Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

2022s bedste og værste: MRK og INTC


109112 Occam 31/12 2022 10:55
Oversigt

Et kig på min portefølje i anledning af nytåret. Hvilke aktier har klaret sig bedst hhv. værst? (Medregnet valutakurs og udbytte) Det er interessant nok ikke dem, jeg umiddelbart ville have troet: Novo hhv. Fortum. Sidstnævnte blev ganske vist savet midt over af sanktioner, men reddede sig lidt på vand- og urandrevne kraftværker, da el-priserne steg.

Den bedste var Merck (US - ikke DE) +58%, den værste var Intel -42%. Karakteristisk for året: Pharma vinder, Tech taber.

Lidt mere om Merck: En rimelig bred portefølje af produkter. Selv om de to største står for halvdelen af omsætningen: Keytruda er et middel, der hjælper immunforsvaret med at bekæmpe kræft (Jeg kan ikke forstå, hvad det er. Men det må være godt, for de tjener styrtende på det). Gardasil er en vaccine mod HPV. (Der er fremtid i vacciner.) Guidance for 2022 er EPS ca. 5,7. Ved kurs 111 er PE 19,5.

Lidt mere om Intel: Den store gamle inden for chips. Allerede for et år siden var den talt godt ned. Det kom den også. Q3 omsætningen var 20% nede YoY. Overskuddet nærmer sig 0. PE bliver derefter. Der tales ihærdigt om cost reductions i kvartalsmeddelelsen. Og der bør være en del at hente ved nedskæringer i en gammel organisation.

Kunne jeg have forudset dette? Næh. Jeg havde i hvert ikke fald tænkt, at det ville gå så godt for Merck. Strategien bygger på, at nogle i Pharma vil klare sig godt på langt sigt. Og at hverken jeg eller Mr. Market kan forudse hvilke.

Intel, tjah. For knap tre år siden solgte jeg nogle Intel til kurs 58, nu er den 26. Det var ikke den heldigste satsning at beholde resten. Først blev den talt ned. Og så blev regnskabstallene dårlige. To gode grunde til, at kursen skulle ned.

Skal der ændres? Ikke lige nu. Merck skal mulighed for at løbe videre. Intel skal have mulighed for en turnaround.



31/12 2022 12:30 DjengisCash 4109113



Rangeret efter størrelsen af det nominelle afkast er vinderne i min portefølje:

DS Norden
Vestas
Novo
Mærsk
Spar Nord
Jyske Bank
Mærsk Drilling
Royal Unibrew
Chr. Hansen
Meta
AMBU
Netflix
GN Store Nord

En del af afkastet er opnået ved svingtrade eller opsamling på fornuftige niveauer.

Taberne er:

Demant
Rockwool
Intel
Matas
Lundbeck

Godt nytår til alle.



1/1 2023 13:56 Match 1109134



Og hos mig er vinderne Bavarian Nordic - på trods af utrolige kursudsving - købt den 12/5 til 132,60 kr.

Dernæst Danske Bank. Da CEO udtalte, at DB forventede en afklaring af bødesagen inden udgangen af 2022, var det lige så forventeligt, at den skulle stige.

I smallcap/FirstNorth afdelingen var det - efter lange pinefulde kursfald - endelig tid til revanche til Scandinavian Medical Solutions. Jeg spåede kurs 8 kr. ved børsluk den 31/12. Det holdt ikke, men den 5/12 blev den kortvarigt handlet i 7,65 kr. så det var tæt på!

Jeg havde satset på, at muligheden for et overtagelsesbud i InterMail kunne have boostet kursen, men de valgte at fortsætte selv, og det kostede noget på kursen. Jeg beholder dem dog.

Endelig var der FOM Technology. Et væld af flotte ordrer gennem hele 2022, men ikke de voldsomme kursstigninger, fordi FOM har valgt at investere i vækst og derfor har udmeldt et meget beskedent EBITDA for 2022 og 2023. Jeg betragter FOM Technology som en perle, der bare venter på det helt store gennembrud i omsætning og indtjening.

Og sluttelig har jeg en fin kontantbeholdning, som ikke har "arbejdet" i 2022, men som måske kommer i brug primo 2023.

Godt nytår til jer alle.





1/1 2023 14:00 Match 1109135



UPS - Jeg glemte, at også hos mig gav DS Norden et flot overskud. Også efter indkassering af 2 gange udbytte. Jeg har solgt dem, og det har jeg fortrudt, så nu afhænger mine evt. købsbeslutninger af kursudviklingen i begyndelsen af 2023, for DS Norden tjener mange penge - også på bundlinien - forventeligt også i 2023.



TRÅDOVERSIGT