg skal forsøge at tolke det så ligner det 1-2 år på vand og brød. Indtil videre ...
Bob bob ...
mvh
Jeg ved ikke hvordan I andre har det derude, men synes godtnok at uanset hvilket hjørne man pt. kigger rundt om, så er der mindst lige så mange forhindringer som potentielle gevinster derude. Hvergang man har tænkt at en vending nærmer sig, så tikker der "nye" problemer ind.
Uanset om man ser kort eller længere så ligner det en tur på sidelinjen et godt stykke tid endnu. Alternativet kunne være at kaste sig over ting man ikke har forstand på. Hmm ??
Jeg begynder at overveje om markedet har brug for et "flush-out" for at komme videre, men det fjerner jo ikke forhindringerne.
Hvis jeg skal forsøge at tolke det så ligner det 1-2 år på vand og brød. Indtil videre ...
Bob bob ...
mvh
7/9 2022 10:46 Vær-kritisk 4105989 Aktiemarkedet har været vildt forkælet i snart mange år. Der har ikke været et eneste dip, som man ikke har skullet købe, for knap var det faldet, knap var humøret droppet, inden så stod alle verdens centralbanker klar med en ny kanyle fyldt med potent doping.
Nu har de ikke bare taget dopingen fra os. Mens vi ligger der og vrider os, dødeligt syg under denne kolde tyrker, så sparker de på os med rentestigninger samtidig med at andre stikker lange nåle i os med ekstremt høje el og varme, vild inflation osv.
Som jeg ser det har aktiemarkedet ikke kapituleret endnu. Det tror jeg det kommer til. Jeg tror vi skal have et flush out. Vi som borgere kommer til at hænge i dyndet et stykke tid, men aktiemarkedet vil nok komme sig hurtigere end vi mennesker. Men vi skal nok nogle måneder frem og godt ind i vinteren, inden vi kan begynde at skimte lyset og foråret.
Nu har de ikke bare taget dopingen fra os. Mens vi ligger der og vrider os, dødeligt syg under denne kolde tyrker, så sparker de på os med rentestigninger samtidig med at andre stikker lange nåle i os med ekstremt høje el og varme, vild inflation osv.
Som jeg ser det har aktiemarkedet ikke kapituleret endnu. Det tror jeg det kommer til. Jeg tror vi skal have et flush out. Vi som borgere kommer til at hænge i dyndet et stykke tid, men aktiemarkedet vil nok komme sig hurtigere end vi mennesker. Men vi skal nok nogle måneder frem og godt ind i vinteren, inden vi kan begynde at skimte lyset og foråret.
7/9 2022 10:50 CharlesPonzi321 3105990 Foreløbigt er det channeling ned ! oktoberbund og 2-3 mere senere i 23 og måske endda 2024. Normalisering af obligationsmarkederne er en stor ting.
7/9 2022 18:42 Vær-kritisk 3106013 Jeg er lidt tungnem, så måske en venlig sjæl vil hjælpe mig til at forstå. Jeg ser at en ekspert med stor alvor advarer os alle om, at et prisloft på russisk gas kan få den modsatte effekt og få priserne til at stige, hvis det får Putin til at lukke for gassen. Jamen, øh, jeg troede at han allerede har lukket for gassen?
