Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Status på aktiemarket ...


107957 NordicStock 19/11 2022 20:24
18
Oversigt

God lørdag aften ?

Jeg har prøvet at lave en oversigt på én side, som skal vise status på hver aktie i de mest vigtige indeks i verden. Jeg er startet med en status på aktierne i det danske C25 indeks.


A.) Jeg bruger 2 input i oversigten:
- Status på regnskaberne ... som er bagudrettet information.
- Status på de 2 tekniske indikatorer RSI og MACD som er fremadrettede.

NB: RSI = Relative Strengt index = En stigende RSI viser at der er positivt momentum i aktie-kursen. Og modsat viser en faldende RSI, at der er faldende momentum i aktie-kursen.


B.) Herunder i oversigten er så de 7 søjler i oversigts-siden.

- Selskab


- Sektor som selskab er listet under


- RSI tal ... som er styrkeindikatoren


- RSI retning: Når RSI begynder at falde skal man SÆLGE aktien.


- MACD er primært ens KØBS-indikator. Når BLÅ linje i opadgående retning krydser RØD linje, skal man KØBE aktien.


- Year-On-Year Omsætnings-vækst


- Year-On-Year Indtjenings-vækst.


(Indtjeningen er hvad et selskab har tjent hvert kvartal EFTER skat. Tager man dette tal, og deler det med antal udstedte aktier i et selskab, får man Earnings-per-Share som er det tal CNBC og Bloomberg altid nævner blandt de vigtigste nøgletal i et regnskab.)


Jeg vil gerne høre fra jer, om I forstår oversigten når i ser den? ... og om i kan bruge den?
Hvis ja, vil jeg gerne have at vi opdaterer den 2 til 3 gange om ugen, men vil gerne have hjælp til det fra et par af jer, hvis I har tiden til det.


Idéen er, at vi som investorer skal kombinere regnskaberne fra det Excel-ark jeg har sendt til jer, med hvad den tekniske model fortæller os. Det skulle gerne hjælpe med at optimere afkastet i ens portefølje, om hvornår man som investor bør købe eller sælge en aktie.


Konklusionen lige nu er desværre, at Genmab er den eneste aktie man bør købe. Det i sig selv, er jo ret bekymrende, og fortæller os at der desværre er en overvejende risiko for flere kurstæsk forude

=====

Men lad mig lige høre om i forstår oversigten?




19/11 2022 20:53 stocktiger 9107958



Jeg holder øje med store tunge dyr der kan lide honning :−)



19/11 2022 20:56 NordicStock 8107959



Haha ... det lader til at den springer sin vinter hi over i år.

#BearMarket



20/11 2022 07:48 StockBull 8107961



Ja markedet har det vel med, at se 6-9 mdr frem og til den tid er inflationen vel under 4% og renter på vej ned igen. For hver måned der går kommer vi vel lidt tættere på 2% inflation og 2% rente.



20/11 2022 07:49 StockBull 7107962



og kommer der en recession går det vel endnu hurtigere ned mod 2% inflation og endnu lavere rente



20/11 2022 09:40 Urban 5107963



"Der er lagt låg på vores optimisme af en fortsat høj risiko for recession, og risikoen for at forbrugerpriserne fra oktober ikke kan reducere centralbankernes iver efter at skubbe politikken ind på mere restriktiv territorium", lyder det fra Marko Kolanovic, der er kvantstrateg i investeringsbanken JPMorgan Chase.

Business Insider 16. nov. 2022



20/11 2022 18:55 NordicStock 10107968



Hej StockBull,

Jeg vil vove den påstand at vi faktisk er recession. Jeg kigger lige nu på bl.a. liggetider på boliger.

Jeg bor på Frederiksberg, og for et år siden, skulle man skrive sig op hos diverse ejendomsmæglere for at kunne se på en bolig, da der var meget få til salg. Liggetiden var i snit på 6-7 dage.

Nu er liggetiden i snit på 80 dage på Frederiksberg. Inflation og stigende renter gør en verden til forskel. Og jeg tipper, at vi ser en ret kraftig stigning i arbejdsløsheden i USA og store dele af Europa i de kommende 12 måneder. Og det er ingen hemmelighed, at jeg er stærkt bekymret for PIIGS-landede i Sydeuropa. De har fået en med hammeren under Corona nedlukningen og den har gjort nas på turist industrien, som fylder markant i deres økonomi, med en øgning af deres i forvejen store gæld som følge af det.

Nu satser de på at turismen kommer tilbage, og selvom folk har både lyst til at rejse igen, og en del har noget opsparet kapital, så tror jeg ikke at turismen kommer til at 'boome' som de så desperat håber på i Sydeuropa.

Tjek liggetider nu på denne liste for alle landets kommuner... det er en øjenåbner.

https://www.boliga.dk/statistikker/liggetid-kommuner

I landkommunerne, er der ingen der køber bolig nu ...



20/11 2022 19:30 GeorgeBest 6107970



Recession betyder lavere renter end hidtil forecastet samt afvikling af QT. Ikke dårligt for aktier med stabil indtjening (som f.eks. Genmab). Hedgefund og asset managers i det hele taget har reduceret aktieallokering til historisk lave niveauer. Call/put ratio på ekstremt højt niveau. Igen bullish for aktier i almindelighed.



21/11 2022 04:14 StockBull 5107977



Hej, ja det ikke utænkeligt vi allerede er i recession. FED er dog stadig ret hawkish. Tror rentemødet 15 Dec er en vigtig brik og hælder mest til de hæver med 0.5% og gentager det de sagde i sidste uge med, at holde renten omkring 5.0-5.25% et stykke tid. Så kommer der jo regnskaber sidst i Januar til Februar + 2023 guiding som nok sætter retningen. Men tror da på, at SP500 kan stige ca. 10% i 2023 og 2024, 2025 mere :−)



21/11 2022 00:01 bgadk 7107974



Inflationen i USA er allerede på vej ned og vil nok fortsætte nedad et stykke tid endnu omend den ikke kommer under 3%. Derefter vil den stige let, fordi der kommer en ny impuls fra højere lønninger, og så falder den langsomt tilbage mod 1-2% i løbet af 2024-2025.

Renterne? Hvilke renter?
De lange er på vej ned, og kommer næppe til at stige væsentligt igen. De har toppet. De korte er styre af FED, og vil nok stige lidt endnu. Regn med at FED sætter renten op 0,75% i december og 0,5% i januar for derefter at stoppe.
Men det betyder ikke at der kommer rentenedsættelser før tidligst i efteråret 2023. FED er blevet (alt for) nervøse og vil være sikre på at inflationen er helt nede før de sænker renten igen.



21/11 2022 04:03 StockBull 6107976



Ja så sent som i sidste uge var FED ude, at gentage de vil holde renten på 5-5.25% i en periode. Så en sænkning til 4.75% sker vel tidligst i Q4-2023. Markedet faldt også på den gentagelse. Så hvis de hæver med 0.5% i Dec. og gentager de 5-5.25 bliver det nok svært, at drive SP500 over 4000 i Q1 hvor de fleste nok vil afvente årsregnskaber. Hæver de med 0.75 skal vi nok ned mod de 3600 igen. Når det er sagt kan 2023 sikkert blive nogenlunde måske efter q1 når FED stopper rentehævningerne. Krigen i Ukraine er vel stadig noget som kan medføre høje oliepriser og fødevarestigningerne i 2022 falder vel ikke så alt andet lige er det vel de færreste i EU som har flere penge til overs i 2023 i.f.t tidligere år. Alt andet lige er vi nok over det værste og at vi ender 2023 omkring SP500 4200-4500 er vel ikke utænkeligt. Selvfølgelig forudsat, at Putin ikke begynder, at kaste beskidte bomber. Der skulle også gerne være styr på kornaftalen i 2023. Håber selvfølgelig krigen snart er slut.



21/11 2022 07:04 VærKritisk 6107978



Jeg tror nu FED vælger at gå med både livrem og seler, og at de således hæver med 0,75 i december. Og fint nok, for det vil være en katastrofe hvis de slapper af for tidligt. Og de regnskaber vi har udsigt til i næste ombæring, de vil nok være mere inflations- og recessionsramte end de har været hidtil, så jeg ved nu ikke hvor meget optur der er i dem.

Jeg hælder således mest til at markedet skal ned. Det sagt, så kunne vi jo se på stigningen fornylig, at der ikke skal meget positivt nyt til for at markedet reagerer, så who knows.



14/12 2022 13:45 stocktiger 1108717



Holder fortsat øje på om de tunge dyr kommer vrimlende. Hvis aktiemarkedet vakler her ved SP500 4000, kan det gå meget galt.



20/11 2022 10:04 Helge Larsen/PI-redaktør 6107965



Det er en meget brugbar oversigt. Tusinde tak for den.



20/11 2022 17:04 NordicStock 9107967



God søndag eftermiddag :)

Hermed status oversigten for det Svenske S30 Index.

Der er lidt flere gode købs-cases sammenlignet med det danske C25 index.









21/11 2022 17:06 Urban 5107995



Det kunne være interessant med en "norway 30", hvis du får tid Nordic Stock;−)

F.eks. konkrete tank-, våben- og olie-aktier, ser ud til at være positive defensive aktier nu og i de kommende måneder! Jeg er dog mere usikker på konkrete lakse-aktier og "grønne aktier" etc.! Men, men..?

Har du p.t. selv investeret i nordiske aktier (evt. bortset fra Genmab)?



21/11 2022 21:14 NordicStock 11108010



Hej Urban :)

Den Norske OBX 25 er på vej. Jeg er næsten færdig med den.

Derefter kommer oversigtsider med LARGE CAPS udenfor Index for Danmark, Sverige, Finland og Norge.

Derefter kommer oversigtsider med MID CAPS for Danmark, Sverige, Finland og Norge.

Sidst men ikke mindst kommer der en oversigt med udvalgte small caps. Der er nogle fantastisk small Caps især i Sverige


Jeg ejer ikke selv en eneste aktie, men min kone har en fin portefølje ... med et kvindeligt touch. Du må gerne høre hvad der ligger i den, hvis det har din interesse.

Når i får den seneste update på Excel arket om en dag eller to, kan i jo fortælle om der er nogle udvalgte aktier i Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Schweiz som i ønsker der skal lægges ind.

Når jeg har lavet 4. kvartal vil jeg gerne høre om et par stykker af jer sammen ikke gider at overtage det hele, da min Mylomatose cancer desværre gør at jeg sover utroligt meget og ikke har den energi jeg tidligere har haft.



21/11 2022 22:00 NordicStock 10108011



God mandag aften :)

Hermed status oversigten for det Norske OBX 25 Index.

Ligesom med Danmark og Sverige, ser det lidt småt ud med købs-klare aktier. Der er dog et par få der ser gode ud på kombination af regnskaber og den tekniske analyse.

Det er ...

MPC Container Ships
Orkla (Nordens svar på Unilever .. altså basale varer som vi forbruger hver dag)




22/11 2022 08:48 Urban 10108015



NordicStock: Et stort tak for dit flotte analysearbejde.

Jeg er bl.a. overrasket over Kahoot, NEL, Golden Ocean, Equinor og Kongsberg Gruppen. Sidstnævnte har netop leveret solide og flotte Q-resultater på f.eks. salg af våben til bl.a. USA. Din oversigt giver eftertanke og anledning til overvejelser om ændringer i min norske portefølje.

Det bliver også interessant at se din kommende oversigt over udvalgte nordiske MID- og SMALL Caps.

1000 tak;−)



22/11 2022 16:51 NordicStock 7108023



God tirsdag aften :)

Hermed status oversigten for det Finske OMX H25 Index.

Ligesom med Danmark, Sverige og Norge, så ser det lidt småt ud med købs-klare aktier. Man har rigtigt mange råvare-selskaber listet i Finland og et par af den ser gode ud på den korte bane. Ligeledes er Telecom selskabet Elisa et attraktivt defensivt bud, med en attraktiv udbytte politik.

SSAB (det er også listet på den svenske børs)
Stora Enso
Elisa




25/11 2022 10:22 Hyst 4108085



Ja godt arbejde, dog er jeg ikke teknisk, men tal siger vel ikke alt.

F.eks. Sampo afhændede deres ejerskab af Nordea, dermed kraftig fald.

Udbyttet falder selvfølgelig fremover i forhold til i år.



25/11 2022 00:51 Cupcake 11108074



Meget givtig og stort arbejde - tak.
Og vil meget gerne høre mere til din hustrus portefølje.

Er enig i din vurdering, at vi allerede er i en recession og at aktiemarkedet skal længere ned - måske helt op til 20-30%.

Lige nu er kursen på en del danske aktier tilbage på niveau med før Corona. Vigtigste tegn er som du skriver øgede liggetider / prisnedslag - flere til salg-skilte, Bolig-markedet i Sverige siges allerede at være faldet væsentligt.

Og så er der bl.a. også
- færre stillingsannoncer
- flere dato-nedsatte varer i supermarkedet og færre + billigere varer i indkøbskurven
- bilsalget har slået bremserne i - cykler er in
- flere mails med tilbudsrejser
- færre kunder i restauranter.

Og så er jeg spændt på, om der bliver et spill-over fra krypto...

Håber der er andre, der har mulighed for at bidrage med at holde dit store arbejde ajour.

Igen tak - og pas godt på dig selv og dine.



25/11 2022 11:08 NordicStock 9108087



Hej Cupcake :)

I min hustru's portefølje ligger ..

Sabra Healthcare (Plejehjems-REIT)
Omega Healthcare (Plejehjems-REIT)
MFA Financial (Small business mezanin-REIT)
TCP Capital (Investerings selskab)
Unilever (Everyday consumer products)
LVMH (Luxury)
Richemont (Luxury)
H&M (recession proven affordable clothes)
Kinder Morgan (Oil & Gas)

PS: Kinder Morgan er kun en midlertidig position.


Så det er en lille portefølje, hvor der er meget fokus på en solid udbytte-politik med store kvartals-udbetalinger og/eller halvårs-udbetalinger, samt et ret stort defensivt tilt.

Men min kone er faktisk 100% udgifts-fri, da udbytterne dækker alle udgifter til hendes lejlighed i Zürich, samt hendes hus i Malaga (som vi lejer ud, hvis det har interesse :) Det er kun 10 min fra lufthavnen med bil .. det er et piv-fedt hus, med kæmpe pool. Huset er delt i 3 boliger, hvor 2 af dem er listet på AirBnB. Jeg sender gerne fotos hvis det har interesse).

Pas også godt på dig og dine, og hvor er det rart, med venlige og dygtige investorer i dette forum :)

Du må sige til hvis du vil se regnskabs-oversigter og/eller teknisk analyse for ovennævnte selskaber, men så skal det måske være i en separat tråd?



25/11 2022 13:55 TeamGarlic 11108090



Hvor er dine bidrag dog givende, NordicStock, og særdeles interessante! Jeg trak meget på smilet over kommentaren om, at en lille portefølje gør din kone udgiftsfri....den lader vi stå et øjeblik.
Tak for en særdeles god tråd og rigtig god bedring med din sygdom. Du ønskes det allerbedste !



28/11 2022 18:56 Cupcake 3108157



Tak for at dele indholdet af din hustrus portefølje. Interessant "lille" portefølje... ;−) Når jeg en gang bliver mere erfaren og får mod på at investere ud over landets grænser, vil jeg vende tilbage og se nærmere på disse aktier. Du må meget gerne sende sende info på huset i Malaga - tak. Har forsøgt at finde det, men der er jo et stort udbud af lejligheder med skandinavisk "touch" på Malaga kan jeg se...



9/12 2022 12:34 NordicStock 2108566



Hej Cupcake, har du mulighed for at sende mig en mail på gp2journalist@gmail.com ang. leje af huset i Malaga. Så sender jeg dig billeder og kontakt info på min kone, og så må vi se om det har din interesse :)



9/12 2022 13:05 NordicStock 5108567



Hej Cupcake :),

Her AirBnB linket til de 2 udlejninger af mine kones hus i Churriana i Spanien (10 min i bil fra Malaga lufthavn)

https://abnb.me/xO4RhGdTBvb

https://abnb.me/UGxysacTBvb








27/11 2022 14:51 NordicStock 9108119



God søndag eftermiddag :)

Hermed status oversigten for de Danske Large Caps aktier, uden for OMX C25 Index'et.

Der er faktisk kun ét selskab, man kan overveje at købe og det er NKT. Den ser attraktiv på alle parametre.




28/11 2022 10:43 NordicStock 10108130



God mandag formiddag 28. nov :)

Hermed status opdatering for det Danske C25 Index.

Det danske C25 index begynder at ligne de andre index nu, med negativ RSI trends som giver signal om at aktierne skal længere ned.




29/11 2022 11:19 NordicStock 9108170



God tirsdag formiddag 29. nov :)

Hermed status oversigten for det Svenske S30 Index.

Det er 4 selskaber der ser gode ud. Det er ...

AstraZeneca
Boliden
Evolution
Telia

PS: Der kommer også en oversigt snart for Svenske Large Caps udenfor S30 index'et, men der er virkeligt mange selskaber, og jeg har lavet ca. 1/3 del af oversigten. Jeg håber den bliver klar inden for i dag eller i morgen, for der er nogle cases der ser ret gode ud :)




29/11 2022 11:38 VærKritisk 10108172



Du er en meget gavmild mand. Tusind tak fordi du så generøst deler alt dit gode arbejde med os andre.



30/11 2022 17:51 NordicStock 8108208



God onsdag aften :)

Hermed en opdateret oversigt for det Norske OBX 25 Index.

Der er stadig kun ret få købs-klare aktier. Det er ...

DNB
Equinor
MPC Container Ships
Orkla
Vår Energi




1/12 2022 01:11 NordicStock 9108227



God torsdag morgen 1. dec :)

Hermed en opdateret status oversigt for det Finske OMX H25 Index. Der går ca. 7-10 dage mellem updates på disse oversigter.

De købsklare aktier er ...

Neste
Nokia
Orion
Sampo
Wärtsilä




2/12 2022 10:50 NordicStock 8108299



God fredag morgen 2. dec :)

Hermed en opdateret status oversigt for det Danske OMX C25 Index.

- Ambu er gået i køb

- Bavarian Nordic har igen fået stigende momentum, men er ikke gået i køb endnu

- Danske Bank indikerer stadig "SÆLG"

- DSV ser ud til at skulle sælges inden alt for længe

- FLSmidth har fået et svagt købs-signal, men RSI er for høj. Så Vent!

- Hold fast i Genmab aktien lidt endnu ... hvis du har den!

- GN Store Nord er gået i "KØB"

- ISS begynder at se "OVERKØBT" ud med en RSI på 75. Den skal nok snart sælges!

- Jyske Bank's RSI er begyndt at falde. Den skal snart sælges! Q3 regnskabet var heller ikke imponerende.

- Vi ser en positiv Trend vending i Netcompany. Den er TÆT PÅ købs-klar.

- Novo Nordisk ser til at have 'peaket'. Jeg mener man bør SÆLGE ud af den nu.

- Pandora er gået i KØB og har fået stigende momentum, MEN er RSI er for høj. Så køb IKKE!

- Vi har fået en trending vending i RSI for Royal Unibrew. Jeg mener man bør SÆLGE den nu!

- Tryg har nu både købs-signal og stigende RSI. De defensive udbytte aktier vinder frem.

- Der er lidt positivt "bid" i Vestas aktien igen.

- Ørsted har nu både positiv RSI og købs-signal i MACD.




2/12 2022 16:12 NordicStock 8108328



God fredag eftermiddag 2. dec :)

Hermed status oversigten for de Danske Large Caps aktier, uden for OMX C25 Index'et.

- NKT som var eneste selskab, man kunne overveje at købe for en uge siden, er nu også gået i SALG.

- Til gengæld er der et par andre selskaber der er gået i køb og samtidig har en acceptabel RSI. Det er ...


ALK-Abelló


Men generelt er jeg ved at blive alvorligt bekymret for den samlede mængde af salgs-signaler, på tværs af de Nordiske markeder. Folk taler jo meget om et "typisk" jule-aktie-rally, men det tror jeg udebliver i år. Men vi må se ...




6/12 2022 17:49 NordicStock 6108451



God tirsdag aften 6. dec :)

Hermed status oversigten for det Svenske S30 Index.

Kort sagt ... det ser skidt ud!

Det ligner mere og mere, at vi skal ind i det nye år før vi skal købe eller akkumulere aktier :/




8/12 2022 12:23 NordicStock 5108507



God torsdag eftermiddag 8.dec :)

Hermed en opdateret oversigt for det Norske OBX 25 Index.

Norge følger trop, med den generelle negative tendens i de globale markeder, MEN der er faktisk et par aktier man bør overveje at købe eller akkumulere i. Det er ...

Kongsberg Gruppen *
Orkla **
SalMar
Tomra ***


* Kongsberg Gruppen laver våben, og forsvars-systemer ... *host *host* Norge har en grænse helt oppe Nord mod Rusland tæt på byerne Kirkeness, Svanvik og Hessing.


** Orkla er Nordens svar på Unilever, altså basale varer vi forbruger hver dag, samt ejeskab af hyldeplads i supermarkeder. PS: Jeg har arbejdet for dem, og kender derfor selskabet helt ind til benet. Det er generelt en aktie, man roligt kan have i sit pensions-depot og akkumulere i over tid, da de også har en solid udbytte-politik. Det skal også siges, at Orkla, har haft omsætnings-vækst i 28 kvartaler i træk. Det er MEGET FÅ selskaber der kan præstere det.


*** Tomra tjener kassen på genbrug og affalds-sortering. Også en god solid aktie til pensionen.




8/12 2022 22:52 NordicStock 4108542



God torsdag aften 8. dec :)

Hermed en opdateret status oversigt for det Finske OMX H25 Index.

Nasdaq OMX børsen, har haft års-revision af diverse index. Så nogle aktier har flyttet index, forstået på den måde, at hvis et selskab er blevet stort nok i Market Cap, kan det gå fra et være en Mid Cap aktie til en Large Cap aktie eller omvendt.

De købsklare aktier er ...

a.) Sampo, som er forsikring og imo. en aktie man bør have i sit depot og akkumulere i løbende, kva sin defensive natur og meget attraktive udbytte-politik


b.) SSAB og UPM som begge er "Materials" selskaber. Og de klarer sig ret godt i disse tider ... og som i kan se, så vækster de både på omsætning og indtjening. Man skal dog være opmærksom på, at de typisk har en ret kort tids-periode hvor de vækster kraftigt, og så ligger de ellers "døde" kursmæssigt i en længere periode. Så det er IKKE aktier man bør have i sin pension.




9/12 2022 13:33 NordicStock 4108569



God fredag eftermiddag 9. dec :)

Hermed en opdateret status oversigt for det Danske OMX C25 Index.

Der er kun én aktie man bør overveje nu, og det er Carlsberg. Der ligger 9-11%'s upside i den, hvilket jo nok har lidt med jul, og julefrokoster at gøre.

Teknikken fortæller mig at Carlsberg kan ramme 1050-1100 kr. og så skal den sælges igen.

Jeg tror Ørsted bliver næste aktie man skal købe, hvis/når den rammer 590-600 kr. De har haft en fantastisk indtjenings-vækst i Q3 2022, hvor man lavede 9.355 mdkr på bundlinjen med en profit-margin på 25,6%.




10/12 2022 15:44 NordicStock 3108594



God lørdag 10. dec :)

Hermed status oversigten for de Danske Large Caps aktier, uden for OMX C25 Index'et.

Der er ÉT selskab, der ser rigtig godt ud på alle parametre, og som jeg mener man bør købe nu, og det er ...

ALK-Abelló (se vedhæftet regnskabs-oversigt og teknisk model)


PS: Ringkjøbing Landbobank tror jeg bliver den næste aktie, der bliver købs-klar, men vi er der ikke endnu. Deres udfordring i 2022, har været, at deres indtjenings-vækst er faldende, omend de er er blandt de selskaber i Norden, med den højeste profit-margin på tværs af samtlige sektorer.




10/12 2022 19:42 NordicStock 5108597



God lørdag aften 10. dec :)

Hermed en status oversigt for de Danske Mid Caps aktier.

Det har i mange år, været et ret lille index med ret få selskaber, men 2022 har der været en del vækstende succes-historier in Small Cap index'et hvor de små selskaber er vokset i market cap, så de nu ved Nasdaq OMX's års-revision, er flyttet op i Mid Cap indekset.

Der er 2 selskaber, jeg synes man kan overveje at købe, udfra kombinationen af regnskabs-udviklingen og de tekniske modeller. Det er ...

D/S Norden (Ticker: DNORD)
H+H (Ticker: HH)

Vedhæftet er den sædvanlige oversigts-side for hele Mid Cap indekset, samt regnskabs-oversigter og tekniske modeller for de 3 overstående nævnte selskaber.

Efter følgende, kommer der de sædvanlige 2 grafer for hvert af de ovenstående 2 selskaber, med en regnskabs-oversigt og en tekniske model.




10/12 2022 19:46 NordicStock 6108598



Her er H+H casen. Skriv hvis der er spørgsmål :)




10/12 2022 19:59 NordicStock 6108599



Her er NORDEN casen. Skriv hvis der er spørgsmål :)




11/12 2022 16:09 NordicStock 3108620



God søndag eftermiddag 11. dec :)

Hermed en status oversigt for de Finske Large Cap aktier udenfor det finske H25 index.

Finland er kendetegnet ved, at have ret gode kvalitets-aktier indenfor INDUSTRIALS, MATERIALS og TECHNOLOGY.

Der er 1 selskab, jeg synes man kan overveje at købe, ud fra kombinationen af regnskabs-udviklingen og den tekniske model. Det er ...

YIT (Ticker: YIT)

Her er en beskrivelse af hvad YIT er for et selskab:

"YIT Oyj is a Finland-based construction company that primarily operates through the below segments. The Housing Finland and CEE segment constructs and develops apartments and residential areas in Finland, Estonia, Latvia, Lithuania, the Czech Republic, Slovakia, and Poland.


Vedhæftet er den sædvanlige oversigts-side for det finske Large Cap indekset (udenfor deres H25 index), samt en regnskabs-oversigt..

Efterfølgende, kommer der de sædvanlige 2 grafer for YIT, med en regnskabs-oversigt og en tekniske model.




11/12 2022 16:14 NordicStock 4108621



Her er regnskabsoversigt og teknisk model for finske YIT.




12/12 2022 13:38 NordicStock 7108648



God mandag eftermiddag 12. dec :)

Hermed status oversigten for det Svenske S30 Index.

Kort sagt ... det ser fortsat skidt ud!

Som jeg skrev sidst, så tror jeg at vi skal ind i det nye år før vi skal købe eller akkumulere aktier :/

PS: Jeg er ved at lave oversigten for svenske Large Cap aktier udenfor S30 indekset, og der er faktisk et par gode cases. Det tager bare lidt tid, da både det svenske Large Cap og Mid Cap index indeholder virkeligt mange selskaber. Den gode nyhed, er at der er tale om rigtige gode solide kvalitets-selskaber, så der vil være penge at tjene. Så jeg arbejder på det og vender snart tilbage :)




14/12 2022 13:10 NordicStock 5108713



God onsdag eftermiddag 14. dec :)

Hermed en opdateret status oversigt for det Danske OMX C25 Index.

Der er 2 aktier man bør overveje nu, og det er stadig Carlsberg og nu også Ørsted.

Der kommer herunder de 2 sædvanlige grafer for Carlsberg og Ørsted.




14/12 2022 13:21 NordicStock 6108715



Her er casen for Carlsberg ...




14/12 2022 13:32 NordicStock 9108716



Her er casen for Ørsted.




15/12 2022 21:49 NordicStock 7108753



God torsdag aften 15. dec :)

Hermed status oversigten for de Danske Large Caps aktier, uden for OMX C25 Index'et.

Det ser ud ad H til ...

Der er nu ikke en eneste aktie man bør købe :(

Efter at have lyttet til Peter Garnry i MillionærKlubben i dag, så var han bestemt heller ikke optimistisk.




18/12 2022 02:28 NordicStock 4108797



God søndag morgen 18. dec :)

Hermed en status oversigt for aktier i det Danske Mid Cap Index.

Der er 2 aktier der klar til køb mandag morgen, og det er:

D/S Norden (Tørlast & Tank)
Torm (Tank)

Ved sidste opdatering var H+H også klar, men den har ikke helt "besluttet sig" sådan rent teknisk. Den er med andre ord 'neutral' lige nu mellem købs- og salgs-signal.

Efterfølgende kommer de sædvanlige 2 grafer for hvert af de ovenstående 2 selskaber, med en regnskabs-oversigt og en tekniske model.




18/12 2022 02:43 NordicStock 5108798



Hermed en opdatering på den tekniske model for DS/Norden. Der er stadig upside i den :)




18/12 2022 03:00 NordicStock 6108799



Hermed den nye case for Torm (Ticker: TRMD-A) ...

Først den sædvanlige regnskabs-oversigt ...

- Man har vækstet omsætningen year-on-year i Q3 2022 med 188,2%

- Man har vækstet indtjeningen year-on-year i Q3 2022 med 1576,9%


Og så den tekniske model: Der er stigende momentum i RSI, og et dugfriskt købs-signal i MACD :)




19/12 2022 14:48 NordicStock 5108820



God mandag eftermiddag 19. dec :)

Hermed frisk opdateret oversigt for det Svenske S30 Index.

Kort sagt ... det ser fortsat skidt ud!

Jeg holder fast i at vi skal ind i 2023, og så se hvordan de store investor-huse positionerer sig til det nye år. Og som jeg har skrevet tidligere, så mener jeg, at 2023 bliver et år, hvor man skal have størstedelen af sit fokus på value-selskaber.

Vækst-selskaber bliver først interessante, når/hvis renterne begynder at falde. Og så tror jeg at vi vil se mange Vækst-selskaber vil være tvunget til at skulle hente "frisk" kapital - altså udstede nye aktier, og derved udvande de eksisterende aktionærer.

Udover det, vil vækst-selskaber være nød til at ændre deres fokus 100% på at blive profitable, for når renterne stiger, så stiger prisen på penge, og derfor ser vi også nogle af de selskaber som Mads Christiansen har i sin portefølje, ændre deres fokus. De er simpelthen nød til at tjene penge for at kunne overleve.

PS: Jeg er ved at lave oversigten for de svenske Large Cap selskaber udenfor S30 indekset, men der er mere end 100 selskaber, så den tager lidt tid. Jeg kommer nok til at dele den op i flere bider. Men der er virkeligt mange solide kvalitets selskaber i det Svenske Large- og Mid Cap segment.




20/12 2022 12:21 NordicStock 0108834



God tirsdag eftermiddag 20. dec :)

Hermed frisk opdateret oversigt for det Norske OBX 25 Index.


- Mowi er gået i KØB
- PGS er gået i KØB
- Norsk Hydro er snart klar, men vi er der IKKE helt endnu!

Efterfølgende kommer der de sædvanlige 2 grafer (regnskabs oversigt og teknisk model) for Mowi og PGS




20/12 2022 12:26 NordicStock 5108835



Hermed den nye case for MOWI (Ticker: MOWI) ...

Først den sædvanlige regnskabs-oversigt ...


- Man har vækstet omsætningen year-on-year i Q2 2022 med 23,5%


- Man har vækstet omsætningen year-on-year i Q3 2022 med 21,5%


- Man har vækstet indtjeningen year-on-year i Q2 2022 med 178,3%


- Man har vækstet indtjeningen year-on-year i Q3 2022 med 226,3%


Og så den tekniske model: Der er stigende momentum i RSI, og et dugfriskt købs-signal i MACD :)




20/12 2022 12:40 NordicStock 2108836



Hermed den nye case for PGS (Ticker: PGS) ...

Først den sædvanlige regnskabs-oversigt ...


- Man har vækstet omsætningen year-on-year i Q2 2022 med 47,2%


- Man har vækstet omsætningen year-on-year i Q3 2022 med 40,1%


- Man har vækstet indtjeningen year-on-year i Q2 2022 med 171,9%


- Man har vækstet indtjeningen year-on-year i Q3 2022 med 104,3%


Og så den tekniske model: Der er stigende momentum i RSI, og et dugfriskt købs-signal i MACD :)




21/12 2022 00:10 NordicStock 2108848



God tirsdag aften 20. dec :)

Hermed en opdateret status oversigt for det Finske OMX H25 Index.

Ved sidste update af det Finske OMX H25 index, var Sampo, SSAB og UPM købsklare.

Nu er 24 ud af 25 aktier i H25 gået i SALG. Det er kun det meget succesfulde medico selskab Orion (Ticker: ORNBV), som er gået i "Køb", men det har en meget høj RSI, så jeg synes ikke man skal købe den endnu. Man skal snart gøre klar til at sælge den, men ikke endnu.

De 3 aktier som så gode ud den 8.dec i tråd 108542 var Sampo, SSAB og UPM, men de er nu også gået i salg, og jeg tror - desværre - at det skyldes skatteoptimering. Da folk har haft ret store tab i år, kan nogle godt være fristet til at trimme deres portefølje, hvor man sælger både aktier med tab og med gevinst, for at blive lidt mere "skatte-neutrale". Så generelt tror jeg at dagene til og med 30. dec 2022 godt kan være præget af det. De omtalte det også i MillionærKlubben forleden, at det er tid til at skatteoptimere, så det er ikke helt taget ud af den blå luft :)

Så lige nu er der ikke nogle selskaber der er købs-klare :(

Jeg mener dog, at hvis man har aktier i forsikringsselskabet Sampo (Ticker: SAMPO) så bør man beholde dem i porteføljen. Den har stigende RSI, og deres salgs-signal i MACD, ser ud til at være kortvarigt. Og så er den en af de bedste udbytte aktier i hele Europa, både når det kommer til stigningerne i udbytte over tid, samt at den yielder årligt 8-9%

Herunder er den opdaterede oversigts-graf for det finske OMX H25 index.




21/12 2022 14:06 NordicStock 5108868



God onsdag eftermiddag 21. dec :)

Hermed en oversigt for det Norske Mid Cap Index.

Der er 3 aktier der ser gode ud. Det er ...

- Bouvet
- Carasent
- Höegh Autoliners
- Klaveness Combination


Efterfølgende kommer der de sædvanlige 2 grafer (regnskabs oversigt og teknisk model) for de ovenstående 4 selskaber.




21/12 2022 15:05 NordicStock 5108870



Hermed den nye case for BOUVET (Ticker: BOUV) ...

Først den sædvanlige regnskabs-oversigt ...


- Man har vækstet omsætningen year-on-year i Q3 2022 med 19,8%

- Man har vækstet indtjeningen year-on-year i Q3 2022 med 23,2%

- Man har i 13 år haft stigende udbytte (med undtagelse af 2014)

Og så den tekniske model: Der er stigende momentum i RSI, og der er købs-signal i MACD :)




21/12 2022 15:31 VærKritisk 9108872



Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen, du må simpelthen være forums mest gavmilde mand. Et imponerende stykke arbejde du laver, og flot, flot, flot og meget generøst, som du bare deler det.

Jeg kendte slet ikke Bouvet, men den ser spændende ud, især det at de er så trofaste mht udbytte, synes jeg er specielt interessant som tiden er. Iøvrigt, du nævner de ikke betalte udbytte i 2014, men jeg synes da 2014 er med på din dividend history?

Når man ser på Bouvet, hvor er den så på vej hen ud fra ren TÁ-teori som bestemt ikke er min stærke side?



22/12 2022 09:25 NordicStock 4108880



Hej VærKritisk1 :)

Mange tak for dit feedback :)

Ja, Bouvet betalte skam udbytte for år 2014. Det jeg skrev, var STIGENDE udbytte hvert år :) Og i 2014 var det ikke stigende i forhold til året før :)



22/12 2022 10:48 NordicStock 5108881



Hermed den nye case for Klaveness Combination (Ticker: KCC) ...

Først den sædvanlige regnskabs-oversigt ...


- Man har vækstet omsætningen year-on-year i Q3 2022 med 32,6%

- Man har vækstet indtjeningen year-on-year i Q3 2022 med 262,0%

- Man betaler et attraktivt kvartals udbytte.

Og så den tekniske model: Der er stigende momentum i RSI, og der er købs-signal i MACD :)




22/12 2022 11:30 NordicStock 6108882



Hermed den nye case for Höegh Autoliners (Ticker: HAUTO) ...

Først den sædvanlige regnskabs-oversigt ...


- Man har vækstet omsætningen year-on-year i Q3 2022 med 43,6%

- Man har vækstet indtjeningen year-on-year i Q3 2022 med 1109,1%

- Man betaler et fint kvartals udbytte.

Og så den tekniske model: Der er stigende momentum i RSI, og der er købs-signal i MACD :)




22/12 2022 11:53 NordicStock 7108883



22 Dec 2022

Det er tid til at SÆLGE aktier i Norden (Ticker: DNORD)

Vi tager en kort gevinst på 8,6% på 2 uger. (købt i kurs 390,60, og i dag solgt i kurs 424,00)

Gider i at like denne update, så jeg ved i får solgt?




22/12 2022 14:17 TheNote 11108889



Kære Nordic .. En kæmpe kompliment for det gigantiske arbejde du lægger for dagen. Det er mig en gåde du ikke har et UTAL af likes. Du skal hermed ønskes en særskilt god jul og håber du nyder familiens skød.

Med stor respekt og håb om
GLÆDELIG JUL !

Mvh
TheNote



22/12 2022 14:30 Helge Larsen/PI-redaktør 8108890



Helt enig TheNote. NordicStocks tråde har i gennemsnit op til 1000 eller flere besøg pr. dag (ikke unikke). Desværre har det med at like indlæg ofte trange kår på de sociale aktiemedier.

Denne tråd og dem fra Anavex er dem som trods alt har fået flest likes i 2022.



23/12 2022 12:47 NordicStock 5108927



Mange tak Note :) Godt at høre at du kan bruge det. Også glædelig jul til dig og dine :)

Og tak til Helge for update på antal besøg :)



23/12 2022 13:43 Helge Larsen/PI-redaktør 4108930



NordicStock, Det var så lidt.

Tusinde tak for dine fantastisk brugbare analyser. Glædelig jul og godt nytår til dig og dine. :−)



25/12 2022 14:19 NordicStock 6108951



God søndag 25 dec. 2022 :)

Håber alle har fået sovet igennem på julemaden :)

Jeg har brugt formiddagen, for lige at lave en teknisk analyse af 2 overordnede Nordiske Index.

- Som i sikkert ved som er det Nasdaq OMX der dækker børserne for Danmark, Sverige, Finland og Island. Nasdaq OMX har et index der hedder OMX N40 som er de 40 største aktieselskaber i de lande.

- Og det er Oslo Børs i Norge, som har OBX 25 index'et som er det index der er sammenligneligt med de index som Nasdaq OMX bruger.

De 2 index peger lidt i hver sin retning.

- Det norske OBX 25 har stigende momentum i RSI, men stadig et salgs-signal i MACD


- OMX N40 har faldende momentum i RSI, og et salgs-signal i MACD

====================

Grunden til at det Norske OBX 25 index klarer sig lidt bedre, skyldes især, at der er kvalitets selskaber inden for OLIE, ENERGI og SHIPPING som er 3 sektorer der har 'vind i sejlene' i denne meget kolde vinter.

For OMX N40 (Danmark, Sverige og Finland) er det især tungt på INDUSTRI, CONSUMERS og HEALTHCARE, hvoraf de 2 førstnævnte har ret store udfordringer lige pt. Man har stigende omsætning i selskaberne year-on-year, men faldende indtjening year-on-year.

Derfor skal vi i den kommende tid, se om der er et cases på det norske aktie marked, der kunne være værd at investere i.

- Som i kan se på grafen for det norske OBX 25 index, har vi stigende RSI, og et salgs-signal i MACD. Dog ser MACD ud til at gå i køb snart.

- Som i kan se på grafen for OMX 40 index'et, har vi faldende RSI, og et salgs-signal i MACD. Det ser ud til at vi samlet skal ned 5-7% i det index før det bliver købs-klart.

Konklussion: Vi kigger lidt på et par norske cases, som vi kan tilføje vores portefølje i den kommende tid.

PS: Herunder er et link til en YouTube video, som jeg vil anbefale i ser. Den varer dog næsten en time, men det er en virkelig saglig gennemgang af hvad de tekniske signaler fortæller lige pt.








26/12 2022 09:19 Helge Larsen/PI-redaktør 4108952



Tak Nordicstock. Jeg er pænt tungt investeret i norske energirelaterede aktier siden efteråret 2021. Typisk stiger RSI i disse i takt med, at olie og gaspriserne stiger - og falder, når prisen går ned.



28/12 2022 11:58 NordicStock 1109001



Tak Helge :)



28/12 2022 13:11 NordicStock 7109006



God onsdag eftermiddag 28. dec 2022

Herunder en status på aktierne i det danske C25 index.

- Demant ser snart købs-klar ud.
- DSV ser snart købs-klar ud.
- Sælg dine FLS aktier, hvis du har nogle. RSI er på 80.
- Genmab ser snart købs-klar ud. (kurs 2850-2860 skal den samles op)
- GN Store Nord ser snart købs-klar ud.
- Netcompany ser snart købs-klar ud.
- Novo Nordisk har toppet for nu. Sælg den.
- Novozymes ser snart købs-klar ud.
- Rockwool B er lige gået i køb og har stigende momentum.
- Tryg er millimeter fra at være købs-klar.
- Ørsted ser snart købs-klar ud.

Herunder kommer den nye case for Rockwool B, som jeg mener vi bør købe.

Den bliver tilføjet vores nuværende daytrader portefølje som pt. består af:

DK - H+H (Tråd: 108598 - købt 10. dec 2022)
FI - YIT (Tråd: 108621 - købt 11. dec 2022)
DK - ALK-Abelló (Tråd: 108594 - købt 10. dec 2022)
NO - Kongsberg Gruppen (Tråd: 108507 - købt 8. dec 2022)
NO - Orkla (Tråd: 108507 - købt 8. dec 2022)
NO - SalMar (Tråd: 108507 - købt 8. dec 2022)
NO - Tomra (Tråd: 108507 - købt 8. dec 2022)
DK - Carlsberg (Tråd: 108715 - købt 14. dec 2022)
DK - Ørsted (Tråd: 108716 - købt 14. dec 2022)
DK - Torm (Tråd: 108799 - købt 18. dec 2022)
NO - Mowi (Tråd: 108835 - købt 20. dec 2022)
NO - PGS (Tråd: 108836 - købt 20. dec 2022)
NO - Bouvet (Tråd: 108870 - købt 21. dec 2022)
NO - Klaveness (Tråd: 108881 - købt 22. dec 2022)
NO - Höegh Autoliners (Tråd: 108882 - købt 22. dec 2022)








29/12 2022 09:50 VærKritisk 5109033



Dejligt mange "snart købsklare aktier" du har med på listen. Det ligner næsten, at du har sat vand over til et januar-rally....hehe.

Lige nu kræver det dog en vildt kraftig lup at få øje på noget købelyst. Vi må håbe at et ordentligt nytårsknald kan vække markedet.

Iøvrigt, synes længe omsætningen på børsen har været usædvanlig lav. Jeg ved ikke meget om TÁ, men kan sådan noget ikke bidrage til at forvanske/forvirre feks RSI- værdier?



29/12 2022 10:46 NordicStock 6109035



Hej VærKritisk,

Jeg synes du kommer med en vigtig pointe, jeg ikke selv har tænkt over :)

Men jo, selve den daglige omsætning kan nok påvirke teknikken, men jeg prøver kun at anbefale Large Caps og Mid Caps, og der er god solid omsætning i dem, så længe at størstedelen af aktierne er i free-flow. Det er derfor jeg f.eks. slet ikke kigger eller analyserer Københavns Lufthavn aktien, da kun 3% af aktierne er i free flow.

Og jeg lægger kun cases op, der først og fremmest er baseret på udviklingen i regnskaberne. Ser regnskaberne solide ud, ser jeg på teknikken.

PS: Tak for grinet, over at at et nytårsknald skal vække markedet ... haha :) Jeg tror at mange investorer har kigget et par gange på deres portefølje i 2022 og er blevet overasket over hvor mange tæsk aktierne har fået, og så bliver nogle investorer nok lidt påvirket til at se lidt mindre på deres portefølje. Men det er selvfølgelig bare et gæt.



29/12 2022 15:46 VærKritisk 5109042



Hej Nordicstock,

Omsætningen i mange små aktier har jo længe nærmest været ikke-eksisterende.

Men selv i en del større aktier synes jeg omsætningen længe har ligget noget under normalen. Alligevel har vi haft en periode, hvor selv store aktier har kunnet stige/falde med forbløffende 4-5-6% eller indimellem mere på en enkelt dag. Normalt ville jeg læse en så stor stigning eller fald, som et ret stærkt signal, forudsat altså at den kommer ridende på den store omsætning, som der plejer at skulle til for at give udsving af den størrelse. Men jeg har længe tøvet med at fortolke og lægge for meget i disse ellers store udsving, fordi det var tydeligt at de bare var effekten af ret små mængder aktier, der skiftede hænder; den ene dag tilfældigvis udløst af nogle få kunder der vil købe lidt (= stigning), næste dag tilfældigvis et par andre der vil sælge små portioner (= fald).

Tænkte bare at dette element af tilfældighed (?) også kunne påvirke TÁ. Men klart når du først rent faktisk studerer regnskaberne inden du laver din TÁ, så eliminerer/reducerer du jo givet den mulige risiko.

Jeg er som før sagt ikke den store TAer, men jeg synes det er både virkelig interessant og investeringsmæssigt bestemt også relevant meget relevant, at vide oplæse om, hvor TAerne står i forhold til en bestemt aktie eller markedet som sådan.

Og på den note, endnu engang tusind tak fordi du så gavmildt deler dit store arbejde med os alle.

GODT NYTÅR!!



28/12 2022 14:22 NordicStock 7109011



God eftermiddag onsdag 28. dec.

Det er tid til at SÆLGE PGS i Norge. RSI indikerer at vi rammer overkøbt territorium.

Vi kom ind i kurs 5,77 Nok den 20. dec. og nu er den i kurs 6,96 Nok

Det giver os en profit på 20,6% på 8 dage.

Gider i at like dette opslag, så jeg ved i får solgt?




29/12 2022 18:38 NordicStock 6109053



God eftermiddag 29.dec :)

Vi er +9,1% på vores aktier i norske SalMar som vi købte 8.dec. Vi skal IKKE sælge den i dag, men det bliver måske i morgen eller i de første dage i det nye år. Bare så i lige følger med i tråden i de kommende dage, og husk at børsen også har åben i morgen fredag 30 dec. :) Og børsen åbner igen 2. januar.

Så hold lige øje her i tråden i morgen for vi skal sælge SalMar i ca. kurs 390 nok.




30/12 2022 12:35 NordicStock 5109085



God eftermiddag 30.dec :)

Så ramte SalMar kurs 391,60 nok.

Så skal den SÆLGES :) Vi tager en profit på ca. 11,5% på 3 uger.



30/12 2022 13:09 VærKritisk 3109086



Jeg beholder mine laks lidt endnu i et sats på, at de norske politikere snart finder fælles fodslag omkring en lidt mildere grunnskat.



1/1 2023 15:58 NordicStock 10109138



Godt nytår til alle :)

Da denne tråd er blevet meget lang, starter, jeg en ny tråd af næsten samme navn i morgen kaldet "Q1 2023 - Status på aktiemarkedet" med de selskaber vi stadig har købt os ind i. Det er

H+H
YIT
ALK-Abelló
Kongsberg Gruppen
Orkla
Tomra
Carlsberg
Ørsted
Torm
MOWI
Bouvet
Klaveness
Höegh Autoliners
Rockwool B

... det er kun for at jeg/vi kan holde overblikket :) Håber det er ok :)



1/1 2023 20:02 Helge Larsen/PI-redaktør 3109140



Fantastisk Nordicstock. Godt nytår. :−)



9/1 2023 12:38 vandkalv 0109361



Kongsberg-gruppen tegner interessant efter kursfaldet til 400 i dag. Den er så populær, at SMA50 har givet den et rekyl opefter med det samme, så en redning måske forude for kursen.



9/1 2023 14:16 ProInvestorNEWS 0109367



KONGSBERG GRUPPEN: Pareto nedgraderer aksjen fra kjøp til hold, kursmålet økes dog til NOK 425 (400). XtraInvestor.



TRÅDOVERSIGT








































































109001 Tak Helge :)..
28/12 11:58 NordicStock 1