Jeg kan her til morgen konstatere, at - ihvertfald på mine oversigter - alle købere og sælgere i såvel MidCap som SmallCap og FirstNorth listerne ikke længere er tilgængelige.
Det må være Nasdaq Cph. der har vedtaget det uden at melde ud. Hvis ikke det er en fejl, hvad jeg ikke tror det er.
Det betyder, at vi almindelige investorer ikke længere kan følge med i algoritmehandelen og hvem der står bag handlerne. For mig at se er det ikke til fordel for gennemsigtigheden på børsmarkedet og rigtig træls. Nu kan GSAG, MSE, XTXE, CITI og alle de andre handle, uden at vi ser deres ageren og evt. hensigter i en aktie.
Apropos denne ændring så bringer Euroinvestor også en tankevækkende artikel om algoritmehandel, og konstaterer i øvrigt - hvad vi også godt vidste - at størstedelen af aktiehandlerne på Nasdaq Cph. er algoritmehandler.
Du kan læse artiklen her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/det-kan-forklare-danske-aktiers-pludselige-krak
Det må være Nasdaq Cph. der har vedtaget det uden at melde ud. Hvis ikke det er en fejl, hvad jeg ikke tror det er.
Det betyder, at vi almindelige investorer ikke længere kan følge med i algoritmehandelen og hvem der står bag handlerne. For mig at se er det ikke til fordel for gennemsigtigheden på børsmarkedet og rigtig træls. Nu kan GSAG, MSE, XTXE, CITI og alle de andre handle, uden at vi ser deres ageren og evt. hensigter i en aktie.
Apropos denne ændring så bringer Euroinvestor også en tankevækkende artikel om algoritmehandel, og konstaterer i øvrigt - hvad vi også godt vidste - at størstedelen af aktiehandlerne på Nasdaq Cph. er algoritmehandler.
Du kan læse artiklen her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/det-kan-forklare-danske-aktiers-pludselige-krak
1/12 2022 16:50 ProInvestorNEWS 5
108252 "Anonymity er trådt i kraft for alle aktier på Nasdaq Nordic per idag. Er mandatory for alle børsdeltagere".
Kilde: Team Garlic i "Aktiesnakken" i dag.
Kilde: Team Garlic i "Aktiesnakken" i dag.
Jeg så det godt. Men hvorfor forhindrer man almindelige investorer i at se, hvem der køber og sælger aktier?
Det virker til at være en beskyttelse af visse markedsdeltagere.
Det virker til at være en beskyttelse af visse markedsdeltagere.
2/12 2022 16:12 TeamGarlic 5108318 Jeg arbejder som konsulent på et handelssystem og i mailen fra Nasdaq om ændringen er nævnt absolut ingen begrundelser. Blot en konstatering af, at sådan bliver det. Nasdaq Nordic er Sverige, Danmark, Finland, Island og de baltiske lande. Hvis man kigger i handelsstatistikkerne, så er der mange udenbys deltagere (givet algotradere). Jeg ved ikke for hvis skyld det er lavet, men kan gætte på, at det er for dem.
2/12 2022 08:48 VærKritisk 6108289 Man kan undre sig over at det er nødvendigt. Men nu ikke noget der giver mig søvnløse nætter.
Køb kun noget du selv virkelig tror på. Stol kun på egne analyser og konklusioner. Det er min erfaring. Fint selvfølgelig at orientere sig, men der er også virkelig meget støj i at følge "de store" inkl. muligheden for at man fejlfortolker eller misforstår det, de har gang i, udover at de jo kan tage fejl og man bliver ledt på vildspor.
Køb kun noget du selv virkelig tror på. Stol kun på egne analyser og konklusioner. Det er min erfaring. Fint selvfølgelig at orientere sig, men der er også virkelig meget støj i at følge "de store" inkl. muligheden for at man fejlfortolker eller misforstår det, de har gang i, udover at de jo kan tage fejl og man bliver ledt på vildspor.
Jeg tjener selv godt på algoritmehandel med nogle råvarer, og har derfor studeret algoritmehandel med aktier, bl.a. for at se om det var noget jeg kunne tjene på.
For nogle år siden kunne jeg se nogle muligheder. Ikke i LargeCap, hvor der allerede var for meget konkurrence, men i MidCap, SmallCap og små børser som First North. Jeg kom så langt, at jeg blev Platinum kunde hos Saxo, så jeg kunne programmere mine robotter til at bruge deres API og handle uden minimumskurtage. Men inden jeg kom rigtigt i gang begyndte algoritmehandlerne at indtage de markeder, og konkurrencen blev så hård, at jeg valgte at droppe projektet.
Jeg tror den udvikling er årsagen til, at Nasdaq Cph. nu også lader alle handler i disse markeder være anonyme.
Næsten alle algoritmehandlere kan placeres i en af de følgende tre grupper:
Gruppe 1: Dem der tjener spreadet. De har typisk både købs- og salgs-ordrer åbne i markedet hele tiden. De har normalt ingen interesse i at eje det der handles, kun at købe det billigt for så at kunne sælge det lidt dyrere. De spekulerer normalt ikke i, om prisen går op eller ned. De tjener især når spreads er store og der er en god omsætning i markedet. Og det er især dem der tilføjer likviditet til markederne.
Gruppe 2: Større reelle markedsaktører. De vil enten købe for at opbygge en position, eller sælge for at afvikle en position. Men de handler så store mængder, at det påvirker markederne. Hvis en sådan markedsaktør f.eks. vil sælge for tyve millioner af en aktie er det vigtigt for ham at være diskret, for hvis andre i markedet opdager det, vil det få kursen til at falde, så han ikke får så meget for det solgte. Han kan altså ikke lægge en salgsordre på tyve millioner ud i markedet. I stedet bruger han algoritmehandel som over tid (timer, dage eller uger) langsomt sælger i en lang række mindre handler.
Gruppe 3: HFT. Det er mange varianter her, men den mest almindelige variant går ud på at finde markedsaktører der er ved at enten sælge eller købe større portioner. Hvis en HFT-algoritme finder en sådan markedsaktør kan der være penge at tjene på at handle i samme retning. Hvis f.eks. HFT-algoritmen finder en markedsaktør der sælger stort ud, kan det betale sig for den også at sælge: Den der reelt vil sælge lægger pres på kursen, så den næppe vil stige, og det er mere sandsynligt, at den vil falde. Så HFT-algoritmen laver reelt front-running: Den er hurtigere til at sælge, og køber så bagefter til en lavere pris fra den markedsaktør der er ved at sælge.
Når vi ser på det store fald 2. maj i år, forklarer de tre gruppers ageren hvorfor faldet blev så stort:
En aktør i gruppe 2 vil sælge stort, men kommer til at sætte nogle parametre på algoritmehandlen forkert, så andre kan se, at der er en der vil sælge stort. Det opdager de fleste aktører i gruppe 3, så de begynder også at sælge. Her er køberne i første omgang aktører i gruppe 1, men de aktører er forsigtige, og fjerner deres bud i markedet, hvis de køber for hurtigt. Så er der næsten ingen bud tilbage i markedet, og selv en lille handelsvolumen vil få kursen til at falde kraftigt. Men så bliver der udløst en lang række stop-loss i markedet, som yderligere presser kursen ned.
De store tabere på sådan et flash-crash er dem der havde stop-loss. De store vindere er dem der turde lægge bud ud i markedet kort efter et voldsomt kursfald.
For nogle år siden kunne jeg se nogle muligheder. Ikke i LargeCap, hvor der allerede var for meget konkurrence, men i MidCap, SmallCap og små børser som First North. Jeg kom så langt, at jeg blev Platinum kunde hos Saxo, så jeg kunne programmere mine robotter til at bruge deres API og handle uden minimumskurtage. Men inden jeg kom rigtigt i gang begyndte algoritmehandlerne at indtage de markeder, og konkurrencen blev så hård, at jeg valgte at droppe projektet.
Jeg tror den udvikling er årsagen til, at Nasdaq Cph. nu også lader alle handler i disse markeder være anonyme.
Næsten alle algoritmehandlere kan placeres i en af de følgende tre grupper:
Gruppe 1: Dem der tjener spreadet. De har typisk både købs- og salgs-ordrer åbne i markedet hele tiden. De har normalt ingen interesse i at eje det der handles, kun at købe det billigt for så at kunne sælge det lidt dyrere. De spekulerer normalt ikke i, om prisen går op eller ned. De tjener især når spreads er store og der er en god omsætning i markedet. Og det er især dem der tilføjer likviditet til markederne.
Gruppe 2: Større reelle markedsaktører. De vil enten købe for at opbygge en position, eller sælge for at afvikle en position. Men de handler så store mængder, at det påvirker markederne. Hvis en sådan markedsaktør f.eks. vil sælge for tyve millioner af en aktie er det vigtigt for ham at være diskret, for hvis andre i markedet opdager det, vil det få kursen til at falde, så han ikke får så meget for det solgte. Han kan altså ikke lægge en salgsordre på tyve millioner ud i markedet. I stedet bruger han algoritmehandel som over tid (timer, dage eller uger) langsomt sælger i en lang række mindre handler.
Gruppe 3: HFT. Det er mange varianter her, men den mest almindelige variant går ud på at finde markedsaktører der er ved at enten sælge eller købe større portioner. Hvis en HFT-algoritme finder en sådan markedsaktør kan der være penge at tjene på at handle i samme retning. Hvis f.eks. HFT-algoritmen finder en markedsaktør der sælger stort ud, kan det betale sig for den også at sælge: Den der reelt vil sælge lægger pres på kursen, så den næppe vil stige, og det er mere sandsynligt, at den vil falde. Så HFT-algoritmen laver reelt front-running: Den er hurtigere til at sælge, og køber så bagefter til en lavere pris fra den markedsaktør der er ved at sælge.
Når vi ser på det store fald 2. maj i år, forklarer de tre gruppers ageren hvorfor faldet blev så stort:
En aktør i gruppe 2 vil sælge stort, men kommer til at sætte nogle parametre på algoritmehandlen forkert, så andre kan se, at der er en der vil sælge stort. Det opdager de fleste aktører i gruppe 3, så de begynder også at sælge. Her er køberne i første omgang aktører i gruppe 1, men de aktører er forsigtige, og fjerner deres bud i markedet, hvis de køber for hurtigt. Så er der næsten ingen bud tilbage i markedet, og selv en lille handelsvolumen vil få kursen til at falde kraftigt. Men så bliver der udløst en lang række stop-loss i markedet, som yderligere presser kursen ned.
De store tabere på sådan et flash-crash er dem der havde stop-loss. De store vindere er dem der turde lægge bud ud i markedet kort efter et voldsomt kursfald.
