Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Det er en sensation hvis ECB fastholder renten


113224 Helge Larsen/PI-redaktør 15/6 2023 05:49
3
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

ECB holder rentemøde i dag, og det vil være mere end blot en artig overraskelse, hvis ikke renten hæves med eksakt 0,25 %

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve tog i går, helt som forventet, en rentepause

Rente"prikkerne" tilsiger at der kan komme yderligere 2 rentestigninger i 2023, men absolut intet er afgjort. Centralbankens rente kan have toppet

Lidt anderledes er det med ECB

De kom senere igang med at hæve og måske har de endnu lidt, men samtidig ikke særlig meget til gode

I dag forventer ALLE, at ECB hæver med 0,25 % i en afmålt forhøjelse. Ikke den store 0,50, men heller ikke en rentepause.

Herefter forventes det at ECB indtager en "vent-og-se" holdning

Det gode spørgsmål er om inflation næsten overvejende er en pengepolitisk ting, som monetaristerne fremhæver. I så fald vil den stramning af pengepolitikken, som allerede er sket, formentlig gøre arbejdet med at bringe inflationen ned til 2 % i løbet af de kommende 2-3 kvartaler.

Behørigt med lidt hjælp fra den effekt, som stigende renter har på forbrugernes og virksomhedernes adfærd

Er rentetop og -pause gode nyheder for danske boligejere?


Den danske Nationalbank følger formentlig i dag ECB med en stigning på 0,25 %. Nationalbanken har ikke altid fulgt ECB i tykt og tyndt. Den danske økonomi er bomstærk, og der er løbende et opadgående pres på DKK på grund af ikke mindst de meget store danske betalingsbalanceoverskud. Det betyder aktuelt, at den danske indskudsbevisrente på 2,85 % er 0,40 % point under ECBs på 3,25. Hvis ECB hæver, tager en rentepause og -timeout, kan det have en betydning for de danske boligejere. Først og fremmest dem med variabel rente. Betydningens størrelse afhænger af, om investorerne forventer, at en rentepause efterfølgende vil blive fulgt op af en rentetop. I så fald vil det have betydning for forwardrenterne - de renter, som investorerne kigger på fremadrettet, og det får betydning for den næste store rentefastsættelse senere på året



15/6 2023 06:39 ProInvestorNEWS 1113229



Obligationer/tendens: Renteforhøjelser i vente fra ECB - og Nationalbanken

15.6.2023 07.01 • MarketWire •

Det danske obligationsmarked vil torsdag fra åbningen blive påvirket af udmeldingerne fra den amerikanske centralbank onsdag aften, hvor banken efter ti rentemøder i træk med renteforhøjelser som ventet trykkede på pauseknappen for de pengepolitiske stramninger.

Torsdagens store fokuspunkt er rentemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, som er bagud i forhold til den amerikanske centralbank med at stramme op og da også ventes at hæve sin ledende rente yderligere.

- Her venter både vi og markederne, at der kommer en forhøjelse af styringsrenten på 25 basispoint, og at ECB samtidig klart vil signalere, at hellere ikke de endnu er ved vejs ende i opstramningen af pengepolitikken. I samme ombæring ventes også Nationalbanken at forhøje den danske styringsrente med yderligere 25 basispoint senere i dag, skriver Nordea i en morgenkommentar.

RENTER TIKKER OP I TOKYO

Efter lidt frem og tilbage endte de amerikanske renter onsdag tæt på niveauet ved dansk børslukketid - men torsdag morgen er de steget på markedet i Asien, og det kan også give et pres opad på de danske renter fra åbningen torsdag.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt onsdag i USA med 3 basispoint til 3,79 pct., men er torsdag i Tokyo steget til 3,83 pct., hvilket er 4 basispoint over niveauet ved dansk børslukketid.

Herhjemme steg den toneangivende tiårige danske statsobligation onsdag 4 basispoint til 2,76 pct.

Den amerikanske centralbank valgte onsdag som ventet at fastholde styringsrenten i intervallet 5,0-5,25 pct., men det såkaldte dotplot-diagram, hvor chefgruppens medlemmer en gang i kvartalet indskriver deres individuelle renteforventninger, indikerede med sin median, at renten vil slutte 2023 i 5,625 pct.

TO MERE I VENTE I USA

Det skal sammenlignes med et ventet niveau for prognosen på 5,125 pct. tilbage i marts såvel som i december sidste år. Med andre ord spår Federal Reserve, at andet halvår vil byde på to renteforhøjelser. Og ingen nedsættelser, som markedet ellers på forhånd havde forventet.

- På markederne blev gårsdagens budskab fra den amerikanske centralbank modtaget med blandede følelser. De korte amerikanske renter steg kraftigt, da investorerne blev tvunget til at indprise en længere periode med høje styringsrenter i USA, skriver Nordea.

Den toårige amerikanske statsrente er nu oppe omkring 4,75 pct., hvilket er det højeste niveau siden toppen tilbage i marts.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT