Gæld er dejligt, når realrenten er negativ - 950%. Foranlediget af artikel på zerohedge vedr. samlet us gæld. Dvs private, virksomheder, det offentlige, pensionskasser m.v. Jeg er ikke helt sikker på at tallet er korrekt - googling giver mest resultater for den samlede offentlige gæld. Nogenlunde passer tallet vel ! Og det giver stof til eftertanke, at vi er så hårdt gearede ! Vedhæftet graf for dk.
Man kan ikke se hvordan de er kommet frem til tallet, så det er svært at sige om det er et problem eller ej.
Når det kommer til nogen af komponenterne: Offentlig gæld og husholdningernes gæld (inkl. boliglån) så er gælden lav og for husholdningerne så er den faldende (og matchet af rigelige aktiver).
Hvordan kommer de så frem til det tal? De skriver de tager pensionsforpligtelser med i gæld, og det er nok der problemet ligger.
For pensions forpligtelser er godt nok rigtig et passiv, men det er for hovedparten af pensionerne opvejet af et aktiv: Opsparingen. Og de hænger sammen, så når renterne stiger, så stiger forrentningen af pensionen også.
Og i sidste ende så får du ikke mere udbetalt i pension end du har indbetalt (+forrentning), så det er mere vildledende end informativt at tage med i opgørelsen.
Ellers kan jeg ikke se de kan komme frem til tallet. Den offentlige gæld er 33% af BNP og husholdningerne ligger på 117% af BNP (hovedsageligt realkredit).
(altsammen fra www.ceicdata.com som din graf vist også kom fra).
Så selvom jeg ikke kan se hvordan de er kommet frem til tallet præcist, så er det vist ikke noget problem.
Det er vist en større ubalance i økonomien at vi har et betalingsbalance overskud på over 13% af BNP.
Absurd højt, og i høj grad et spildt potentiale for en bedre levestandard og flere investeringer i landet. Men vi bliver nok også holdt tilbage af fastkurs politikken som gør kronen kunstigt billig.
Når det kommer til nogen af komponenterne: Offentlig gæld og husholdningernes gæld (inkl. boliglån) så er gælden lav og for husholdningerne så er den faldende (og matchet af rigelige aktiver).
Hvordan kommer de så frem til det tal? De skriver de tager pensionsforpligtelser med i gæld, og det er nok der problemet ligger.
For pensions forpligtelser er godt nok rigtig et passiv, men det er for hovedparten af pensionerne opvejet af et aktiv: Opsparingen. Og de hænger sammen, så når renterne stiger, så stiger forrentningen af pensionen også.
Og i sidste ende så får du ikke mere udbetalt i pension end du har indbetalt (+forrentning), så det er mere vildledende end informativt at tage med i opgørelsen.
Ellers kan jeg ikke se de kan komme frem til tallet. Den offentlige gæld er 33% af BNP og husholdningerne ligger på 117% af BNP (hovedsageligt realkredit).
(altsammen fra www.ceicdata.com som din graf vist også kom fra).
Så selvom jeg ikke kan se hvordan de er kommet frem til tallet præcist, så er det vist ikke noget problem.
Det er vist en større ubalance i økonomien at vi har et betalingsbalance overskud på over 13% af BNP.
Absurd højt, og i høj grad et spildt potentiale for en bedre levestandard og flere investeringer i landet. Men vi bliver nok også holdt tilbage af fastkurs politikken som gør kronen kunstigt billig.
12/10 2022 07:08 Vær-kritisk 4
106877 Når det kommer til nationaløkonomi og økonomi i det hele taget, så kommer du altså med mange virkeligt stærke indlæg/indspark, som både er meget interessante, informative og decideret lærerige. Det bør være tydeligt for enhver, at du ikke bare "snakker med", men at du har stor indsigt i det du taler om. Tak for de gode indlæg.
Tak! Jeg kan i øvrigt anbefale den bog af Krugman "Arguing with zombies..." som jeg linkede til i den anden tråd, for en god forklaring af en række økonomiske sammenhænge så det er til at forstå.
Jeg er selv amatør økonom. Der er bare simpelthen så meget samfundsdebat som der er baseret på økonomisk teori, at jeg simpelthen valgte at sætte mig ind i det. Det har jeg ikke fortrudt.
Krugman er et godt sted at starte for de grundlæggende sammenhænge og mekanismer.
Derfra er det nemmere at også opspore og læse dem som har et andet synspunkt og som samtidig også er kvalificerede. Også nemmere at opdage hvem som udtaler sig i medierne, selvom de ikke er kvalificerede.
Jeg er selv amatør økonom. Der er bare simpelthen så meget samfundsdebat som der er baseret på økonomisk teori, at jeg simpelthen valgte at sætte mig ind i det. Det har jeg ikke fortrudt.
Krugman er et godt sted at starte for de grundlæggende sammenhænge og mekanismer.
Derfra er det nemmere at også opspore og læse dem som har et andet synspunkt og som samtidig også er kvalificerede. Også nemmere at opdage hvem som udtaler sig i medierne, selvom de ikke er kvalificerede.
