Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torm: Ship ohøj men ingen købere


111771 ProInvestorNEWS 31/3 2023 05:51
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

I går meddelte Torms 65 % aktionær, at de havde til hensigt at sælge aktier. I nat blev den hensigt aflyst på grund af manglende interesse og kursfald. Det er stadig tankevækkende

Oaktree, Torms ca. 65 % aktionær, meddelte i går, at de havde til hensigt at sælge 5 mio. aktier med option på yderligere 750.000

Oaktree har været storaktionær længe

Torms aktiekurs faldt med 14,39 % efter meddelelsen under stor omsætning

Investorerne gjorde "plads" til at købe flere Torm aktier

Derfor faldt aktien stort

Men aktien faldt også fordi investorerne er begyndt at tænke mere over fremtiden

Tankraterne har det godt, og derfor har Torm aktien haft det godt

Analytikere forventer at de gode tider med høje tankrater kan/vil vare endnu 1-2 år

Når Oaktree ville begynde at sælge ud af sine aktier nu, vil det formentlig være begyndelsen til flere salg de kommende kvartaler

Selv om de gode tider for raterne vil vare en rum tid endnu, er og bør investorerne være på vagt

Tankrater er boom/bust, og de gode tider varer relativ kort set over en lang tidshorisont. Så genfinder markedet sit gamle og lavere leje igen

Det sker også denne gang

Mens vi måske er i en supercyklus, vil aktierne toppe et godt stykke tid før cyklussen forventes at toppe

Investorerne er formentlig blevet nervøse for denne udvikling - med rette

Aktie"rabat" mens salgspresset lurer


Oaktree vil sælge sine aktier i løbet af de kommende kvartaler og år. Det ved investorerne nu. De håbede også på at være startet i så god tid mens cyklus var på sit højeste, at investorinteressen ville være stor nok. Det viste den sig ikke at være. Nu hænger der en latent salgsdyne over aktien og det vil, alt andet lige betyde, at aktien vil være billigere end den ellers ville være i en længere periode, så længe investorerne ved Oaktree gerne vil sælge og har prøvet til uden at investorerne var interesserede i at byde til vil det være med til at trykke aktien.



31/3 2023 05:59 ProInvestorNEWS 4111773



Torms majoritetsaktionær opgiver milliardsalg af aktier

31/3 06:34

Torms majoritetsaktionær, Oaktree Capital, har opgivet at sælge en større aktiepost i Torm på spiselige vilkår.

Oaktree annoncerede sent onsdag aften et udbud af 5 mio. aktier i det danske tankrederi. Hertil kom en mulig option på køb af yderligere 750.000 aktier inden for 30 dage.

Men aktiesalget er gået i vasken, og der vil ikke blive solgt aktier i denne omgang, lyder det i en meddelelse fra Torm.

- Aflysningen skyldes den sælgende aktionærs vurdering af, at de nuværende markedsforhold ikke er befordrende for dette udbud på vilkår, der er i den sælgende aktionærs interesse, skriver Torm.

Aktierne var sat til salg af OCM Njord Holdings, der indirekte ejes af fonde, som bestyres af kapitalfonden Oaktree.

Oaktree ejer omkring 65 pct. af aktiekapitalen i Torm.

POTENTIELT MILLIARDSALG

Da aktieposten blev sat til salg onsdag aften havde den en værdi af 1144 mio. kr. baseret på Torms lukkekurs onsdag. Inklusive optionen på de ekstra 750.000 aktier var værdien af aktieposten 1316 mio. kr.

Torsdag faldt Torm imidlertid over 14 pct. til 195,90 kr., hvorefter værdien af de 5 mio. aktier var dykket til 980 mio. kr., mens værdien inklusive optionen var på 1126 mo. kr.

Kursfaldet blev af investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen betegnet som helt naturligt, da markedet skulle gabe over flere aktier.

- En kapitalfond sælger meget sjældent enkelte poster. Dagens salg er formentlig det første af flere, skrev Per Hansen torsdag i en kommentar, inden aktiesalget blev aflyst.

Siden Oaktree har opgivet at placere aktieposten er Torm-aktien også steget på det amerikanske eftermarked. Her er aktien senest handlet til 30,51 dollar - en stigning på næsten 7 pct. sammenlignet med lukkekursen i USA torsdag.

Omregnet med en dollarkurs fredag morgen på 6,8290 kr. svarer det til en aktiekurs på 208,35 kr.

5 mio. aktier i Torm svarer til omtrent 6 pct. af den samlede aktiekapital, mens 5,75 mio. aktier udgør cirka 6,9 pct. af aktiekapitalen.

.\˙ MarketWire



31/3 2023 08:12 VærKritisk 4111778



Lidt tricky. Raterne er stadig høje og udsigterne gode, hvilket tilsiger køb. Men hvis ingen af de store synes det nuværende leje er attraktivt til et større køb, hvem er det så der skal handle aktien holdbart op??



31/3 2023 10:00 TheNote 4111781



Man skal vel udnytte de gode takter og så afvikle sin position til en "spiselig" grad i ro og orden. Der er åbenbart et par år endnu med gode forhold i tankmarkedet. Man skal bare have in mente at der i samme periode ER en risiko for at der ind i mellem kommer kurs-påvirkende salg.

Men det KAN blive et noget bumpy ride. Men selv DET er vel ikke uvant for markedet. Så det er mere et spørgsmål om mellemsigtet risiko nedbringning.

Lige idag/pt. er der en kraftig modstand i 208-210 området. Og DEN ville jeg nok udnytte til et salg uagtet at kursen kan flytte sig over pga. spekulations acceleration.

Imho.



31/3 2023 10:19 VærKritisk 4111782



Jeg har været med fra under kurs 40. Jeg har solgt ud undervejs, 10% her, 10% der. Lige nu har jeg ikke lyst til at være i den. Jeg tror kurspotentialet er forholdsvis begrænset inkl en risiko for større dyk, hvis oaktree bare vil af med en større bid. Men torm kan stadig tjene mange penge, og derfor vil jeg nok foretrække at følge aktien fra sidelinien og så evt gå ind når næste udbytte nærmer sig.



31/3 2023 13:28 Arne A 4111785



Efter min opfattelse kan man nu tage det roligt, men selvfølgelig skal man tilrette sin portefølje, når en aktie på grund af stigninger kommer til at fyldefor meget.
Men efter min opfattelse er det for tidligt at forlade Torm. NAV var ved årskiftet på omkring 200. Og i 2023 vil der blive optjent udbytte til udbetaling i størrelsesordenen 60-80 kr pr aktie.
Man skal selvfølgelig huske at der kan være en betydelig bølgegang på havet, så hvis man har tendens til søsyge skal man passe på. På den anden side skal man holde fast, så længe bølgen er høj.
Noget af det gode ved Oaktree ejerskabet er, at Torm bliver tvunget til at udbetale overskydende likviditet til aktionærerne, Det er jo helt i modstrid med F.eks. Mærsk, hvor man får indtryk af, at bestyrelsen har siddet og raflet om, hvor lidt de kunne være bekendt at udbetale til aktionærerne. Så i et år hvor resultatet var en hundredårsbegivenhed kunne Mærsk end ikke snøvle sig sammen til at udbetale udbytte i det øverste del af af udbyttemålsætningen på 50 % af årets resultat.
Torm udbetalte 95%.



31/3 2023 16:13 Helge Larsen/PI-redaktør 1111790



Ugekommentaren med Torm:




TRÅDOVERSIGT