Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN Store Nord: WDI sikrer sig en slutspilsplads!


107582 ProInvestorNEWS 7/11 2022 07:03
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Her er det meste som investorerne på nuværende tidspunkt ved eller burde vide om WDIs 10 % annoncerede ejerandel i GN Store Nord og hvad der mest sandsynligt kan komme til at ske efter min mening.



William Demant Invest har meldt sig som 10 % aktionær i GN Store Nord. Det handler meget mindre om dansk opbakning men mest om at kunne være med til at bestemme om fremtiden.


GN Store Nords aktiekurs er faldet dramatisk i 2022, som det fremgår af figur 1.

Det skyldes en kombination af mange faktorer, som indbefatter generelt faldende aktier, negativ privatforbrugsudvikling og ikke mindst opkøbet af Steelseries

GN Store Nord pantsatte med sit kontante opkøb på 8 mia. af Steelsteries sin finansielle frihed. Opkøbet var ikke kun fejltimet. Det var decideret en fejl.
K
øbet af Steelseries blev annonceret den 6/10. På det tidspunkt havde GN Store Nord en markedsværdi på 57 mia.

Ved fredagens slutkurser havde GN Store Nord en markedsværdi på 23 mia.

For at sætte købet af Steelseries i perspektiv udgør det i dag ca. 1/3 af den samlede markedsværdi for hele GN Store Nord.

WDI meddelte i sidste uge først at de ejede mere end 5 % af GN Store Nord. 2 dage senere var ejerandelen steget til mere end 10 %.

*Hvis vi antager at WDI har købt hovedparten af sine GN Store Nord aktier de seneste uger/måneder er en gennemsnitlig anskaffelseskurs omkring fredagens slutniveau næppe noget dårligt estimat.

En 10 % ejerandel har kostet lidt mere end 2 mia.

Med det kontante opkøb af Steenseries øgedes gælden markant. Netop gælden, dens størrelse, de stigende renter og den stigende risikopræmie, er en meget dårlig cocktail

Da GN Store Nord købte Steelsteries afbrød de også deres aktietilbagekøb. Det er en af de stabiliserende elementer, og kursmæssige håndbremser, som investorerne gerne ville kunne trække i nu.

GN Store Nord gjorde sig sårbar med sine handlinger, og det mærker de nu konsekvensen af.

WDIs direktør er den mangeårige direktør i Demant, Niels Jacobsen, som har en meget betydelig indsigt i industrien.

Udover Niels Jacobsen i direktionen er der masser af prominens i bestyrelsen. Bl.a. formand Lars Nørby Johansen, næstformand, tidligere finansdirektør Novo Nordisk, Jesper Brandgaard og administrerende direktør for Lego, Niels B. Christiansen

WDI ejer 55-60 % % af Demant. Ejerandelen fremgår af hjemmesiden, som også viser de andre investeringer som WDI har foretaget: https://www.demantinvest.com/investments

Der er ingen storaktionærer i GN Store Nord udover Demant.

GN Store Nord er dermed ejermæssig sårbar overfor et bud

Det er det som WDI ved. Deres intention er formentlig ikke mindst og først og fremmest at sikre, at de bliver medbestemmende, hvis/når der kommer et bud på selskabet

Der var tidligere i år rygter om et bud på GN, som fik aktiekursen til at stige markant kortsigtet. Om der var hold i de rygter ved jeg ikke. I hvert fald kom aktiekursen hurtigt ned til den triste økonomiske virkelighed igen for at blive halveret endnu en gang. I forhold til toppen i 2021, har GN mistet tæt på 70 % af sin værdi.

WDI kan med sine 10%+ blokere for at et for lavt bud fra køber, kan forrykke konkurrencesituationen i industrien. WDIs interesse er hverken i Steelseries eller i GN audio generelt men formentlig fremtiden i hearing.

Med mindre altså, at WDI tror/håber de sammen med GN Audio i givet fald kan vende den meget negative udvikling, som der har været de seneste 4-5 kvartaler og for alvor tilsammen være den meget store konkurrent til HP (købt af Plantronics).

Hvem kunne tænkes at byde på GN Store Nord og have en interesse? Tjah kapitalfonde er mest realistisk. Efter for mange usikre resultater er der brug for økonomisk og strategimæssigt at rydde op. Det er netop kapitalfondenes speciale.

Konkurrencemyndigheder vil undersøge eventuel Demant/GN Store Nord fusion

For mere end 15 år siden ville dengang Phonak (i dag Sonova) overtage Resound (GN Hearing). Det blev dog blokeret og forpurret af de tyske konkurrencemyndigheder. GN appellerede og tabte, som det fremgår af: https://www.berlingske.dk/aktier/gn-taber-appel-om-resound-salg.


Årsagen var simpel. Phonak/Resound ville blive for store på det tyske marked. Kombinationen af Demant/GN Store Nord, hvis det skulle komme dertil, vil komme under konkurrencemyndighedernes lup. Det er ikke givet en eventuel fusion vil blive blokeret, men den vil blive undersøgt. Tilsammen havde Demant/GN Store Nord Hearing i underkanten af 22 mia. i omsætning i 2021.


WDI er næppe Kirsten giftekniv

Der er rigtig mange aspekter i WDIs køb af mindst 10 % af GN Store Nord. Det mest sandsynlige er at Demant ser GN Store Nord som den svækkede virksomhed, som aktiekursen er et alt for godt billede på. Hvis nedturen og krisen spidser til, vil WDI sikre sig, at de på bedst mulig måde vil forsvare Demant markedsposition. Det vil næppe føre til en dansk storfusion, men det er i det mindste ikke usandsynligt, at der kan komme et bud på hele GN Store Nord. Mest sandsynligt er, med ovenstående in mente, hvis der kommet et bud, at det kommer på et tidspunkt fra en kapitalfond, som vil rydde op. Aktiekursen i GN Store har fået lagt et gulv under sig, men det gulv er ikke nagelfast.



Købshastværk er bemærkelsesværdigt

Det er bemærkelsesværdigt, hvorfor WDI har købehastværk. Det er sandsynligt, at WDI ville have haft mulighed for at købe billigere ind, hvis de havde ladet investorerne rase ud efter den skuffende GN meddelelse. I stedet har de med deres meddelelser understøttet aktiekursen. Det kan på den ene side tilsige, at WDI har haft en større position lige under meldegrænsen (5 %) at forsvare og/eller har WDI en fornemmelse for, at et bud kan være umiddelbart forestående.



WDI køb understøtter aktien, men er ingen kursgaranti

Det kan tænkes, at WDI vil købe yderligere op, hvis aktiekursen falder yderligere, men det mest sandsynlige er, at WDI er hvor de gerne vil være nu: Vise at der er værdi i industrien, at prisen for GN Store Nord er blevet for lav, men også at de ikke vil tillade, at en "fremmed" køber indtager industrien og kommer for billigt ind. Hvis der kommer et højt bud på GN Store Nord har WDI opnået hvad de ville. En gevinst + forsvaret sektor- og egne Demant interesser. GN Store Nord aktien har fået kunstigt kortsigtet åndedræt.


Figur 1: Kursudvikling i GN Store Nord, 3 år

Kilde: Nordnet

WDH.CO




7/11 2022 08:19 VærKritisk 3107585



Det er som om at Demant med dette køb har sendt en om til omverdenen: "Hvis I tænker på at byde på GN inkl høreapparater, så bliver det dyrt for jer, så hvorfor ikke bare byde på Audio"



7/11 2022 19:58 jgk 0107605



I min fortravlede hverdag, er den en der kan hjælpe, hvor er der støtte og modstand i aktien?



TRÅDOVERSIGT