Jeg har set nærmere på om man skal være bekymret, hvis man investerer i mineselskaber, der gør det i nikkel. Min vurdering er at der er behov for det hele, analysen kan læses i den vedhæftede fil.
Meget interessant og et fint sammendrag. Har man ikke en del potentiale for nikkeludvinding i Sverige? Skal det forstås at 2030 listen blot er over nuværende miner? EU kommisionens udspil i Critical Raw Materials Act har vel også en betydning ift. forsyningssikkerhed i Europa, men som jeg mindes det tager det 8 til 12 år i gennemsnit at få en nikkelmine fra prospektering og til produktion, hvorfor at 2030 nok alligevel er urealistisk i et europæisk perspektiv.
Der er fundet nikkel flere steder i verden, og du har ret, det tager lang tid fra opdagelse af en økonomisk rentabel aflejring, og indtil produktion. Jeg forventer ikke der kommer noget betydeligt bidrag til det globale nikkelmarked fra Sverige i dette årti.
Mht. listen, så er det kun miner med nikkelsulfider, det enkleste nikkelmineral, og som giver det laveste CO2 aftryk, når man skal danne det til et industrielt brugbart produkt - der er en graf i præsentationen om niklen, der viser forskellen - den er stor.
Mht. listen, så er det kun miner med nikkelsulfider, det enkleste nikkelmineral, og som giver det laveste CO2 aftryk, når man skal danne det til et industrielt brugbart produkt - der er en graf i præsentationen om niklen, der viser forskellen - den er stor.
Udfordringen i Sverige er den politiske modvilje, som dog med den nuværende regering er blevet bedre, men hvor der fortsat er udfordringer i forhold til miljøgodkendelser og ikke mindst samerfolkets rettigheder til enorme jordarealer. Jeg håber at man hinsidas går langt mere på kompromis således, at man i fremtiden (som minimum i EU) kan tilgå nikkel fra minedrift som alt andet lige bedre kan garanteres ift. ESG. Novorilsk koncernen og minedrift i Sydamerika og Fillipinerne er langt mere problematiske hvad dette angår.