Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ugen der kommer: Regnskabsstorm og nyt fra ECB


112373 ProInvestorNEWS 1/5 2023 07:35
3
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Det bliver efter alt at dømme en meget begivenhedsrig uge præget af mange regnskaber, nyt fra den pressede amerikanske bank, FRC og ECBs rentebeslutning. Her er lidt overblik over det som investorerne kommer til at interessere sig mest for i denne uge

Mandag - Kan USA banker undgå bankkollaps med følgevirkninger?

Kommer der en god løsning på First Republic Banks udfordringer? USAs engang 14. største bank er i alvorlige problemer. Investorerne har mistet tilliden, og det betyder, at det er blevet umuligt for banken at blive rekapitaliseret ad de "normale" kanaler: Udstedelse af ny aktiekapital. Det mest sandsynlige er, at banken bliver overtaget af en af de større banker. Spørgsmålet er om det 1)Giver rystelser i det finansielle system; 2)om det får bankerne til at stramme kreditvilkårene, og om 3)det får en indflydelse på rentekurven og forventningerne til den amerikanske centralbanks pengepolitik de kommende måneder?



Tirsdag - Jyske Bank

Jyske Bank opjusterede senest sine forventninger den 18/4 med 300 mio. til et forventet resultat på mellem 65-75 kroner per aktie. Derfor vil det være en meget stor overraskelse, hvis ikke kvartalstallene havner på det driftsresultat på 1,3 mia. efter skat, som banken meddelte i den forbindelse og fastholder forventningerne. Investorerne vil i stedet for tallene formentlig bl.a. fokusere på om Jyske Bank allerede nu kunne finde på at nævne noget om deres kapitalforhold og forventninger for 2023. Mere konkret. Kan der på et tidspunkt og i givet fald hvornår blive plads til et aktietilbagekøb eller udlodning af udbytte efter at købet af Handelsbanken er blevet velintegreret?



Onsdag - Pandora, Ørsted, AMBU, Sydbank

Pandora har været en af de selskaber som har haft en meget solid udvikling i 2023. Kan regnskabet for 1. kvartal retfærdiggøre den udvikling?



Ørsted har derimod haft svært ved for alvor at gøre kursmæssigt positivt væsen af sig. Ørsted er historien om det lange seje træk mod den grønne omstilling. Derfor er investorernes forventninger til at kvartalsregnskabet vil være præget af betydelige kortsigtede (positive) overraskelser behørigt mindre.



AMBU leverede et 1. kvartalsregnskab, som var noget over forventningerne. I den forbindelse fastholdt de forventningerne, men investorerne håber den gode start giver muligheder for en positiv præcisering. Kommer den og i givet fald allerede nu?



Sydbank opjusterede sine forventninger den 15/3. 2023 bliver det bedste år nogensinde resultatmæssigt for Sydbank. Kan der komme endnu en positiv præcisering?



Torsdag - Novo Nordisk, A.P. Møller Mærsk, Netcompany, ISS, ECB

Novo Nordisk har allerede opjusteret sine vækstforventninger fra 16-19 % til 24-30 %. Dramaet er på den måde formentlig taget ud af regnskabet. Mere spænding er der derimod knyttet til udmeldingen fra...

...A. P. Møller Mærsk, som guidede en indtjening på 8-11 mia. USD på EBITDA niveau i forbindelse med aflæggelse af deres kanonresultat for 2022. Raterne er fortsat faldet, men det er formentlig en allerede en del af deres guidance og basisscenarie. I stedet kan fokus tænkes at være på, om APM siger noget om udviklingen i mængder. DSV klarede sig bedre end ventet, men det skyldes ikke øgede trafikmængder, men at DSV har været/er god til at styre driften. DSV har sagt nej til forretninger med utilfredsstillende indtjening.



Torsdag kommer også Netcompany med deres tal. De seneste kvartaler har regnskaberne været meget "ujævne". Enten har det været omsætningen og/eller har det været profitabiliteten, som har været problematisk og fået investorerne til at sende aktien ned og reelt faretruende tæt på IPO niveauet for nogle år siden. Kan Netcompany indfri forventningerne og gerne lidt mere til (8-12 % omsætningsvækst og 15-18 % EBITDA margin) og gerne overgå dem?



ISS har de seneste kvartaler indfriet og hævet barren ud fra et forsigtigt udgangspunkt. Konkurrenter (Sodexho) har rapporteret meget høje vækstrater for 1. kvartal. ISS' kommentar til det har været, at ISS ikke er helt sammenlignelig med eksempelvis Sodexho. For 2023 forventer ISS en EBIT margin på 4,5 % (4,25-4,75 %). Begynder arbejdet med at hæve indtjeningen på den store Deutsche Telekom kontrakt at give resultater?



Torsdag mødes ECB og giver sin rentebeslutning. Renten er blevet hævet meget, og vi nærmer os så småt formentlig rentetoppen at dømme efter udtalelser. De 3 ting som investorerne vil fokusere mest på vil være 1)Selve beslutningen (0/0,25/0,5) ændring. 2)Hint om fremtiden og 3)inflations- og vækstforventninger.



1/5 2023 09:11 VærKritisk 4112375



Fin gennemgang for ugen.

Trods snakken om usa banker så må vi nok forvente at i dag, vil omsætningen på hele børsen knap kunne konkurrere med Flyver-grillen på Amager. Hvorfor overhovedet holde åbent?



TRÅDOVERSIGT