Regnskabssæsonen er skudt i gang. Seks danske selskaber har været ude med opjusteringer og det har givet sæsonen en decideret superstart. Det er selvfølgelig ikke gået Hansen og Larsens næser forbi, og ugens afsnit handler derfor om de danske selskaber lige nu. Blandt andet Novo Nordisk, Chr. Hansen, Demant, GN Store Nord, Danske Bank og Jyske Bank, men også Alk-Abello, som skuffede i Q1 og har måttet se kursen rasle ned i noget, Per Hansen beskriver som allergisk reaktion fra markedets side.