Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier: Udfordringer efter Nvidia stadig de samme


114984 ProInvestorNEWS 28/8 2023 07:14
6
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Investorerne har haft tid til at sunde sige efter sidste uges "meget afgørende Nvidia regnskab". Regnskabet var fænomenalt, men aktieinteressen er stadig koncentreret om få aktier og selv her kan der maget vel komme til at mangle kortsigtede positive kurstriggere:

Investorerne havde i sidste uge god grund til at glæde sig

Jeg tænker her først og fremmest på det mest omtalte regnskab fra Nvidia.

Udfaldet var med en assymmetrisk risiko/afkastprofil. Et godt regnskab var i en vis udstrækning indregnet. En skuffelse ville omvendt være blevet straffet ret hårdt på grund af de udfordringer, som er ret tydelige.

Regnskabet var ekstremt og gav kortvarigt fra onsdag til indledningsvis torsdag den gode stemning og energi, som har manglet de seneste uger.

Det var dog en kort fornøjelse i mere end én forstand.

Nvidia var ikke den katalysator for det brede aktiemarked, som investorerne havde håbet på.

Den gav/giver heller ikke noget ekstra kortsigtet til AI-opturen, og selv for Nvdia er det usikkert, om der kortsigtet kommer nye penge ind i aktien til at drive opturen videre her og nu.

September udfordringer truer stadig

Udfordringer er de samme og intakte

For investorerne er udfordringerne stadig omtrent de samme som de var før regnskabet:

Aktiemarkedet kører på få cylindre (AI + Novo Nordisk/Eli Lilly).

Den FOMO mht AI aktierne, som bestemte udviklingen i maj-juli er formentlig ovre. Pengene er investeret og at dømme efter markedsreaktionen, vil investorerne indtage en vent-og se holdning.

Økonomisk er det stadig et godt spørgsmål hvor markant den europæiske vækstafmatning vil udvikle sig og hvorvidt den amerikanske økonomi er på vej til at lande blødt.

Detailhandelsregnskaberne i USA viser et lidt blandet billede, hvor en aftagende forbrugsinteresse drevet af høje renter også kan anes.

Den private amerikanske opsparing som fik et boost i 2020 på grund af "bliv hjemme og inde" og stimulanschecks bliver udfordret af høje renter.

Kina er stadig en af de store ubekendte. Vækst/stimulanser, svækkelse af valuta er blandt de spørgsmål, som investorerne gerne vil have svar på.

På Jackson Hole topmødet fik investorerne ikke noget svar på hvad den umiddelbare pengepolitiske fremtid byder på.

Amerikanske FED medlemmer har de seneste uger gentaget, at renten kan stige yderligere. Uanset om der kommer en rentestigning mere, er det sandsynligt, at renterne forbliver højere i en længere periode.

September er gennemsnitligt en svær aktiemåned. 11/9 2001, 15/9 kollapset i 2008 af Lehman Brothers og 2022 med de stigende renter er 3 af de events, som de seneste 25 år har medvirket til, at der hviler sorte skyer over aktierne her.

Renterne er høje og tilbyder et investeringsattraktivt alternativ på kort sigt, som konkurrerer med aktierne om investorernes penge.

Det brede aktiemarked er stadig moderat prissat. Anderledes forholder det sig i de aktier, som investorerne klumper sig sammen i.

Bliver september en god "indkøbs"måned?

Der er desværre fortsat for mange gode grunde til at september bliver en af de gennemsnitlig svære måned at være aktieinvestor i. Katalysatoren for noget bedre kunne være en amerikansk centralbank, som skifter hest midt i vadestedet, fordi inflationen med sikkerhed er på vej ned mod 2 %. Det er dog ikke sandsynligt, at det går den vej. September bliver formentlig en af de måneder, hvor det kan være givtigt at foretage aktieindkøb. Desværre formentlig skabt af faldende kurser.



TRÅDOVERSIGT