Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lidt lys for enden af tunnelen, eller?


109746 Aps invest 23/1 2023 13:29
4
Oversigt

USA/Yellen: Ser håbefulde tegn på inflationsfronten
12:23
Den amerikanske finansminister, Janet Yellen, er opmuntret over bedringen på inflationsfronten, hvor energipriserne og forsyningskædeproblemerne er aftagende, mens det amerikanske jobmarked forbliver stærkt.

Det skriver Bloomberg News og Reuters.

- Vi ser disse forsyningskædeproblemer aftage betydeligt, lagre bliver opbygget, og shippingomkostningerne falder tilbage. Så den del af inflationen bidrager ikke længere betydeligt, sagde Janet Yellen under et besøg på et sundhedscenter i Zambias hovedstad Lusaka.

En ventet dæmpning i huslejeprisstigninger over de næste seks måneder vil også hjælpe på udviklingen, tilføjede hun.

- Vi har stadig et arbejdsmarked, der er meget stramt. Vi ser visse tegn på serviceinflation, der kræver fortsat opmærksomhed, men generelt er jeg positiv med hensyn til, at inflationen er på vej ned.

- Jeg tror, at vi i USA vil se et fortsat stærkt arbejdsmarked og fremskridt i inflationen, så det er meget håbefulde tegn, sagde Yellen endvidere ifølge Reuters.

.\˙ MarketWire



23/1 2023 22:06 TheNote 2109762



Jeg synes faktisk det er meget sent markedet reagerer på de mange positive tegn vi har modtaget på faldende inflation. Alt tyder FORTSAT på en blød landing. Så hvis nu alle opfører sig BEHERSKET så kan det hele faktisk ende ganske ok med det bedste fra begge sider, når vi nu ligger som"DE" har redt.

Men havde vi nu ikke haft ECB og FED til at puste det hele op, så havde vi jo helt undgået temmeligt meget af hele misæren. Så det ER faktisk lidt uretfærdigt de så pludselig skal komme med den store hammer.

Det er jo ganske mærkværdigt at det boblende aktiemarked og den flotte prissætning på alverdens aktiver ikke kunne få advarselslamperne til at lyse.

Deres beregningsmetoder er jo helt hen i vejret !

Mvh



23/1 2023 22:23 Aps invest 3109763



:) jeg er ikke uddannet økonom, men med almindelig sund fornuft kunne man godt regne ud at negative renter og gratis penge skulle ende med et brag....nu skal der ryddes op, men noget af rengøringen kunne bestemt være undgået.



24/1 2023 08:45 Aps invest 1109768



Økonomi/SEB: Sandsynlighed for dyb nedtur er reduceret
7:30
Risikoen for en dyb økonomisk nedtur er blevet reduceret, skriver den svenske storbank SEB i en ny prognose tirsdag.

Trods et løftet estimat for udviklingen i det svenske bruttonationalprodukt, BNP, venter banken, at Sverige kommer til at opleve en større tilbagegang i år end gennemsnittet i Europa.

- USA og Europa er på vej mod en mild recession i begyndelsen af 2023. Inflationsudsigterne er forbedret, og sandsynligheden for en dyb nedtur er mindsket. Men sidste års aggressive politiske vending fra centralbankerne bremser opsvinget og ser i stigende grad ud til at være den største nedad-rettede risiko for væksten, skriver SEB i prognosen "Nordic Outlook".

Banken justerer sit estimat for den globale BNP-vækstprognose lidt op for 2022 og 2023 til henholdsvis 3,3 og 2,5 pct., mens den sænker sin 2024-prognose til 3,3 pct.

- Vi opjusterer også vores 2023-prognose for svensk vækst, men det BNP-fald på 1,2 pct., vi forudser, vil stadig være klart større end EU-gennemsnittet. Løsere finanspolitik kan mildne denne afmatning, men høj inflation vil føre til en vanskelig balancegang, skriver SEB.

Tidligere ventede SEB et fald i det svenske BNP på 1,5 pct. i 2023. I 2024 ser banken en positiv svensk vækst på 1,1 pct.

SEB har i øvrigt også løftet sit BNP-estimat for danske økonomi i 2023 til en nulvækst fra et tidligere ventet fald på 0,5 pct. I 2024 ses uændret en vækst på 2,5 pct. i Danmark.

I prognosen ses der også på de svenske renteudsigter og udsigterne for den svenske kr. SEB venter, at den svenske Riksbanken i februar hæver sin styringsrente til 3,0 pct. og først begynder sine rentenedsættelser i 2024.

- Den svenske krone tynges på kort sigt af bekymringer for boligmarkedet og hårde signaler fra Den Europæiske Centralbank, men ved udgangen af 2024 vil den være tilbage på niveauer lidt over 10 svenske kr. per euro, vurderer SEB.

Der skal i øjeblikket 11,12 svenske kr. til euro, mens kursen for et års tid siden lå omkring 10,25 svenske kr.

.\˙ MarketWire



24/1 2023 11:12 Aps invest 0109770



Eurozonen: Samlet PMI-indeks signalerer vækst
24.1.2023 10.05 • MarketWire •

PMI-barometeret over indkøbschefernes tillid i euroområdet steg i januar og indikerer nu vækst for første gang siden juni.
Det fremgår af den foreløbige opgørelse tirsdag.

Det samlede PMI-indeks for eurozonen landede på 50,2 mod 49,3 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på 49,8 blandt økonomerne.

Underindekset for industrisektoren steg til 48,8 fra 47,8 i december, mens økonomerne havde ventet en stigning til 48,5.

For servicesektoren steg PMI'en til 50,7 fra 49,8 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en stigning til 50,1.

Et indeks over 50 indikerer, at flertallet forventer fremgang, mens en aflæsning under 50 indikerer tilbagegang for sektoren.

.\˙ MarketWire



24/1 2023 13:23 Aps invest 0109771



Tyskland skruer op for optimismen: Ser nu positiv vækst i 2023
12:16
Den tyske regering er blevet mere positivt stemt i forhold til den økonomiske udvikling i Europas største økonomi.

Regeringen venter således nu en positiv økonomisk vækst på 0,2 pct. i år mod den tidligere forventning om en tilbagegang på 0,4 pct., der var scenariet i den seneste prognose fra oktober.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder, der har set prognosen, som først offentliggøres onsdag.

For 2024 sænkes vækstestimatet dog også til 1,8 pct. fra tidligere 2,3 pct.

Den nye prognose præsenteres officielt onsdag eftermiddag dansk tid.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT