Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Vi har hørt beroligende udtalelser fra centralbanker og andre som har indsigt i pengepolitiske forhold, og som via løbende stresstest burde være bedst muligt opdaterede på kapitalsituationen. Alligevel er investorerne ikke overbeviste om, at der ikke kan komme flere problemer. Her er hovedparten af hvad der giver investorerne dårlig nattesøvn:
Først var det Silicon Valley Bank, som blev afsløret i at holde en ikke nagelfast forretningsmodel, som kom under en (mis)tillids- og stresstest
Siden rettede investorerne deres mistillid mod Credit Suisse, som endte med at blive reddet, om end man kan diskutere om det skete solvent?
Nedturen i Credit Suisse og ikke mindst behandlingen af den efterstillede obligationskapital (AT1) bidrager til nervøsiteten. Hvordan kan det ske, at AT1 kapital bliver værdiløs, når aktier har en værdi, om end den er lille og mikroskopisk og kun svarer til lidt under 1 % af topværdien i 2008, men stadig positiv? Aktier står risikomæssigt før obligationskapital. Det skyldes ganske enkelt, at det står i prospektet, at i tilfælde af et "viability event", så vil kapitalen være værdiløs. De schweiziske myndigheder betragter en likviditetsmæssig redningskrans på 100 mia. CHF som et sådant event og derfor bliver obligationerne værdiløse.
Nogle investorer opfatter måske efterfølgende risikoen i efterstillet kapital som noget større end den er, og rigtigt er det at det bliver dyrere at finansiere sig på grund af et højere risikotillæg. Schweiz er dog ikke nødvendigvis lig med resten af verden. Prospekter er ikke ens, og håndtering af kriser kan være forskellig.
Det næste fokuspunkt er First Republic Bank, som skælver, og hvor Sveriges største pensionskasse, Alecta har solgt sine aktier og bogført et tab i størrelsesorden 5 mia. SEK.
Investorerne er bange for at flere banker kan komme i negativt søgelys.
I det øjeblik hvor et pengeinstitut er udsat for en kapitalmæssig stresstest, skal der indenfor 24 timer være fundet den gode løsning. Hvis ikke lukker kapitalmarkederne, og fremtidslyset er slukket.
Det er det samme som skete under finanskrisen i 2008. Det er derfor ikke så mærkeligt, at investorerne får nervøse trækninger, når de ser det som nogen frygter, er et de ja vu.
På den ene side kan det virke mærkeligt, at investorerne bliver finansielt mistænksomme nu. Noget kunne tyde på, at markedsrenterne har toppet, og derfor vil de positioner med en potentiel negativ mark-to-market forskel alt andet lige blive mindre. Forskellen er formentlig, at da tabene var størst (da markedsrenterne var højest), var der ikke fokus på problemet. Fokus er en af de differentierende faktorer.
Stigende og højere renter er normalt positivt for bankerne. De modtager indlån og placerer dem i en normalt hældende rentekurve, hvor afkast stiger med løbetiden. Den transmissionsmekanisme har været sat ud af kraft de seneste kvartaler. Det skyldes investorernes fokus på, at centralbankerne bekæmper inflationen og formentlig vil være tvunget til at hæve de korte renter til det restriktive niveau. Efterfølgende vil renterne igen falde, er ræsonnementet hos investorerne. En invers rentekurve med høje indlån kan derfor presse bankerne mere end det gavner. For det første tvinger det bankerne til at betale mere for indlån, fordi investorerne ellers vil anbringe pengene i korte statsobligationer. Hvis de ikke er konkurrencedygtige, mangler de indlån. Placeringsrenten er samtidig lavere (løbetid) og mere risikabel. Derfor er den inverse rentestruktur problematisk for bankerne. Meget invers er mest problematisk, og derfor er det måske årsagen til at de amerikanske banker har klaret sig så dårligt som tilfældet har været.
Danske banker går ikke ram forbi i en global verden
Danske banker ligger i udkanten af problemerne. Beskæftigelsen i Danmark er er ekstremt høj. Statsbudgettet viser stort overskud. Betalingsbalancen løbende poster bugner fortsat og vi er nettokreditorer overfor udlandet. Penge er dog en global "vare" og dermed rammer udfordringer et sted mange andre steder.
Vi har hørt beroligende udtalelser fra centralbanker og andre som har indsigt i pengepolitiske forhold, og som via løbende stresstest burde være bedst muligt opdaterede på kapitalsituationen. Alligevel er investorerne ikke overbeviste om, at der ikke kan komme flere problemer. Her er hovedparten af hvad der giver investorerne dårlig nattesøvn:
Først var det Silicon Valley Bank, som blev afsløret i at holde en ikke nagelfast forretningsmodel, som kom under en (mis)tillids- og stresstest
Siden rettede investorerne deres mistillid mod Credit Suisse, som endte med at blive reddet, om end man kan diskutere om det skete solvent?
Nedturen i Credit Suisse og ikke mindst behandlingen af den efterstillede obligationskapital (AT1) bidrager til nervøsiteten. Hvordan kan det ske, at AT1 kapital bliver værdiløs, når aktier har en værdi, om end den er lille og mikroskopisk og kun svarer til lidt under 1 % af topværdien i 2008, men stadig positiv? Aktier står risikomæssigt før obligationskapital. Det skyldes ganske enkelt, at det står i prospektet, at i tilfælde af et "viability event", så vil kapitalen være værdiløs. De schweiziske myndigheder betragter en likviditetsmæssig redningskrans på 100 mia. CHF som et sådant event og derfor bliver obligationerne værdiløse.
Nogle investorer opfatter måske efterfølgende risikoen i efterstillet kapital som noget større end den er, og rigtigt er det at det bliver dyrere at finansiere sig på grund af et højere risikotillæg. Schweiz er dog ikke nødvendigvis lig med resten af verden. Prospekter er ikke ens, og håndtering af kriser kan være forskellig.
Det næste fokuspunkt er First Republic Bank, som skælver, og hvor Sveriges største pensionskasse, Alecta har solgt sine aktier og bogført et tab i størrelsesorden 5 mia. SEK.
Investorerne er bange for at flere banker kan komme i negativt søgelys.
I det øjeblik hvor et pengeinstitut er udsat for en kapitalmæssig stresstest, skal der indenfor 24 timer være fundet den gode løsning. Hvis ikke lukker kapitalmarkederne, og fremtidslyset er slukket.
Det er det samme som skete under finanskrisen i 2008. Det er derfor ikke så mærkeligt, at investorerne får nervøse trækninger, når de ser det som nogen frygter, er et de ja vu.
På den ene side kan det virke mærkeligt, at investorerne bliver finansielt mistænksomme nu. Noget kunne tyde på, at markedsrenterne har toppet, og derfor vil de positioner med en potentiel negativ mark-to-market forskel alt andet lige blive mindre. Forskellen er formentlig, at da tabene var størst (da markedsrenterne var højest), var der ikke fokus på problemet. Fokus er en af de differentierende faktorer.
Stigende og højere renter er normalt positivt for bankerne. De modtager indlån og placerer dem i en normalt hældende rentekurve, hvor afkast stiger med løbetiden. Den transmissionsmekanisme har været sat ud af kraft de seneste kvartaler. Det skyldes investorernes fokus på, at centralbankerne bekæmper inflationen og formentlig vil være tvunget til at hæve de korte renter til det restriktive niveau. Efterfølgende vil renterne igen falde, er ræsonnementet hos investorerne. En invers rentekurve med høje indlån kan derfor presse bankerne mere end det gavner. For det første tvinger det bankerne til at betale mere for indlån, fordi investorerne ellers vil anbringe pengene i korte statsobligationer. Hvis de ikke er konkurrencedygtige, mangler de indlån. Placeringsrenten er samtidig lavere (løbetid) og mere risikabel. Derfor er den inverse rentestruktur problematisk for bankerne. Meget invers er mest problematisk, og derfor er det måske årsagen til at de amerikanske banker har klaret sig så dårligt som tilfældet har været.
Danske banker går ikke ram forbi i en global verden
Danske banker ligger i udkanten af problemerne. Beskæftigelsen i Danmark er er ekstremt høj. Statsbudgettet viser stort overskud. Betalingsbalancen løbende poster bugner fortsat og vi er nettokreditorer overfor udlandet. Penge er dog en global "vare" og dermed rammer udfordringer et sted mange andre steder.
24/3 2023 12:24 ProInvestorNEWS 2
111654 Deutsche Bank rammes af uroen: Aktien dykker over 10 pct.
24/3 11:04
De europæiske bankaktier er atter ramt af turbulens fredag, hvor Deutsche Bank skiller sig negativt ud og falder omkring 12 pct.
Bankaktien koster ved 11-tiden 8,20 euro. Det er det laveste niveau siden oktober.
Også det paneuropæiske bankindeks har det svært og taber næsten 4 pct. efter fald i samtlige indeksmedlemmer.
Blandt de mest faldende banker er Nordea og Sydbank, der taber henholdsvis 9,2 pct. og 8,5 pct., men hvor en god del af nedturen kan forklares med, at bankerne fra og med fredag også handles eksklusive retten til udbytte.
Tyske Commerzbank falder 6,8 pct., og franske Société Générale ligger 5,8 pct. lavere.
I forhold til Deutsche Bank så er prisen at forsikre sig mod en konkurs i den tyske storbank steget markant torsdag, og ifølge Reuters i højeste tempo nogensinde, skriver nyhedsbureaet Dow Jones.
Samtidig er Deutsche Banks såkaldte AT1-obligationer faldet markant siden redningen af Credit Suisse i sidste uge. I forbindelse med redningen måtte ejerne af AT1-obligationer fra Credit Suisse se hele deres investering gå op i røg, mens aktionærerne trods alt fik en smule for deres aktier.
Redningen brød med den normale tabsrækkefølge ved konkurser, hvor aktionærerne står først for, når tabene skal sluges, og obligationsejerne først derefter må tage deres tab.
STORE FALD I USA
Nedturen i den europæiske banksektor følger uro fredag i USA, hvor blandt andet Bank of America tabte 2,4 pct.
Charles Schwab, der blandt de større banknavne har oplevet mest kursuro under de seneste ugers bankkrise, bakkede desuden 6,0 pct. trods meldingen torsdag fra banken om, at den vil kunne modstå et eventuelt stormløb fra kontohaverne.
First Republic Bank satte sig også 6,0 pct. Banken fra Californien, der sidste uge fik tilført 30 mia. dollar i bankindskud fra USA's 11 største banker, ligger i forhandlinger om en mulig tilførsel af ansvarlig kapital, der indtil nu ikke har ført til et resultat.
.\Ë™ MarketWire
24/3 11:04
De europæiske bankaktier er atter ramt af turbulens fredag, hvor Deutsche Bank skiller sig negativt ud og falder omkring 12 pct.
Bankaktien koster ved 11-tiden 8,20 euro. Det er det laveste niveau siden oktober.
Også det paneuropæiske bankindeks har det svært og taber næsten 4 pct. efter fald i samtlige indeksmedlemmer.
Blandt de mest faldende banker er Nordea og Sydbank, der taber henholdsvis 9,2 pct. og 8,5 pct., men hvor en god del af nedturen kan forklares med, at bankerne fra og med fredag også handles eksklusive retten til udbytte.
Tyske Commerzbank falder 6,8 pct., og franske Société Générale ligger 5,8 pct. lavere.
I forhold til Deutsche Bank så er prisen at forsikre sig mod en konkurs i den tyske storbank steget markant torsdag, og ifølge Reuters i højeste tempo nogensinde, skriver nyhedsbureaet Dow Jones.
Samtidig er Deutsche Banks såkaldte AT1-obligationer faldet markant siden redningen af Credit Suisse i sidste uge. I forbindelse med redningen måtte ejerne af AT1-obligationer fra Credit Suisse se hele deres investering gå op i røg, mens aktionærerne trods alt fik en smule for deres aktier.
Redningen brød med den normale tabsrækkefølge ved konkurser, hvor aktionærerne står først for, når tabene skal sluges, og obligationsejerne først derefter må tage deres tab.
STORE FALD I USA
Nedturen i den europæiske banksektor følger uro fredag i USA, hvor blandt andet Bank of America tabte 2,4 pct.
Charles Schwab, der blandt de større banknavne har oplevet mest kursuro under de seneste ugers bankkrise, bakkede desuden 6,0 pct. trods meldingen torsdag fra banken om, at den vil kunne modstå et eventuelt stormløb fra kontohaverne.
First Republic Bank satte sig også 6,0 pct. Banken fra Californien, der sidste uge fik tilført 30 mia. dollar i bankindskud fra USA's 11 største banker, ligger i forhandlinger om en mulig tilførsel af ansvarlig kapital, der indtil nu ikke har ført til et resultat.
.\Ë™ MarketWire
24/3 2023 22:33 stocktiger 2111661 Er der en skidt nyhed på vej i Nordea? Aktien falder som en sten...
