I mange år, ihvertfald siden de PUMA papirer fra OECD jeg læste på Universitetet omkring 1990, har det været den overordnede politiske og økonomiske diskurs at mindre statslig regulering fremmer økonomisk vækst, individuel ansvarlighed og i det hele taget er godt for samfundet som helhed.
I denne uges Economist bliver der nu vendt op på den laissez faire jubel og dermed den europæiske hakkeorden.
Tonerne om statsstøttet industri, både direkte og indirekte, høres nu både i USA og England. Laissez faire økonomiens bannerfører er i stigende grad på retræten.
Obama kigger på modellerne fra Frankrig, Tyskland og Danmark.
Man skal nok ikke lægge for meget i det, selvom nogle eksempelvis Fox NEws i USA er ved at blive panisk angste for at US er på vej til socialisme.
Det er jo i princippet variationer over det samme tema, vi har stadig frie kapitalmarkeder, privat ejerskab, kapitalisme, men regeringen får en vigtigere rolle.
I europa er det i den sammenhæng interesant at se hvordan magtforholdet mellem vesteuropa og østeuropa vil udvikle sig.
I anden sammenhæng hørte jeg Steve Balmers oplæg på Stanford d.5.maj (Yahoo ikke afkræftet, ikke bekræftet. Glad we went down that road?)
Hans konklusion er at mængden af penge til investeringer var 2-3 gange så højt, så det Microsoft forventer er at økonomien resetter sig på et lavere niveau, måske et markant lavere niveau, og vi så må begynde derfra igen...
I denne uges Economist bliver der nu vendt op på den laissez faire jubel og dermed den europæiske hakkeorden.
Tonerne om statsstøttet industri, både direkte og indirekte, høres nu både i USA og England. Laissez faire økonomiens bannerfører er i stigende grad på retræten.
Obama kigger på modellerne fra Frankrig, Tyskland og Danmark.
Man skal nok ikke lægge for meget i det, selvom nogle eksempelvis Fox NEws i USA er ved at blive panisk angste for at US er på vej til socialisme.
Det er jo i princippet variationer over det samme tema, vi har stadig frie kapitalmarkeder, privat ejerskab, kapitalisme, men regeringen får en vigtigere rolle.
I europa er det i den sammenhæng interesant at se hvordan magtforholdet mellem vesteuropa og østeuropa vil udvikle sig.
I anden sammenhæng hørte jeg Steve Balmers oplæg på Stanford d.5.maj (Yahoo ikke afkræftet, ikke bekræftet. Glad we went down that road?)
Hans konklusion er at mængden af penge til investeringer var 2-3 gange så højt, så det Microsoft forventer er at økonomien resetter sig på et lavere niveau, måske et markant lavere niveau, og vi så må begynde derfra igen...
12/5 2009 18:29 lessismore 0
10939 Hej
Tak for et udmærket emne at tage op.
Naturen har jo sin egen model :"Lad falde hvad der ikke kan stå", og spørgsmålet om hvorvidt noget andet gælder for os mennesker, må stå hen i vinden. Eller må det? Vi har vel en tendens til at spille gud og spørgsmålet er hvor godt det går når vi forsøger os.
Jeg hørte én sige, at økonomi ikke var som en maskine, men langt mere økologisk, og dermed ekstrem kompleks, i sin iboende natur.
Dén faktor at mennesket er drevet af psykologi gør vel, at vores evne til at styre økonomien et bestemt sted hen har visse begrænsninger. Det ses tydeligt på aktiemarkedet, hvor markedspsykologien er ganske irrationel fra tid til anden.
Naturen har en evne til at sætte os på plads når vi kommer for langt ud. Hvis økonomi er økologisk af natur, skal det nok vise sig, at vi bliver tvunget tilbage til en laissez faire tankegang igen, hvor det der ikke kan stå af sig selv vil falde, og nye, friske skud vokse op i stedet.
Obama regnes af mange amerikanere i dag (også demokrater) for at være en socialist der afviger fra "The Constitution" og giver staten alt for meget magt. Friheden lå i forfatning i en minimal statdannelse.
Reagan udtrykte det ved at sige: "Det er ikke regeringen der skal løse problemet. Regeringen ér problemet". Jeg er tilbøjelig til at give ham ret i dag. Tiden vil vise om økonomien kan styres på trods af løbsk pengepresse og andre "unaturlige" foranstaltninger.
Jeg tvivler.
Tak for et udmærket emne at tage op.
Naturen har jo sin egen model :"Lad falde hvad der ikke kan stå", og spørgsmålet om hvorvidt noget andet gælder for os mennesker, må stå hen i vinden. Eller må det? Vi har vel en tendens til at spille gud og spørgsmålet er hvor godt det går når vi forsøger os.
Jeg hørte én sige, at økonomi ikke var som en maskine, men langt mere økologisk, og dermed ekstrem kompleks, i sin iboende natur.
Dén faktor at mennesket er drevet af psykologi gør vel, at vores evne til at styre økonomien et bestemt sted hen har visse begrænsninger. Det ses tydeligt på aktiemarkedet, hvor markedspsykologien er ganske irrationel fra tid til anden.
Naturen har en evne til at sætte os på plads når vi kommer for langt ud. Hvis økonomi er økologisk af natur, skal det nok vise sig, at vi bliver tvunget tilbage til en laissez faire tankegang igen, hvor det der ikke kan stå af sig selv vil falde, og nye, friske skud vokse op i stedet.
Obama regnes af mange amerikanere i dag (også demokrater) for at være en socialist der afviger fra "The Constitution" og giver staten alt for meget magt. Friheden lå i forfatning i en minimal statdannelse.
Reagan udtrykte det ved at sige: "Det er ikke regeringen der skal løse problemet. Regeringen ér problemet". Jeg er tilbøjelig til at give ham ret i dag. Tiden vil vise om økonomien kan styres på trods af løbsk pengepresse og andre "unaturlige" foranstaltninger.
Jeg tvivler.
20/5 2009 10:46 Kongkurs 011634 Fri kapitalisme uden nogle former for reguleringer var det der skabte kommunismen (MARX) efter den industrielle revolutions indtog i England.
Massiv udnyttelse af masserne, fattigdom, foraming af befolkningen osv. Den rå kapitalmagt i fuld og frit flor. ikke noget kønt syn.
Den skaber enorme uligheder, som på sigt destabiliserer samfundet, og den fuldstængigt fri kapitalisme /liberalisme er derfor ikke en farbar vej for et moderne samfund - heller ikke det amerikanske.
En sulten og forarmet befolkning ender med at gøre oprør. (Frankrig + Rusland)
Et stabilt samfund med sammenhængskraft og fremdrift kræver at der er et vist minimum af tilfredshed (mæthed) i befolkningen som helhed. Når det er etableret som her i DK, skaber det af sig selv fremgang, idet der bliver overskud til kreativitet og nytænkning og nyskabelse (Hvilket ikke kan ske på tom mave)...
Ingen af yderlighederne kan eksistere Marxisme/kapitalisme andet end kortvarigt, da maxismen søger at sætte de økonomiske naturlove ud af kraft (ikke muligt) og den rå kapitalisme savner sammenhængskraft og udviklingsevner, og dermed bliver selvdestruktiv. (En forarmet befolkning kan ikke forbruge)
Løsningen er derfor, at staten / samfundet /demokratiet, sætter rammerne og reglerne, inden for hvilke man så kan udfolde sig til fælles gavn og fremgang.
Nøgleordet er demokrati, idet det forhindrer den totale udnyttelse på den ene side, og den totale umynddiggørelse på den anden side.
Det er så langt fra perfekt i sin udfoldelse, men absolut det bedste kompromis.
Allerede vores forfædre vikingerne viste os dette, da der i det mindste for selvejet var demokrati (Ting) og love samt regler for samfundet og samværd/samfærdsel.
Vikingerne demonstrerede et enormt ekspansivt overskud skabt på demokrati blandt selvejerne i et samfund der iøvrigt i udstrakt grad anvendte slaver (trælle), dog blev disse behandlet rimeligt. Vikingernes samfundsmodel var levedygtig i mere end 700 år.
De demokratisk græske stater viste også en høj grad af levedygtighed, og en enorm kreativitet. Se til mange af de store tænkerere.
Det amerikanske samfund bevæger sig på grænsen af en forarmet befolkning, idet befolkningens rolle primært er at forbruge, og dermed skabe profit til virksomhederne. De holdes lige på grænsen til fattigdom gennem gældsslaveri. Denne model er ved at have udspillet sin rolle, og står nu foran et sammenbrud, idet man har presset citronen (befolkningen) for meget.
Vejen frem, er derfor bedre rammer (love) og mere demokrati som sikrer menigmand en levestandard, hvor han/hun bliver i stand til at bidrage konstruktivt og kreativt til nationen, i steder for bare at være gældsslave, uden kreativt overkud til at skabe og tænke nyt.
Derfor er både den skandinaviske model, samt den Hollandske og for så vidt også den tyske, langt mere livkraftige og modstandsdygtige.
Massiv udnyttelse af masserne, fattigdom, foraming af befolkningen osv. Den rå kapitalmagt i fuld og frit flor. ikke noget kønt syn.
Den skaber enorme uligheder, som på sigt destabiliserer samfundet, og den fuldstængigt fri kapitalisme /liberalisme er derfor ikke en farbar vej for et moderne samfund - heller ikke det amerikanske.
En sulten og forarmet befolkning ender med at gøre oprør. (Frankrig + Rusland)
Et stabilt samfund med sammenhængskraft og fremdrift kræver at der er et vist minimum af tilfredshed (mæthed) i befolkningen som helhed. Når det er etableret som her i DK, skaber det af sig selv fremgang, idet der bliver overskud til kreativitet og nytænkning og nyskabelse (Hvilket ikke kan ske på tom mave)...
Ingen af yderlighederne kan eksistere Marxisme/kapitalisme andet end kortvarigt, da maxismen søger at sætte de økonomiske naturlove ud af kraft (ikke muligt) og den rå kapitalisme savner sammenhængskraft og udviklingsevner, og dermed bliver selvdestruktiv. (En forarmet befolkning kan ikke forbruge)
Løsningen er derfor, at staten / samfundet /demokratiet, sætter rammerne og reglerne, inden for hvilke man så kan udfolde sig til fælles gavn og fremgang.
Nøgleordet er demokrati, idet det forhindrer den totale udnyttelse på den ene side, og den totale umynddiggørelse på den anden side.
Det er så langt fra perfekt i sin udfoldelse, men absolut det bedste kompromis.
Allerede vores forfædre vikingerne viste os dette, da der i det mindste for selvejet var demokrati (Ting) og love samt regler for samfundet og samværd/samfærdsel.
Vikingerne demonstrerede et enormt ekspansivt overskud skabt på demokrati blandt selvejerne i et samfund der iøvrigt i udstrakt grad anvendte slaver (trælle), dog blev disse behandlet rimeligt. Vikingernes samfundsmodel var levedygtig i mere end 700 år.
De demokratisk græske stater viste også en høj grad af levedygtighed, og en enorm kreativitet. Se til mange af de store tænkerere.
Det amerikanske samfund bevæger sig på grænsen af en forarmet befolkning, idet befolkningens rolle primært er at forbruge, og dermed skabe profit til virksomhederne. De holdes lige på grænsen til fattigdom gennem gældsslaveri. Denne model er ved at have udspillet sin rolle, og står nu foran et sammenbrud, idet man har presset citronen (befolkningen) for meget.
Vejen frem, er derfor bedre rammer (love) og mere demokrati som sikrer menigmand en levestandard, hvor han/hun bliver i stand til at bidrage konstruktivt og kreativt til nationen, i steder for bare at være gældsslave, uden kreativt overkud til at skabe og tænke nyt.
Derfor er både den skandinaviske model, samt den Hollandske og for så vidt også den tyske, langt mere livkraftige og modstandsdygtige.
20/5 2009 15:21 lessismore 011680 Hej Kongkurs
Der er ikke noget i vejen med den amerikanske grundlov. Problemet er nok nærmere at de har forladt dens principper.
Jeg sidder og læser Peter Schiff's bog "Crash Proof" fra 2007 i øjeblikket og her er hvad han siger (samstemmende med dig) om den amerikanske økonomi i 2007: "Because Americans are not saving and producing, but are borrowing and consuming, we have become precariously dependent on forein suppliers and lenders. As a result, we are facing an emminent monetary crisis that will dramaticly lower the standard of living of americans, who fail to take action to prorect themselves."
Han blev gjort til grin i CNBC over en lang periode, men de griner ikke mere.
Jeg er iøvrigt enig med dig. Spøgsmålet er hvor langt man skal gå i sin regulering. Det er en delikat balancegang og igen et spørgsmål om for meget eller for lidt. Godt det ikke er mig der skal tage dé beslutninger. Jeg nøjes med at stemme som en overbevist demokrat, uden at tro på demokratiets ufejlbarlighed.
Der er ikke noget i vejen med den amerikanske grundlov. Problemet er nok nærmere at de har forladt dens principper.
Jeg sidder og læser Peter Schiff's bog "Crash Proof" fra 2007 i øjeblikket og her er hvad han siger (samstemmende med dig) om den amerikanske økonomi i 2007: "Because Americans are not saving and producing, but are borrowing and consuming, we have become precariously dependent on forein suppliers and lenders. As a result, we are facing an emminent monetary crisis that will dramaticly lower the standard of living of americans, who fail to take action to prorect themselves."
Han blev gjort til grin i CNBC over en lang periode, men de griner ikke mere.
Jeg er iøvrigt enig med dig. Spøgsmålet er hvor langt man skal gå i sin regulering. Det er en delikat balancegang og igen et spørgsmål om for meget eller for lidt. Godt det ikke er mig der skal tage dé beslutninger. Jeg nøjes med at stemme som en overbevist demokrat, uden at tro på demokratiets ufejlbarlighed.
20/5 2009 18:37 Kongkurs 011715 Hej Lessis...
Kender nu ikke den amerikanske grundlov i detaljer, men som jeg husker meget af det fra historietimerne så har du sikkert ret langt hen af vejen.
Der er dog to hovedprobemer.
Den er skrevet dengang USA var et landbrugssamfund, med udstrakt grad af selveje, og inden de store indvandringer, som øgede befolkningstallet i byerne voldsomt, og inden størstedelen af industrialiseringen. Den tager derfor ikke i tilstrækkelig grad højde for de mennesker i byerne, der skal skabe sig et udkomme fra industrialiseringen (arbejderne)
Dermed mangler de at afstikke rimelige rammer for udnyttelsen af den del af befolkningen du kan betegne som arbejderne.
Der må sættes rammer for mindstelløn, en vis social sikring m.v.
Først derefter frigøres det amerikanske samfunds fulde resourcer.
Vi snakker ikke socialisme, eller noget så stramt som DK, men som det er i dag, er de gældsslaver uden perskektiv i fremtiden, og det ender galt.
Hvilket forfatteren i din bog, jo så rigtigt bemærker.....
Hvad der er hæændt, er en gigantisk omfordeling af pengene i USA, hvor lommerne til dels er blevet tømt på middelklassen via et opreklameret overforbrug, og hvor opsparingerne er gået til overforbrug.
Det er en af vor tids store tragedier.
Kender nu ikke den amerikanske grundlov i detaljer, men som jeg husker meget af det fra historietimerne så har du sikkert ret langt hen af vejen.
Der er dog to hovedprobemer.
Den er skrevet dengang USA var et landbrugssamfund, med udstrakt grad af selveje, og inden de store indvandringer, som øgede befolkningstallet i byerne voldsomt, og inden størstedelen af industrialiseringen. Den tager derfor ikke i tilstrækkelig grad højde for de mennesker i byerne, der skal skabe sig et udkomme fra industrialiseringen (arbejderne)
Dermed mangler de at afstikke rimelige rammer for udnyttelsen af den del af befolkningen du kan betegne som arbejderne.
Der må sættes rammer for mindstelløn, en vis social sikring m.v.
Først derefter frigøres det amerikanske samfunds fulde resourcer.
Vi snakker ikke socialisme, eller noget så stramt som DK, men som det er i dag, er de gældsslaver uden perskektiv i fremtiden, og det ender galt.
Hvilket forfatteren i din bog, jo så rigtigt bemærker.....
Hvad der er hæændt, er en gigantisk omfordeling af pengene i USA, hvor lommerne til dels er blevet tømt på middelklassen via et opreklameret overforbrug, og hvor opsparingerne er gået til overforbrug.
Det er en af vor tids store tragedier.
21/5 2009 08:32 lessismore 011750 Hej igen
Når jeg nævner "The Constitution" er det fordi den, som enhver grundlov, beskæftiger sig med principper og ikke detaljer. Den fungerer derfor udenfor tid og rum, og er altså tidsuafhængig, som det er tilfældet med alle grundprincipper.
Vi kan så diskuttere om hvorvidt mennesker kan administrere det, og noget kunne tyde på, at tilstrækkelig mange ikke kan.
Problemet med politisk lovgivning er, at jo flere love du vedtager, des flere love er der behov for, fordi folk begynder at tro, at hvis noget ikke er ulovligt ved skreven lov, så er det lovligt. Det er der vi er nået til nu, og det er skruen uden ende.
Men det vil uden tvivl føre for vidt her, at komme ind på sædvanelov (common law) og politisk lov. Blot vil jeg nævne, at sædvanelov (som vi har forladt) havde den fordel, at den baserede sig på indre etik og at folk derfor i højere grad instinktivt vidste hvad der gavnede og hvad der skadede.
Hvis de (amerikanerne) havde fulgt ånden i deres grundlov, havde de aldrig forladt guldet, endsige gældsat sig uden måde. Det var egentlig blot min pointe. De havde med andre ord opført sig ordentligt. Grundloven har de stadig og kan vende tilbage til dens ånd.
M.h.t. de sociale justeringer du kommer ind på er vi fuldstændigt enige om, at der skal herske et minimum at sikkerhed for borgerne.
Spørgsmålet er selvfølgelig hvordan man vil gøre det (statsligt eller på anden måde) og det er en diskussion som jeg vil overlade til andre at tage sig af, da det vi føre for vidt her.
For mig er det i princippet den samme diskussion, som omkring begge ægtefællers deltagelse udenfor hjemmet på arbejdsmarkedet. Det er et regnestykke som ikke går op for familien, men det som har skabt den monetære merværdi. Velfærdsstaten.
Hvordan det skal løses samfundsmæssigt ved jeg ikke. Jeg ved kun at jeg har løst det i min egen familie ved selv at tage ansvar for at det bliver løst. Ellers var det aldrig blevet løst.
Jeg har således nok ikke din tro på at staten kan løse så mange problemer, som den selv tror. Som Reagan udtrykte det: "Staten skal ikke løse problemet. Staten er problemet". Skuespiller eller ej.
Mvh
Når jeg nævner "The Constitution" er det fordi den, som enhver grundlov, beskæftiger sig med principper og ikke detaljer. Den fungerer derfor udenfor tid og rum, og er altså tidsuafhængig, som det er tilfældet med alle grundprincipper.
Vi kan så diskuttere om hvorvidt mennesker kan administrere det, og noget kunne tyde på, at tilstrækkelig mange ikke kan.
Problemet med politisk lovgivning er, at jo flere love du vedtager, des flere love er der behov for, fordi folk begynder at tro, at hvis noget ikke er ulovligt ved skreven lov, så er det lovligt. Det er der vi er nået til nu, og det er skruen uden ende.
Men det vil uden tvivl føre for vidt her, at komme ind på sædvanelov (common law) og politisk lov. Blot vil jeg nævne, at sædvanelov (som vi har forladt) havde den fordel, at den baserede sig på indre etik og at folk derfor i højere grad instinktivt vidste hvad der gavnede og hvad der skadede.
Hvis de (amerikanerne) havde fulgt ånden i deres grundlov, havde de aldrig forladt guldet, endsige gældsat sig uden måde. Det var egentlig blot min pointe. De havde med andre ord opført sig ordentligt. Grundloven har de stadig og kan vende tilbage til dens ånd.
M.h.t. de sociale justeringer du kommer ind på er vi fuldstændigt enige om, at der skal herske et minimum at sikkerhed for borgerne.
Spørgsmålet er selvfølgelig hvordan man vil gøre det (statsligt eller på anden måde) og det er en diskussion som jeg vil overlade til andre at tage sig af, da det vi føre for vidt her.
For mig er det i princippet den samme diskussion, som omkring begge ægtefællers deltagelse udenfor hjemmet på arbejdsmarkedet. Det er et regnestykke som ikke går op for familien, men det som har skabt den monetære merværdi. Velfærdsstaten.
Hvordan det skal løses samfundsmæssigt ved jeg ikke. Jeg ved kun at jeg har løst det i min egen familie ved selv at tage ansvar for at det bliver løst. Ellers var det aldrig blevet løst.
Jeg har således nok ikke din tro på at staten kan løse så mange problemer, som den selv tror. Som Reagan udtrykte det: "Staten skal ikke løse problemet. Staten er problemet". Skuespiller eller ej.
Mvh
21/5 2009 09:58 Kongkurs 011753 Vi er enige langt hen af vejen, også om, at som det er i dag, er "staten" en stor del af problemet... om ikke den største som du citerer.
Vi er også enige mht. sædvanelov, som vi jo har praktiseret gennem ca. 1500 år.
De oldgamle sædvanelove fungerer stadig i udstrak grad i dele af befolkningen, men er natuligvis ved at dø helt ud, gennem det overvældende antal unødvendige nye love der hele tiden vedtages.
Problemet er jo også at den enkelte flyter fra sit ansvar og overlader det til staten.
Mht. de gamle "leveregler", så genkender vi dem i ordsprogene, f.eks.:
- erfaren mand er god at gæste
- det er ikke klogt at skide i egen rede
- at rette bager for smed
osv. osv. osv.
Gid der var en der vill trykke på den store resetknap.....
Vi er også enige mht. sædvanelov, som vi jo har praktiseret gennem ca. 1500 år.
De oldgamle sædvanelove fungerer stadig i udstrak grad i dele af befolkningen, men er natuligvis ved at dø helt ud, gennem det overvældende antal unødvendige nye love der hele tiden vedtages.
Problemet er jo også at den enkelte flyter fra sit ansvar og overlader det til staten.
Mht. de gamle "leveregler", så genkender vi dem i ordsprogene, f.eks.:
- erfaren mand er god at gæste
- det er ikke klogt at skide i egen rede
- at rette bager for smed
osv. osv. osv.
Gid der var en der vill trykke på den store resetknap.....
21/5 2009 10:33 lessismore 011758 Ja i øjeblikket praktiserer jeg "én fugl i hånden er bedre end 10 på taget"
mvh.
mvh.
21/5 2009 11:24 renek 011762 Ud over de emner som skribenterne nævner mener jeg også at vi har ramt en form for krise i demokratiet. Ingen vil tage upopulære beslutninger og i sidste ende er det befolkningerne som har fået os ind i dette morads. Det er demokratiets svaghed (jeg foretrækker dog denne styreform trods alt): at folk stemmer dem ind som giver dem mest valuta for pengene. Arbejderne stemmer for dem som hæver mindstelønnen. De velstillede stemmer på dem som liberaliserer finansmarkederne mest muligt og sikrer skattelettelser. Ingen stemmer på det som er bedst for landet eller økonomien. Ben Bernanke er af den opfattelse af man kunne have undgået 30’ernes depression ved at printe flere penge. Man printede simpelthen ikke nok! Derfor gør han det som han gør og han tror at han kan undgå hyperinflationen ved hjælp af alle sine ”programmer”. Jeg tror bare ikke på det – på langt sigt vil lovene omkring udbud og efterspørgsel finde vej igennem systemet og forsøge at skabe ligevægt. Men lige nu er han på vindersiden da pengedestruktionen (fald i aktiver) overstiger udvidelsen af pengemængden. Problemet er dog at alle disse pengeudvidelser ikke på sigt vil stabilisere økonomien som Ben mener. For alle disse penge vil ikke løse det grundlæggende problem: at skabe jobs som der reelt er brug for i det lange løb. Man se selv hvor mange jobs der er skabt omkring boligsektoren i Spanien og hvordan disse jobs er forsvundet nu (ikke kun i konstruktion, men også gardiner, køkkener, møbler osv.) Regeringer kan ikke skabe velstand! Det eneste de kan gøre er at sprede pengene rundt i et ineffektivt mønster, hvor de spilder ressourcer undervejs i alle mulige tåbelige fejlinvesteringer. Jo flere penge der printes og spildes, jo længere tid vil dette tage.
I et sundt økonomisk system producerer og konsumerer borgeren. Når han producerer mere end han konsumerer kan han spare op. Opsparing er også akkumuleringen af velstand eller købekraft. Der er en begrænsning på hvor der kan produceres og der en begrænsning på hvor meget der kan spares op. Derfor er opsparingspuljen begrænset. Kredit lånes fra denne opsparingspulje og i et sundt monetært system er adgangen til kredit dermed begrænset. I takt med at folk ønsker at låne svinder opsparingspuljen ind og renten stiger. Derfor er der en begrænsning på hvor hurtigt væksten kan forekomme (realvæksten). I en verden som er ledet af centralbankerne tror man på overskudslikviditet via lave renter, eksotiske kredit derivativer og andet godt. Dermed skabes der en aversion mod opsparing, og forbrug samt gæld bliver folkets opium. Resultatet ser vi i dag.
Nu har Villy så erklæreret liberalismen konkurs. Problemet er at markederne aldrig har været liberale. I de sidste 30-40 år har vi set det ene bail out efter det andet og beløbene bliver bare større og større. Det må være den eksponentielle sammenhæng der er på spil? Det der er i hvert fald er på spil er et incestuøst forhold mellem erhvervsliv og politikere og specielt i USA. Den nye diskurs er en eller anden form for korporativisme. Sidst så vi det under Mussolini og Frankp - folk tror vi er på vej ind i socialisme. Jeg mener vi er på vej mod facisme...
I et sundt økonomisk system producerer og konsumerer borgeren. Når han producerer mere end han konsumerer kan han spare op. Opsparing er også akkumuleringen af velstand eller købekraft. Der er en begrænsning på hvor der kan produceres og der en begrænsning på hvor meget der kan spares op. Derfor er opsparingspuljen begrænset. Kredit lånes fra denne opsparingspulje og i et sundt monetært system er adgangen til kredit dermed begrænset. I takt med at folk ønsker at låne svinder opsparingspuljen ind og renten stiger. Derfor er der en begrænsning på hvor hurtigt væksten kan forekomme (realvæksten). I en verden som er ledet af centralbankerne tror man på overskudslikviditet via lave renter, eksotiske kredit derivativer og andet godt. Dermed skabes der en aversion mod opsparing, og forbrug samt gæld bliver folkets opium. Resultatet ser vi i dag.
Nu har Villy så erklæreret liberalismen konkurs. Problemet er at markederne aldrig har været liberale. I de sidste 30-40 år har vi set det ene bail out efter det andet og beløbene bliver bare større og større. Det må være den eksponentielle sammenhæng der er på spil? Det der er i hvert fald er på spil er et incestuøst forhold mellem erhvervsliv og politikere og specielt i USA. Den nye diskurs er en eller anden form for korporativisme. Sidst så vi det under Mussolini og Frankp - folk tror vi er på vej ind i socialisme. Jeg mener vi er på vej mod facisme...
21/5 2009 14:49 lessismore 011783 Hej og tak for den sunde fornuft.
Spørgsmålet er måske, om ikke navnet nationalsocialisme udmærket illustrerer, at socialisme og facisme er to sider af samme sag, og at det vi er vidne til nu bliver en polarisering hvor vi vil se begge ekstremer blomstre af de samme grunde, som de gjorde det i Tyskland og Rusland i begyndelsen af forrige århundrede.
Hvis du ser de videoer som Claus Hjort har lagt ind ovenfor, kan man fornemme, at dollarens fald nærmer sig med raske skridt.
Som du siger vil markedsmekanismerne lave de nødvendige justeringer, - på den ene eller den anden måde.
Spørgsmålet er måske, om ikke navnet nationalsocialisme udmærket illustrerer, at socialisme og facisme er to sider af samme sag, og at det vi er vidne til nu bliver en polarisering hvor vi vil se begge ekstremer blomstre af de samme grunde, som de gjorde det i Tyskland og Rusland i begyndelsen af forrige århundrede.
Hvis du ser de videoer som Claus Hjort har lagt ind ovenfor, kan man fornemme, at dollarens fald nærmer sig med raske skridt.
Som du siger vil markedsmekanismerne lave de nødvendige justeringer, - på den ene eller den anden måde.
21/5 2009 21:55 renek 011815 Hej igen :)
Jo det er egentlig også det jeg frygter mest og synes at observere i dagligdagen: en polarisering og jeg mindes ikke nogen steder i historien det har ført noget godt med sig.
Jo det er egentlig også det jeg frygter mest og synes at observere i dagligdagen: en polarisering og jeg mindes ikke nogen steder i historien det har ført noget godt med sig.
