Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

BankNordic - Det er ganske vist!


113926 Match 11/7 2023 15:51
5
Oversigt

I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for 2022 meddelte BankNordic, at der ville blive udbetalt et udbytte på 26 kr. såfremt Generalforsamlingen den 31/3 godkendte det. Det plejer at være en formalitet, så jeg investerede i BankNordic, fordi muligheden for et mindre kursfald efter fragang af udbytte syntes realistisk.

Jeg havde ikke lige tænkt over, at BankNordic har hovedsæde i Torshavn på Færøerne, og at udbytteskat ville blive trukket, selvom mit køb af aktier var sket via et pensionsdepot med nul betaling af udbytteskat, og 17% lagerbeskatning.

Det viser sig, at man kan ansøge de færøske skattemyndigheder om refusion af udbytteskatten, så det gjorde jeg umiddelbart efter fragang af udbyttet, den 3/4 2023.
Der gik 14 dage, så fik jeg en behagelig og venlig mail fra TAKS (Ja, det hedder det) i Torshavn. Jeg skulle dokumentere skattepligt i Danmark for at få refusionen.

Det var ikke så let endda at finde det rette formular på SKAT's website, men det lykkedes efter et par forsøg. Jeg udfyldte det og sendte det ind. Hvorefter jeg fik at vide, at SKAT i snit brugte 60 dage på at behandle ansøgningen.

Jeg kontaktede atter TAKS på Færøerne for at fortælle, at sagsbehandlingen i SKAT var sat i gang. Og fik igen en venlig bekræftelse.
Knap 66 dage senere kom så det famøse formular retur fra SKAT. Jeg havde udfyldt det forkert, men de havde forbarmet sig over mig, og rettet det til.

Dagen efter, den 7/6, sendte jeg så igen en ansøgning om refusion af udbytteskat til TAKS, samt den digitale kopi af attestationen af min skattepligt i Danmark.
Og sørme nok, den 6/7, kom der et "rigtigt" brev fra Føroya Gjaldstova - Utgreining av utgjaldinum - af udbytteskat på mine BankNordic-aktier. Et ret pænt beløb, så jeg er godt tilfreds.

Mit indlæg kan så måske tjene til opmærksomhed på det bøvl, der opstår, når man skal have refusion på udbytteskat fra et andet land, og faktisk endda ikke rigtigt fra udlandet, hvad jeg ikke betragter Færøerne som.

Men nu trækker begrebet "Refusion af udbytteskat" jo også nogle bestemte minder med sig, så selvfølgelig skal det være besværligt?



11/7 2023 16:33 Occam 3113928



Ja, der er en del bøvl med skatten på udenlandske udbytter.

Banken har udvidet sin service på det område. Mod gebyr selvfølgelig. Men dog så rimeligt, at banken ikke foretager sig noget, hvis gebyret vil overstige min gevinst ved reduktion eller refusion af udbytte.

Man mindes de gamle dage, hvor banditterne rask væk fik refunderet udbytteskat - uden dokumentation og helt uden at have betalt nogen skat.



12/7 2023 08:31 Brunsted 1113942



må jeg spørger, jeg har også gjort det meste af det som du beskriver. Men da jeg skal oplyse et IBAN nr. (tror jeg det var) - kan Nordnet ikke oplyse dette - og derfor er det ikke muligt,at få indbetalt pengene ? er det så fordi du har pensionen stående et andet sted ? som godt kan modtage!



12/7 2023 09:04 Match 1113945



Hej Brunsted.

Jeg handler via Vestjysk Bank, og bad dem oplyse deres SWIFT og IBAN numre. De blev så tilgængelige på min netbank, og jeg kunne derfor oplyse dem til myndighederne.



12/7 2023 14:52 Brunsted 1113960



er det en aktiv pension ?



TRÅDOVERSIGT