Er Silicon Valley Bank-krisen et varsel om en ny finanskrise? Vær med, når vores værter undersøger den aktuelle situation, præget af mistillid, dårlig ledelse og utilstrækkelig risikostyring, samt dens indvirkning på økonomien. Kom tæt på begreber som varighed, mark-to-market, og spredningsrisiko. Hør diskussionen om FED's dilemma: skal de hæve renten eller gribe ind i markedet for at berolige frygt og usikkerhed? Og kan GN Store Nord blive udsat for et opkøbstilbud?
00:00 - 01:11 Intro
01:11 - 04:30 Silicon Valley Bank
04:30 - 08:38 Varighedsmismatch
08:38 - 12:25 Investorernes reaktion til SVB
12:25 - 15:05 Hvad gør FED?
15:05 - 22:45 GN Store Nord er presset
22:45 - 26:13 Er Guldlok-scenariet væk?
26:13 - 28:43 Råvarer
00:00 - 01:11 Intro
01:11 - 04:30 Silicon Valley Bank
04:30 - 08:38 Varighedsmismatch
08:38 - 12:25 Investorernes reaktion til SVB
12:25 - 15:05 Hvad gør FED?
15:05 - 22:45 GN Store Nord er presset
22:45 - 26:13 Er Guldlok-scenariet væk?
26:13 - 28:43 Råvarer
15/3 2023 16:59 Helge Larsen/PI-redaktør 4
111395 Investorer tror på snarlig amerikansk rentesænkning - renterne dykker
15/3 15:31
De amerikanske statsrenter er i frit fald onsdag, hvor handlerne er begyndt at tro på rentesænkninger fra Federal Reserve allerede i juni.
Det skriver Wall Street Journal.
Renten på den toårige amerikanske statsobligation dykker til 3,78 pct. onsdag omkring klokken 15 dansk tid mod et lukkeniveau på 4,25 pct. tirsdag.
Det svarer dermed til et rentefald på hele 47 basispoint. Ved 9-tiden onsdag morgen var den toårige rente dog oppe i 4,41 pct., og dermed er den i løbet af onsdagen faldet hele 63 basispoint.
For den toneangivende tiårige amerikanske rente går det også skarpt nedad onsdag.
Her er renten faldet til 3,44 pct. onsdag eftermiddag fra et lukkeniveau på 3,69 pct. tirsdag. Altså et rentefald på 25 basispoint.
Udviklingen skyldes sidste uges krak i amerikanske Silicon Valley Bank, hvis kunder var blevet sat under pres af høj inflation, mens de skyhøje renter havde udhulet værdien af bankens obligationsbeholdning.
Da kunderne fik brug af sine indeståender hos banken, var den nødt til at sælge ud af obligationsbeholdningen med store tab som følge af kurs- og renteudviklingen, og det endte med at blive bankens endeligt.
Udviklingen, der også har ramt Signature Bank, som ligeledes måtte kaste håndklædet i ringen i slutningen af sidste uge, har fået investorerne til at spekulere i, at den amerikanske centralbank vil holde igen med de mange renteløft, der ellers er blevet brugt som middel mod den høje inflation gennem det seneste år.
I stedet satser handlerne nu på, at centralbanken allerede ved mødet i juni kan gå i modsat retning og sænke renterne, skriver Wall Street Journal.
Det næste rentemøde i Federal Reserve afholdes i den kommende uge. Også allerede her er renteforventningerne blevet skruet gevaldigt ned, siden panikken omkring den finansielle sektor i USA begyndte i slutningen af sidste uge.
Lige nu er forventningerne blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News et renteløft på 25 basispoint. For en uge siden var forventningen ellers nærmere 50 basispoint.
.\˙ MarketWire
15/3 2023 22:19 stocktiger 5111404 Krise efter krise. Finanskrise, det manglede bare! Schweizisk bankkrise og bankhemmeligheder, denne nyhed kan hænge længe i aktiemarkedet. Hvad er efterhånden op og ned?
15/3 2023 22:59 stocktiger 5111406 Hånden holdes dog under den skandaløse Credit Suisse bank: https://nyheder.tv2.dk/business/2023-03-15-nationalbank-klar-til-at-redde-storbank-efter-dramatisk-fald
Ja, der er dem der taler om en ny finanskrise, eller finanskrisen 2.0.
Det er jeg ikke selv enig i: Finanskrisen fra 2008 er efter min mening ikke reelt overstået. I stedet har man fejet den ind under gulvtæppet med en ekstrem lempelig finanspolitik i næsten 15 år.
Og nu, hvor den lempelige finanspolitik - som man burde forvente - har medført inflation, og man derfor begynder at stramme op for at begrænse inflationen, kommer problemerne frem igen. Og denne gang er det værre fordi alle har vænnet sig til den ekstremt lave rente vi har haft indtil for nyligt.
Det er jeg ikke selv enig i: Finanskrisen fra 2008 er efter min mening ikke reelt overstået. I stedet har man fejet den ind under gulvtæppet med en ekstrem lempelig finanspolitik i næsten 15 år.
Og nu, hvor den lempelige finanspolitik - som man burde forvente - har medført inflation, og man derfor begynder at stramme op for at begrænse inflationen, kommer problemerne frem igen. Og denne gang er det værre fordi alle har vænnet sig til den ekstremt lave rente vi har haft indtil for nyligt.
15/3 2023 23:20 stocktiger 4111408 Mit gæt er at inflationen vil være ulven også fremadrettet. Om nogle flere banker får problemer, må tiden vise. Faldende aktier desværre og de kan falde meget mere end de fleste tør tro.
Inflationen er på mange områder næsten væk i USA. Det meste af det man nu ser i tallene er fra boligudgift tallene, som er meget bagudrettede. De tal som bruges for februar er reelt fra september....
Hvis man bruger et andet boligindeks (husleje for nyudlejede boliger) som er hurtigere opdateret, så får man en core inflation på 4%. Hvis man helt piller boligudgifter og brugte biler ud af core inflation, så giver den såkaldte "super core", en årlig inflation på omkring 2%
Lønstigningerne har været faldende de sidste mange måneder (ikke lønningerne. Lønstigningerne - den 1. afledte af lønningerne).
Men så længe at økonomien kører så relativt godt som den amerikanske, så vil lønnen stige med mere end 2% p.a. (hvilket begrænser faldet i reallønnen), og det vil alt andet lige give et inflationspres i den anden ende, medmindre FED bomber økonomien så langt tilbage at efterspørgslen forsvinder. Hvilket ikke er godt for hverken virksomheder eller arbejderne. Så hellere leve med lidt højere inflation i nogle år, indtil reallønnen har indhentet noget af det tabte.
Grunden til at supercore allerede er på 2%, er at en række råvarer er blevet billigere og gør at virksomhederne kan absorbere en del af lønstigningerne, uden at vælte dem direkte over på priserne. Men råvarerne bliver ikke ved med at falde, så super core kan godt tænkes at stige senere på året, hvorimod standard core vil falde på grund af at den stoppede husleje inflation nu pludselig slår igennem på den traditionelle core inflation og brugte biler vil næppe blive ved med at stige, så det vil også dæmpe standard core inflation.
PS. Der er nogen som joker med at inflationstallene er som Schrödingers kat...
Hvis man bruger et andet boligindeks (husleje for nyudlejede boliger) som er hurtigere opdateret, så får man en core inflation på 4%. Hvis man helt piller boligudgifter og brugte biler ud af core inflation, så giver den såkaldte "super core", en årlig inflation på omkring 2%
Lønstigningerne har været faldende de sidste mange måneder (ikke lønningerne. Lønstigningerne - den 1. afledte af lønningerne).
Men så længe at økonomien kører så relativt godt som den amerikanske, så vil lønnen stige med mere end 2% p.a. (hvilket begrænser faldet i reallønnen), og det vil alt andet lige give et inflationspres i den anden ende, medmindre FED bomber økonomien så langt tilbage at efterspørgslen forsvinder. Hvilket ikke er godt for hverken virksomheder eller arbejderne. Så hellere leve med lidt højere inflation i nogle år, indtil reallønnen har indhentet noget af det tabte.
Grunden til at supercore allerede er på 2%, er at en række råvarer er blevet billigere og gør at virksomhederne kan absorbere en del af lønstigningerne, uden at vælte dem direkte over på priserne. Men råvarerne bliver ikke ved med at falde, så super core kan godt tænkes at stige senere på året, hvorimod standard core vil falde på grund af at den stoppede husleje inflation nu pludselig slår igennem på den traditionelle core inflation og brugte biler vil næppe blive ved med at stige, så det vil også dæmpe standard core inflation.
PS. Der er nogen som joker med at inflationstallene er som Schrödingers kat...
Finanskrise kommer det ikke, medmindre myndighederne dummer sig. Det her er ikke en generel solvens krise som under finanskrisen, hvor der var masser af dårlige udlån.
Myndighederne i USA endte med at gøre det rigtige, men Europa plejer ikke at være ligeså smarte....
Vi får se om man har lært noget. Der skal i hvert fald handles i Europa hvis ikke panikken skal brede sig til EU. ECB bør kunne lave noget lignende den amerikansk ordning.
Credit Suisse er ikke i problemer på grund af obligationerne, de har længe været i markedernes lup.
Der er vist dybere problemer der. Men de er et særtilfælde. Og de skal hjælpes ikke af hverken USA eller EU. Det må schweizerne selv klare....
Deres centralbank kan få en swapaftale med FED og ECB om nødvendigt, men ellers må de selv klare ærterne.
Myndighederne i USA endte med at gøre det rigtige, men Europa plejer ikke at være ligeså smarte....
Vi får se om man har lært noget. Der skal i hvert fald handles i Europa hvis ikke panikken skal brede sig til EU. ECB bør kunne lave noget lignende den amerikansk ordning.
Credit Suisse er ikke i problemer på grund af obligationerne, de har længe været i markedernes lup.
Der er vist dybere problemer der. Men de er et særtilfælde. Og de skal hjælpes ikke af hverken USA eller EU. Det må schweizerne selv klare....
Deres centralbank kan få en swapaftale med FED og ECB om nødvendigt, men ellers må de selv klare ærterne.
Nogle forventer, at FED vil sænke renten på næste møde. Det mener jeg dog er usandsynligt, da det ville sende et signal om, at FED er gået i panik over at et par små ikke systemisk vigtige banker i USA er krakket. Selv mener jeg det mest sandsynlige vil være en rentestigning på 25 basispoint.
Det nye værktøj man har skabt for at hjælpe de to krakkede banker er i øvrigt interessant. Reelt fungerer det lidt som en ny omgang QE, selvom det ikke er hvad det kaldes.
Selv tror jeg man har valgt at skabe netop dette værktøj fordi man ved mange andre banker har samme problem som f.eks. Silicon Valley Bank (store obligationsbeholdninger bogført til kostpris fremfor markedspris der med de højere renter vi har nu vil medføre store tab hvis banken bliver tvunget til at realisere), og derfor vil forhindre lignende bank runs på andre banker.
Det nye værktøj man har skabt for at hjælpe de to krakkede banker er i øvrigt interessant. Reelt fungerer det lidt som en ny omgang QE, selvom det ikke er hvad det kaldes.
Selv tror jeg man har valgt at skabe netop dette værktøj fordi man ved mange andre banker har samme problem som f.eks. Silicon Valley Bank (store obligationsbeholdninger bogført til kostpris fremfor markedspris der med de højere renter vi har nu vil medføre store tab hvis banken bliver tvunget til at realisere), og derfor vil forhindre lignende bank runs på andre banker.
Mit gæt er at FED vil hæve renten med 0,25% næste gang.
De var næsten ved at melde ud at de ville have hævet med 0,5% på grund af den stædige inflation, men det var allerede kontroversielt, fordi man intet taber ved at gå langsomt frem og vurdere de indkommende data, i stedet for at lave noget drastisk så langt henne i processen.
Jeg tror slet ikke rentenedsættelser og faktisk heller ikke på at de vil vente med at sætte renten op.
Det valgte værktøj er designet til at kunne lade banker med mange langt løbende obligationer, lade dem løbe tiden ud, så tab og panik undgås.
Dermed er problemet i USA løst, uden at der kommer de store negative konsekvenser. Der kommer reelt ikke flere penge ud i markedet (det her er IKKE QE), fordi bankerne kun vil benytte sig af faciliteten hvis der løbes storm på banken ved at alle prøver at hæve deres indestående.
Rente niveauet på faciliteten gør det uinteressant at bruge den som generelt funding. Indskud er billigere.
Det er udelukkende en garanti mod stormløb for solvente banker, og dermed kan folk være rolige ved at lade deres penge blive stående i de mellemstore banker.
Rent retfærdighedsmæssigt kan man også sige at bankernes problemer blev skabt af pandemien, politikkernes hjælpepakker og af bankernes egen manglende forståelse af risici. Så bankerne er ikke ene ansvarlige i deres problemer, og når nu man kan løse problemet uden at det reelt koster noget for det offentlige, så hvorfor ikke?
Det er i øvrigt ikke et generelt problem for alle banker, fordi f.eks. JP Morgan (USA's største bank) har i lang tid stort set undgået at få obligationer med mere end 5 års løbe tid på bøgerne. De mente ikke at risk-reward var god......
De var næsten ved at melde ud at de ville have hævet med 0,5% på grund af den stædige inflation, men det var allerede kontroversielt, fordi man intet taber ved at gå langsomt frem og vurdere de indkommende data, i stedet for at lave noget drastisk så langt henne i processen.
Jeg tror slet ikke rentenedsættelser og faktisk heller ikke på at de vil vente med at sætte renten op.
Det valgte værktøj er designet til at kunne lade banker med mange langt løbende obligationer, lade dem løbe tiden ud, så tab og panik undgås.
Dermed er problemet i USA løst, uden at der kommer de store negative konsekvenser. Der kommer reelt ikke flere penge ud i markedet (det her er IKKE QE), fordi bankerne kun vil benytte sig af faciliteten hvis der løbes storm på banken ved at alle prøver at hæve deres indestående.
Rente niveauet på faciliteten gør det uinteressant at bruge den som generelt funding. Indskud er billigere.
Det er udelukkende en garanti mod stormløb for solvente banker, og dermed kan folk være rolige ved at lade deres penge blive stående i de mellemstore banker.
Rent retfærdighedsmæssigt kan man også sige at bankernes problemer blev skabt af pandemien, politikkernes hjælpepakker og af bankernes egen manglende forståelse af risici. Så bankerne er ikke ene ansvarlige i deres problemer, og når nu man kan løse problemet uden at det reelt koster noget for det offentlige, så hvorfor ikke?
Det er i øvrigt ikke et generelt problem for alle banker, fordi f.eks. JP Morgan (USA's største bank) har i lang tid stort set undgået at få obligationer med mere end 5 års løbe tid på bøgerne. De mente ikke at risk-reward var god......
16/3 2023 08:00 ProInvestorNEWS 2111416 USA: Investorer ser 50/50 sandsynlighed for rentepause
16/3 06:35
Investorerne anser det nu for et møntkast, plat eller krone, om den amerikanske centralbank på næste onsdag hæver renten, og samtidig indregner markedet nu fire rentenedsættelser senere i år.
Det er en markant vending på mindre end en uge, og det skyldes den enorme usikkerhed, som er opstået i kølvandet af kollapset af Silicon Valley Bank og Signature Bank i sidste uge, og den fornyede usikkerhed omkring schweiziske Credit Suisse i denne.
Handelen med rentefutures indikerer, at sandsynlighed er lige delt mellem en renteforhøjelse på 0,25 pct.point i næste uge og en fastholdelse af renten.
- Jeg tror, med Credit Suisse på bordet, at centralbanken vil pause, siger Bob Michele, investeringschef hos JPMorgan asset Management, til Bloomberg News.
Han anser samtidig en recession som "uundgåelig", og derfor venter han, at hele rentekurven i USA til august vil ligge under 3,00 pct. Onsdag ligger den toårige rente omkring 4,00 pct., den tiårige nær 3,50 pct. og den 30-årige i 3,70 pct.
- Hvis ECB hæver renten i denne uge, eller Federal Reserve hæver renten i næste uge, har det potentialet til at blive den største fejltagelse, siden ECB hævede renten i juni 2008.
Det var lige før, finanskrisen brød ud, og dengang måtte centralbanken i Frankfurt kort efter vende rundt og sænke renten.
Der er imidlertid lidt større sandsynlighed indregnet i markedet for en forhøjelse i maj, hvilket vil sige, at markedet indregner omkring 100 pct. sandsynlighed for et renteløft på 25 basispunkter på et af de to møder.
Derefter indregnes der dog rentenedsættelser i juni, i juli, i september og igen i november.
Markedet venter således, at centralbankrenten vil toppe i maj i 4,85 pct. sammenlignet med det nuværende interval på 4,50-4,75 pct., men at Federal Reserves toneangivende rente derefter vil blive sat ned til omkring 3,88 pct. inden nytår.
Det skal sammenlignes med en forventning for bare en uge siden om, at renten ville toppe til september i 5,69 pct., og at fed funds-renten ville slutte 2023 i 5,56 pct.
.\˙ MarketWire
16/3 06:35
Investorerne anser det nu for et møntkast, plat eller krone, om den amerikanske centralbank på næste onsdag hæver renten, og samtidig indregner markedet nu fire rentenedsættelser senere i år.
Det er en markant vending på mindre end en uge, og det skyldes den enorme usikkerhed, som er opstået i kølvandet af kollapset af Silicon Valley Bank og Signature Bank i sidste uge, og den fornyede usikkerhed omkring schweiziske Credit Suisse i denne.
Handelen med rentefutures indikerer, at sandsynlighed er lige delt mellem en renteforhøjelse på 0,25 pct.point i næste uge og en fastholdelse af renten.
- Jeg tror, med Credit Suisse på bordet, at centralbanken vil pause, siger Bob Michele, investeringschef hos JPMorgan asset Management, til Bloomberg News.
Han anser samtidig en recession som "uundgåelig", og derfor venter han, at hele rentekurven i USA til august vil ligge under 3,00 pct. Onsdag ligger den toårige rente omkring 4,00 pct., den tiårige nær 3,50 pct. og den 30-årige i 3,70 pct.
- Hvis ECB hæver renten i denne uge, eller Federal Reserve hæver renten i næste uge, har det potentialet til at blive den største fejltagelse, siden ECB hævede renten i juni 2008.
Det var lige før, finanskrisen brød ud, og dengang måtte centralbanken i Frankfurt kort efter vende rundt og sænke renten.
Der er imidlertid lidt større sandsynlighed indregnet i markedet for en forhøjelse i maj, hvilket vil sige, at markedet indregner omkring 100 pct. sandsynlighed for et renteløft på 25 basispunkter på et af de to møder.
Derefter indregnes der dog rentenedsættelser i juni, i juli, i september og igen i november.
Markedet venter således, at centralbankrenten vil toppe i maj i 4,85 pct. sammenlignet med det nuværende interval på 4,50-4,75 pct., men at Federal Reserves toneangivende rente derefter vil blive sat ned til omkring 3,88 pct. inden nytår.
Det skal sammenlignes med en forventning for bare en uge siden om, at renten ville toppe til september i 5,69 pct., og at fed funds-renten ville slutte 2023 i 5,56 pct.
.\˙ MarketWire
Ud fra et stabilitets synspunkt må en "nul" løsning med "vi ser data an" være den eneste rigtige løsning som et kompromis mellem core PI og INF. Lige nu har markedet simpelthen behov for "ro", medens diverse "ripple" effekter dribler igennem systemerne.
Tjaa, vi får se
Tjaa, vi får se
Hej alle sammen.
Øverst billede indeholder tre diagrammer, hvor SP 500 er øverst, midterste diagram; den inverse rentekurve dannet mellem den 2 årige og 10 årige statsobl.(US), nederste diagram på samme billede: FED. rentesatser.
NB. Markedet vende ned, når FED. begynder at sænker renten(pivot tidspunktet).
Dok2.docx
Øverst billede indeholder tre diagrammer, hvor SP 500 er øverst, midterste diagram; den inverse rentekurve dannet mellem den 2 årige og 10 årige statsobl.(US), nederste diagram på samme billede: FED. rentesatser.
NB. Markedet vende ned, når FED. begynder at sænker renten(pivot tidspunktet).
Dok2.docx Sådan blev det så bare ikke i Europa. ECB hævede renten med hele 0,5% og varsler yderligere stigningerne.
Den tror dog markedet ikke på. Rente futures regner med at det var sidste rente stigning fra ECB.....
Herunder så faldt den 10 årige italienske rente efter at ECB offentliggjorde deres rentestigning!
Her efter klokken 15 er det så vendt og renten er lidt oppe på den 10 årige italienske obligation, men slet ikke i forhold til ECB's rentestigning.
Har lidt svært ved at se markedslogikken for tiden. Er der nogen som har et bud?
Og hvorfor stiger aktierne, men ikke bankaktierne, når renterne stiger mere end hvad der regnet med?
Den tror dog markedet ikke på. Rente futures regner med at det var sidste rente stigning fra ECB.....
Herunder så faldt den 10 årige italienske rente efter at ECB offentliggjorde deres rentestigning!
Her efter klokken 15 er det så vendt og renten er lidt oppe på den 10 årige italienske obligation, men slet ikke i forhold til ECB's rentestigning.
Har lidt svært ved at se markedslogikken for tiden. Er der nogen som har et bud?
Og hvorfor stiger aktierne, men ikke bankaktierne, når renterne stiger mere end hvad der regnet med?
16/3 2023 23:58 stocktiger 1111446 Er dybt rystet over f.eks. Nordea. På 2,5 uge fra kurs 90,5 til idag 75. Nogen må vide noget / større bankkrise på vej?
@Stocktiger: Det er bare almindelig bankpanik. Falder bankerne et sted, så gør de det også de andre steder.
Banker som rent faktisk er i problemer falder meget mere end Nordea og Danske Bank.
Det er op til en selv, om de er nok på tilbud til at man vil købe op. Jeg kom selv nok lidt tidligt ind i Commerzbank, men holder ved indtil videre.
Banker som rent faktisk er i problemer falder meget mere end Nordea og Danske Bank.
Det er op til en selv, om de er nok på tilbud til at man vil købe op. Jeg kom selv nok lidt tidligt ind i Commerzbank, men holder ved indtil videre.
You have my sympathy!
Mine Commerzbank er jo også faldet.
Har dem dog i længere tid, hvilket gør smerten mindre.
Mine Commerzbank er jo også faldet.
Har dem dog i længere tid, hvilket gør smerten mindre.
Ja, den kniv fik jeg fanget lidt for tidligt. Heldigvis køber jeg i mindre portioner, så det er ikke noget som alvor kan true humøret, bortset fra at Commerzbank har gjort præcis det samme mod mig tidligere. Dengang tog det flere år, før den investering var i plus.... Håber ikke der går så lang tid denne gang.
De lider under deres historie, men turn around planen er rigtig godt undervejs.
So, falder der ro på bank uroen er det en good combsck kid.
Jeg købte den dog alt for tidlig - men kan so glæde mig over at uroen kun gør meget lidt ondt.
Glad for at fusion med DB ikke rigtig kom på spil.
So, falder der ro på bank uroen er det en good combsck kid.
Jeg købte den dog alt for tidlig - men kan so glæde mig over at uroen kun gør meget lidt ondt.
Glad for at fusion med DB ikke rigtig kom på spil.
Jeg tror markederne har svært ved at se hvilket ben de skal stå på.
Så vidt jeg kan se er der betydeligt større uro og usikkerhed end man umiddelbart kan se på overfladen.
Jeg ser det f.eks. med min råvarehandel de sidste par dage: Her har jeg set en hel del eksempler på at folk har haft meget travlt med at sælge pænt store mængder, selvom de havde kunnet få en langt bedre pris, hvis de havde kunnet vente bare nogle timer. Jeg har været køberen ved en hel del af disse paniksalg, og i en del tilfælde har jeg samme dag kunnet sælge det købte igen med en profit på over 5 procent. Det er vildt, og helt usædvanligt.
Guldprisen afspejler også den store nervøsitet: I løbet af i dag har guldprisen - regnet i de fleste valutaer - gang på gang sat sat rekord, og stigningerne ser ikke ud til at stoppe. Af de større valutaer er det kun USD og CHF, hvor guldprisen ikke har sat rekord i dag. Og så hurtigt som guldprisen stiger lige nu er det ikke usandsynligt, at guldprisen regnet i CHF kommer til at sætte rekord inden guldmarkederne i aften lukker for weekenden.
Så vidt jeg kan se er der betydeligt større uro og usikkerhed end man umiddelbart kan se på overfladen.
Jeg ser det f.eks. med min råvarehandel de sidste par dage: Her har jeg set en hel del eksempler på at folk har haft meget travlt med at sælge pænt store mængder, selvom de havde kunnet få en langt bedre pris, hvis de havde kunnet vente bare nogle timer. Jeg har været køberen ved en hel del af disse paniksalg, og i en del tilfælde har jeg samme dag kunnet sælge det købte igen med en profit på over 5 procent. Det er vildt, og helt usædvanligt.
Guldprisen afspejler også den store nervøsitet: I løbet af i dag har guldprisen - regnet i de fleste valutaer - gang på gang sat sat rekord, og stigningerne ser ikke ud til at stoppe. Af de større valutaer er det kun USD og CHF, hvor guldprisen ikke har sat rekord i dag. Og så hurtigt som guldprisen stiger lige nu er det ikke usandsynligt, at guldprisen regnet i CHF kommer til at sætte rekord inden guldmarkederne i aften lukker for weekenden.
Man kan også bare se på et indeks som DAX: Cykler op og ned med en helt usædvanlig hastighed.
Jeg synes også at mange af markeds reaktionerne er meget irrationelle. Som skrevet i et tidligere indlæg, så forstår jeg ikke helt at renterne skal ned og aktierne op, når ECB sætter renten op med hele 0,5%
Selve panikken om SVB er også helt overblæst, EFTER at FED/Teasury greb ind. Det problem ER løst, men markedet er stadig i "panic mode".
Jeg synes også at mange af markeds reaktionerne er meget irrationelle. Som skrevet i et tidligere indlæg, så forstår jeg ikke helt at renterne skal ned og aktierne op, når ECB sætter renten op med hele 0,5%
Selve panikken om SVB er også helt overblæst, EFTER at FED/Teasury greb ind. Det problem ER løst, men markedet er stadig i "panic mode".
Ja, problemet med SVB - og de andre små amerikanske banker der var i problemer - er løst. Jeg tror dog der stadig er en del frygt, til dels om andre banker vil få tilsvarende problemer, og især om bankproblemerne vil gøre det sværere at få inflationen under kontrol.
Jeg er helt enig i, at mange af markeds reaktionerne er meget irrationelle. Og som dig undrer jeg mig over at renterne falder selvom ECB sætter renten op.
Forhåbentligt betyder det ikke, at centralbankerne er ved at miste kontrollen.
Jeg er helt enig i, at mange af markeds reaktionerne er meget irrationelle. Og som dig undrer jeg mig over at renterne falder selvom ECB sætter renten op.
Forhåbentligt betyder det ikke, at centralbankerne er ved at miste kontrollen.
18/3 2023 20:36 007 0111490 Måske, jeg har lige kørt et fore cast, i følge dette skal SVB etc. tolkes som kanariefugle... minearbejder tog i gamle dage kanariefugle med ned i kulminerne for at blive advaret om mangel på ilt.
forecast => omkring 14 april.
forecast => omkring 14 april.
Der er masser af banker som kan få problemer med de faldende obligationskurser. Faktisk tror jeg at problemet er mere udtalt i Europa end i USA, fordi bankerne i EU over en bred kam er dårligere kapitaliseret, så der skal mindre til at de bliver insolvente hvis de bogfører til "mark to market". Læg dertil at obligations renterne var lavere i Europa og at der nu ikke er den store forskel, så vil kurstabet alt andet lige, være større i Europa.
Løsningen er selvfølgelig at bankerne holder til udløb, fordi så er det intet tab, og indtil da bogfører til købspris, da der så er ingen insolvens.
Og dermed ingen bankkrise og ingen sårbarhed.
Nå, ja hvis mange begynder at vil hæve deres penge før obligationsudløb, så kommer der et likviditets problem.
Men så lader man dem bare låne i ECB til nominel obligations pris, og så er det klaret.
Keine hexerei nur behändigkeit.
Kun hvis ECB får en akut hjerneblødning, så kommer der en krise.
Løsningen er selvfølgelig at bankerne holder til udløb, fordi så er det intet tab, og indtil da bogfører til købspris, da der så er ingen insolvens.
Og dermed ingen bankkrise og ingen sårbarhed.
Nå, ja hvis mange begynder at vil hæve deres penge før obligationsudløb, så kommer der et likviditets problem.
Men så lader man dem bare låne i ECB til nominel obligations pris, og så er det klaret.
Keine hexerei nur behändigkeit.
Kun hvis ECB får en akut hjerneblødning, så kommer der en krise.
Lige præcis, det er højre side på bankernes saldobalancen, "liabilities", der er omdrejningspunktet, fordi der er kommet alternativer "nulrente" kontoen.
Bankerne får det ikke ekstra gæld (liabilities) fordi renterne stiger. De får ekstra udgifter, fordi de nu bliver nødt til at give en højere indlånsrente. Til gengæld får de ekstra udlånsrente, fordi de også sætter renten op på lån, kassekreditter og kreditkort.
I SVB's tilfælde tjente de stadig penge, også selvom de måtte betale mere i indlånsrente, fordi indtægterne også steg. Fordi de var så ekstremt placeret i lange obligationer, så ville de nok have haft en relativ lav (i forhold til sektoren) indtjening de næste 10 år, hvis de altså ikke var blevet stormet omkuld.
I SVB's tilfælde tjente de stadig penge, også selvom de måtte betale mere i indlånsrente, fordi indtægterne også steg. Fordi de var så ekstremt placeret i lange obligationer, så ville de nok have haft en relativ lav (i forhold til sektoren) indtjening de næste 10 år, hvis de altså ikke var blevet stormet omkuld.
snik snak, alle indskud(deposits) er på bankens kontobalancen liabillites.
US banker sælger i øjeblikket ud af obl. med kæmpe tab.
US banker sælger i øjeblikket ud af obl. med kæmpe tab.
Du har selvfølgelig ret i at indskud er liabilities regnskabsteknisk.
Men din grafik viser altså ikke noget om salg af obligationer.
De hvide søjler er det som regnskabesføres som gevinst(over stregen) eller tab (under stregen) som mark-to-market. De orange dele af søjlerne regnskabsføres ikke, fordi de er Held-to-Maturity, så de bogføres til anskaffelsespris.
Så det siger ikke noget om der sælges obligationer. De panik ramte mellemstore banker blev tvunget til at sælge ud af obligationer med tab, hvilket nu undgås da de kan belånes i stedet for til nominel værdi.
Samlet set er der ikke pres på obligationsmarkederne, da kurserne er stigende trods centralbankernes rentestigninger. Jeg tror både indskydere og stor banker er købere i obligationsmarkedet.
Men din grafik viser altså ikke noget om salg af obligationer.
De hvide søjler er det som regnskabesføres som gevinst(over stregen) eller tab (under stregen) som mark-to-market. De orange dele af søjlerne regnskabsføres ikke, fordi de er Held-to-Maturity, så de bogføres til anskaffelsespris.
Så det siger ikke noget om der sælges obligationer. De panik ramte mellemstore banker blev tvunget til at sælge ud af obligationer med tab, hvilket nu undgås da de kan belånes i stedet for til nominel værdi.
Samlet set er der ikke pres på obligationsmarkederne, da kurserne er stigende trods centralbankernes rentestigninger. Jeg tror både indskydere og stor banker er købere i obligationsmarkedet.
Meget af stressen i systemet, kan måske skyldes at indskudskontoer i US er forsikret op til 250t, så folk har haft travlt med at åbne kontoer og flytte penge rundt.
Hvis ECB begynder at låne bankerne penge mod sikkerhed i obligationerns nominelle pris fremfor markedsprisen, vil jeg sige de har fået en akut hjerneblødning.
For det førte ville de fravige princippet om at bankerne skal stille fornøden sikkerhed for de lån de tager ved ECB. Så ECB kan altså komme til at låne bankerne i hundredevis af milliarder euro, som bankerne ikke har stillet nogen form for sikkerhed for.
For det andet ville ECB være nødt til at trykke disse mange penge og sende dem ud i samfundet. Det vil puste yderligere til inflationen, og det er bestemt ikke hvad vi har brug for nu. Hvordan vil ECB imødegå det? Hvis de sætter renten yderligere op, vil de jo også forstærke bankernes problem med varigheden på obligationerne.
Og for det tredie vil der være et rentespænd mellem hvad bankerne får i rente på deres obligationer og hvad de skal betale i rente til ECB. Det vil på sigt gøre det sværere for bankerne at overholde solvenskravene, og så risikerer vi at få bankkrak på grund af solvens i stedet.
For det førte ville de fravige princippet om at bankerne skal stille fornøden sikkerhed for de lån de tager ved ECB. Så ECB kan altså komme til at låne bankerne i hundredevis af milliarder euro, som bankerne ikke har stillet nogen form for sikkerhed for.
For det andet ville ECB være nødt til at trykke disse mange penge og sende dem ud i samfundet. Det vil puste yderligere til inflationen, og det er bestemt ikke hvad vi har brug for nu. Hvordan vil ECB imødegå det? Hvis de sætter renten yderligere op, vil de jo også forstærke bankernes problem med varigheden på obligationerne.
Og for det tredie vil der være et rentespænd mellem hvad bankerne får i rente på deres obligationer og hvad de skal betale i rente til ECB. Det vil på sigt gøre det sværere for bankerne at overholde solvenskravene, og så risikerer vi at få bankkrak på grund af solvens i stedet.
Sagen er, at der ER sikkerhed for tilbagebetalingen hvis man holder til udløb. Så man løber 0 risiko. Hvis en bank senere af andre årsager, bliver insolvent og skal lukkes ned, så kan ECB sagtens tåle at holde de sikkerhedsstillede obligationer til udløb. Intet tab der, og 0 risiko for tab.
Hvad så med inflation? Nej, det er heller ikke inflationært. Hvad sker der hvis der løbes storm på en bank: Banken bliver nu ikke tvunget til at begynde at sælge ud af deres langeobligationer, og dermed bliver de heller ikke tvunget til mark-to-market. De kan bare deponere obligationerne som sikkerhed, og få kontanter som lån, og disse kan dem som ønsker at hæve deres indskud få.
Hvad skal kunderne gøre med deres penge som de har hævet i panik? Ja, dem må de så sætte ind i en anden (og i deres opfattelse, sikrere) bank.
Og hvad skal den bank med det indskud?
Ja, efterspørgslen på lån er faldende på grund af de højere renter, så de må nok i stedet for nøjes med at deponere dem hos FED....
Penge i sig selv giver ikke inflation. Det er først når de bliver brugt. Og det er ikke derfor folk hæver deres penge i panik.
Hvad så med inflation? Nej, det er heller ikke inflationært. Hvad sker der hvis der løbes storm på en bank: Banken bliver nu ikke tvunget til at begynde at sælge ud af deres langeobligationer, og dermed bliver de heller ikke tvunget til mark-to-market. De kan bare deponere obligationerne som sikkerhed, og få kontanter som lån, og disse kan dem som ønsker at hæve deres indskud få.
Hvad skal kunderne gøre med deres penge som de har hævet i panik? Ja, dem må de så sætte ind i en anden (og i deres opfattelse, sikrere) bank.
Og hvad skal den bank med det indskud?
Ja, efterspørgslen på lån er faldende på grund af de højere renter, så de må nok i stedet for nøjes med at deponere dem hos FED....
Penge i sig selv giver ikke inflation. Det er først når de bliver brugt. Og det er ikke derfor folk hæver deres penge i panik.
Hvis det er så uproblematisk og uden nogen risiko at lade ECB låne bankerne penge mod sikkerhed i obligationernes nominelle pris, som du giver indtryk af, hvorfor er det så ikke tilladt i dag?
Som det er i dag tillader ECB ikke engang at belåne sikre obligationer op til markedsprisen. De trækker et såkaldt haircut på mellem 0,5 og 43 procent fra markedsværdien: https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/ecb.2022_49_f_sign~a031a65f68.en.pdf
Når du siger, at der er "0 risiko for tab", antager du at obligationsudstederen ikke kan gå bankerot. Det synes jeg ikke er en rimelig antagelse.
De bankkunder der hæver deres indskud i panik er ikke tvunget til at sætte deres penge i en anden bank. Hvis de har indtryk af, at risikoen ved at have penge stående i bankerne generelt er steget, kan de vælge i stedet at placere pengene i guld (ingen modpartsrisiko, hvis fuldt allokeret), i korte obligationer, eller bruge pengene på varer (f.eks. virksomheder der foretrækker at øge deres varelager, da det med inflationen bliver mere værd). Det sidste er i hvert fald inflationært
Jeg tror faktisk at en stor del af den manglende likviditet i banksektoren lige nu skyldes, at spændet mellem den korte rente og den rente bankerne giver på indskud på anfordring er blevet for stort. Det får mange til at vælge at placere en del af de penge de ellers ville have stående i banken på anfordring i korte obligationer. Og når der så lige er et par banker der krakker på grund af manglende likviditet, forstærkes denne tendens naturligvis.
Som det er i dag tillader ECB ikke engang at belåne sikre obligationer op til markedsprisen. De trækker et såkaldt haircut på mellem 0,5 og 43 procent fra markedsværdien: https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/ecb.2022_49_f_sign~a031a65f68.en.pdf
Når du siger, at der er "0 risiko for tab", antager du at obligationsudstederen ikke kan gå bankerot. Det synes jeg ikke er en rimelig antagelse.
De bankkunder der hæver deres indskud i panik er ikke tvunget til at sætte deres penge i en anden bank. Hvis de har indtryk af, at risikoen ved at have penge stående i bankerne generelt er steget, kan de vælge i stedet at placere pengene i guld (ingen modpartsrisiko, hvis fuldt allokeret), i korte obligationer, eller bruge pengene på varer (f.eks. virksomheder der foretrækker at øge deres varelager, da det med inflationen bliver mere værd). Det sidste er i hvert fald inflationært
Jeg tror faktisk at en stor del af den manglende likviditet i banksektoren lige nu skyldes, at spændet mellem den korte rente og den rente bankerne giver på indskud på anfordring er blevet for stort. Det får mange til at vælge at placere en del af de penge de ellers ville have stående i banken på anfordring i korte obligationer. Og når der så lige er et par banker der krakker på grund af manglende likviditet, forstærkes denne tendens naturligvis.
Historisk har man tidligere ladet bankerne låne i centralbanken til nominel værdi, fratrukket et risiko fradrag, men de sidste mange år har man i USA kørt med markedsværdi fratrukket risikofradrag.
Statsobligationer har dog altid været regnet som helt sikre, så intet risikofradrag der (Se tabel 1 i annex i det dokument du linker til).
Jeg kan ikke se ud af det dokument du linker til om ECB allerede i dag, lader kategori 1 (Statsobligationer) blive belånt til nominel værdi eller om det er markedsværdi.
Men USA er det i hvert fald sådan, at selv Statsobligationer er mark-to-market, dog uden risiko fradrag.
Jeg anser det som en meget rimelig antagelse at den amerikanske Stat ikke kan gå fallit.
Der er næppe ret mange som vælger at tage likvider ud af en bank man har mistillid til, for derefter at placeret dem i deres varelager eller guld. Det er simpelthen for illikvidt.
Hvis de ville have pengene i korte obligationer, så havde de vel allerede gjort det før bankstormen. Og under alle omstændigheder er det heller ikke inflationært.
Det er i øvrigt ikke hele banksektoren som mangler likviditet. De store banker svømmer i den, fordi det er det pengene flyttes hen.
Og ja, det er velkendt at når renten stiger, så er det sjældent at indlånsrenten følger med op i samme takt, som nationalbankens rente og udlånsrenterne.... Kontanter har altid en pris.
Statsobligationer har dog altid været regnet som helt sikre, så intet risikofradrag der (Se tabel 1 i annex i det dokument du linker til).
Jeg kan ikke se ud af det dokument du linker til om ECB allerede i dag, lader kategori 1 (Statsobligationer) blive belånt til nominel værdi eller om det er markedsværdi.
Men USA er det i hvert fald sådan, at selv Statsobligationer er mark-to-market, dog uden risiko fradrag.
Jeg anser det som en meget rimelig antagelse at den amerikanske Stat ikke kan gå fallit.
Der er næppe ret mange som vælger at tage likvider ud af en bank man har mistillid til, for derefter at placeret dem i deres varelager eller guld. Det er simpelthen for illikvidt.
Hvis de ville have pengene i korte obligationer, så havde de vel allerede gjort det før bankstormen. Og under alle omstændigheder er det heller ikke inflationært.
Det er i øvrigt ikke hele banksektoren som mangler likviditet. De store banker svømmer i den, fordi det er det pengene flyttes hen.
Og ja, det er velkendt at når renten stiger, så er det sjældent at indlånsrenten følger med op i samme takt, som nationalbankens rente og udlånsrenterne.... Kontanter har altid en pris.
Hvis du ser på tabel 2 i dokumentet jeg linkede til, kan du se, at der for statsobligationer fradrages en risikopræmie på mellem 0,5 og 17 procent.
Du har ret i, at det ville være for illikvidt for en virksomhed at trække alle deres penge ud af banken for at bruge dem på varekøb. Men det behøver ikke være enten/eller.
Tag f.eks. en virksomhed med overskydende likviditet i banken og ledig plads på lageret. Hvis virksomheden ved de om 30 dage alligevel skal købe nye varer ind, og de ikke får brug for den likviditet der ville trækkes nu, giver det god mening for virksomheden at købe de varer nu, i stedet for at vente 30 dage. Specielt hvis virksomheden mener der er en risiko for at banken krakker.
Du har ret i, at det ville være for illikvidt for en virksomhed at trække alle deres penge ud af banken for at bruge dem på varekøb. Men det behøver ikke være enten/eller.
Tag f.eks. en virksomhed med overskydende likviditet i banken og ledig plads på lageret. Hvis virksomheden ved de om 30 dage alligevel skal købe nye varer ind, og de ikke får brug for den likviditet der ville trækkes nu, giver det god mening for virksomheden at købe de varer nu, i stedet for at vente 30 dage. Specielt hvis virksomheden mener der er en risiko for at banken krakker.
Ok det kan jeg se. Det er så reelt et sted mellem 0,5% og 6% for step 1 og 2 er alle fra AAA til A- klassifikationer, som alle europæiske statsobligationer falder ind under.
Det giver også mening, da Stater ikke kan trykke deres egne penge i Eurozonen, og derfor er der reelt en kredit risiko i Europa som der ikke er der i USA.
Det er dog et minimalt haircut. I USA er der intet haircut på Statsobligationer.
Jeg kan stadig ikke se om ECB benytter Nominel eller Mark-to-market, men jeg går ud fra det sidste, da det ellers ville kunne give banker adgang til hive ekstra kontanter ud af ECB.
ECB har dog en lang række andre faciliteter udover den standard låne facilitet, og hver eneste af dem har særlige regler. Hvis der ikke allerede er en som låner nominelt som den nye i USA, så kan man hurtigt lave en om nødvendigt.
Og den er ikke inflationel, også selvom enkelte virksomheder eventuelt skulle fremrykke deres varekøb.
Det giver også mening, da Stater ikke kan trykke deres egne penge i Eurozonen, og derfor er der reelt en kredit risiko i Europa som der ikke er der i USA.
Det er dog et minimalt haircut. I USA er der intet haircut på Statsobligationer.
Jeg kan stadig ikke se om ECB benytter Nominel eller Mark-to-market, men jeg går ud fra det sidste, da det ellers ville kunne give banker adgang til hive ekstra kontanter ud af ECB.
ECB har dog en lang række andre faciliteter udover den standard låne facilitet, og hver eneste af dem har særlige regler. Hvis der ikke allerede er en som låner nominelt som den nye i USA, så kan man hurtigt lave en om nødvendigt.
Og den er ikke inflationel, også selvom enkelte virksomheder eventuelt skulle fremrykke deres varekøb.
I USA hvor centralbanken kører med Mark-to-Market også på Statsobligationer (udenfor den nye låne facilitet), så har bankerne i mange år kunne låne til mere end nominelværdi, fordi de havde høj rente obligationer fra før rentefaldet som nu havde en tårnhøj markedsværdi.
Så den går begge veje.
Hvis man generelt kørte med nominel værdi, så risikerer man at bankerne i det nuværende marked går ud og køber nye billige Statsobligationer for derefter at belåne dem til fuld værdi, og dermed har man skabt et instrument som generer gratis kontanter..... og det går ikke.
Derfor er det kun obligationer købt før 12. marts som kan belånes til nominel værdi i den nye kreditfacilitet.
Så den går begge veje.
Hvis man generelt kørte med nominel værdi, så risikerer man at bankerne i det nuværende marked går ud og køber nye billige Statsobligationer for derefter at belåne dem til fuld værdi, og dermed har man skabt et instrument som generer gratis kontanter..... og det går ikke.
Derfor er det kun obligationer købt før 12. marts som kan belånes til nominel værdi i den nye kreditfacilitet.
19/3 2023 20:06 Helge Larsen/PI-redaktør 2111515 UBS to Buy Credit Suisse in Historic Deal to End Crisis.
https://www.bloomberg.com/news/articles/2023-03-19/ubs-agrees-to-buy-credit-suisse-in-historic-deal-to-end-crisis?utm_source=twitter&utm_campaign=socialflow-organic&utm_content=business&cmpid=socialflow-twitter-business&utm_medium=social&leadSource=uverify%20wall
https://www.bloomberg.com/news/articles/2023-03-19/ubs-agrees-to-buy-credit-suisse-in-historic-deal-to-end-crisis?utm_source=twitter&utm_campaign=socialflow-organic&utm_content=business&cmpid=socialflow-twitter-business&utm_medium=social&leadSource=uverify%20wall
De fik sandelig 2 mia USD til aktionærerne, og så vidt jeg kan se får alle obligationsholderne deres penge.
Det er selvfølgelig tungt for aktionærerne, som taber lidt over 70% i forhold til fredagens kurs, men bedre end at tabe alt, som jeg troede ville blive tilfældet.
Jeg har haft lidt en diskussion kørende om, hvorvidt AT1 obligationerne bliver inddraget (CoCo bonds), hvor der 17 mia USD i banken. Men da de ikke er konvertible, men derimod udløses ved manglende likviditet, så tror jeg at de bliver 100% indløst. De handles her i weekenden til omkring kurs 30, så de rigtig risikovillige har kunnet 3 doble deres investering....
Det er selvfølgelig tungt for aktionærerne, som taber lidt over 70% i forhold til fredagens kurs, men bedre end at tabe alt, som jeg troede ville blive tilfældet.
Jeg har haft lidt en diskussion kørende om, hvorvidt AT1 obligationerne bliver inddraget (CoCo bonds), hvor der 17 mia USD i banken. Men da de ikke er konvertible, men derimod udløses ved manglende likviditet, så tror jeg at de bliver 100% indløst. De handles her i weekenden til omkring kurs 30, så de rigtig risikovillige har kunnet 3 doble deres investering....
Nyhed: AT1 bondholders taber alt. Lidt pudsigt at aktionærerne får lidt, medens at AT1 bondholders taber alt. Det skal nok udløse lidt debat!
AT1 slagtningen kommer til at nedfryse meget bankfinansiering, da de troede sig sikret før aktionærerne. Der skal "opfindes" en helt ny ordning, og DET kommer til at tage meget lang tid. Der er en række AT1 holdere verden over der lige nu har voldsom sved på panden.
Men i det mindste er problemerne ikke i første omgang tørret af på skatteborgerne.
Men det er ikke godt det her og domino brikkerne er langtfra færdige med at falde.
Men i det mindste er problemerne ikke i første omgang tørret af på skatteborgerne.
Men det er ikke godt det her og domino brikkerne er langtfra færdige med at falde.
Er godt på vej:
10:27 COPENHAGEN, March 21 (Reuters) - Danske Bank
has advised its private clients not to invest in high yield
bonds, citing the risk of substantial capital losses as credit
conditions tighten.
The category of high yield bonds counts both corporate and
bank bonds, including the AT1 bonds that Credit Suisse
will have to write down to zero on the orders of the Swiss
regulator as part of the bank's rescue merger with UBS .
Danske Bank's chief strategist Frank Oland said in a note
published on Monday that the lender's decision was driven by an
increasing risk that yields on high yield bonds could rise quite
significantly, resulting in substantial capital losses.
"We are seeing a tightening of credit conditions, both
before all this with Silicon Valley Bank, but probably
reinforced by what has now happened," Oland said.
"When we have the kind of turmoil where many customers are
withdrawing some deposits from the banks, we can expect credit
conditions to be tightened further, meaning that lending will be
cut back, and interest rates will perhaps also be raised," he
added.
10:27 COPENHAGEN, March 21 (Reuters) - Danske Bank
has advised its private clients not to invest in high yield
bonds, citing the risk of substantial capital losses as credit
conditions tighten.
The category of high yield bonds counts both corporate and
bank bonds, including the AT1 bonds that Credit Suisse
will have to write down to zero on the orders of the Swiss
regulator as part of the bank's rescue merger with UBS .
Danske Bank's chief strategist Frank Oland said in a note
published on Monday that the lender's decision was driven by an
increasing risk that yields on high yield bonds could rise quite
significantly, resulting in substantial capital losses.
"We are seeing a tightening of credit conditions, both
before all this with Silicon Valley Bank, but probably
reinforced by what has now happened," Oland said.
"When we have the kind of turmoil where many customers are
withdrawing some deposits from the banks, we can expect credit
conditions to be tightened further, meaning that lending will be
cut back, and interest rates will perhaps also be raised," he
added.
21/3 2023 16:56 PMPirate2 0111579 Måske er det en smule overdrevet hvad AT1 slagtningen kommer til at betyde generelt:
Så vidt jeg kan forstå, er der i Credit Suisses AT1 betingelser en klausul, som gør det muligt at nedskrive obligationerne til nul, hvis banken krakker. UBS har en tilsvarende klausul i deres AT1 betingelser, men så vidt jeg kan forstå har ingen andre banker en sådan klausul i deres AT1 betingelser.
Så vidt jeg kan forstå, er der i Credit Suisses AT1 betingelser en klausul, som gør det muligt at nedskrive obligationerne til nul, hvis banken krakker. UBS har en tilsvarende klausul i deres AT1 betingelser, men så vidt jeg kan forstå har ingen andre banker en sådan klausul i deres AT1 betingelser.
21/3 2023 17:38 Hyst 0111580 Men Credit Suisses gik vel ikke konkurs, men blev købt op - så klausullen må lyde lidt anderledes - derfor måske usikkerheden.
Hele formålet med AT1 er at det er ansvarlig kapital.
Selve klausulerne er lidt forskellige. Nogle kan inddrages som myndighedsbeslutning, andre ved konkurs, og endnu andre kan af banken selv inddrages hvis Tier 1 kapitalen falder under et vist niveau, og nogle klausuler indeholder regler om konvertering af AT1 obligationer til aktier.
Ved Banco Popular i Spanien, blev AT1 også slagtet da banken blev overdraget til en konkurrent for 1 euro.
Forskellen er, at CS aktionærer fik lidt, hvorimod AT1 tabte alt. I Spanien tabte både aktionærer og AT1 obligationsejere alt.
Selve klausulerne er lidt forskellige. Nogle kan inddrages som myndighedsbeslutning, andre ved konkurs, og endnu andre kan af banken selv inddrages hvis Tier 1 kapitalen falder under et vist niveau, og nogle klausuler indeholder regler om konvertering af AT1 obligationer til aktier.
Ved Banco Popular i Spanien, blev AT1 også slagtet da banken blev overdraget til en konkurrent for 1 euro.
Forskellen er, at CS aktionærer fik lidt, hvorimod AT1 tabte alt. I Spanien tabte både aktionærer og AT1 obligationsejere alt.
AT1 .. Jeg læste at nogle faktisk mener at AT1 ordningen er ok. Faktisk skulle man få et fint afkast, men det kræver at man har en ordentlig spredning så "de gode" kan bære "de dårlige".
Så absolut. Det er en ganske fin måde at udvide det potentielle kapital grundlag til banksektoren.
Traditionelt ville man bede bankerne om at udstede flere aktier, så de får mere ansvarlig kapital til at stå imod med.
Problemet er bare, at der er en række investorer, som ikke ønsker at eje (bank) aktier (eller særlig mange aktier), fordi kurserne er meget svingende alt afhængig af markedshumør og indtjening.
De vil tilgengæld meget gerne eje obligationer, fordi de har en fast pris (hvis de holdes til udløb) og de giver en fast og kendt forrentning.
Nu er man som almindelig obligations ejer i en bank, ikke en del af den ansvarlige kapital. Man er kreditor. Og banken kan ikke regne gæld med som egenkapital...
Hvad nu hvis man laver en særlig type obligation, som ikke udløber (men kan opsiges på bestemte tidspunkter), og den så medregnes som ansvarlig kapital?
Det kræver selvfølgelig at kapitalen kan tabes på samme måde som ansvarlig kapital, som er mere udsat end kreditorerne.
Og det er AT1 obligationerne i en nøddeskal.
Problemet har måske været at der er nogen som har troet, at fordi det er obligationer, så er de lige så sikre som almindelige kreditorers obligationer.... og det har aldrig været meningen!
Traditionelt ville man bede bankerne om at udstede flere aktier, så de får mere ansvarlig kapital til at stå imod med.
Problemet er bare, at der er en række investorer, som ikke ønsker at eje (bank) aktier (eller særlig mange aktier), fordi kurserne er meget svingende alt afhængig af markedshumør og indtjening.
De vil tilgengæld meget gerne eje obligationer, fordi de har en fast pris (hvis de holdes til udløb) og de giver en fast og kendt forrentning.
Nu er man som almindelig obligations ejer i en bank, ikke en del af den ansvarlige kapital. Man er kreditor. Og banken kan ikke regne gæld med som egenkapital...
Hvad nu hvis man laver en særlig type obligation, som ikke udløber (men kan opsiges på bestemte tidspunkter), og den så medregnes som ansvarlig kapital?
Det kræver selvfølgelig at kapitalen kan tabes på samme måde som ansvarlig kapital, som er mere udsat end kreditorerne.
Og det er AT1 obligationerne i en nøddeskal.
Problemet har måske været at der er nogen som har troet, at fordi det er obligationer, så er de lige så sikre som almindelige kreditorers obligationer.... og det har aldrig været meningen!
