Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Små biotech/medico aktier falder som sten


112152 AWIN 20/4 2023 10:06
6
Oversigt

Jeg har en del forskellige startup aktier indenfor denne sektor, stort set alle noteret i Sverige. Jeg synes der efterhånden tegner sig en udvikling, hvor disse aktier efter åbningsemissionen, over tid falder helt i bund kursmæssigt. Jeg kan fra egen beholdning nævne i flæng: ABLIVA - ALLIGATOR - BRAIN+ - NEODYNAMICS - BIBB. Alle i min verden, spændende selskaber i en udvikling, som jeg synes på ingen måde afspejler sig i kursen, som for disse alle pt ligger mellem en 25øre og 1 kr. Enkelte af de nævnte er endog godkendte og enten på markedet allerede, eller stærkt på vej. Jeg ved godt, at for nogle skyldes kurstrykket nyemissioner, som generelt er forhadt på aktiemarkedet, uanset det jo her er startup selskaber i en branche, hvor udviklingsfasen er meget lang og med store krav fra sundhedsmyndigheder, før endelig godkendelse. Jeg mener ikke det skyldes shortsalg, men mere manglende tålmodighed, eller man ikke forstår segmentet. Jeg frygter en ny tendens nu viser sig, måske bedst afspejler sig i ugens emission fra Expres2ion, som ikke fik det ventede udbytte. Allerværst frygter jeg, at kommende startups i denne specielle sektor, slet ikke kommer igang, hvis ikke de kan finde kapital udenom børserne. Ret beset er det jo ikke det, vi investorer ønsker. Selv er jeg stort set altid langsigtet, og min holdning er at "kassen gøres op ved udgangen, ikke før".



20/4 2023 10:29 Makingmoney 7112155



Hej. Jeg har selv 28 biotekfirmaer, mest amerikanske men også lidt svenske. Det er hårdt når pengene forsvinder i den blå luft, ikke mindst i USA, hvor jeg de sidste måneder er ramt af flere reverse split. RS er stort set umuligt at genoprette et tab efter. Jeg trøster mig med at det kun for få har skyldtes dårlige nyheder. Et løfte jeg holder til mig selv, er altid at sælge, skulle et firma skuffe i de forsøg som jeg selv troede på. Endnu bedre er det at se, at når det så lykkes for bare få af dem så er man med igen. Man skal virkelig følge med i nyhederne, for som du skriver ses ofte fald uden umiddelbar årsag.
Pøj pøj til dig, det kræver n..... at være biotek tosse.

Hilsen fra Krabi, lidt sydligere end grænsen



20/4 2023 11:02 AWIN 4112156



Hej Krabi
Vi er helt enige.
Jeg glemte at nævne Allarity, som jeg fornemmer du også er med i. Her har vi haft 2 RS aktiesplit, og da aktien bare falder, er pengene tabt. Her var Søren Gade Jensen, formd for Folketinget, med i bestyrelsen indtil i 2022, det borgede ikke for noget som helst, men han fik jo også der et fedt honorar, som han får mange steder. Allarity burde undersøges. De har i en meget meget lang periode udelukkende beskæftiget sig med at indsende 8-K eller S-1 rapporter til myndighederne i USA, og først på det seneste har de igen taget sig til at meddele aktionærerne om udviklingen i pipelinen. Selskabet svømmer åbenbart i "egne aktier", selvom det er lykkedes at forvandle aktionærernes aktier til 0-værdi. Jeg ville ønske en eller anden kunne berette noget positivt om Allarity.
God dag



20/4 2023 11:15 Makingmoney 6112157



Har ingen af "dine" aktier, af svenske har jeg Alzinova, Hansa Biopharma og Biovica samt Calliditas.
Jeg er soldat, har mødt Gade da han var forsvarsminister. Det gode indtryk han efterlod på flere fronter krakelerer i denne tid. Han er nu nok ikke værre end andre mennesker der får mulighed for en Godbid" det ene eller andet sted. Forstand på biotek har han garanteret ikke. Der skal de være bedre til at finde bestyrelser der har faglig viden eller ledelses erfaring fra branchen. Nok om det,mon ikke vi bliver rige svin på et tidspunkt :−)



20/4 2023 11:15 AWIN 4112158



Til underbygning af mit indlæg, er her 3 links fra svenske BioStock,, hvoraf Mendus ikke er med i indlægget, men alligevel har været skudt i sænk, som de andre. Lige nu står de i meget meget beskedne 1.85 kr.
» FDA-godkännande för EndoDrill öppnar USA-marknaden
» Mendus trappar upp den kliniska utvecklingen under 2023
» FDA beviljar Ablivas NV354 särläkemedelsklassificering



TRÅDOVERSIGT