Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Market timing og de 10 bedste dage.


11321 renek 17/5 2009 14:49
Oversigt

Hvem har ikke hørt dette før, fremført at banksælgerne: argumentet om man helst ikke skal miste de 10 bedste dage. Hvis man mister de 10 bedste dage i f.eks. en 20-årige investorperiode har det x antal procents indflydelse på ens portefølje. Ofte er x ret højt. Ofte er det bankernes egne udregninger de udbasunerer i pressen eller i deres salgsmateriale, men også fra akademisk hold findes der undersøgelser som understøtter argumentet. Estrada (2008) finder i sin artikel: "Black swans and market timing: how not to generate alpha" frem til:

"The evidence from 15 international equity markets and over 160,000 daily returns indicates that a few outliers have a massive impact on long term performance. On average across all 15 markets, missing the best 10 days resulted in portfolios 50.8% less valuable than a passive investment and avoiding the worst 10 days resulted in portfolios 150.4% more valuable than a passive investment. Given that 10 days represent less than 0.1% of the days considered in the average market, the odds against successful market timing are staggering"

Konklusionen er således, at da man ikke kan forudsige, hvornår disse 10 dage ligger er der ingen mening i at forsøge at time markedet: man risikerer at være ude når markedet stiger allermest. Derfor bør man forblive inde. Estrada's arbejde er teknisk af højeste kvalitet, men han formår ikke at udvide sin horisont og stille de kritiske spørgsmål. Det er nemlig korrekt at man ikke kan FORudsige hvornår de 10 bedste og dårligste dage ligger, men kan SIGE noget om hvor de ligger. Den ulejlighed har Estrada og ingen andre til mit kendskab gjort sig.

Normalt tester jeg altid de amerikanske indeks, men for afvekslingens skyld har jeg også backtestet vores danske OMX indeks. Jeg har også testet SP500 og resultatet er det samme. Dataperioden for OMX er fra 1992 til 2009 og for SP500 er den fra 1950 og til 2009. I grafen nederst ses det hvornår de bedste og dårligste dage falder over de sidste 16 år i OMX

Dem med godt historisk kendskab til aktiemarkedet vil hurtigt kunne se at disse dage ligger når der er mest volatilitet: i bearmarkeder. Hvis jeg dykkede længere ned i databunken og tog de 20 bedste/dårligste dage eller 30 bedste/dårligste dage fordeler de sig næsten uden undtagelse omkring disse bearmarkeder - der hvor en timing strategi holder dig ude. De 10 bedste og dårligste dage ligger næste altid i kort forlængelse af hinanden.

De 10 bedste dage er ikke dog ikke mere end en interessant statistisk anomalie. Argumentet for at hvis man mister disse dage har det stor indflydelse på en buy & hold investering er korrekt, men det giver ingen ny information omkring hvorvidt markedstiming er muligt. Et simpelt timing system vil gøre at du mister disse 10 bedste dage, men man skal blot være glad for dette, da man samtidig også mister de dårligste tage der mere end udligner forskellen.



20/6 2009 22:56 renek 013959



Jeg har opdateret den originale post med forbedrede og opdaterede charts:

http://rkhanen.blogspot.com/2009/05/i-del-1-behandlede-jeg-forskellige.html#links



TRÅDOVERSIGT