Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Vestas kom med endnu en nedjustering og fremlagde en skuffende guidance for 2023. I betragtning af prissætning og udvikling, ville den "naturlige" kursreaktion være et større fald. Investorer slap dog for en snitter og kursfaldet blev på beskedne 2,67 %. Nød lærer den nøgle kvinde at spinne og nedjusteringer lærer investorerne at trimme forventningerne!
Vestas leverede fredag endnu en nedjustering
Bedst som investorerne i det mindste håbede, at 2022 ikke kunne blive ringere end den seneste præcisering (minus 5 %) EBITmargin, undergik Vestas igen forventningerne med en minus 8 % EBIT advarsel.
2023 er et nyt år med nye problemer. Garantihensættelser, forsyningskæder, for lave priser, etc. bliver ved med at drille, OG forsyningskæderne vil også være en større udfordring i 2023, er CEO Henrik Andersen efterfølgende citeret for at sige.
Det fremgår også af Vestas' guidance, som ganske enkelt tilsiger, at 2023 igen bliver et år uden vækst, og hvor omsætningen - i hvert fald med det som vi ved , forventes at ende på 14,75 mia. EUR (14-15,5). Det var ca. ¾ mia. under konsensus før meddelelsen.
Hvis Vestas rammer midtpunktet af egne forventningerne, vil omsætningsudviklingen være sendt 3 år tilbage til 2020.
EBIT marginen forventes at lande mellem minus 2 og plus 3 %. Midtpunktet er minus 0,5 %.
Hvis Vestas kan ramme 3 %, svarer det til konsensus før regnskabet på 2,96 %. Det gode spørgsmål er om ikke et "best case" er "mindst sandsynligt efter alt for mange skuffelser og overraskende store vedblivende udfordringer?
Bemærkelsesværdig aktie status quo
Aktien startede med et større fald på 7 %, men det hele endte i fred og fordragelighed med blot et fald på 2,7 %. Det er billigt sluppet. Her er nogle nedslag pro et contra:
Vestas leverede ny skuffelse
2023 bliver forhåbentlig meget bedre end katastrofeåret 2022, men godt bliver det ikke
Vestas peger på nye udfordringer med hensættelser på Offshore vind. Det er noget af det som Siemens Gamesa også har været udfordret med.
"Cash flowet var stærkt, og sandsynligheden/risikoen for at Vestas skal hente nye penge er faldet", hørte jeg en optimist sige. Korrekt med cash flow, som er relateret til ordreindgangen, men jeg tror ikke generelt investorerne var nervøse for en kapitaludvidelse?
Vi fik ikke alle men udvalgte tal, og på baggrund af den samlede EBIT margin på minus 8; en margin på service forretningen på 21,4 % og med udgangspunkt i at serviceforretningen udgør 3,155/14,486 = 21,77 % af Vestas omsætningen, estimerer jeg at Vestas' EBIT margin ved at producere møllerne var -12,66 %.
Rasmus Modsat: Hvis aktien ikke falder på skuffelser, er det et styrkesignal
Tallene var skuffende uanset hvordan man vender og drejer dem. "Alting bliver bedre i 2024 og i 2025 skal den langsigtede målsætning om 10 % EBITmargin indfris", tænker mange. Det kan meget vel være det sker, men det er også muligt det ikke gør det i det omfang, som investorerne håber. Kursudviklingen giver indtryk af, at om ikke alt, så mange dårligdomme er indpriset, og det herfra kun kan gå fremad, når investorerne ikke reagerer på dårlige tal og nyheder. Tiden vil vise, om den Rasmus Modsat logik passer. Det handler for mig ikke kun om aktien går lavere, men reelt også om risikoen ved at være investeret de kommende kvartaler er større end mulighederne i aktien og i markedet generelt?
Vestas kom med endnu en nedjustering og fremlagde en skuffende guidance for 2023. I betragtning af prissætning og udvikling, ville den "naturlige" kursreaktion være et større fald. Investorer slap dog for en snitter og kursfaldet blev på beskedne 2,67 %. Nød lærer den nøgle kvinde at spinne og nedjusteringer lærer investorerne at trimme forventningerne!
Vestas leverede fredag endnu en nedjustering
Bedst som investorerne i det mindste håbede, at 2022 ikke kunne blive ringere end den seneste præcisering (minus 5 %) EBITmargin, undergik Vestas igen forventningerne med en minus 8 % EBIT advarsel.
2023 er et nyt år med nye problemer. Garantihensættelser, forsyningskæder, for lave priser, etc. bliver ved med at drille, OG forsyningskæderne vil også være en større udfordring i 2023, er CEO Henrik Andersen efterfølgende citeret for at sige.
Det fremgår også af Vestas' guidance, som ganske enkelt tilsiger, at 2023 igen bliver et år uden vækst, og hvor omsætningen - i hvert fald med det som vi ved , forventes at ende på 14,75 mia. EUR (14-15,5). Det var ca. ¾ mia. under konsensus før meddelelsen.
Hvis Vestas rammer midtpunktet af egne forventningerne, vil omsætningsudviklingen være sendt 3 år tilbage til 2020.
EBIT marginen forventes at lande mellem minus 2 og plus 3 %. Midtpunktet er minus 0,5 %.
Hvis Vestas kan ramme 3 %, svarer det til konsensus før regnskabet på 2,96 %. Det gode spørgsmål er om ikke et "best case" er "mindst sandsynligt efter alt for mange skuffelser og overraskende store vedblivende udfordringer?
Bemærkelsesværdig aktie status quo
Aktien startede med et større fald på 7 %, men det hele endte i fred og fordragelighed med blot et fald på 2,7 %. Det er billigt sluppet. Her er nogle nedslag pro et contra:
Vestas leverede ny skuffelse
2023 bliver forhåbentlig meget bedre end katastrofeåret 2022, men godt bliver det ikke
Vestas peger på nye udfordringer med hensættelser på Offshore vind. Det er noget af det som Siemens Gamesa også har været udfordret med.
"Cash flowet var stærkt, og sandsynligheden/risikoen for at Vestas skal hente nye penge er faldet", hørte jeg en optimist sige. Korrekt med cash flow, som er relateret til ordreindgangen, men jeg tror ikke generelt investorerne var nervøse for en kapitaludvidelse?
Vi fik ikke alle men udvalgte tal, og på baggrund af den samlede EBIT margin på minus 8; en margin på service forretningen på 21,4 % og med udgangspunkt i at serviceforretningen udgør 3,155/14,486 = 21,77 % af Vestas omsætningen, estimerer jeg at Vestas' EBIT margin ved at producere møllerne var -12,66 %.
Rasmus Modsat: Hvis aktien ikke falder på skuffelser, er det et styrkesignal
Tallene var skuffende uanset hvordan man vender og drejer dem. "Alting bliver bedre i 2024 og i 2025 skal den langsigtede målsætning om 10 % EBITmargin indfris", tænker mange. Det kan meget vel være det sker, men det er også muligt det ikke gør det i det omfang, som investorerne håber. Kursudviklingen giver indtryk af, at om ikke alt, så mange dårligdomme er indpriset, og det herfra kun kan gå fremad, når investorerne ikke reagerer på dårlige tal og nyheder. Tiden vil vise, om den Rasmus Modsat logik passer. Det handler for mig ikke kun om aktien går lavere, men reelt også om risikoen ved at være investeret de kommende kvartaler er større end mulighederne i aktien og i markedet generelt?
30/1 2023 09:53 B.Andersen 7
109914 Umiddelbart tænker jeg, at mange investorer trods nedjustering og de kortsigtede svære markedsvilkår betragter Vestas som den langsigtede vinderaktie i sektoren. Derfor er de ikke så nervøse for at købe på det nuværende niveau. Jeg venter.
Energikrisen er en blivende tilstand vi alle skal forholde os til!
Derfor omstilles verdenssamfundet langsomt væk fra fossil energifremstilling,også fordi de laveste hængende og nemmeste frugter af energilagre i jorden er høstet !
Kul, Olie, Uran, Naturgas oa!
En omstilling også fordi despoter med storhedsvanvid har brændslet liggende som pression!
(Hvem tænker på at de absolut 3 største leverandører i kundekartoteket af Uran til Europas atomkraftværker er Kazakhstan, Niger og Rusland!? (år 2021)
Der opbygges en ordre ketchupeffekt i vindmølleindustrien , da der alene i Danmark, ligger
i "åben-dør-ordning" 19 projekteter +12 GW havvindmølleparker til bygge/miljø godkendelse !
Oveni sker der repowering, med udskift af mange ældre vindmøller og til langt færre, som giver flere gange mere energi og med borgerne som andelshavere! (Bork vindmøllepark indviet)
Hvis der kigges ud i Europa ligger der alene i Frankrig 40 GW flydende havvindmøller , hvor Macron vil være imellem de 4 største vind lande i Europa, hvor han skubber på for halveringstid på byggegodkendelser!
Til sammenligning :
(Tyskerne byggede en LNG modtagehavn i 2022 , hvor der fra ansøgning, byggegodkendelse og færdigmeddelelse gik 8 måneder!)
Privatinvestorer i de 8 Østersølande , Norge, UK, Holland og Belgien står på nakken af hinanden for kapital anbringelse i vindmøller!
God dag
Derfor omstilles verdenssamfundet langsomt væk fra fossil energifremstilling,også fordi de laveste hængende og nemmeste frugter af energilagre i jorden er høstet !
Kul, Olie, Uran, Naturgas oa!
En omstilling også fordi despoter med storhedsvanvid har brændslet liggende som pression!
(Hvem tænker på at de absolut 3 største leverandører i kundekartoteket af Uran til Europas atomkraftværker er Kazakhstan, Niger og Rusland!? (år 2021)
Der opbygges en ordre ketchupeffekt i vindmølleindustrien , da der alene i Danmark, ligger
i "åben-dør-ordning" 19 projekteter +12 GW havvindmølleparker til bygge/miljø godkendelse !
Oveni sker der repowering, med udskift af mange ældre vindmøller og til langt færre, som giver flere gange mere energi og med borgerne som andelshavere! (Bork vindmøllepark indviet)
Hvis der kigges ud i Europa ligger der alene i Frankrig 40 GW flydende havvindmøller , hvor Macron vil være imellem de 4 største vind lande i Europa, hvor han skubber på for halveringstid på byggegodkendelser!
Til sammenligning :
(Tyskerne byggede en LNG modtagehavn i 2022 , hvor der fra ansøgning, byggegodkendelse og færdigmeddelelse gik 8 måneder!)
Privatinvestorer i de 8 Østersølande , Norge, UK, Holland og Belgien står på nakken af hinanden for kapital anbringelse i vindmøller!
God dag
Lige nu er el-forbruget i Danmark 5,2 GW. ( https://energinet.dk ) Det er i øvrigt fuldt dækket af vind-energi. Den øvrige el-produktion fra kraftvarme og sol på 1,7 GW er vi nødt til at eksportere.
Hvad skal vi stille op med 12 GW havvind oveni? Der skal trækkes mange kabler til udlandet og laves meget P2X.
Hvad skal vi stille op med 12 GW havvind oveni? Der skal trækkes mange kabler til udlandet og laves meget P2X.
Vi eksporterer til Norge og Sverige der så sparer på vandbassinerne,samtidigt får atomkraftlande Holland Belgien og lige om lidt UK i Viking-Link også vores strøm, som giver den strøm retur ved vindflovhed!
Der bygges og er mange storskala PTX anlæg i proces, som vil opsluge overskudsstrømmen i nær fremtid!
Der bygges og er mange storskala PTX anlæg i proces, som vil opsluge overskudsstrømmen i nær fremtid!
Vi skal bruge meget mere strøm i fremtiden til f.eks. mange flere elbiler og mange flere varmepumper. Desuden skal vindenergien kunne dække en meget stor del af Danmarks elforbrug når det IKKE blæser en stiv kuling. Jeg kiggede på Energinet en af dagene med "stille" vejr og her dækkede vindenergien 30% af vores elforbrug, så der er et stykke vej endnu.
Vi er såmænd ikke så uenige. Men vi kan jo ikke bare sende tre gange så meget strøm ned i de samme ledninger. Så jeg savner, at kablerne fylder noget mere i debatten.
Bemærk i den sammenhæng, at NKT er steget en faktor 3-4 over de seneste 3 år.
Bemærk i den sammenhæng, at NKT er steget en faktor 3-4 over de seneste 3 år.
Jeg er personligt inde i NKT, så jeg er helt på linie med dig
31/1 2023 07:14 ProInvestorNEWS 4109934 Vestas er igen i kridthuset hos svensk finanshus
31/1 06:51
Vestas får hævet sin anbefaling til "køb" fra "hold" af det svenske finanshus Handelsbanken.
Det skriver Bloomberg News.
Vestas leverede fredag foreløbige tal for 2022 fredag samt prognoser for 2023, der blev taget moderat negativt op af investorerne, der sendte aktien 2,7 pct. lavere på dagen.
Mandag var der dog igen lidt optimisme at spore og aktien blev handlet 0,9 pct. højere i 193,94 kr.
.\˙ MarketWire
31/1 06:51
Vestas får hævet sin anbefaling til "køb" fra "hold" af det svenske finanshus Handelsbanken.
Det skriver Bloomberg News.
Vestas leverede fredag foreløbige tal for 2022 fredag samt prognoser for 2023, der blev taget moderat negativt op af investorerne, der sendte aktien 2,7 pct. lavere på dagen.
Mandag var der dog igen lidt optimisme at spore og aktien blev handlet 0,9 pct. højere i 193,94 kr.
.\˙ MarketWire
Tyskerne vil skarpt forfølge opsætning af 4-5 landvindmøller.... hver dag til år 2030 !
https://www.tagesschau.de/inland/scholz-windkraft-101.html
6/2 2023 11:21 Occam 0110142 "Ziel der Bundesregierung ist eine installierte Leistung von 115 Gigawatt bis 2030."
Al den efterspørgsel vil på et tidspunkt presse prisen op. På såvel møller som kabler og el-forbrug.
Al den efterspørgsel vil på et tidspunkt presse prisen op. På såvel møller som kabler og el-forbrug.
8/2 2023 08:29 B35 0110242 Vestas præsenterer en ny løsning, der gør epoxybaserede turbinevinger cirkulære, uden at det er nødvendigt at ændre design eller sammensætning af vingematerialet. Ved at kombinere nyopdaget kemisk teknologi udviklet inden for CETEC-initiativet og partnerskaber med Olin og Stena Recycling, kan løsningen anvendes på vinger, der i øjeblikket er i drift. Når den først er modnet, vil dette eliminere behovet for redesign af knive eller bortskaffelse af epoxybaserede knive, når de tages ud af drift.
"Indtil nu har vindindustrien troet, at møllevingemateriale kræver en ny tilgang til design og fremstilling, så den enten kan genanvendes eller ud over dette, cirkulær ved slutningen af levetiden. Fremadrettet kan vi nu se gamle epoxybaserede vinger som en kilde til råmateriale. Når først denne nye teknologi er implementeret i stor skala, kan ældre vingemateriale, der i øjeblikket ligger på lossepladsen, såvel som vingemateriale i aktive vindmølleparker, adskilles og genbruges. Dette signalerer en ny æra for vinden industri, og accelererer vores rejse mod at opnå cirkularitet," siger Lisa Ekstrand, Vice President og Head of Sustainability hos Vestas.
Turbinevinger har tidligere været udfordrende at genbruge på grund af de kemiske egenskaber af epoxyharpiks, et elastisk stof, som man mente var umuligt at nedbryde til genanvendelige komponenter. Dette har ført til, at mange teknologiledere har forsøgt at erstatte eller modificere epoxyharpiks med alternativer, der lettere kan behandles. Vestas' løsning er muliggjort af en ny kemisk proces, der kemisk kan nedbryde epoxyharpiks til jomfruelige materialer. Den kemiske proces er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Olin, partnerne i CETEC-projektet, en koalition af industri og akademi, der er etableret for at undersøge cirkulær teknologi til vindmøllevinger.
"Den nyopdagede kemiske proces viser, at epoxy-baserede turbinevinger, uanset om de er i drift eller sidder på losseplads, kan omdannes til en kilde til råmateriale til potentielt at bygge nye turbinevinger. Da den kemiske proces er afhængig af bredt tilgængelige kemikalier, er det yderst kompatibel med industrialisering, og kan derfor hurtigt skaleres op. Denne innovation ville ikke have været mulig uden det banebrydende CETEC-samarbejde mellem industri og akademi, der muliggjorde vores fremskridt indtil dette punkt," siger Mie Elholm Birkbak, Specialist, Innovation & Concepts hos Vestas
"Indtil nu har vindindustrien troet, at møllevingemateriale kræver en ny tilgang til design og fremstilling, så den enten kan genanvendes eller ud over dette, cirkulær ved slutningen af levetiden. Fremadrettet kan vi nu se gamle epoxybaserede vinger som en kilde til råmateriale. Når først denne nye teknologi er implementeret i stor skala, kan ældre vingemateriale, der i øjeblikket ligger på lossepladsen, såvel som vingemateriale i aktive vindmølleparker, adskilles og genbruges. Dette signalerer en ny æra for vinden industri, og accelererer vores rejse mod at opnå cirkularitet," siger Lisa Ekstrand, Vice President og Head of Sustainability hos Vestas.
Turbinevinger har tidligere været udfordrende at genbruge på grund af de kemiske egenskaber af epoxyharpiks, et elastisk stof, som man mente var umuligt at nedbryde til genanvendelige komponenter. Dette har ført til, at mange teknologiledere har forsøgt at erstatte eller modificere epoxyharpiks med alternativer, der lettere kan behandles. Vestas' løsning er muliggjort af en ny kemisk proces, der kemisk kan nedbryde epoxyharpiks til jomfruelige materialer. Den kemiske proces er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Olin, partnerne i CETEC-projektet, en koalition af industri og akademi, der er etableret for at undersøge cirkulær teknologi til vindmøllevinger.
"Den nyopdagede kemiske proces viser, at epoxy-baserede turbinevinger, uanset om de er i drift eller sidder på losseplads, kan omdannes til en kilde til råmateriale til potentielt at bygge nye turbinevinger. Da den kemiske proces er afhængig af bredt tilgængelige kemikalier, er det yderst kompatibel med industrialisering, og kan derfor hurtigt skaleres op. Denne innovation ville ikke have været mulig uden det banebrydende CETEC-samarbejde mellem industri og akademi, der muliggjorde vores fremskridt indtil dette punkt," siger Mie Elholm Birkbak, Specialist, Innovation & Concepts hos Vestas
