Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Skako på vej mod opkøb


109904 Overlærer Andersen 29/1 2023 18:55
Oversigt

Skako på vej til at blive opkøbt:


Faaborg, den 27. januar 2023: SKAKO A/S har underskrevet ikke-bindende hensigtserklæring vedr. frasalg af alle driftsaktiviteter.

Frasalget forventes at ville inkludere alle SKAKOs direkte og indirekte datterselskaber. Efter gennemførsel af et eventuelt frasalg af disse selskaber og datterselskaber vil SKAKO ikke længere have nogen driftsaktiviteter

Zefyr har i hensigtserklæringen indikeret at være parate til at tilbyde en samlet kontant købesum for alle SKAKOs driftsaktiviteter svarende til DKK 271.000.000 i likvide midler. Dette svarer til en værdi på ca. DKK 87,241 pr. aktie i SKAKO, udestående pr. 27. januar 2023 (eksklusive udstedte warrants til tegning af SKAKO aktier, som Zefyr afholder omkostninger til). Det er dog vigtigt at bemærke at SKAKO, inden provenuet kan udbetales, vil skulle afholde ikke uvæsentlige transaktionsomkostninger samt omkostninger til likvidation, bestyrelsesaflønning, afnotering og lignende nedlukningsomkostninger, herunder enkelte tilbageværende forpligtelser i det børsnoterede SKAKO A/S.
Denne pris (svarende til DKK 87,24 pr. udestående SKAKO aktie), svarer til en præmie på ca. henholdsvis:
+7.7 % sammenlignet med lukkekursen på henholdsvis dagen før offentliggørelse (hvor børsværdien af de samlede antal udestående SKAKO aktier, uden warrants ("Børsværdien"), var ca. DKK 252 mio.) +75.9 % sammenlignet med lukkekursen for 3 måneder siden (hvor Børsværdien var ca. DKK 154 mio.)
+61.6 % sammenlignet med lukkekursen for 6 måneder siden (hvor Børsværdien var ca. DKK 168 mio.)



29/1 2023 18:58 Overlærer Andersen 2109905



Vi er nok nogle stykker der har undret os over den kraftige stigning i aktien på det seneste, men nu har vi forklaringen. Er fremgangsmåden med at frasælge alle aktiver og herefter likvidere det tomme selskab, en almindelig fremgangsmåde? Jeg synes umiddelbart at vi små-aktionærer bliver skoldet lidt. Hvad tænker I om den måde at overtage et selskab?



30/1 2023 11:07 radar24 3109917



Metoden med at frasælge alle aktiver og herefter udlodde og likvidere, er efter min opfattelse et forsøg på at squeeze de øvrige aktionærer ud. Forklaringen er simpel.
Et salg af hele det børsnoterede Skako og efterfølgende afnotering fra Børsen vil kræve at man mindst har opbakning fra 90% af aktiekapitalen.
Vælger man derimod at frasælge aktiviteterne og lade pengene blive opsamlet i Skako, kræver det kun at der på en ekstraordinær genralforsamling er 50% opbakning fra de afgivene stemmer.
Sådan kan man komme rundt om modvillige mindretalsaktionærer.



30/1 2023 18:00 radar24 2109924



FLS er steget 67% de sidste 3 mdr.
SKAKO som nogen ynder at kalde en mini FLS er steget 62% i samme periode. Så måler man på den tidsperiode er stigningen ikke usædvanlig. Det efterlader så blot os investorer tilbage med et spørgsmål ! er det godt solgt af bestyrelsen, forudsat det går igennem!?!? Ud fra de foreliggende oplysninger er mit helt klare svar : NEJ.
Ingen oplysninger om at der har været en struktureret salgsproces der evt. kunne forhøje prisen
En konkurrent ville f.eks kunne opnå synergifordele og dermed forsvare et højere
budpris.
Skako står overfor et buldrende marked de kommende år. Hvorfor sælge nu. Timingen er helt skæv.



TRÅDOVERSIGT