Dagens aktie er Adyen
-----------------------------------------------
Adyen er et hollandsk fintech firma til der har bygget en finansiel teknologiplatform til den moderne æra af indløsning af betalinger fra website, mobiler og POS enheder.
Platformen servicerer førende virksomheder med end-to-end betalingsmuligheder, dataforbedringer, håndtering af svindel med kreditkort og finansielle produkter.
Har banklicens for kunne håndtere større del af kæden. Opnåede dette i US i 2021
De indlejrede finansielle produkter tilbyder finansiering, kortudstedelse og bankkonti via en enkelt integration.
Grundlæggerledet
3000+ ansatte fordelt på 27+ lokationer rundt omkring i verden
Virksomheden har en stærk kundebase, der omfatter nogle af verdens største virksomheder, herunder Facebook, Uber, H&M, eBay, Netflix, Spotify og Microsoft.
Tech-first-tilgang til problemløsning hvilket kræver man kan hyre de bedste ressourcer
Disruptor på betalingsområdet
Kommer med 2023 H1 resultat 17. August 2023
-----------------------------------------------
Nøgletal
Kurs: 1674,00
Market Cap: 51.912B
P/E: 91,43
Forward P/E: 75,19
P/S: 5,81
P/B: 21,50
Enterprise value: 41.53B
Profit margin: 6,31%
Operating margin : 7,44%
ROE: 26,72%
ROA: 6,21%
Indtjeningsvækst kvartal: 5,40%
Omsætningsvækst kvartal: 45,00%
Udbytte: 0,00%
-----------------------------------------------
Hvad taler for ?
Stærk vækst og platformen har sin force i skalerbarhed
Samler betalingsgateways, processering af betaling og risikostyring i en platform, så man ikke skal bøvle med flere platforme
Masser af vækstmuligheder i andre geografiske områder
Den første til at integrere Click to Pay-oplevelsen i deres online-checkout-flow på alle tilgængelige markeder. Denne innovative metode til datahentning løser den udbredte hindring for manuel kortindtastning ved betalingen.
Personlig betaling med Tap to Pay på Android
Aktionærvenlige
Adyen og Shopify samarbejder om at drive nye betalingsmuligheder for virksomhedshandlere.
2022 viste volumen på EUR 767.5 mia, en stigning på +49% y/y. Nettoomsætningen var EUR 1.3 mia. +33% og EBITDA på EUR 728.3 millioner 16%+. EBITDA-marginen var 55%.
Fjerner muren mellem offline og online, som mange traditionelle løsninger har, hvor det er 2 seperate spor, ved at samle det i samme platform og giver gennemsigtighed
forventninger om årlig % vækstrate i midten af 20'erne til de lave 30'ere
Ser muligheder i banking-as-a-service
Blandt de første til at gennemføre test og modtage certificering for at bruge FedNow(R) Service, Federal Reserves infrastruktur for øjeblikkelig betaling
Globale betalinger ventes generelt at stige med 9% CAGR indtil 2026
-----------------------------------------------
Hvad taler imod ?
Faldende take rate der nu er nede på 17.3% hvor man tidligere har lagt på 20%+. Det er ikke kritisk hvis man lykkedes med at øge volumen betragteligt, hvor en mindre del af en større kage er bedre end det modsatte
Stripe vil fortsætte med at være en konkurrent på lang sigt.
Mange platforme udgør direkte konkurrence
Dyr hvis vækst falder markant
Stor tilvækst af ansatte, spørgsmålet om det skævt i forhold til makro.
De makroøkonomiske tendenser vil påvirke volumen markant, så vækst skal ske ved man får flere på platformen, fremfor at dem på platformen vokser volumener
Fremtiden kunne godt ligne telefoni sektoren, hvor det bliver infrastruktur og man kommer til at kæmpe hårdt på priserne og dermed marginerne
Er ikke sikker på det er et klogt spor man er begyndt på med at bygge egne hardware terminaler, omvendt giver det igen mulighed for at styre købsoplevelsen i en større del af processen
Man ser et misligholdt SMB segment for vækstmuligheder, spørgsmålet er bare om det ikke er dem der kommer til at lide mest i økonomien
Satser stort på Asien og forventer at indtægtsbidraget fra ikke-europæiske markeder i de næste fem år vil bliver 50%+. Jeg er meget i tvivl omkring mængden af fintech i Asien ikke i forvejen dække dette.
I Europa er takstsatserne generelt lavere på betalinger sammenlignet med USA
-----------------------------------------------
Holdning
Jeg syntes ikke det er attraktivt at investere i dem i øjeblikket. Største bekymringer at der er indregnet stor vækst.
Hvis man lykkedes med at blive standard kan det blive rigtigt godt, ellers kan det ende med mange rivaler på samme måde som telefonimarkedet.
Ingen position
Væksten i den digitale økonomi er der til at understøtte casen, men vil man kunne vækste sin omsætning og indtjening i samme tempo som tidligere ? hvad tror I ?
-----------------------------------------------
Adyen er et hollandsk fintech firma til der har bygget en finansiel teknologiplatform til den moderne æra af indløsning af betalinger fra website, mobiler og POS enheder.
Platformen servicerer førende virksomheder med end-to-end betalingsmuligheder, dataforbedringer, håndtering af svindel med kreditkort og finansielle produkter.
Har banklicens for kunne håndtere større del af kæden. Opnåede dette i US i 2021
De indlejrede finansielle produkter tilbyder finansiering, kortudstedelse og bankkonti via en enkelt integration.
Grundlæggerledet
3000+ ansatte fordelt på 27+ lokationer rundt omkring i verden
Virksomheden har en stærk kundebase, der omfatter nogle af verdens største virksomheder, herunder Facebook, Uber, H&M, eBay, Netflix, Spotify og Microsoft.
Tech-first-tilgang til problemløsning hvilket kræver man kan hyre de bedste ressourcer
Disruptor på betalingsområdet
Kommer med 2023 H1 resultat 17. August 2023
-----------------------------------------------
Nøgletal
Kurs: 1674,00
Market Cap: 51.912B
P/E: 91,43
Forward P/E: 75,19
P/S: 5,81
P/B: 21,50
Enterprise value: 41.53B
Profit margin: 6,31%
Operating margin : 7,44%
ROE: 26,72%
ROA: 6,21%
Indtjeningsvækst kvartal: 5,40%
Omsætningsvækst kvartal: 45,00%
Udbytte: 0,00%
-----------------------------------------------
Hvad taler for ?
Stærk vækst og platformen har sin force i skalerbarhed
Samler betalingsgateways, processering af betaling og risikostyring i en platform, så man ikke skal bøvle med flere platforme
Masser af vækstmuligheder i andre geografiske områder
Den første til at integrere Click to Pay-oplevelsen i deres online-checkout-flow på alle tilgængelige markeder. Denne innovative metode til datahentning løser den udbredte hindring for manuel kortindtastning ved betalingen.
Personlig betaling med Tap to Pay på Android
Aktionærvenlige
Adyen og Shopify samarbejder om at drive nye betalingsmuligheder for virksomhedshandlere.
2022 viste volumen på EUR 767.5 mia, en stigning på +49% y/y. Nettoomsætningen var EUR 1.3 mia. +33% og EBITDA på EUR 728.3 millioner 16%+. EBITDA-marginen var 55%.
Fjerner muren mellem offline og online, som mange traditionelle løsninger har, hvor det er 2 seperate spor, ved at samle det i samme platform og giver gennemsigtighed
forventninger om årlig % vækstrate i midten af 20'erne til de lave 30'ere
Ser muligheder i banking-as-a-service
Blandt de første til at gennemføre test og modtage certificering for at bruge FedNow(R) Service, Federal Reserves infrastruktur for øjeblikkelig betaling
Globale betalinger ventes generelt at stige med 9% CAGR indtil 2026
-----------------------------------------------
Hvad taler imod ?
Faldende take rate der nu er nede på 17.3% hvor man tidligere har lagt på 20%+. Det er ikke kritisk hvis man lykkedes med at øge volumen betragteligt, hvor en mindre del af en større kage er bedre end det modsatte
Stripe vil fortsætte med at være en konkurrent på lang sigt.
Mange platforme udgør direkte konkurrence
Dyr hvis vækst falder markant
Stor tilvækst af ansatte, spørgsmålet om det skævt i forhold til makro.
De makroøkonomiske tendenser vil påvirke volumen markant, så vækst skal ske ved man får flere på platformen, fremfor at dem på platformen vokser volumener
Fremtiden kunne godt ligne telefoni sektoren, hvor det bliver infrastruktur og man kommer til at kæmpe hårdt på priserne og dermed marginerne
Er ikke sikker på det er et klogt spor man er begyndt på med at bygge egne hardware terminaler, omvendt giver det igen mulighed for at styre købsoplevelsen i en større del af processen
Man ser et misligholdt SMB segment for vækstmuligheder, spørgsmålet er bare om det ikke er dem der kommer til at lide mest i økonomien
Satser stort på Asien og forventer at indtægtsbidraget fra ikke-europæiske markeder i de næste fem år vil bliver 50%+. Jeg er meget i tvivl omkring mængden af fintech i Asien ikke i forvejen dække dette.
I Europa er takstsatserne generelt lavere på betalinger sammenlignet med USA
-----------------------------------------------
Holdning
Jeg syntes ikke det er attraktivt at investere i dem i øjeblikket. Største bekymringer at der er indregnet stor vækst.
Hvis man lykkedes med at blive standard kan det blive rigtigt godt, ellers kan det ende med mange rivaler på samme måde som telefonimarkedet.
Ingen position
Væksten i den digitale økonomi er der til at understøtte casen, men vil man kunne vækste sin omsætning og indtjening i samme tempo som tidligere ? hvad tror I ?
Selvom jeg aldrig nærmere har analyseret virksomheden eller overvejet at investere i den, kender jeg lidt til Adyen:
For nogle år siden investerede jeg nemlig i en af deres lidt mindre konkurrenter indenfor indløsning af betalinger på betalingskort.
Samtidig var jeg storaktionær i en unoteret dansk virksomhed, som på vegne af en række kunder bl.a. administrerede betalinger for et tocifret milliardbeløb i Euro om året. Så det var naturligt for mig at forsøge at få denne virksomhed til at lave en integration i deres systemer til Adyens mindre konkurrent, så deres kunder kunne vælge at bruge konkurrenten.
Men det mislykkedes: Den unoterede virksomhed havde nemlig et halvt års tid tidligere lavet en integration direkte til Adyens systemer (altså uden det mellemled de fleste forretningsdrivende ser mellem dem selv og indløseren). Integrationen fungerede teknisk godt, og de priser Adyen tog var utroligt lave fordi det var et veldefineret og afgrænset low-risk marked.
Så den unoterede virksomhed jeg var storaktionær i var begyndt at anbefale deres kunder at skifte over til Adyen, og begynde at droppe andre dyrere betalingsløsninger, som f.eks. BetalingsService her i landet.
De gad slet ikke at undersøge mulighederne for en integration, da den konkurrent til Adyen jeg netop havde investeret i ikke kunne matche Adyens priser, samtidig med at konkurrenten kun kunne indløse i Europa, hvor Adyen kan indløse i hele verden.
For nogle år siden investerede jeg nemlig i en af deres lidt mindre konkurrenter indenfor indløsning af betalinger på betalingskort.
Samtidig var jeg storaktionær i en unoteret dansk virksomhed, som på vegne af en række kunder bl.a. administrerede betalinger for et tocifret milliardbeløb i Euro om året. Så det var naturligt for mig at forsøge at få denne virksomhed til at lave en integration i deres systemer til Adyens mindre konkurrent, så deres kunder kunne vælge at bruge konkurrenten.
Men det mislykkedes: Den unoterede virksomhed havde nemlig et halvt års tid tidligere lavet en integration direkte til Adyens systemer (altså uden det mellemled de fleste forretningsdrivende ser mellem dem selv og indløseren). Integrationen fungerede teknisk godt, og de priser Adyen tog var utroligt lave fordi det var et veldefineret og afgrænset low-risk marked.
Så den unoterede virksomhed jeg var storaktionær i var begyndt at anbefale deres kunder at skifte over til Adyen, og begynde at droppe andre dyrere betalingsløsninger, som f.eks. BetalingsService her i landet.
De gad slet ikke at undersøge mulighederne for en integration, da den konkurrent til Adyen jeg netop havde investeret i ikke kunne matche Adyens priser, samtidig med at konkurrenten kun kunne indløse i Europa, hvor Adyen kan indløse i hele verden.
Jeg vil lige knytte et par yderligere kommentarer til det du skriver:
Fremtiden på dette marked kommer helt sikkert til at ligne telefoni sektoren, og det er allerede lidt tilfældet. At formidle en betaling fra A til B er jo ikke mere kompliceret end at formidle et telefonopkald fra A til B.
Men med betalingsformidling er der også en række risikofaktorer man ikke ser i telebranchen. Det kan være tekniske ricici, som f.eks. at nogen hacker sig ind i betalingsformidlerens platform. Men det er især de ikke-tekniske ricici der betyder noget her når man tænker på konkurrencesituationen. Ting som f.eks. risikoen for at en der får trukket et beløb senere gør indsigelse mod det.
Jeg anser Adyen for at være stærk omkring risikovurderinger. Men de er ikke alene. Den konkurrent jeg engang investerede i valgte jeg især fordi den havde nogle rigtigt gode teknologier til hurtige og effektive risikovurderinger, og den teknologi er i dag ejet af en af Adyens lidt større konkurrenter.
Givet Adyens markedsposition giver det god mening for mig at de vil bygge deres egne hardware terminaler. Jeg har tidligere arbejdet med en del terminaler fordi jeg arbejdede med IT-sikkerhed, og sikkerhedsmæssigt er de (var de for få år siden) noget bras. Det er høje formelle krav til dem, som formelt bliver overholdt. Men den reelle sikkerhed er desværre ikke ret god.
I forhold til de reelle omkostninger til terminalerne handles de til voldsomt høje priser. Konkurrencen er en smule begrænset fordi man skal have de formelle certifikationer. Og en forretningsdrivende der forventer at få tusinder ind på terminalen hver dag tænker måske ikke så meget på om den koster 100 eller 2.000 kroner.
Sammenligner vi igen med telefoni sektoren kan man sige, at en hardware terminal svarer til en mobiltelefon. En dims man behøver for at kunne benytte den infrastruktur der ligger bag ved. Kan man tilbyde den dims til kunderne til en lavere pris end konkurrenterne har man en fordel. Jeg gav 25.000 kroner for min første "mobil" og 25 øre for den næste.
Adyen har den tekniske ekspertise til at designe en hardware terminal (eller en serie af dem) så de er både mere sikre og langt billigere. De ved nok ikke hvordan terminalerne rent fysisk skal fabrikeres, men det er der tusinder af fabrikker rundt om i verden der kan finde ud af at gøre til konkurrencedygtige priser.
Det her kan måske blive en god forretning for dem. Men det vil under alle omstændigheder give dem en stor konkurrencefordel.
Fremtiden på dette marked kommer helt sikkert til at ligne telefoni sektoren, og det er allerede lidt tilfældet. At formidle en betaling fra A til B er jo ikke mere kompliceret end at formidle et telefonopkald fra A til B.
Men med betalingsformidling er der også en række risikofaktorer man ikke ser i telebranchen. Det kan være tekniske ricici, som f.eks. at nogen hacker sig ind i betalingsformidlerens platform. Men det er især de ikke-tekniske ricici der betyder noget her når man tænker på konkurrencesituationen. Ting som f.eks. risikoen for at en der får trukket et beløb senere gør indsigelse mod det.
Jeg anser Adyen for at være stærk omkring risikovurderinger. Men de er ikke alene. Den konkurrent jeg engang investerede i valgte jeg især fordi den havde nogle rigtigt gode teknologier til hurtige og effektive risikovurderinger, og den teknologi er i dag ejet af en af Adyens lidt større konkurrenter.
Givet Adyens markedsposition giver det god mening for mig at de vil bygge deres egne hardware terminaler. Jeg har tidligere arbejdet med en del terminaler fordi jeg arbejdede med IT-sikkerhed, og sikkerhedsmæssigt er de (var de for få år siden) noget bras. Det er høje formelle krav til dem, som formelt bliver overholdt. Men den reelle sikkerhed er desværre ikke ret god.
I forhold til de reelle omkostninger til terminalerne handles de til voldsomt høje priser. Konkurrencen er en smule begrænset fordi man skal have de formelle certifikationer. Og en forretningsdrivende der forventer at få tusinder ind på terminalen hver dag tænker måske ikke så meget på om den koster 100 eller 2.000 kroner.
Sammenligner vi igen med telefoni sektoren kan man sige, at en hardware terminal svarer til en mobiltelefon. En dims man behøver for at kunne benytte den infrastruktur der ligger bag ved. Kan man tilbyde den dims til kunderne til en lavere pris end konkurrenterne har man en fordel. Jeg gav 25.000 kroner for min første "mobil" og 25 øre for den næste.
Adyen har den tekniske ekspertise til at designe en hardware terminal (eller en serie af dem) så de er både mere sikre og langt billigere. De ved nok ikke hvordan terminalerne rent fysisk skal fabrikeres, men det er der tusinder af fabrikker rundt om i verden der kan finde ud af at gøre til konkurrencedygtige priser.
Det her kan måske blive en god forretning for dem. Men det vil under alle omstændigheder give dem en stor konkurrencefordel.
31/7 2023 10:35 dagensaktie.dk 8
114306 1000 tak for dine input. Det er utroligt spændende, og bidrager virkelig meget til min forståelse.
Tak for et interessant indlæg. Kan du fortælle lidt mere om hvad du fandt da du arbejdede med terminalerne:
>@pmpirate2 skrev:
>sikkerhedsmæssigt er de (var de for få år siden) noget >bras. Det er høje formelle krav til dem, som formelt >bliver overholdt. Men den reelle sikkerhed er desværre >ikke ret god.
----------------------
Som en anekdote, så arbejde jeg sidst i 1980'erne i IT afdelingen i et stort dansk service selskab, hvor vi lavede interne programmer.
En dag dukkede chefen op, og spurgte om jeg kunne lave et program som læste debit/kredit korts magnetstribe og chekkede om kortet rent faktisk var validt, og i så tilfælde åbne en dør.
"Mig: Ja, da. Men stik mig lige dokumentationen og en magnetkodelæser"
"Chef: Det vil jeg gøre. Der er vel ikke noget problem med at du kan blive sikkerhedsgodkendt?"
"Mig: Ikke hvad jeg ved af..."
Et par uger senere dukkede han op med magnetkodelæseren, dokumentationen til kodningen af indholdet af magnetstripen (det var den som man skulle sikkerhedsgodkendes til) og et C bibliotek til bankens systemer.
Nu er C ikke lige min livret, men jeg kunne lave bankinterfacet i C og så resten i Pascal, og så have begge programmer indlæst under DOS. Det ville fungere.
Desværre så blev det projekt ikke til noget, så det blev ved forundersøgelserne og et økonomisk overslag.
Men det interessante var, at selve magnet stripe indholdet var helt trivielt. Hverken krypteret eller noget andet. Så vidt jeg husker (mange år siden!) var der vist navn, kortnummer, udløbsdato og en simpel checksum på stripen.
Allerede den gang var min holdning, at jeg håbede at sikkerheden var bedre bagud i systemet, for "security through obscurity" er ikke særlig anbefalelsesværdigt.
>@pmpirate2 skrev:
>sikkerhedsmæssigt er de (var de for få år siden) noget >bras. Det er høje formelle krav til dem, som formelt >bliver overholdt. Men den reelle sikkerhed er desværre >ikke ret god.
----------------------
Som en anekdote, så arbejde jeg sidst i 1980'erne i IT afdelingen i et stort dansk service selskab, hvor vi lavede interne programmer.
En dag dukkede chefen op, og spurgte om jeg kunne lave et program som læste debit/kredit korts magnetstribe og chekkede om kortet rent faktisk var validt, og i så tilfælde åbne en dør.
"Mig: Ja, da. Men stik mig lige dokumentationen og en magnetkodelæser"
"Chef: Det vil jeg gøre. Der er vel ikke noget problem med at du kan blive sikkerhedsgodkendt?"
"Mig: Ikke hvad jeg ved af..."
Et par uger senere dukkede han op med magnetkodelæseren, dokumentationen til kodningen af indholdet af magnetstripen (det var den som man skulle sikkerhedsgodkendes til) og et C bibliotek til bankens systemer.
Nu er C ikke lige min livret, men jeg kunne lave bankinterfacet i C og så resten i Pascal, og så have begge programmer indlæst under DOS. Det ville fungere.
Desværre så blev det projekt ikke til noget, så det blev ved forundersøgelserne og et økonomisk overslag.
Men det interessante var, at selve magnet stripe indholdet var helt trivielt. Hverken krypteret eller noget andet. Så vidt jeg husker (mange år siden!) var der vist navn, kortnummer, udløbsdato og en simpel checksum på stripen.
Allerede den gang var min holdning, at jeg håbede at sikkerheden var bedre bagud i systemet, for "security through obscurity" er ikke særlig anbefalelsesværdigt.
