Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Børsen podcast om bla Ennogie


109433 troldmanden 11/1 2023 14:33
Oversigt

Den største investor i Ennogie, Kim Mikkelsen, var i dag inviteret ind i Børsens studie, til en snak om smallcap selskaber, og i særdeleshed Ennogie.

Det er ikke så ofte man høre de store investors take på specifikke selskaber de er investeret i. Det er typisk CEO/CFO. Så interessant at høre det fra den anden side. Han får også lavet lidt vinkler til bilmarkedet. De gamle fossile brands vs Tesla, og megatrends

Så er man nysgerrig, så lyt med via nedenstående link. Ennogie snakken er primært fra minut 2-19.

https://open.spotify.com/episode/3EI2vVc6TEn4JksLEAuIwq?si=5BNqhy3IRBOhU9iCJ2sbBw

Disclaimer, jeg har en god stake i Ennogie



11/1 2023 20:55 Darvin 9109443



Jep - Fin podcast. Stille roligt og sagligt fra Kim Mikkelsen. Havde frygtet et fokus på spekulant siden. Den var der ikke. Lars Hytting kom lidt hovedkuls igang med snak om stor konkurrence, men kom vist på bedre tanker. Konkurrenter er velkomne, idet de kan hjælpe med at åbne et mega marked op. MEN de er altså nogle år bagefter, på alle måder.
Som han klart sagd; markedet er kæmpestort.

kunne iøvrigt godt tænke mig at se nærmere på montagen af såvel Ennogie som solartag's tage - og flere. Se lidt på holdbarhed, vejr og vind forhold, herunder ikke mindst regn. Ennogie vinder klart på æstetik/design. Umiddelbart også på montage, selv om Solartag ser ud til at være enklere, men mere sårbart. Kunne være rart med en gang "god byggeskik" gennemgang. Omkostning og usikkerhed kunne være hurdlerne, før den store udbredelse. Ennogie ligner afgjort vinderen her.

NB! Har trevlet deres montagevejledning igennem. Det ser godt ud. Kan ikke nærstudere Solartag på samme måde.



11/1 2023 21:48 troldmanden 9109446



Ja fin fortælling om Ennogie og det marked de operere i.

Et par punkter jeg hæftede mig ved.

Kim M kalder sol/solcelletag en ny megatrend. Det er jeg meget enig i. Så siger han noget i retningen af, at megatrends dem sælger man ikke. Han laver bla en kobling til Tesla. (ikke mcap/eller forventninger til mcap!)

Koblingen er at Musk var den der startede elbils mega trend. De første mange år måtte han slås med rigtig mange skeptikere og en bilbranchen der ikke købte ind på elbiler. Tesla brændte big time cash af indtil for 2 år siden. Nu er de fleste bilproducenter stort set gået all in på udvikling af nye elbiler

De 2 andre i studiet kendte reelt ikke Ennogie og det segment Ennogie arbejder i. De var begge fundamental investor/analytiker. Så for dem er Ennogie bare alt for højt værdisat. Fordi de kigger på de historiske regnskabs data.

Der er absolut intet galt med at have den investeringsprofil. Det er med mindre risiko, og det er helt fint. Men Kim M måtte lige ind og korrigere dem et par gange hvor de lavede en vinkel der ikke er faktuelt.

Der blev lavet en kobling til at Ennogie brænder rigtig mange penge af, og at det så kunne betyde kap udv. Dete var generelt en kobling med det vi har set med de fleste af de nynoterede selskaber på First North.

Men som Kim M nævnte, så har Ennogie guidet for positiv CF i Q4 og for 2023.

Så noterede jeg mig også Kim M fremhævede den aftale Ennogie indgik med Norlys lige før årsskiftet. At NorLys og Ennogie vil gå sammen om at fokusere på almene boligforeninger.

Der er 10 mio m2 tag i det segment. Svarende til et teoretisk/potentielt marked på 20 mia dkk. (en del er allerede tagrenoveret og er dermed naturligvis ikke en del deraf)

Men lyder til vi måske skal til at fokusere lidt mere på den nyhed der slap ud i dec, uden den store fanfare.

Så nævnes det også at Tyskland buldre derudaf. At tyskerne fra den 1/1-2023 har fjernet momsen på solceller. Det er tydeligt nu vil tyskerne have turbo på den grønne omstilling.

Når man fjerner 19% moms så er det en ret stor ting. Det må vi alt andet lige kunne se i Q1 og Q2 data. (måske det kan være med til at skubbe til opjustering af 2023 forventninger, allerede inden regnskabet for 2022 kommer ud)

Darvin så nævner du noget med en mere teknisk sammenligning af Ennogie tagløsning vs Solartag og evt andre derude i markedet.

Faktisk en rigtig god pointe. Og skal man helt ned i detaljer så er det nok Ennogie R&D der skal svare. Men jeg kan måske komme det lidt nærmere.

Det at udvikle et BIPV tag er faktisk en hel del mere udfordrende end bare lige sådan.

Men kan vel dele selskaberne op i 2 overordnet grupper

1) dem der plukker kendte komponenter og sætter det op som et samlet system

2) dem der designer og udvikler BIPV løsningen ud fra de enkelte komponenter.

En række af de designparameter der er væsentlige at kigge på er

1) det skal være let at montere
2) løsningen skal fungere som en tæt klimaskærm
3) Der skal tages højde for ventilation af taget. Des varmere taget bliver des mindre strøm producer den.
4) der skal leveres en komplet løsning inkl indækninger, skotrender mm
5) det skal være sikkert. Både i installationsprocessen, men også i driftfasen.
6) det skal være en æstetisk flot løsning

Hvis man kigger på de 6 ovenstående punkter, så kan man hurtigt se at det kræver reel R&D at udvikle. Der skal en række ingeniør til og ret så mange udviklingstimer.

Så alene ved at se på de forskellige selskabers organisation kan man udlede en hel del. Dertil også hvilke selskaber der får ordre fra det professionelle segment. Hvor kunden også tropper op med tekniske folk under forhandlingerne.

Det var ikke helt så specifikt svar på det du spurgte ind til. Men håber det alligevel kan være med til at give et lidt bedre billede.

Hov kom lige til at tænke på at der på den tyske Ennogie side er en masse rapporter om bla brand og hagl test mm. kopiere evt over i google translate hvis man som jeg ikke er heeelt så habil ud i teknisk tysk :−)

https://ennogie.com/de/downloads/

Generelt så vil jeg anbefale folk at kigge mere på den tyske side end danske. Der er mange flere detaljer på den tyske og den bliver ofte opdateret. Bla via deres blog






11/1 2023 21:58 troldmanden 7109449



Prøvede lige om jeg kunne finde en vandtest rapport. For Ennogie har fået testet deres løsning i Velux vind og regn test rig. Men kan ikke lige finde den. (den er nok hmm 3-4 år gammel)

Men det var meget lidt vand der slap igennem. Mindre end ved tegl.

Samtidig kan man andet sted finde en rapport på udvikling af nye montageskinner. Altså et andet selskab der havde fået offentlig funding til at udvikle en tæt klimaløsning med BIPV.

Som jeg lige husker det så var der 4 runder af test. Hvor test viste der slap alt for meget vand igennem, og de måtte tilbage og udvikle videre på mulig løsning. Men det mål nåede de ikke. (i hvert fald ikke indenfor det budgetterede funding og tidsperiode)




11/1 2023 22:17 Darvin 7109451



Tak for info.

Ja - ud fra montagevejledninger, tegninger, og i det hele taget opbygning af taget, så ser det rigtig godt ud.

Det virker afgjort som om de har et ganske solidt forspring - også på det punkt. Den slags rygtes iøvrigt lynhurtigt. Og indtil nu har vi kun hørt godt om det. Ingen "historier".

Nu vil jeg ikke rakke konkurrentens produkt ned, for der har jeg brug for mere viden, før man kan føle sig sikker. Ud fra billederne ser det mere problematisk ud, altså i mine øjne.



13/1 2023 13:49 EliotSpitzer 3109498



Er den Kim Mikkelsen, som der er tale om her den same person som har lavet nogle interessant børs-manvaure i NTR-Holding (det tidligere Rasmussen og Schütz)?

Jeg troede primært han var finansmand. Jeg mener han er gamle trader for Bikuben og har været omkring SEB. Jeg må høre podcasten når jeg får tid.



14/1 2023 13:09 troldmanden 2109523



Hej EliotSpitzer

Jeg har ikke lige styr på alle hans transaktioner. Særligt ikke udenfor mit interessefelt :−)

Kan dog se Bikuben også kommer frem her.

https://strategicinvestments.dk/om-os/

En del af Ennogie aktierne er placeret i Strategic Investments som alle og enhver også kan investere via

Hvis/når du har hørt podcasten, og evt bliver mere nysgerrig på Ennogie, så siger du bare til



15/1 2023 14:56 EliotSpitzer 2109544



Hei Troldmanden - Her søndag har jeg fået tid til at høre Podcasten. Jeg har også set lidt på Ennogie . Jeg kan høre at Kim Mikkelsen også forklar relationen til og baggrunden for Strategic Investments.

Dem som kender mig er klar over at jeg er blevet "solbrændt" på et sol-energi selskab før. Men det betyder jo også at jeg kender markedet lidt. Jeg har også arbejdet med branchen lidt tilbake i tiden.

Jeg er ikke klar for at gå ind i Ennogie i morgen. Jeg må sætte mig lidt mere ind i casen. Selskabet har en del gæld og fortsat lave omsætning. Men omsætningen kommer her i 2023. Det som jeg er mest overrasket over at se er bestyrelsemedlemmerne. Det er en virkeligt stærkt bestyrelse. I tilleg er det positivt at se at selskabet har været aktivt på markedet et stykke tid. De værste "børnsygdomme" ved produktet kan være borte. Men jeg må sætte mig langt mere ind i casen samlet inden jeg købe lidt op.



15/1 2023 19:25 troldmanden 1109547



Ja det er ved at være nogle år siden Kim M og jeg lavede den første investering i Ennogie :−)

Jeg ved ikke hvilken type solselskab du brændte nallerne på. Developer side, producent side?

Ennogie er BIPV segmentet. Det er et segment der for alvor er begyndt at rykke de sidste 2-3 år.

Kombinationen af bedre priser/effekt per m2/kwh. Flere selskaber der er begyndt at have ordentlig udviklede teknologi/produkter. Flere forbrugere der ønsker aktivt at være med til at skubbe den grøn agenda. Og her på det seneste eksploderende strømpriser i Europa

Hvis du i tag listen her på PI søger på Ennogie, så er der en række indlæg jeg har skrevet med lidt forskellige vinkler på casen/news flow

Ja de lander nok omkring 60 mio i oms 2022. Q4 som første q med positiv ebitda.

De rundede 100 mio i nye ordre i 2022 og har guidet for 95-115 mio i 2023. Jeg tror de ender tættere på 150 mio end på 100 mio i oms for 2023.

Så ser jeg det som meget vigtigt og et rigtig godt signal, at de har landet en række ordre med store veletablerede aktører. Både i DK og Tyskland. Og de baner vejen til yderligere eksponering i det professionelle segment. Hvilket igen er en validering af den teknologiske platform som du også nævner.

Så et selskab og et segment der står foran en årrække med meget høj vækst. Men det skal de også hvis selskabet skal handles til høje nøgletal

Men god vind med din research fase.




13/1 2023 19:51 Darvin 4109507



Fra LinkedIn og Ennogie profil der

Politikerne eller elselskaberne presses for at ændre en problemstilling. Mon ikke den snart ændres, og giver grønt lys for et betydeligt mersalg:

" I denne uges udgave af Børsen Ejendomme kan man læse om, hvilke problematikker som udviklingen af solceller på landets frie tagarealer mødes af.

Energifællesskaber er en særdeles god måde, både for lejere og udlejere, at kunne investere i energianlæg, der producerer vedvarende energi til fordel for os alle.

I et energifællesskab kan man deles om forbruget af den egenproducerede strøm, hvorved man får gavn af denne, i samme område som det er produceret.

I modsætning til de centrale anlæg - som f.eks. store markanlæg - producerer man derved strømmen, samme sted som det bruges.

Dette koncept besværliggøres dog i et større område af Danmark, hvor netselskaberne Radius og Cerius driver elnettet.

I disse områder tillades det ikke at dele strømmen på tværs af bygninger, til trods for af at de ligger på samme matrikel.

Dette betyder i praksis, at den strøm, der ville være blevet produceret fra energianlægget på en bygning tag, ikke vil kunne bruges på en anden bygning, selvom den ligger på samme matrikel, uden at den selvsamme egenproducerede strøm pålægges elafgift og tariffer.

Netop denne tolkning af reglerne fra nogle netselskaber, betyder en væsentlig opbremsning i investeringer i solceller på tomme tagarealer.

Hvis de nationale mål for bæredygtighed og grøn omstilling skal kunne indfries, er det vigtigt, hurtigt, at kunne få ændret på åbenlyst benspændene og unyttig lovgivning som denne.

Artiklen kan læses i den fysiske avis, eller på Borsen.dk - hvis man har et abonnement dertil"

Og i Børsen link: https://borsen.dk/nyheder/ejendomme/solceller-paa-tagene-skaber-strid?b_source=ennogie&b_medium=row_1&b_campaign=list_1


NB! Man skulle ikke tro at de lever i 2023. Kom ind i kampen for p…..



14/1 2023 13:13 troldmanden 1109524



Ja det er en rigtig god ide at følge Ennogie på LinkedIn. Både Ennogie Solar Group (moderselskabet/danske selskab) og Ennogie GmBH (det tyske datterselskab)

Der kommer løbende en del interessant info der.

Er din sidste linje ang IR?



14/1 2023 14:32 Darvin 2109525



Nej jeg tænkte mere på politikere og elselskaber. Man kan ikke have den slags forhindringer på vejen hen imod at udnytte den grønne energi klogt.

Vi har ogsåproblemstillingen omkring f.eks kommunale bygninger. Her spændes der også ben. De har masser af kvadratmeter, de gernevil udnytte.



14/1 2023 15:16 troldmanden 3109526



Ja myndigheder og flere elselskaber er alt andet end proaktiv medspiller for en grøn fremtid.

Den nye minister er fuldstændigt lukket i hans eget ecco kammer. Og han er jo kendt/berygtet for ikke rigtig at ændre mening. Han er ekstrem stædig og fastlåst i hans standpunkts holdninger.





17/1 2023 19:38 Darvin 0109606



Hørte ham i aften. Må konstatere, at han ikke er forandringsparat. Forsvarer et elendigt system, og afviser, men hans argumenter holder ikke



17/1 2023 19:50 troldmanden 0109607



Har der været nyt indslag med ham i dag?

Men ja Lars Aagaard ændre nok kun "holdning" hvis LL siger han skal. Så evt lobby arbejde kan nok med fordel rettet mod LL frem for LA



TRÅDOVERSIGT