Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Har AMBU skuffet for sidste gang?


107850 Helge Larsen/PI-redaktør 15/11 2022 08:34
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

AMBU har leveret et let skuffende regnskab. Guidance ser forsigtig ud




AMBUs rengskab rammer +/- forventningerne

Lidt over på omsætning og antal solgte endoskoper

Lidt under på EBIT får særlige poster



AMBU ZOOM(er) IN i ny strategi


De skal være mere koncentrerede

De skal over tid (ikke i indeværende år) nærme sig en sektorprofitabilitet

De skal yderligere forbedre kontantstrømmen (forbedring i år på 350-450 mio. (Regnskab minus 458 mio)).

AMBU guider forsigtig med en omsætningsvækst på 5-8% og en EBIT margin på 3-5 % før særlige poster. Det er let skuffende.



Den perfekte storm har gjort AMBU forsigtige

Efter den perfekte storm med alt for mange nedjusteringer efter hinanden forsøger AMBU at finde sine ben at stå på. Guidance for det kommende år ser forsigtig ud. 2022/2023 bliver et mellemår før vækst, profitabilitet og cash flow formentlig kommer helt op i et andet gear i 203/2024 når besparelser, faldende logistikomkostninger, mexicansk fabrik etc er godt oppe at køre. Alene vurderet på tallene ville det naturlige (mange skuffelser har sænket barren, men seneste kursstigning går den anden vej) tilsige en negativ kursreaktion. Med AMBU ved man aldrig helt. Alene på tallene: Skuffende, men måske vil investorerne tolke udmeldingen som et meget forsigtigt udlæg, som man senere kan opjustere fra. AMBU BØR HAVE NEDJUSTERET FOR SIDSTE GANG kan give et kursløft. Kl. 09.00 er vi klogere



15/11 2022 08:43 VærKritisk 4107851



De har været inde i lidt af en dødsspiral med nedjustering på nedjustering. I det lys så virker det som en klog taktik at guide konservativt, ikke mindst fordi verden jo stadig er præget af stor usikkerhed nærmest på alle fronter.

Måske den får et kortvarigt løft - på ren lettelse.



15/11 2022 08:58 3107852



Lettelse over mindre usikkerhed? Med dagskursen på aktien, er der store forventninger til udvikling og vækst. Det er ikke bekræftet med dagens regnskab. Spændende hvordan markedet reagerer.



15/11 2022 09:20 VærKritisk 3107854



Kursen er effektivt fastsat af markedet. Og at markedet har store forventninger til udvikling og vækst er fuld forståeligt med et firma som har leveret en parodisk række af nedjusteringer så lang som Krig og Fred.

Jeg mente kun lettelse som i forhold til at nogle måske havde frygtet endnu en nedjustering. Aktien er pissedyr.....men effektiv.



15/11 2022 12:51 2107869



Ja det var vidst mere opgivelsens suk og ikke håbets.

Markedsreaktionen? Er det tegn på desperation eller skuffede aktionærer? Eller var prisen blot sat ineffektivt?

Min vurdering 7:58 var da nogenlunde inden for skiven ;−)



15/11 2022 13:43 VærKritisk 3107871



Kursstigningen op til regnskabet var voldsom også så voldsom at den var svær at forstå. Når køberne kunne finde anledning til at handle den så meget op så tænkte jeg at der måske ikke skulle så meget til for at de kunne finde på at køre den endnu højere. Men not this time. Jeg ved det ikke, men køberne var måske shortere, der måske dækkede sig ind, bare for en sikkerhedsskyld, kun for nu formentlig at sætte nye shorts.



15/11 2022 13:52 6107872



Kurstigningen har været drevet af "CEO-håb" om, at forretningen kunne ramme tidligere vækstspor ved, at skifte toppen af kransekagen og glemt, at Britt selv var en del af strategien både før og efter sin tiltrædelse som CEO.

Investorer har i min optik, hvilket jeg også har udtrykt under Ambu-chatten glemt, at være kritisk mens de er blevet overvældet over positivisme med den nye CEO.

Nu står selskabet på et nyt "vækstspor", som hvis lykkedes skaber en sundere forretning (læs: med mindre risiko), hvor forventningen er blevet mindre, tilsvarende den mindre forretningsrisiko selskabet har lagt for dagen med cutting cost. Det koster på toppen af kursmålet og dagens 22/23-udsigtsskuffelse overrasker mig ikke.

Leverer Ambu ikke en fremtidig vækst på mere end 10 %, så kan kursen godt begynde, at lede efter kursniveauet 40-50-60.



15/11 2022 14:30 DjengisCash 4107873



"Zoom in" hedder selskabets nye strategi.

Det kan være, at investorerne har gjort det samme med aktiekursen, altså lavet et "Zoom in" på realismen i selskabets fremtidsplaner.

Nærlæsningen har i skrivende stund kostet 17 procent på aktiekursen.

Men en mcap på næsten 20 mia. kr. er stadig i den høje ende, så længe der ikke vises reale fremskridt.



15/11 2022 09:42 DjengisCash 3107855



Det er altid spændende med AMBU.

De guider EBIT-margin på 3-5, det er godt nok sløjt i den sektor, men nu ved vi, at det ikke bliver i 2023, at tingene for alvor bedres heller.

Det bliver spændende at se, om markedet fortsat tror på, at AMBU en gang i fremtiden bliver et selskab med solid profitabel vækst. Aktiekursen er meget optimistisk i det aktuelle niveau, en optimisme jeg ikke mener finder støtte i dagens regnskab.

Jeg har ikke længere aktien.



15/11 2022 10:18 TOPspiller 6107859



Jeg solgte for hurtigt, men dette var hvad jeg frygtede. Syntes den er alt for dyr og vi skal tilbage til year low før den bliver interessant igen. Den kan samles meget billigere op fremadrettet vil jeg tro.



15/11 2022 14:40 DjengisCash 3107874



Jeg solgte for en måned siden i kurs 80, altså der hvor den ligger lige nu.

Var ellers ved at blive en smule indebrændt over, at aktien fortsatte nordpå.

Men jeg kan da sige, at jeg tjente en pæn skilling på mit kortvarige ejerskab på cirka en måned.

Regner ikke med at røre aktien igen, da det føles godt at kunne sige, at man har positivt afkast på AMBU :−)




15/11 2022 14:53 3107875



Det vækker minder. Solgte i 220 og tænkte det var pokkers, da kursen gik +300. Men logik og tal sagde, at jeg skulle sælge og sådan blev det.



15/11 2022 09:18 ProInvestorNEWS 4107853



Ambu Q4: Mindre underskud end ventet - lancerer ny strategi

15/11 07:35

Ambu leverede i fjerde kvartal et regnskab, der på toplinjen levede op til analytikernes forventninger, mens driftsmarginen før særlige poster skuffede en anelse. Til gengæld var nettounderskuddet bedre end frygtet i sidste kvartal af det forskudte regnskabsår 2021/22.

Omsætningen endte i fjerde kvartal på 1163 mio. kr., mens den for året landede på 4444 mio. kr. Til sammenligning ventede analytikerne ifølge konsensusestimater indsamlet af Ambu selv en omsætning i kvartalet på 1159 mio. kr. og for året på 4440 mio. kr.

Sammenlignet med samme kvartal året forinden var der tale om en stigning fra 1026 mio. kr. i fjerde kvartal af 2020/21 og 4013 mio. kr. for året.

Ambu kunne i kvartalet notere sig en organisk vækst på 4 pct., hvilket var lavere end analytikernes estimat på 5 pct. og betydeligt lavere end væksten på organisk basis i samme kvartal af 2020/21, der lød på 18 pct.

For året voksede den organiske vækst ligeledes 4 pct. I 2020/21 realiserede Ambu en organisk vækst på 16 pct. Her var ventet en organisk vækst på 4,7 pct.

Underskuddet af primær drift, EBIT, landede før særlige poster på 7 mio. kr. mod et ventet tab blandt analytikerne på 7 mio. kr., og dermed var der set i forhold til fjerde kvartal året forinden tale om en negativ udvikling. Her lød driftsresultatet før særlige poster på positive 4 mio. kr.

Overskudsgraden før særlige poster, EBIT-marginen, skrumpede ind til -0,6 pct. Her var ventet en overskudsgrad på minus 0,2 pct. blandt analytikerne. I samme kvartal året forinden lå EBIT-marginen på positive 0,4 pct.

For hele 2021/22 var der tale om et driftsresultat på minus 26 mio. kr. og en EBIT-margin på 2,7 pct. mod ventet 130 mio. kr. og 2,9 pct. Til sammenligning realiserede Ambu i 2020/21 et driftsoverskud på 340 mio. kr., svarende til en EBIT-margin på 8,5 pct.

Underskuddet efter skat gik i fjerde kvartal tilbage til 130 mio. kr. Det skal sammenlignes med analytikernes forventning om et tab på 164 mio. kr. I samme kvartal året før havde Ambu et underskud efter skat på 1 mio. kr.

I 2021/22 landede overskuddet på 93 mio. kr. mod et ventet plus efter skat på 59 mio. kr. I 2020/21 tjente Ambu 247 mio. kr.

NY STRATEGI

Ambu har i forbindelse med sit regnskab lanceret sin nye strategi, Zoom In.

- Vores nye strategi er forankret i vores ambition om at være det mest kundecentrerede selskab på vores område og at udvide vores ledende position inden for engangsendoskopløsninger, siger topchef Britt Meelby Jensen i meddelelsen.

Strategien består blandt andet af lanceringen af markedsførende endoskoper til brug til alt fra lunge- til urologiundersøgelser.

Desuden har Ambu fremsat en langsigtet ambition om tocifret omsætningsvækst og en fortsat opadgående EBIT-margin mod industriniveauet.

.\˙ MarketWire



15/11 2022 09:50 Urban 3107856



Salget af endoskoper voksede tocifret

Ambu solgte 442.000 endoskoper i fjerde kvartal af det skæve regnskabsår 2021/22.
Salget for perioden er en stigning fra de 393.000 enheder, der blev solgt i samme kvartal året forinden.

Der var ifølge estimater indsamlet af Ambu selv ventet et samlet salg på 413.263 endoskoper. For året var forventningen 1.676.263 endoskoper.

MarketWire



15/11 2022 10:09 TheNote 6107857



Stort misforhold mellem vækst og pris. Det ser ikke godt ud, ganske enkelt ! Om et år ? Eller to ?

Aktien bør "re-prises", ganske enkelt. I nærheden af kurs 50-60 og er absolut ikke købsmoden foreløbig. Imho.

Pas på US reaktion kl. 15.30 ..

mvh



15/11 2022 10:13 VærKritisk 3107858



Enig, hvis man kan samle den op omkring kurs 50-60



15/11 2022 10:35 Urban 2107860



Fik foreløbig købt lidt på kurs 82,75-82,90;−)



15/11 2022 10:40 Urban 3107861



Ambu er formentlig den mest volatile aktie i C25.



15/11 2022 15:15 3107877



Det afhænger lidt af hvordan man måler, men Bavarian har med en 5 års beta på 1,58 større "generelle" udsving i forhold til markedet.



15/11 2022 10:41 VærKritisk 4107862



En fin pris. Men pas på du ikke bliver for grådig. Ambu har længe været alt, alt for dyr, og det regnskab har ikke gjort den mindre dyr. Jeg kan godt frygte den kan lave et nyt low



15/11 2022 10:46 Urban 2107863



Ambu steget ca. 10% i den seneste måned, hvis den nuværende bund på ca. 85,50 holder.



15/11 2022 10:53 VærKritisk 4107864



Ambu var på min kurve lige over 60 ultimo september. En voldsom (og uforståelig) stigning, som også forklarer hvorfor jeg spekulerede lidt i om nogen evt kunne finde på at sende den endnu højere på de positive elementer der trods er i regnskabet.

Men når jeg tænker i nyt low, så skyldes det også at vi måske/måske ser ind i periode hvor markedet måske finder ud af at det reagerede lidt for hurtigt, lidt for positivt på et enkelt inflationstal. Mener det var Danske Bank der i går talte om at vi endnu ikke har set bunden.



15/11 2022 10:55 ProInvestorNEWS 3107865



Ambu/Sydbank: Positive islæt i strategien - prognose kan skuffe

15/11 09:34

(Korr: Antal nedjusteringer i år rettet i ottende afsnit)

Der er både positiv og negativ læsning for investorerne i Ambus årsregnskab for 2021/22. Mens medicoselskabets forventninger til 2022/23 er til den svage side, er der flere positive elementer i den nye strategi, "Zoom In".

I fjerde kvartal leverede præsterede Ambu, nogenlunde som analytikerne havde forudset.

Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen over for MarketWire.

Ambu har i sin prognose for 2022/23 fremsat en forventning om en organisk vækst på 5-8 pct. og en EBIT-margin på 3-5 pct. Det var ifølge senioranalytikeren lidt svagere end konsensus blandt analytikerne. Selv havde han ventet en organisk vækst på 7-11 pct. og en EBIT-margin på 5-8 pct.

En forklaring på forventningsspændet kan være, at Ambu vil bryde med tendensen i 2021/22, hvor selskabet måtte nedjustere ad flere omgange.

- Den fremsatte prognose er formentlig en prognose, som er til den konservative side givet Ambus historik i forhold til nedjusteringer de seneste år. Der tror jeg egentlig, at Britt Meelby godt ved, at investortilliden er rigtig vigtig for selskabet, siger Søren Løntoft Hansen.

Derfor vurderer senioranalytikeren, at forventningerne er sat, så man "for alt i verden ikke kommer ud og skuffer".

I det forgangne regnskabsår nedjusterede Ambu tre gange.

Ambu præstede i fjerde kvartal, som analytikerne i store træk havde ventet med en omsætning på 1163 mio. kr., et driftsresultat før særlige poster på minus 7 mio. kr. og et nettounderskud på 130 mio. kr.

Der var ventet henholdsvis 1163 mio. kr., minus 7 mio. kr. og minus 164 mio. kr. Den organiske vækst landede på 4 pct. mod ventet 5 pct., og EBIT-marginen før særlige poster endte på minus 0,6 pct. mod ventet minus 0,2 pct.

STRATEGI MED POSITIVE ELEMENTER

Ambus nye strategi, Zoom In, indsnævrer selskabets fokus til fire kerneområder, der blandt andet tæller pipelinen og en mere fokuseret tilgang til kundesegmentet inden for de enkelte endoskopiområder.

- Jeg noterer mig i strategien, at der er nogle positive elementer til den mere fokuserede tilgang inden for de enkelte endoskopiområder, innovation vil koncentrere sig om færre high value-produkter, og inden for mave/tarmendoskopi vil man have en anden form for nichetilgang i stedet for at gå ind i massemarkedet - GI-segmentet, vurderer senioranalytikeren.

- Det koster noget at lancere i et massemarked, så det bifalder jeg, tilføjer han.

De positive elementer i strategien skal dog også leveres, og det vil de kommende år vise, om Ambu er i stand til, fortsætter Søren Løntoft Hansen.

Det positive i strategien sat op mod Ambus svage forventninger vil formentlig trække aktien i hver sin retning fra åbning.

- Vi vil formentlig se fluktueringer, der afspejler en årsafslutning som ventet, en guidance, der er sværere end ventet og gøder for, at estimaterne skal ned, men også at regnskabslæserne kan se noget positivt i forhold til Zoom In, vurderer senioranalytikeren.

Aktien i Ambu er i 2022 faldet med over 43 pct. Mandag blev den handlet til kurs 98 kr.

.\˙ MarketWire



15/11 2022 10:57 joman18 2107866



Nu køber jeg igen til pensionen!



15/11 2022 11:47 ProInvestorNEWS 3107867



Ambu/CEO: For optimistisk og bredt spændt i 21/22 - overgangsår venter

15/11 10:22

Et overgangsår venter Ambu i 2022/23, der skal sikre vedvarende, stærk og profitabel vækst, efter at selskabet netop har forladt et tumultarisk forskudt regnskabsår 2021/22 præget af stor makroøkonomisk usikkerhed og flere nedjusteringer til forventningerne som følge deraf.

Det siger Ambus administrerende direktør, Britt Meelby Jensen, i medicoselskabets regnskab for fjerde kvartal og hele perioden 2021/22.

Forventningerne var ikke sat med situationen efter covid-19 for øje, siger Ambus topchef, Britt Meelby Jensen, der overtog roret fra Juan Jose Gonzalez i foråret 2022.

- Vi var for optimistiske, hvad angår hastigheden for lanceringer i nye segmenter, og vi indregnede ikke præcist situationen efter covid-19, siger hun i regnskabet offentliggjort tirsdag morgen.

- På samme tid havde vi investeret på tværs af for mange områder, fortsætter hun.

Ambu nedjusterede i det forgangne regnskabsår tre gange. Årets tredje - og mest markante - nedjustering kom, efter at Britt Meelby Jensen overtog topchefposten.

Blandt årsagerne til modgang var fortsat nedlukningerne i Kina i forbindelse med smitteudbrud af covid-19. Desuden var selskabet påvirket af makroøkonomisk modvind i form af stigende inflation på råvarer, energi og logistik, volatilitet i forsyningskæderne og personalemangel på hospitalerne.

Som konsekvens af udviklingen i 2021/22 har Ambu justeret sit fokus og tilpasset sin forretning i overensstemmelse med markedssituationen.

Ambu fastholder sit stærke fokus på projekter med høj værdi, men har nedskaleret sine investeringer, så de er på niveau med industristandarden. Samtidig har Ambu i det forgangne regnskabsår nedskaleret den kommercielle del af forretningen, mens evnen til at yde "førsteklasses kundeservice" er bibeholdt, fremgår det af regnskabet.

- I dag har vi nedbragt antallet af udviklingsprojekter i Ambu. Inden for endoskopiløsninger er vores fokus nu på de største værdiskabere inden for de fire store endoskopisegmenter - pulmonologi, urologi, øre-næse-hals og mave-tarm.

NY STRATEGI

Ligesom Ambus fire endoskopiområder har medicoselskabets nye strategi, Zoom In, også fire fokusområder: Kunder, udførelse, mennesker og bæredygtighed.

Det betyder også, at Ambu har indsnævret sin pipeline betydeligt for i stedet at fokusere på færre, men mere indbringende projekter.

Desuden indeholder strategien også langsigtede finansielle forventninger.

- Med denne strategi vil vi vende tilbage til stærk profitabel vækst. Med fokus på eksekvering sigter vi efter at levere langsigtet vedvarende tocifret omsætningsvækst med løbende opadgående trend i EBIT-marginen mod industriniveauet, skriver Ambu i årsregnskabet.

.\˙ MarketWire



15/11 2022 13:38 Urban 3107870






15/11 2022 15:06 joman18 2107876



Dejligt når aktierne skal tilbagekøbes!



16/11 2022 07:58 ProInvestorNEWS 3107893



Ambu/ABG: Kursmål sænkes med en femmer til 75 kr.

16/11 06:34

Ambu får sænket kursmålet hos ABG Sundal Collier til 75 fra 80 kr.

Anbefalingen er uændret "hold".

Det fremgår af Bloomberg News.

Ændringen kommer efter Ambus regnskab for fjerde kvartal tirsdag, hvor særligt prognosen for det nye regnskabsår for 2022/23 skuffede investorerne.

Aktien i Ambu faldt tirsdag 14,8 pct. til 83,50 kr. efter regnskabet.

.\˙ MarketWire



16/11 2022 08:21 ProInvestorNEWS 2107894



Ambu/Carnegie: Sænker til "sælg"

16/11 06:55

Ambu er sendt i skammekrogen hos Carnegie. Anbefalingen er skåret til "sælg" fra "hold", og kursmålet er rykket ned i 68 kr. fra tidligere 72 kr.

Tirsdag faldt Ambu næsten 15 pct. til 83,50 kr. oven på sit årsregnskab for 2021/22, der skuffede med afdæmpede forventninger til 2022.

Samtidig var Ambus langsigtede finansielle mål relativt ukonkrete, da selskabet ikke gjorde det klart, hvornår det agter at nå sine mål om langsigtet vedvarende tocifret omsætningsvækst og en EBIT-margin på industriniveau.

For 2022/23 venter Ambu en organisk vækst på 5-8 pct. og en driftsmargin, EBIT-margin, på 3-5 pct.

Ambus amerikanske konkurrent Boston Scientific har en driftsmargin på omkring 25 pct. og den japanske konkurrent Olympus har en margin på omkring 11 pct.

.\˙ MarketWire



16/11 2022 08:54 ProInvestorNEWS 3107895



Ambu/SHB: Anbefalingen sænkes til "hold"

16/11 07:27

Ambu er heller ikke længere i kridthuset hos Handelsbanken, der skærer sin anbefaling til "hold" fra "køb". Samtidig er bankens treårige kursmål snittet til 140 kr. fra tidligere 145 kr.

Det fremgår af Handelsbankens morgenkommentar ved navn Børsnyt.

- Mens regnskabet for 4. kvartal 2022/23 overordnet set var på linje med forventningerne, så fik Ambu-aktien alligevel prygl, idet investorerne havde svært ved at sluge forventningerne til regnskabsåret 2022/23, skriver Handelsbanken.

Ambu spillede ud med forventninger om en organisk vækst på 5-8 pct. og en overskudsgrad på 3-5 pct.

Til sammenligning havde konsensus forudset en organisk vækst på 9,6 pct. og en overskudsgrad på 6,6 pct., konstaterer Handelsbanken, der dog også ser lyspunkter midt i skuffelsen.

- Vi finder det dog trods alt positivt, at det relativt nye ledelsesteam har valgt en mere konservativ tilgang til forventningerne, således at selskabet ikke må se sig nødsaget til at nedjustere på et senere tidspunkt, skriver banken.

Også Carnegie har ifølge Bloomberg skåret sin anbefaling af Ambu efter regnskabet. Her er anbefalingen nu "sælg" mod tidligere "hold".


.\˙ MarketWire



16/11 2022 09:41 ProInvestorNEWS 2107896



Ambu/SEB: Kursmål løftes til 85 kr. fra 70 kr.

16/11 08:13

Men stemningen omkring Ambu-aktien i overvejende grad hælder mod det negative, har svenske SEB onsdag morgen løftet sit kursmål for aktien til 85 kr. fra 70 kr.-

Det fremgår af Bloomberg News.

Anbefalingen forbliver "hold" fremgår det.

Omvendt er Ambu ikke længere i kridthuset hos Handelsbanken, der skærer sin anbefaling til "hold" fra "køb". Samtidig er bankens treårige kursmål snittet til 140 kr. fra tidligere 145 kr.

Det fremgår af Handelsbankens morgenkommentar ved navn Børsnyt.

- Mens regnskabet for 4. kvartal 2022/23 overordnet set var på linje med forventningerne, så fik Ambu-aktien alligevel prygl, idet investorerne havde svært ved at sluge forventningerne til regnskabsåret 2022/23, skriver Handelsbanken.

Ambu spillede ud med forventninger om en organisk vækst på 5-8 pct. og en overskudsgrad på 3-5 pct.

Til sammenligning havde konsensus forudset en organisk vækst på 9,6 pct. og en overskudsgrad på 6,6 pct., konstaterer Handelsbanken, der dog også ser lyspunkter midt i skuffelsen.

- Vi finder det dog trods alt positivt, at det relativt nye ledelsesteam har valgt en mere konservativ tilgang til forventningerne, således at selskabet ikke må se sig nødsaget til at nedjustere på et senere tidspunkt, skriver banken.

Også Carnegie har ifølge Bloomberg skåret sin anbefaling af Ambu efter regnskabet. Her er anbefalingen nu "sælg" mod tidligere "hold". Og hos ABG er kursmålet sænket til 75 kr. fra 80 kr., mens anbefalingen uændret er "hold".

Ambu-aktien dykkede tirsdag hele 14,8 pct. til 83,50 kr.



16/11 2022 09:42 Urban 3107897



Handelsbanken tilfreds med mere konservativt udspil fra Ambu.

Handelsbanken skærer sin anbefaling til "hold" fra "køb". Samtidig er bankens treårige kursmål snittet til 140 kr. fra tidligere 145 kr.



16/11 2022 12:34 ProInvestorNEWS 2107900



Ambu/CEO: Langsigtede forventninger præciseres hen ad vejen

16/11 09:34

Det er endnu for tidligt og for usikkert at slå fast, hvornår Ambus langsigtede forventninger til den organiske vækst kan indfris. Heller ikke niveauet for en industristandard for overskudsmarginen kan meningsfyldt defineres på nuværende tidspunkt.

Begge vil dog hen ad vejen - blandt andet til medicoselskabets kapitalmarkedsdag i marts 2023 - blive uddybet og præciseret.

Det fortæller Ambus administrerende direktør, Britt Meelby Jensen, i et interview med MarketWire, efter at selskabet tirsdag offentliggjorde sit årsregnskab.

Ambu fremsatte i forbindelse med sit regnskab for det forskudte regnskabsår 2021/22 sammen med forventningerne til den kommende regnskabsperiode også langsigtede forventninger til både den organiske vækst og til driftsmarginen, EBIT. Medicoselskabet venter på lang sigt en vedvarende tocifret vækst samt en EBIT-margin på industriniveau.

Som følge af stor usikkerhed og volatilitet i de markeder, som Ambu opererer i, giver det for nuværende ikke mening at uddybe, hvornår forventningerne kan indfris, siger topchef Britt Meelby Jensen.

- Givet de usikkerheder, der er i markedet, synes vi på nuværende tidspunkt ikke, at det giver mening for at melde det ud, forklarer hun.

- Vi kommer til, når vi kommer længere hen, at være mere specifikke på det, og dermed også hvornår de kan forvente tocifret vækst, så vi ikke har de fluktueringer, som vi har set tidligere. Det er lidt det samme på vores profitniveau, fortsætter den administrerende direktør.

Hun uddyber, at selskabets aspirationer er fremsat for at signalere, at Ambu ser sig selv som et vækstselskab, der skal tjene penge på niveau med industrien.

Det er dog endnu for tidligt at definere, hvor industristandarden ligger, fortsætter Britt Meelby Jensen.

Ambus mest nærliggende konkurrenter inden for endoskoper er amerikanske Boston Scientific og japanske Olympus. Til spørgsmålet, om industristandarden kan sættes ud fra sådanne medicoselskaber, lyder svaret, at det kommer Ambu "ikke til at gøre lige nu".

- Men vi kommer selvfølgelig længere hen til at præcisere. Vi har vores kapitalmarkedsdag den 21. marts, og der kommer vi også til at give lidt flere detaljer - også om vores forretning og de segmenter, vi er i, uddyber topchefen.

Det kan dog ventes, at Ambu, ud fra hvor selskabet er i dag, vil levere en gradvis forbedring. Det kan dog tage tid, da selskabet er ved at gennemgå en overgangsperiode.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT