Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Green Hydrogen Systems - Aktieudvidelse


113566 Jyde 28/6 2023 23:31
0
Oversigt

Hej ProInvestor

Jeg er ny på jeres forum. På forhånd tak for jeres input.

Jeg er aktionær i GHS, og jeg har derfor fået tildelt tegningsretter ifm. aktieudvidelse. Jeg havde læst i medierne, at udvidelsen løb frem til på fredag, hvorfor jeg ikke havde urgency omkring at udnytte tegningsretterne. Da jeg i morges kontaktede banken for at udnytte mine t-retter, får jeg desværre at vide, at jeg er en dag for sent på den. Da deres system er lukket ned for tegning i går tirsdag. Retmæssigt skal det siges, at de havde sendt et brev i netbank, hvor der stod, at de skulle høre fra mig mandag.

Problemet er ikke, at de har solgt mine t-retter. De er ikke solgt. Men det er for sent at udnytte dem - i hvert fald i følge min bank...

Kan det være rigtigt, at jeg ikke kan udnytte mine t-retter nu? Emissionen er jo stadig åben. Overser jeg en mulig løsning.

På forhånd tak



29/6 2023 12:25 lossen 0113586



Jeg kan godt forstå, at du ærgrer dig. Du har hæftet dig ved den officielle slutdato, som ganske rigtigt er i morgen. Din bank har naturligvis oplyst sin slutdato og oven i købet sendt dig en besked, så jeg synes ikke man kan kritisere banken. Jeg kan se, at den også er fjernet fra Nordnet. Det er almindelig praksis at lukke et par dage før, således at man har tid til at rapportere resultatet videre inden emissionens sluttidspunkt.
Det er jo nok en ringe trøst, at aktiekursen efterhånden er banket så langt ned, at dine spildte tegningsretter ikke er ret meget værd.
Jeg har med forundring iagttaget, at diverse aktiegrupper har flydt over med indlæg fra GHS-aktionærer, som var i tvivl om, hvad der foregik og hvad de skulle gøre rent praktisk, så du er næppe den eneste, som er brændt inde med uudnyttede tegningsretter. Jeg har netop deltaget i emissionen i NKT, hvor der stort set ikke har været den type indlæg. Det fortæller jo nok, at den typiske aktionær i NKT er meget forskellig fra GHS-aktionærerne, selv om begge selskaber hører til i den grønne afdeling.



TRÅDOVERSIGT