Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Regeneron Pharmaceuticals Inc.


114238 dagensaktie.dk 26/7 2023 08:18
8
Oversigt

Dagens aktie er Regeneron Pharmaceuticals Inc.
-----------------------------------------------
Regeneron Pharmaceuticals, Inc. er en amerikansk bioteknologivirksomhed der forsker, udvikler, fabrikerer og klargør medicin til markedet
Udvikler produktkandidater til behandling af patienter med øjensygdomme, allergiske og inflammatoriske, kardiovaskulære og metaboliske, infektionssygdomme, sjældne sygdomme, kræft, smerte og hæmatologiske tilstande. Har samarbejds- og licensaftaler med Sanofi, Bayer, Teva, Roche, AstraZeneca og et hav af andre vigtige spillere
Regeneron accelererer og forbedrer den traditionelle lægemiddeludviklingsproces gennem VelociSuite®-teknologier, såsom VelocImmune®, der bruger unikke genetisk humaniserede mus til at producere optimerede fuldt humane antistoffer og gennem Regeneron Genetics Center, der udfører en af de største genetik-sekventeringsindsatser i verden.
Man bruger dette til at identificere beskyttende mutationer og tilbageføre disse mutationer til lovende lægemiddelkandidater
Fokus på teknologiplatforme og genetiske terapier
Investerer stadig meget i R&D - USD 4.3 mia. i 2023
11.800 ansatte

De vigtigste midler lige nu er
Eylea - Middel mod flere forskellige øjensygdomme, der giver synsnedsættelse
Libtayo - Middel mod hudkræft (CSCC)
Dupixen - Middel mod kronisk atopisk eksem

Q2 2023 rapport kommer 3. aug 2023
-----------------------------------------------
Nøgletal
Kurs: 729,88
Market Cap: 80.075B
P/E: 20,04
Forward P/E: 17,50
P/S: 6,47
P/B: 3,33
Enterprise value: 71.625B
Profit margin: 33,81%
Operating margin : 38,08%
ROE: 19,27%
ROA: 10,44%
Indtjeningsvækst kvartal: -16,70%
Omsætningsvækst kvartal: 6,60%
Udbytte: 0,00%
-----------------------------------------------
Hvad taler for ?
Stort frit cashflow
Meget høje margins
Gældsfri (gælden er dækket af kontanter)
Leverer kontinuerligt bedre end markedet forventer
Spændende pipeline med over 21 fase 2/3 forsøg
Flere potentielle FDA-indsendelser: 2023-2025+
Verdens førende menneskelig sekventering -2+ mio exomer sekventeret - koblet til elektroniske sundhedsjournaler - 100+ samarbejder globalt
Immunologisamarbejdet med Sanofi bliver ved at kaste midler af sig, senest med Dupixent.
Opkøbte i Maj 2022 Checkmate Pharmaceuticals der er stærke indenfor immunterapi overfor kræftsygdomme
Opkøbte i Juli 2022 de fulde rettigheder til Libtayo fra Sanofi der er et lægemiddel mod hudkræft
Har vist godt lederskab og anvendt det voldsomme cashflow fra REGN-COV til opkøb der styrker fremtiden indenfor kræftområdet
Aktionærvenlige tilbagekøbsprogrammer
Q1 2023 viste et fald på -6% i Eylea-salget, men samtidig steg den samlede omsætning +7% på grund af væksten i andre lægemidler som Libtayo og Evkeeza
Dupixent salget steg +37% i Q1 2023
Kodiak Sciences har afbrudt undersøgelser af deres øjensygdomskandidat tarcocimab efter fiasko i to fase3-studier
Ledelsen mener at Dupixents sikkerhed og effektivitet er en stærk nok voldgrav mod ethvert konkurrerende lægemiddel.
-----------------------------------------------
Hvad taler imod ?
En stor del af omsætningen er fordelt på få produkter. For nogle er man en one-trick pony.
Har tidligere været massivt undervurderet når jeg har kigget på den med P/E under 10, dette er ikke længere tilfældet hvor man nu er fair, hvis ikke højt prissat.
Usikkerhed i forhold til forskellige patentudløb for Eylea. Derfor det var så vigtigt med en ny dose der kan udvide patentperioden.
Man kan godt være i tvivl om casen på kort/mellemsigt uden Covid omsætning, og eventuelle problemer med patenter, men pipeline og opkøb gør det er spændende på lang sigt
To forsøg har vist at Eylea, som normalt gives i doser på 2 milligram hver ottende uge, var lige så effektivt, når det blev givet med 8 mg med længere intervaller. FDA afviste godkendelsen af en dosis på 8 mg så det var et kæmpe slag for firmaet. FDA nævnte en løbende gennemgang hos en tredjeparts fyldstof som årsagen til afvisningen. Så det handler udelukkende om en forsinkelse, men en dyr en af slagsen.
Øget konkurrence på lægemiddelmarkedet for øjensygdomme
-----------------------------------------------
Holdning
Fremtiden for Regeneron afhænger desværre meget af Eylea-udfordring
Er man langtidsinvestor bør man kunne se forbi problemerne med Eylea i betragtning af virksomhedens eksisterende produkter og pipelines potentiale.
Det man hele tiden skal holde øje med i casen er om man lykkedes med at reducere sin afhængighed af Eylea
Jeg ejer selv aktier i dette selskab hvor den fylder 2,36% i porteføljen, efter at have reduceret i 2 omgange.

Det har været en diamant for mig, men hvad tænker I omkring fremtiden for dem ?



26/7 2023 10:59 Occam 5114243



Regeneron er et spændende selskab med et godt sortiment og en stor pipeline. De er ikke i top-20, men i top-30 blandt Big Pharma.

De var med i finalen med et middel mod COVID-19. Men virus muterede, og REGEN-COV virker ikke på omikron-varianterne. ( https://www.regeneron.com/covid19 )

Jeg ejer også en portion Regeneron.



26/7 2023 11:32 dagensaktie.dk 5114244



Jeg syntes faktisk at sortimentet er en af deres udfordringer som man kan sætte spørgsmålstegn ved, men at pipeline og hele opbygningen med Regeneron Genetics Center gør at man har gode forudsætninger for at blive rigtig interessant.

Hvor stor andel af porteføljen har du i dem ?



26/7 2023 11:56 Occam 5114245



Knap 3%. ( Jeg er først gået ind i Pharma for 3 år siden. Så jeg holder en pæn spredning. - Bortset fra Novo, som jeg har for mange af. :−) )



3/8 2023 16:16 Occam 0114345



I dag er Regeneron oppe med 5% efter et pænt halvårsregnskab.



TRÅDOVERSIGT