Tordenskyerne er i horisonten for USA - Gældsloftet er nået og betalingstandsning nærmer sig
I USA er gældsloftet (debt ceiling) eller gældsgrænsen en lovgivningsmæssig grænse for mængden af national gæld, der kan opstå som en konskevens av udstedelse af gæld fra det amerikanske finansministerium. Lofet begrænser altså, hvor mange penge den amerikanske føderale regering må betale på den gæld, de allerede har lånt.
For en uge siden, torsdag d. 19. januar 2023, oplyst finansminister Janet Yellen at det amerikanske finansministerium havde ramt gældsloftet. Det betyder at Yellen har måtte begynde at ingangsætte ekstraordinære foranstaltninger for at betale de føderale myndigheders regninger. Yellen understreget i den sammenhæng at det var vigtigt at Kongressen vedtager et lovforslag om at ophæve landets gældsgrænse på 31.400 milliarder dollar. Finansministeriet forventer at de kan blive ved med at betale USA's regninger i det mindste indtil juni.
Janet Yellen har i brevet til kongressen advaret om, at manglende handling vil føre til uoprettelig skade »til den amerikanske økonomi, alle amerikaneres levevej og global finansiel stabilitet« og videre »Tidligere har selv truslen om, at den amerikanske regering muligvis misligholder sine gældsforpligtelser, ført til reelle skader«. Hun nævner også at den eneste gang, USA's kreditværdighed nogensinde er blevet nedgraderet var i 2011 og det vil hun gerne undgå sker igen.
Men i Repræsentanternes Hus har majoritetslederen og Speaker Kevin McCarty lavet en række aftaler med mere radikale republikaner om at man vil tage gældsloftet som gidsel for at opnå en række politisk mål. De vil presse på for nedskæringer i udgifterne som en del af en aftale om gældsloft.
Jeg tror godt at demokraterne kan acceptere nogle nedskæringer i udgifterne imod at få en aftale på plads. Men for øjeblikket er der forslag om voldsomme nedskjæringer i sundhedsydelser, voldsomme nedskjæring i overførelsesindkomster (eller helt avskaffelse). Det kan demokraterne ikke stemme for. Det mest radikale forslag er dog at indkomstskatten skal fuldstændigt afskaffes og den amerikanske skattemyndighed (Internal Revenue Service) skal mere eller mindre lukkes. Til kompensation for de manglende indtægter til staten fra indkomstskatten skal der indføres en MOMS på varehandel. Økonomer har beregnet at det vil kræve en moms på op imod 40 % på varer. Det vil være katastofalt for forbrug i USA. Dette kan demokreaterne selvfølgelig hellere ikke stemme for.
Kevin McCarty sidder som Speaker i Repræsentanternes hus på nåde af en række ekstrem republikaner men der er en stor del af republikanerne som ikke virker til at være kritisk til disse mere ekstrem tiltag. Problemet er at der er ingen vej uden om Repræsentanternes Hus. Tidligere har der været republikanske Speaker som var klar over at politik er kompromiets kunst men McCarty ser ikke ud til syntes dette er en kunst. Det betyder at uret er begyndt at tikkke højt frem imod juni 2023. Hvis der ikke er fundet en løsning så må Janet Yellen sætte USA i betalingstandsning.
For mig ser det ud som om dette kan give blæse- og trodenvejr i alle dele af finansmarkederne golbalt. Jeg er oprigtigt bekymeret for at denne gang bliver det en clifhanger og jeg er ikke sikker på at vi undgår katastrofen.
Jeg er egentlig ikke interesseret i en støre politisk debat her på ProInvestor men mere en diskussion av konsekvenserne for aktie-markedet.
Der er en række danske aktier som kan blive voldsomt ramt hårdt af nedskræringer i sundhedsydeleser i USA. Eksempelvis danske pharma og biotech aktier. Men et faldende forbruk i USA vil også være gift for økonomien mere globalt. Jeg håber jeg er lidt for pessimistisk og jeg vil meget gerne høre bud på hvordan dette kommer til at udfolde sig.
I USA er gældsloftet (debt ceiling) eller gældsgrænsen en lovgivningsmæssig grænse for mængden af national gæld, der kan opstå som en konskevens av udstedelse af gæld fra det amerikanske finansministerium. Lofet begrænser altså, hvor mange penge den amerikanske føderale regering må betale på den gæld, de allerede har lånt.
For en uge siden, torsdag d. 19. januar 2023, oplyst finansminister Janet Yellen at det amerikanske finansministerium havde ramt gældsloftet. Det betyder at Yellen har måtte begynde at ingangsætte ekstraordinære foranstaltninger for at betale de føderale myndigheders regninger. Yellen understreget i den sammenhæng at det var vigtigt at Kongressen vedtager et lovforslag om at ophæve landets gældsgrænse på 31.400 milliarder dollar. Finansministeriet forventer at de kan blive ved med at betale USA's regninger i det mindste indtil juni.
Janet Yellen har i brevet til kongressen advaret om, at manglende handling vil føre til uoprettelig skade »til den amerikanske økonomi, alle amerikaneres levevej og global finansiel stabilitet« og videre »Tidligere har selv truslen om, at den amerikanske regering muligvis misligholder sine gældsforpligtelser, ført til reelle skader«. Hun nævner også at den eneste gang, USA's kreditværdighed nogensinde er blevet nedgraderet var i 2011 og det vil hun gerne undgå sker igen.
Men i Repræsentanternes Hus har majoritetslederen og Speaker Kevin McCarty lavet en række aftaler med mere radikale republikaner om at man vil tage gældsloftet som gidsel for at opnå en række politisk mål. De vil presse på for nedskæringer i udgifterne som en del af en aftale om gældsloft.
Jeg tror godt at demokraterne kan acceptere nogle nedskæringer i udgifterne imod at få en aftale på plads. Men for øjeblikket er der forslag om voldsomme nedskjæringer i sundhedsydelser, voldsomme nedskjæring i overførelsesindkomster (eller helt avskaffelse). Det kan demokraterne ikke stemme for. Det mest radikale forslag er dog at indkomstskatten skal fuldstændigt afskaffes og den amerikanske skattemyndighed (Internal Revenue Service) skal mere eller mindre lukkes. Til kompensation for de manglende indtægter til staten fra indkomstskatten skal der indføres en MOMS på varehandel. Økonomer har beregnet at det vil kræve en moms på op imod 40 % på varer. Det vil være katastofalt for forbrug i USA. Dette kan demokreaterne selvfølgelig hellere ikke stemme for.
Kevin McCarty sidder som Speaker i Repræsentanternes hus på nåde af en række ekstrem republikaner men der er en stor del af republikanerne som ikke virker til at være kritisk til disse mere ekstrem tiltag. Problemet er at der er ingen vej uden om Repræsentanternes Hus. Tidligere har der været republikanske Speaker som var klar over at politik er kompromiets kunst men McCarty ser ikke ud til syntes dette er en kunst. Det betyder at uret er begyndt at tikkke højt frem imod juni 2023. Hvis der ikke er fundet en løsning så må Janet Yellen sætte USA i betalingstandsning.
For mig ser det ud som om dette kan give blæse- og trodenvejr i alle dele af finansmarkederne golbalt. Jeg er oprigtigt bekymeret for at denne gang bliver det en clifhanger og jeg er ikke sikker på at vi undgår katastrofen.
Jeg er egentlig ikke interesseret i en støre politisk debat her på ProInvestor men mere en diskussion av konsekvenserne for aktie-markedet.
Der er en række danske aktier som kan blive voldsomt ramt hårdt af nedskræringer i sundhedsydeleser i USA. Eksempelvis danske pharma og biotech aktier. Men et faldende forbruk i USA vil også være gift for økonomien mere globalt. Jeg håber jeg er lidt for pessimistisk og jeg vil meget gerne høre bud på hvordan dette kommer til at udfolde sig.
26/1 2023 12:59 VærKritisk 7
109854 Det gældsloft er lidt som et krybbespil, et skuespil som barnlige læs uansvarlige politikere elsker at opføre en gang om året, for at få opmærksomhed, for at drille deres politiske modstandere. Mere trættende end farligt.
Jeg synes markedet undervurderer de farer der stadig er. På den måde kan gældsloftet måske blive farligt, evt som den katalysator der bringer andre større risici i spil ved at synliggøre dem.
Jeg synes markedet undervurderer de farer der stadig er. På den måde kan gældsloftet måske blive farligt, evt som den katalysator der bringer andre større risici i spil ved at synliggøre dem.
26/1 2023 17:00 stocktiger 5109857 Synes at der må stilles flere spørgsmål end gives svar mht. til dette emne. USA er tilsyneladende et atypisk land mht. offentligt gæld. Jeg har aldrig forstået at USA slipper afsted med ikke at gøre noget ved "overforbrug og ubalance" hvis der er et problem. Mange andre økonomier ville måske kollapse, have hyperinflation, værdiløs valuta hvis de gældsatte sig som USA.
I USA har militæret formentligt nok penge til krigene. Men er der nok penge til offentligt service, arbejdsløse borgere mv?
Men er der så et problem med gælden så længe dollaren ikke kollapser, hvis der er nok penge i den amerikanske økonomi, en god procentdel beskæftigelse, åbne banker og mulighed for pengelån, og ikke mindst forbrug?
I USA har militæret formentligt nok penge til krigene. Men er der nok penge til offentligt service, arbejdsløse borgere mv?
Men er der så et problem med gælden så længe dollaren ikke kollapser, hvis der er nok penge i den amerikanske økonomi, en god procentdel beskæftigelse, åbne banker og mulighed for pengelån, og ikke mindst forbrug?
26/1 2023 17:35 EliotSpitzer 5109859 Stocktiger - Den diskussion du åbner op for her er vel omkring prioritering. Det er vel netop de politisk valg. Her er der mange synspunkter. Men jeg vil hellere diskutere konskevensen af hvad der sker, hvis USA vælger ikke at betale sin gæld eller hvis man laver voldsomme nedskæringer på de store budget poster fordi det ser ud til at være valget lige nu.
Det er en alt- eller intet forhandlingsstrategi, som benyttes nu og jeg ser ikke at McCarthy kan blive kompromiets mand.
Et vigtigt spørgsmål for mig er eksmepelvis, hvad kan disse endringer betyde for pharma i DK. Lundbeck og Novo Nordisk tjener gode penge i USA. Men vil de på enten kort eller mellem-lang sigt blive berørt af denne situation, hvis det kommer til et af de to scenria? Jeg mener at det kan gøre ondt på eksmepelvis disse to virksomheder relativt hurtigt, hvis ikke der kommer lidt mere relalitetssanse i det som foregår i USA.
Det er en alt- eller intet forhandlingsstrategi, som benyttes nu og jeg ser ikke at McCarthy kan blive kompromiets mand.
Et vigtigt spørgsmål for mig er eksmepelvis, hvad kan disse endringer betyde for pharma i DK. Lundbeck og Novo Nordisk tjener gode penge i USA. Men vil de på enten kort eller mellem-lang sigt blive berørt af denne situation, hvis det kommer til et af de to scenria? Jeg mener at det kan gøre ondt på eksmepelvis disse to virksomheder relativt hurtigt, hvis ikke der kommer lidt mere relalitetssanse i det som foregår i USA.
26/1 2023 17:01 EliotSpitzer 4109858 Krybbespil! Ja, så bliver det interessant at se, hvem der er jesusbarnet. Men vi kan håbe at miraklernes tid ikke er over endnu.
I USA er større sundhedsydelser mig bekendt dækket af forsikring så tror ikke, at f.eks Novo og Genmab bliver påvirket. Folk dør jo hvis de ikke får den type medicin. P.t har Q4 resultater været ok. Problemet er vel hvis det går godt falder inflationen mindre. Faldet i dollaren øger inflation da alle varer importeres fra Kina og Asien. Employment figures er alt for gode, der skal fyres minimum 1 million. Spørgsmålet er vel om FED vil sænke renten i år hvilket de fleste/mange tror. Fed vil vel prøve, at styre markedet så det ikke stiger yderligere. Det har de jo sådan set sagt allerede og mon ikke de gentager her 2 Feb. Fed kan nok heller ikke tillade, at dollaren falder mere. Det med crash af dollaren har de snakket om i mindst 20 år. Dollaren har den værdi Fed og government ønsker. Ingen andre har power til at påvirke det. Det er jo mere og mere tydeligt at USA er verdens superpower som stort set styrer alt. Dog ser det ud som om Kina er ved at komme igang igen. En rullende recession er måske meget rigtigt som indikeret her. https://www.cnbc.com/2023/01/27/what-is-a-rolling-recession-and-are-we-in-one-experts-explain.html?__source=androidappshare&fbclid=IwAR2nE9RiZaXixbcZcaSXEfMtkklDJU-VXFpXrTqghReYjXvdA8xvkpOOLWo Det er jo først nu at de højere renter virkelig begynder at kunne mærkes. Renten på us obligationer vil være meget attraktiv hvorfor penge vil flyde den vej
Det er det samme næsten hver gang gældsloftet nås.
Republikanerne tror de kan få yderligere indrømmelser fra Demokraterne i forhold til det budget som allerede er indgået som kompromis.
Og hver eneste gang så svarer Demokraterne at de kan få en bar røv at trutte i. De får nul og niks. Ingenting.
Det betød at Republikanerne for et par år tilbage lukkede regeringen ned (hvilket er første konsekvens af ikke at hæve gældsloftet). Og det blev de ekstremt upopulære af ude i befolkningen. Så jeg tror at Biden og Demokraterne igen siger: Værsgo, bloker bare. Og tab stemmer.
Med den nye tude tossede fløj i Republikanerne, så skal de nok lige prøve igen. Og når så det (heller ikke) går, så vedtager de et højere gældsloft, men kun et som rækker nogle måneder (eller max. et år) frem, så man kan gentage det hele en gang til om ikke så lang tid.
Men det er en noget dum måde at styre et land på.
Republikanerne tror de kan få yderligere indrømmelser fra Demokraterne i forhold til det budget som allerede er indgået som kompromis.
Og hver eneste gang så svarer Demokraterne at de kan få en bar røv at trutte i. De får nul og niks. Ingenting.
Det betød at Republikanerne for et par år tilbage lukkede regeringen ned (hvilket er første konsekvens af ikke at hæve gældsloftet). Og det blev de ekstremt upopulære af ude i befolkningen. Så jeg tror at Biden og Demokraterne igen siger: Værsgo, bloker bare. Og tab stemmer.
Med den nye tude tossede fløj i Republikanerne, så skal de nok lige prøve igen. Og når så det (heller ikke) går, så vedtager de et højere gældsloft, men kun et som rækker nogle måneder (eller max. et år) frem, så man kan gentage det hele en gang til om ikke så lang tid.
Men det er en noget dum måde at styre et land på.
Vi nærmer os:
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/usa-s-finansminister-statskassen-kan-lammes-1-juni/ar-AA1aBlPw?ocid=msedgntp&cvid=d46991a44d65473abc4df955dd54cca7&ei=53
Med mindre jeg har overset noget, er situationen som ES ridsede den op tilbage i januar.
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/usa-s-finansminister-statskassen-kan-lammes-1-juni/ar-AA1aBlPw?ocid=msedgntp&cvid=d46991a44d65473abc4df955dd54cca7&ei=53
Med mindre jeg har overset noget, er situationen som ES ridsede den op tilbage i januar.
