Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab overrasker positivt med salg og driftsresultat


110758 ProInvestorNEWS 22/2 2023 17:49
Oversigt

Genmab overrasker positivt med salg og driftsresultat

22/2 17:24

Genmab overrasker analytikerne positivt med sit regnskab for fjerde kvartal målt på både omsætning og driftsresultat.

Driftsresultatet (EBIT) landede i fjerde kvartal på 2665 mio. kr., mens analytikere havde sat næsen op efter et overskud på 2311 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Genmab, inden Johnson & Johnson offentliggjorde salgstal for supersællerten Darzalex.

Genmabs samlede omsætning landede på 5227 mio. kr. mod ventet 4821 mio. kr. og 2626 mio. kr. i samme kvartal året før.

Omsætningen består hovedsageligt af royalties fra partneren Janssens salg af kræftmidlet Darzalex. Janssens ejer Johnson & Johnson oplyste allerede i januar, at det salg løb op i 2083 mio. dollar, hvilket dengang skuffede analytikere, der havde regnet med et salg på 2219 mio. dollar.

Genmabs andel af Janssens Darzalex-salg løb i fjerde kvartal op i 2983 mio. kr. mod ventet 3053 mio. kr.

Genmab har dog efterhånden fået en god håndfuld lægemidler på markedet hovedsageligt via partnere.

Royalties fra øjenmidlet Tepezza, der markedsføres af medicinalselskabet Horizon Therapeutics, bidrager med 199 mio. kr., og Genmab bogfører også royalties på 270 mio. kr. fra partneren Novartis, der står for salget af sklerosemidlet Kesimpta.

Hertil kommer øvrige indtægter fra blandt andet lungekræftmidlet Rybrevant fra Johnson & Johnson og kræftmidlet Tivdak, som Genmab og partneren Seagen sendte på markedet i slutningen af 2021 i USA.

Genmabs samlede omkostninger steg til 2562 mio. kr. fra 2501 mio. kr.

Tabel over Genmabs regnskab for fjerde kvartal:
Mio. kr. Q4
Q4 (e)
Q4 2021
2023 (e)
2022 (e)
2021
Omsætning
5227
4821
2626
16.607
14.189
8482
Driftsomkostninger
2562
2501
1810
9852
8177
5464
Driftsresultat (EBIT)
2665
2311
816
6755
6003
3018
Nettoresultat
584
1897
890
5430
6564
3008

(e) = estimater indsamlet af Genmab inden Johnson & Johnson offentliggjorde salgstal for Darzalex i fjerde kvartal.

Genmabs forventninger til 2023:

Mia. kr.
ved årsregnskab
Omsætning
14,6-16,1
Driftsomkostninger
9,8-10,6
Driftsresultat
3,9-6,2
Darzalex omsætning i mia. dollar
9,4-10,0
Darzalex royalties
10,4-11,1

Genmabs forventninger til 2022:
Mia. kr.
Ved Q3
3/11
Ved Q2
8/8
Ved Q1
Ved år
Omsætning
13,5-14,5
13,5-14,5
12,0-13,0
12,0-13,0
11,0-12,0
10,8-12,0
Driftsomkostninger
8-8,4
8-8,4
7,6-8,2
7,6-8,2
7,2-7,8
7,2-7,8
Driftsresultat
5,1-6,5
5,1-6,5
3,8-5,4
3,8-5,4
3,2-4,8
3,0-4,8
Darzalex omsætning i mia. dollar
8,0-8,2
8,0-8,2
7,8-8,2
7,8-8,2
7,5-8,0
7,3-8,0
Darzalex royalties

-
8,8-9,3
-
8,0-8,5
7,7-8,5

.\˙ MarketWire



22/2 2023 18:01 ProInvestorNEWS 1110759



Genmab vil købe op til 220.000 egne aktier
22.2.2023 17.25 • MarketWire •
Genmab skyder gang i et aktietilbagekøbsprogram, hvor biotekselskabet vil købe op til 220.000 egne aktier.

Med dagens aktiekurs på 2740 kr. svarer det til, at Genmab vil køber aktier for i omegnen af 602,8 mio. kr.

Aktietilbagekøbet starter den 23. februar og løber til og med den 31. marts, meddeler Genmab onsdag eftermiddag i forbindelse med, at selskabet er kommet med regnskab for 2022.

Det bliver Danske Bank, der kommer til at stå for tilbagekøbene.

.\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang



22/2 2023 18:36 ProInvestorNEWS 1110760



Analytiker om Genmab-regnskab: Prognosen vil sætte aktien under pres

22/2 18:00

Der kan komme pres på aktien i Genmab fra morgenstunden torsdag, efter at biotekselskabets prognose for 2023 har skuffet på flere poster. Det vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen over for MarketWire efter at have set nærmere på årsregnskabet.

- Ved første øjekast vil man nok tage negativt imod det her, konkluderer Sydbank-analytikeren.

Han peger på, at Genmab guider en toplinje på 14,6-16,1 mia. kr., mens konsensus her lå på 16,6 mia. kr. Estimatet i markedet ligger dog ifølge Søren Løntoft Hansen noget højt. Han havde selv ventet 16,0 mia. kr., men det ændrer ikke på, at prognosen skuffer.

Til gengæld er Genmabs prognose for partneren Johnson & Johnsons salg af Darzalex ganske fin. Den varsler et salg på 9,4-10 mia. dollar, eller mere end de 9,5 mia. dollar, konsensus lå på ifølge estimater indsamlet af Genmab.

- Så det bør, synes jeg, kompensere lidt, siger Sydbank-analytikeren.

Den øvrige del af Genmabs prognose giver til gengæld ikke anledning til opmuntring.

Genmab venter eksempelvis driftsomkostninger på 9,8-10,6 mia. kr., mens analytikere inden regnskabet forudså driftsomkostninger på i underkanten af 9,9 mia. kr. i 2023. Med andre ord er midtpunktet en del højere end ventet.

- Og det gør jo så også, at driftsindtjeningen skuffer i forhold til konsensus, siger Søren Løntoft Hansen og fortsætter:

- Så ud fra det kommer aktien formentlig under pres.

Genmabs prognose for driftsoverskuddet er voldsomt bred og på 3,9-6,2 mia. kr., men favner alligevel ikke analytikernes estimat på i underkanten af 6,8 mia. kr.

Selve årsregnskabet overrasker til gengæld positivt, både når det kommer til omsætning og driftsindtjening. Til gengæld er bundlinjen lavere end ventet, da finansposter tynger resultatet i fjerde kvartal, konstaterer Sydbank-analytikeren.

.\˙ MarketWire



23/2 2023 10:00 ProInvestorNEWS 1110775



Genmab/CFO: Vækst i produktsalg på 25 pct. uden "valutalarmen"

23/2 06:34

Selv om den nedre ende af Genmabs prognose i udgangspunktet ikke indikerer fremgang på toplinjen i år, så er der underliggende tale om meget høj tocifret vækst.

Det var budskabet fra Genmabs finansdirektør, Anthony Pagano, onsdag på selskabets telekonference oven på årsregnskabet for 2022.

Her forsøger han også at forklare baggrunden for, at Genmabs prognose i udgangspunktet virker noget afdæmpet sammenlignet med analytikerforventningerne.

Genmabs bud på toplinjen i år er således på 14,6-16,1 mia. kr. Bunden af intervallet indikerer dermed nulvækst i kroner sammenlignet med 2022, hvor omsætningen akkurat ramte 14,6 mia. kr. Samtidig ligger prognosen en del under konsensus på 16,6 mia. kr. indsamlet af Genmab selv.

- Som jeg har påpeget, er der markant valutamodvind, siger Anthony Pagano.

Han peger på, at Genmabs prognose bygger på en forudsætning om en dollarkurs på 6,80 kr.

Derimod har analytikerne, så vidt Anthony Pagano kan regne sig frem til, brugt en dollarkurs nærmere 7,20 kr. i deres estimater.

VÆKST PÅ 25 PCT. I LOKAL VALUTA I INDTÆGTER FRA PRODUKTSALG

Og bryder man Genmabs salgsprognose op, så indikerer den altså høj tocifret vækst, understreger Genmabs kassemester.

Af den forventede omsætning på 14,6-16,1 mia. kr. forudser Genmab, at omkring 85 pct., eller 12,8-13,8 mia. kr., vil komme fra selskabets markedsførte produkter mod 11,9 mia. kr. sidste år. Målt på midtpunktet svarer det til en vækst på 12 pct., men vel at mærke i kroner.

- Og det, vi er fokuserede på, er at levere en underliggende vækst på 25 pct. Men det opvejes altså af valutamodvind på 13 pct.point, uddyber Anthony Pagano.

Den sidste del af Genmabs omsætning er den ikke-tilbagevendende del som milepæle og andre engangsindtægter. Og her venter Genmab i år en omsætning på 1,8-2,3 mia. kr. mod 2,7 mia. kr. sidste år.

- Så det er vigtigt at træde tilbage og se igennem valutalarmen og fokusere på den fundamentalt meget stærke underliggende omsætningsvækst, opfordrer Anthony Pagano.

Ud over salgsprognosen afviger andre dele af Genmabs 2023-forventninger dog også negativt fra analytikerforventningerne.

Det gælder eksempelvis de ventede driftsomkostninger på 9,8-10,6 mia. kr., mens analytikere inden regnskabet forudså driftsomkostninger på i underkanten af 9,9 mia. kr. i 2023.

Med andre ord er midtpunktet en del højere end ventet.

Desuden formår Genmab trods en meget bred prognose for driftsoverskuddet på 3,9-6,2 mia. kr. ikke at favne analytikernes estimat på i underkanten af 6,8 mia. kr.

Derfor vurderede analytiker i Sydbank, Søren Løntoft Hansen, tidligere onsdag, at aktien kan komme under pres torsdag.

- Ved første øjekast vil man nok tage negativt imod det her, lød forudsigelsen.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT