Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GES GF - referater lægges her


11442 Kongkurs 18/5 2009 18:54
Oversigt

Her kan I lægge Jeres referater fra GES GF'en. Gerne med vedhæftede billeder.

Vi ser frem til at høre Jeres beretninger om hændelser og beslutninger.



18/5 2009 20:55 alpehue 011457



Det virkede da ellers, som om du havde helt tjæk på GEs forholdene ?

Hvor er dit referat ?



18/5 2009 21:38 TGSC 011459



Dette er hvad jeg har skrevet om dagens generalforsamling i Greentech efterfulgt af Herslev øl.

Bestyrelsesformand og direktør fortalte om forløbet i finanskrisen og fremtidens udvikling med EdF.
Developere strømlines så der er god forståelse af hinanden.
Greentech er kun een blandt mange udviklingsselskaber der har problemer i finanskrisen, det kan nu bruges til at erhverve projekter billigt.
Flere fordele med EdF som partner, bl.a møllekøb, finansiering

Staxbo mødte op med 28% af alle aktier (+ det løse = 35%), 62% af tilstedeværende. CapiNordic er ikke en del af denne gruppe.
Resultatet blev en helt ny bestyrelse :
Svend Siggård, Thorkild Bentzen, Mogens Filtenborg, Steen Parsholt, Kaj Andreassen, Morten Vindfeldt Jensen

Den gamle bestyrelse fik klapsalver da en aktionær mente at majoritetsaktionærgruppen havde kuppet ledelsen.
Budskabet fra majoritetsgruppen er "business as usual" og "nu skal der ske noget", og ingen særinteresser for bestemte aktionærer.

En italiensk repræsentant for en fond mente at nuværende finanser ikke nødvendigvis kunne række, og at data ikke var blevet gjort tilgængelige af Greentech så fonden kunne tilbyde en løsning med konvertible obligationer.



18/5 2009 22:19 oneofakind 011463



Hmm Denne Mogens Filtenborg.. Er det denne: http://www.mfiltenborg.com/
Herre, der på prikken ligner en vis hr. Stein Bagger?
Og iøvrigt er trader hos Scanenergy med speciale i Northpool mm?
For så er han (trods lighed med Bagger) en kompetent herre.. men ikke det første valg jeg havde gættet på!
mvh.



18/5 2009 22:21 oneofakind 011464



Steen Parsholt

Steen Parsholt har over 30 års erfaring fra den finansielle sektor i ind- og udland. Steen har tidligere bl.a. været Chief Executive Officer for Aon i Norden og medlem af den Europæiske Direktion og før det Koncernchef for NCM Holding NV i Amsterdam. Tidligere har Steen været Vice President i Citibank i København, Milano og New York og Executive Director i Union Bank of Switzerland, Corporate Finance and Capital Markets Division i London. Senest har Steen fungeret som Adm. Direktør i ISS holding – selskaberne, på vegne de to kapitalfonde, som ejer ISS.

Steen Parsholt er uddannet fra CBS, M.sc i international finansiering, EU-ret og internationale kontrakter og har desuden gennemført INSEAD Advanced Management Programme. I dag fungerer Steen som professionelt bestyrelsesmedlem i en række selskaber, samt påtager sig specifikke konsulentopgaver i et begrænset omfang.



18/5 2009 22:21 collersteen 011465



Filtenborg skulle være tidl. teknisk direktør hos Vestas.



18/5 2009 22:26 collersteen 011467



Kaj A er advokat og har i mange år arbejdet sammen med GES.
Morten V er vist kapitalfondsmand fra 3i.
Det er med W såvidt jeg lige kan se.



18/5 2009 22:31 oneofakind 011470



Pyha, det var bedre
http://ing.dk/artikel/35753?highlight=Vest-Wood
Den anden var vist lidt for grøn, men sjovt nok at han er powertrader hos Scanenergy :) Small world!
mvh.



18/5 2009 22:37 collersteen 011471



Læg iøvrigt mærke til at det er Scanenergi og ikke scanenergy (som dervar omtale af i børsen..)
Lidt sjovt iøvrigt - du er ikke alene
se her: http://www.scanenergi.dk/composite-243.htm
Det er jo lige til min påtænkte "journalist wall of shame"



18/5 2009 22:27 Windstyrke 011468



Den Italiener løfter sløret for hvad der med tiden kan hænde for GES.

En opkøbstaktik fra EDF, så GES kommer til at fungere som en fødearm for EDF hvor GES kun kan høste halvdelen af fortjenesten(dog med bonusordning(gulerod)) af deres arbejde. Det er da god købmandsskab.
EDF får med aftalen opsion på 50% af GES`s projekter frem til 2012 og kan, alt efter om de skønner det som en god forretning vælge at købe eller lade Ges sejle. Får GES lavvande i kassen kan de sælge endnu mere af sig selv.
Hvis det er den form for forretning GES overgår til kan det da godt være der er flere aktier der skifter hænder den nærmeste tid.

Dette er ikke et referat. Det er ren spekulation.



18/5 2009 23:58 Kongkurs 011484



TGSC - tak for dit referat, og at du gad bruge tid på det efter en lang dag.

I øvrigt glæder det mig, at der nu er sat et hold af gode proffer i bestyrelsen, så kan guldflipperne og vannabees ditto rende og hoppe, nu skal der drives virksomhed og tjenes penge.

Bemærk, at dagens officielle referat er skrevet af den nye bestyrelsesformand inden han gik i seng i dag - SÅDAN! Det rykker....hvis de holder den stil.

Nu sliper vi vel for de snotforvirredede og dårligt formulerede fondsbørsmeddelelser fremover...



18/5 2009 22:23 Tiganello 011466



Jeg formoder ikke, at tråden er reserveret til referater, så i stedet for at oprette en ny GES-tråd, tillader jeg mig lige at smide en kommentar om den nye bestyrelsesformand her.
Det er en ren subjektiv betragtning, som i høj grad bygger på "gamle dage", og min opfattelse af Svends styrker (og mangler).
Der er formentlig ingen, der stille spørgsmålstegn ved hans branchekendskab. Hans tid hos Vestas kan deles i 2: Tiden som økonomimand, og tiden som adm. dir. Det sidste mener jeg ikke er så interessant, da jeg - som jeg tidligere har givet udtryk for - mener han blev gjort til/påtog sig rollen som syndebuk for Johs. Poulsens fejlslagne strategi, som startede med salget af Vestas' del af Gamesa. Kort sagt, han skulle ta' skraldet, få alle skeletter ud af skabet, og så overlade posten til en "frelser" - og han er sikker blevet godt betalt for det ... ;−)
Som økonomimand, derimod, kan jeg sagtens forestille mig, at hans kompetencer kan komme GES til gode. Jeg tror, at man vil få en "arbejdende" bestyrelse, hvor "kontrolfreaken" Svend vil følge økonomien MEGET tæt, hvilket der må siges at være god brug for !
Nu er mine betragtninger jo i høj grad baseret på "gamle dage" og nye fornemmelser. Hvad mener i, der har brancheindsigt ? Og selvfølgelig alle andre ... ;−)

Mvh. Tiganello

PS: Blev der snakket om ankesagen ? Skulle der ikke komme en afklaring i maj ?



18/5 2009 22:31 collersteen 011469



Mht. Ankesagen blev det nævnt at man havde taget kontakt til den nye lokalregering og snakkede med dem om en tilbagetrækning af anken. "Having discussions with the new government" var vist den præcise ordlyd, da det var et spgm. stillet af den italienske aktionær.
Endvidere spurgte vedkommende om det havde haft nogen effekt på EDF-aftalen. Det blev sagt at EDF også havde kigget på den og fuldt ud deler GES's holdning og den havde derfor ikke givet anledning til "rabat" i forhandlingerne. Det var føjet ind i dokumentationen i aftalen at anke-sagen var der.... naturligvis.



18/5 2009 23:14 Stinker 011478



Tilføjes kan det også, at Goldman Sachs og siden Natixis angiveligt heller ikke havde noget problem med anken, da de afgav finansieringstilbud på Monte Grighine.



18/5 2009 23:03 collersteen 011477



Greentech Energy Systems A/S - Referat fra generalforsamling
Referat af generalforsamling i Greentech Energy Systems A/S
Herlev, den 18. maj 2009

Selskabsmeddelelse nr. 16/2009


Der har dags dato været afholdt ordinær generalforsamling i Greentech
Energy Systems A/S.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens beretning om årets aktiviteter,
årsrapporten samt den resultatdisponering, der var foreslået i regnskabet.

Generalforsamlingen valgte en bestyrelse bestående af:

Svend Sigaard
Morten Windfeldt Jensen
Torkil Bentzen
Steen Parsholt
Kaj Andreassen
Mogens Filtenborg

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Svend Sigaard som
bestyrelsesformand.

Bag valget af den nye bestyrelse står en større aktionærgruppe i
Greentech. Aktionærgruppen finder, at de nuværende markedsforhold
øver en så markant indflydelse på Selskabets strategi, at der ønskes
en ny bestyrelse, der sammen med direktionen kan etablere grundlaget
for Selskabets fremtidige drift.

I forbindelse med udpegelsen og valget af den nye bestyrelse udtrykker
aktionærgruppen deres støtte til Greentech, som de vurderer er en
virksomhed med solide aktiver og med attraktive vækstmuligheder inden
for vindenergisektoren.

Under behandlingen af de af bestyrelsen fremsatte forslag, meddelte
denne grundet indgåelsen af aftalekomplekset med EDF Energies Nouvelles,
at man ønskede at trække forslaget om en forhøjelse af bemyndigelsen
til optagelse af konvertible gældsbreve. De øvrige af bestyrelsen
fremsatte forslag blev vedtaget. Bestyrelsens bemyndigelse til køb af
egne aktier blev forlænget til næste ordinære generalforsamling.

Generalforsamlingen genvalgte PricewaterhouseCoopers som revisor.


Med venlig hilsen


Bestyrelsen


For yderligere information:
Bestyrelsesformand Svend Sigaard, tlf.: 23 68 24 02

https://newsclient.omxgroup.com/cdsPublic/viewDisclosure.action?disclosureId=327598&messageId=392820



18/5 2009 23:17 collersteen 011479



Så er spørgsmålet jo så hvad der ligger i vendingen

"Bag valget af den nye bestyrelse står en større aktionærgruppe i
Greentech. Aktionærgruppen finder, at de nuværende markedsforhold
øver en så markant indflydelse på Selskabets strategi, at der ønskes
en ny bestyrelse, der sammen med direktionen kan etablere grundlaget
for Selskabets fremtidige drift."

Vi finder vel ud af det før eller siden.....

SmallCap DK som jo var med i den store aktionærgruppe havde såvidt jeg lige kan regne ud ca. 500.000 aktier ved udgangen af 1.kvt. Så er spørgsmålet hvor meget de har købt op siden da. De har selv meddelt at have nedbragt deres kontantandel betragteligt. Man kan heller ikke lade være med at lægge mærke til at Laurids Jessen var bestyrelsesmedlem i SmallCap DK indtil Generalforsamlingen i år.
Small Cap DK har iøvrigt LD som "storaktionær" (over 5%) så en eller anden form for institutionel validering har de og det ville vel ikke være helt skidt hvis man kunne lægge en sådan validering nedover GES også....... selvom EDF-aftalen i mine øjne i sig selv er en FANTASTISK validering.


Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg mener om den nye bestyrelse. For nu at bruge en ekstremt slidt sportskliché, så "har jeg ikke helt fattet hvad der er sket endnu"..... Der skal dog ikke herske tvivl om at jeg synes måden man tog magten var arrogant og hensynsløs overfor de øvrige tilstedeværende i salen. Man ønskede end ikke at begrunde sit valg eller fortælle lidt om sine planer. Endvidere kunne kun 1 ud af 6 tage sig den ulejlighed at møde op og præsentere sig (og sine planer).... Respektløst, er måske mere det rette ord....



18/5 2009 23:43 Kongkurs 011481



Coller - det er sådan det foregår når profferne er på banen. Alt er klappet og på plads på forhånd, så er der jo ikke grund til at spilde til med andet....

Thats life....

Det har ikke noget at gøre med mangel på respekt for nogle - det er business - nothing else....

Det glæder mig at GES har fået en kompetent bestyrelse. Vi får se hvor længe KL får lov at fortsætte.....

Mht. kursen på GES, så er mit bud, at det kommer til at afhænge af om man vil køre GES i retning af et developer selskab eller i retning af et energiselskab.

Går man mod førstnævnte, så vil der blive solgt en del ud, da det på den lange bane er uinteressant for mange.

Vi får ser hvad der sker. I morgen kan det vist gå begge veje, men mon ikke en del skuffede kupmagere skal have solgt ud og bruge kontanterne andet steds ...... I banken f.eks.

Der bliver måske billige GES'er til de interesserede resten af ugen.



18/5 2009 23:55 collersteen 011483



Ja ja, det er da fint nok at man aftaler det hele på forhånd og sørger for at have flertal. Sådan er det og flertallet bestemmer. Det er fair nok og også sådan "Business" er. Min pointe er blot, at det er respektløst overfor de andre aktionærer at man end ikke vil fortælle hvad man vil og hvilke tanker man har gjort sig - for man må jo unægteligt have gjort sig en hel del tanker siden man har sat så meget i værk. Hvis ikke det er respektløst, ja så ved jeg ikke hvad det er.

Det skulle iøvrigt undre mig MEGET hvis ikke SmallCap DK også (som mange andre aktionærer) har været utilfredse med kommunikationen fra selskabet de sidste 6-9mdr... at fortsætte i samme stil er bare ikke en god og tillidsvækkende start, men det er noget helt andet.



19/5 2009 00:02 Kongkurs 011485



Vi får se - jeg tror sanrt du hører noget, måske var de ikke klar til at melde ud endnu. Det officielle referant er skrevet og sendt ud inden bestyrelsesformanden er gået til sengs i aften - det er da en ny og stærk stil.....

Med det hold tror jeg GES langt om længe er i gode hænder.



19/5 2009 00:21 Kenddinvare 011487



Fik bagefter fra Høst/Jørgensen at vide at LD faktisk er inde i GES, men det var ikke helt klart om de var med i flertallets fuldmagter.
Staxbo blev opgivet til 14 % af aktiekapitalen, så den anden halvdel af flertallet består af poster på under 5%.



19/5 2009 00:45 stengård 011490



det her er da sat i scene af bl.a. LD.... hvilket vi sikkert vil se i form af større ejerandel i løbet af kortere tid...



TRÅDOVERSIGT