Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Matas regnskab?


112908 Esset 31/5 2023 22:56
7
Oversigt

Hvad var der lige galt med det regnskab?
Jeg har købt godt ind idag fordi jeg synes fremtiden ser lys ud for matas og de tjener masser af penge. Diverse kursmål er da også meget højere.



31/5 2023 23:17 Cupcake 8112909



Aktien steg pænt (ca. 10%) de seneste 3-4 uger op til regnskabet. Dog tænker jeg, at dagens dyk på 10% primært skal ses i sammenhæng med udmelding om Matas' største investering nogensinde; et kommende logistikcenter på over en halv milliard. Endvidere er aktien steget ca. 30% ÅTD så måske også lidt gevinsthjemtagning. Har selv købt lidt forsigtigt ind i dag - med plads til supplering senere...




1/6 2023 07:36 Svingtraderen 5112911



Som jeg læser det er de noget konservative med indtjeningsmarginen det kommende år - og det nok desværre har fået en del ud i går. Høj omsætning i går på 6x normalen - så spændt på udvikling i dag. Er fortsat positiv på aktien - havde inden og supl i går. Klogt? pas:)



1/6 2023 09:30 Svingtraderen 5112912



Danske Bank:
Aktien i Matas faldt 9,7 pct. onsdag oven på selskabets årsregnskab, hvis resultat blev bedre end ventet. Derudover annoncerede selskabet en aftale om et nyt logistikcenter - den største investering i Matas' historie.

- Med hele den støttende nyhedsstrøm finder vi aktiekursfaldet overraskende, skriver Danske Bank en aktieanalyse.


Banken foretager efter regnskabet kun minimale ændringer i sin model for Matas-aktien i forhold til selskabets forventning til omsætning i 2023/24 og finjustering af nedskrivninger. Aktie-anbefalingen gentages "køb" med et kursmål på 130 kr.



1/6 2023 09:41 ProInvestorNEWS 6112913




Danske Bank overrasket over markedets modtagelse af Matas' årsregnskab

1/6 10:24

Aktien i Matas faldt 9,7 pct. onsdag oven på selskabets årsregnskab, hvis resultat blev bedre end ventet. Derudover annoncerede selskabet en aftale om et nyt logistikcenter - den største investering i Matas' historie.

- Med hele den støttende nyhedsstrøm finder vi aktiekursfaldet overraskende, skriver Danske Bank en aktieanalyse.

Banken foretager efter regnskabet kun minimale ændringer i sin model for Matas-aktien i forhold til selskabets forventning til omsætning i 2023/24 og finjustering af nedskrivninger. Aktie-anbefalingen gentages "køb" med et kursmål på 130 kr.

- Vi ser de nye produktkategorier og forretningsstrategien omni-channel som nøglefaktorer for vækst, skriver Danske Bank i sin aktieanalyse.

Omni-channel er en tilgang til salg, marketing og kundesupport, der har til hovedformål at give kunderne en samlet brandoplevelse, uagtet hvilken kanal de bruger.

Forud for regnskabet meddelte Matas, at selskabet havde underskrevet en aftale om et nyt logistikcenter, der skal stå klar i foråret 2025. Det skal blandt andet muliggøre Matas vækst og er en del af selskabets langsigtede strategi.

Prisen på logistikcenteret forventes at lande i omegnen af 525-550 mio. kr., hvilket er på linje med Danske Banks estimat på 550 mio. kr.

Matas' forventning til det indeværende regnskabsår 2023/24 er en organisk omsætning på 3-6 pct., og er derfor bedre Danske Banks udmeldte forventning på 3 pct. og det overordnet marked på 1 pct.

Torsdag formiddag falder aktien 0,1 pct. til 81,60 kr.

.\˙ MarketWire



1/6 2023 10:20 TheNote 6112915



Matas ligner et klart køb for den tryghedssøgende investor. Selv under Corona klarede Matas sig glimrende. Med et target på 130 er der vist nok at tage af. Har indkøbt til diverse depoter. Mon ikke en test af 100 ses inden for overskuelig tid.

Faktisk utroligt glædeligt at Matas nu for alvor tager fat på vækst og fremtid. Thumbs up !

Mvh



1/6 2023 10:42 TheNote 5112918



Matas, back-test af/til støtte område. Eller købs-område i mine øjne. Graf:

https://invst.ly/108sij

Close up:

https://invst.ly/108smk


Mvh



1/6 2023 10:44 Svingtraderen 6112919



@The Note tak - som altid rigtigt brugbart



1/6 2023 11:43 Aktie-Zlatan 6112920



PE (2023/2024) er muligvis 12 (hurtig analyse) og sammen med et negativt TCE (egenkapital minus immaterielle aktiver) ser jeg ikke Matas som et Køb.

https://www.investopedia.com/terms/t/tangible-common-equity.asp



1/6 2023 12:20 Cupcake 7112923



En af grundene til at Matas klarede sig så godt under Corona var vel, at de fik lov til at holde åbent... Tak for graferne nedenfor...



1/6 2023 11:59 Milito 6112921



Jeg kan anbefale at høre seneste afsnit af Børsen Investor podcasten, hvor der tales ganske positivt om Matas på trods af kursfaldet.



8/6 2023 09:17 TheNote 5113026



Matas - potentiel brud op ...


Timechart.

Graf: https://invst.ly/10b92c

På dagschart kan vi konstatere at macd er i bundvending og Fischer ligner opbrækning, graf:

https://invst.ly/10b9ap

Macd:

https://invst.ly/10b9dg


Mvh



9/6 2023 08:12 TheNote 3113068



Matas - TA, morgenupdate:

https://invst.ly/10bo8e

Det ligner et brud :−)

Mvh



9/6 2023 08:17 Svingtraderen 1113069



Tak - spændende (har aktien)



9/6 2023 09:26 VærKritisk 0113073



Jeg kan ikke argumentere imod, at der skulle være tale om et brud, dertil ved jeg alt for lidt om TA. Men det ligner i hvert tilfælde ikke et brud, der står på et solidt fundament, skabt af overbevisende stor købelyst/volumen Der sker jo ikke en skid, som tilfældet længe har været i mange aktier.

Der er ikke ret meget handel og udsvingene synes at afhænge af, om det tilfældigvis er et par købere eller et par sælgere der dukker op en given dag.

Jeg har dog købt lidt matas, for første gang i mit liv, tror jeg. Det virker ikke som om at danskerne lader sig kue, hverken af udsigt til recession, stigende inflation, stigende renter, faldende boligpriser osv. På konto tvivler jeg på, at de pludselig beslutter sig at stinke som svin. Jeg tror således ikke at danskerne stopper med at købe deo, shampoo, cremer og parfume.



9/6 2023 10:19 TheNote 2113076



Matas - Det er fredag, markedet som helhed er lidt søvnigt ( sommervolume ) og vi har haft et klassisk retrace til støttelinje. Rent faktisk burde vi begynde at stige om få minutter ... :−) Men det er jo markedsdeltagerne der bestemmer.

Mit personlige kortere target er 100 op til næste kvartalsregnskab men Danske siger jo 130. Well ...



9/6 2023 10:29 VærKritisk 2113078



Fint nok. Lidt sjovt dog, hvis TA arbejder med "søvnige fredage" men ikke med volumen, som sådan.

Du har ikke tilfældigvis kigget på Novozymes? Jeg tænkte bare om det mon er et teknisk salg vi ser?



9/6 2023 10:45 TheNote 2113081



TA er en række statistiske gennemsnitsbetragtninger opdelt i "tids-perioder" som arbejdsredskab, men er ikke en facitliste. ALLE generelle/individuelle nyheder/aktiviteter påvirker TA. Så det skal man så også tage højde for. Alt efter tids-periode. Skulle en aktør pludselig af personlige årsager vælge at købe/sælge meget kan det sagtens forstyrre TA på forskellige tidsperioder. Derfor skal man være obs på sin egen.

Mit kendskab til Novozymes er meget tyndt. Så det springer jeg helst over.



9/6 2023 10:58 VærKritisk 1113082



Min bemærkning om fredage var sagt/ skrevet med et glimt i øjet.



13/6 2023 13:47 TheNote 1113187



Matas, MACD bundvending næsten fuldført og nærmer sig accelerationsfase. Dagschart, Graf:

https://invst.ly/10cyax

Mvh



13/6 2023 17:38 Esset 0113196



Mit kursmål er da 140, 1-2 år?



19/6 2023 15:02 TheNote 1113311



MATAS - på forunderlig vis ser Matas nu ud til at gå i salg. Det er for mig en særdeles uventet udvikling, men ugechart macd er nu brudt ned, graf:

https://invst.ly/10f0c2

Hmm ?? Bevars, markedet er bestemt ikke en fest i disse dage.

mvh



29/6 2023 09:24 TheNote 3113581



Matas - fantastisk handel Matas har gjort. Væksten er i høj grad på skinner. Er gået international i et hug og kan indhente voldsomme synergi effekter.

130 .. here we come !

Mvh



29/6 2023 09:28 ProInvestorNEWS 2113582



Matas køber svenske Kicks - fordobler antallet af butikker

29/6 09:25

Matas har købt det svenske skønhedsfirma Kicks af Axel Johnson AB for 698 mio. kr.

Det oplyser Matas torsdag morgen.

Med købet fordobler Matas antallet af butikker - Matas har 263 butikker, mens Kicks har 226 butikker i Sverige, Norge og Finland og øger omsætningen med mere end 70 pct.

Selskabet har en værdi 1336 mio. kr. og en egenkapital på 698 mio. kr., oplyser Matas.

I 2022/23 havde Kicks en omsætning på lige over 3 mia. kr., hvoraf de 60 pct. blev hentet i Sverige, de 30 pct. i Norge og de resterende 10 pct. på det finske marked. Lidt en under tredjedel af omsætningen hentes online, oplyser Matas.

I 2022/23 var omsætningen i Matas på 4489,6 mio. kr.

- Købet vil være fuldt gældsfinansieret og forventes afsluttet i tredje kvartal af kalenderåret 2023, oplyser det danske selskab.

Gregers Wedell-Wedellsborg, administrerende direktør i Matas, siger, at man med købet af Kicks skaber en nordiske leder inden for skønhed og velvære.

- Kicks og Matas er et fremragende match, og ved at kombinere vores to komplementære forretninger, stærke omnichannel positioner og passionerede organisationer og fælles kultur for kundeservice, vil vi lede det nordiske skønhedsmarked, siger han i meddelelsen om købet.

Der er omkring 1700 ansatte i Sverige, Norge og Finland. Matas har 2500 ansatte.

FAKTA om købet:

* Matas betaler 698 mio. kr. fra Kicks

* Handlen ventes afsluttet i tredje kvartal

* Der er ikke brug for myndighedernes godkendelse af sammenlægningen af de to selskaber

* Integrationsomkostninger beregnes til omkring 100 mio. kr. med hovedparten i det første samlede finansår

* Synergierne ventes at løbe op i 100 mio. kr. ved fuld indfasning i 2025/26 mål på driften, EBITDA

* Matas fastholder forventningerne for 2022/23

* Der vil komme en revideret melding om forventningerne til 2023/24, når handlen er lukket

Kilde: Matas.

.\˙ MarketWire



29/6 2023 11:46 ProInvestorNEWS 1113588



Matas har købt beauty-kæden Kicks, der har hjemme i Sverige, Norge og Finland for den nette sum af 700 mio. kr. Med købet bliver Matas næsten dobbelt så stor som hidtil.
- Vi har taget et tigerspring med købet af Kicks, siger Matas-topchef Gregers Wedell-Wedellsborg til MarketWire og fortsætter:
- Det er den virksomhed i Norden, der ligner os mest. De er lidt mere i den høje ende af luksussegmentet end os. Men ellers er vi meget lig hinanden, og vi har kendt Kicks gennem mange år, siger direktøren.
Men købet fordobler Matas næsten omsætningen og antallet af butikker med et penneslag og kommer ind ad bagdøren til det svenske, norske og finske marked, hvor den tilkøbte virksomhed er at finde. Det nordiske marked for skønhed og velvære er på mere end 65 mia. kr.
- Vi beholder Matas-navnet her - og Kicks i Sverige, Norge og Finland, siger direktøren.
NETTET BLIVER "STØRRE"
Både Matas og Kicks genererer omkring en tredjedel af omsætningen på nettet. Og med den nu større volumen kommer der også flere varer på hylderne - igen en fordel for kunderne, påpeger Gregers Wedell-Wedellsborg.
- De er lige så digitale som os. Vi er lige store på nettet, hvor vi begge henter omkring en tredjedel af omsætningen. Samlet får vi nu nogle større muskler, der kan være en fordel for kunderne. Det er både digitalt - men også med flere brands til kunderne, siger direktøren.
FORHANDLET SIDEN PÅSKE
Sælgeren af Kicks er kapitalfonden Axel Johnson.
- At det blev os, der blev køber, skyldes, at ejerne af Kicks for nogle år siden solgte varehuskæden Åhléns og havde kun Kicks tilbage i det segment. Derfor ledte de efter nogen, der kunne overtage og indledte en eksklusiv dialog med os lige efter påske, fortæller Gregers Wedell-Wedellsborg.
Handlen ventes at være gennemført og afsluttet i tredje kvartal i år. Og at det kan gå så hurtigt skyldes blandt andet, at handlen ikke skal gennem nåleøjet hos konkurrencemyndighederne, da de to selskaber arbejder på hver sine markeder.
Betalingen på de 700 mio. kr. sker uden de store armbevægelser - der er hverken brug for at optage lån eller lave en aktieudvidelse for at finansiere købet.
- Den succes, mine kolleger har skabet de senere år, veksler vi nu til den finansielle succes, at vi kan købe Kicks uden at skulle ud og hente penge nogen steder, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.
Matas er over de seneste fem år gået fra butikskæde til markedsleder på nettet og har i samme periode øget omsætningen med mere end 1 mia. kr.
.\˙ MarketWire



29/6 2023 17:18 Cupcake 1113593



Så Matas har overtaget Kicks, der har en værdi på 1336 mio. kr., for 698 mio. kr., hvilket svarer til egenkapitalen. Og det uden at skulle hente flere penge til at financiere købet. Det lyder da ikke så ringe...



TRÅDOVERSIGT

112908 Matas regnskab?
31/5 22:56 Esset 7