Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Konsolidering i del af aktiemarkedet


115567 AWIN 19/9 2023 16:08
3
Oversigt

Der findes en pæn gruppe af små biotek / pharma virksomheder i Danmark og især Sverige, som dels er overset af bankerne, dels af investorerne. De er kendetegnet ved kurser under 1 krone samt ved pipeliner som står overfor markedsgodkendelser i EU og USA, enkelte har endog FDA/EU godkendelser. De er også kendetegnet ved kursgrafer, som pga nyemisioner er gået fra kurser på mange kroner, svenske / danske, til ører. Jeg har været bredt engageret i denne del af markedet gennem mange år, og det har været givtigt som meget langsigtet investor, simpelthen fordi store stigninger vil opstå ud fra disse kriterier, jeg taler om opkøb, samarbejdskontrakter med store koncerner, salg af meget kapitalkrævende dele af pipelinen osv.
I og med der nu er kapitalmangel i markedet, er der opstået en forholdsvis ny og grim trend, hvor finansrådgivere overbeviser små kapitalhungrende selskaber, mod fed betaling, til at udbyde nye aktier ved at sætte kursen til typisk fra 0.2 kr til 0.4. Et sådant udbud får de oprindelige aktier til at dykke med op mod 95%. Skidt for de oprindelige aktionærer. Denne trend er ødelæggende, fordi den jager investorer i helt nye selskaber bort. Den åbner dog for den type investor, der står på lur efter opkøb af selskaber med en profil tæt på markedsgodkendelse. Markedet vil formentlig fremover være bedste tjent med at ny kapital kommer fra store stærke spillere, hvor kursen ikke vil blive massakreret, men blot afspejle en vis rabat, og dermed deling af værdier. Her er der også plads til den mindre og lille investor.




19/9 2023 16:59 VærKritisk 6115568



De store stærke spillere du drømmer om, de kan jo tydeligvis ikke se potentialet, for havde de kunnet det, så havde de med garanti købt de pågældende selskaber. Det billede du tegner med store grumme banker og rådgivere der mod fed betaling narrer mindre selskaber til at sælge aktier til underkurs holder næppe. De her selskaber er i situation hvor der ikke er andre muligheder.



19/9 2023 17:10 exitnu 2115570



"så havde de med garanti købt de pågældende selskaber"

Pareto-analytikern om Xbrane Biopharma:



(Trading Direkt Healthcare 2023-09-11 ' Pareto-analytikern om tre bolag vid Life Science konferensen)

I klippet gives en systemisk forklaring omkring hvorfor næsten alle små biotekselskaber i Sverige fortiden er voldsomt trykket på kursen ...



19/9 2023 18:39 AWIN 2115575



Hej Vær kritisk. Du tegner et rigtigt billede, men jeg håber på forandringer, ellers ser jeg et døende marked for nye udviklere på området. Ingen vil gå med som investor fra opstart, i hvertfald ikke jeg.



19/9 2023 20:03 VærKritisk 2115577



Der købes og sælges selskaber hver eneste dag. Og ofte hører man de grumme banker og analytikere konkludere, at nu har et selskab betalt alt, alt for meget for et andet vurderet på potentiale, synergier osv. I det lys svært at tro at en særlig type af stærke spillere helt bevidst skulle ignorere en hel sektor i Sverige, selv om de angiveligt her kan få en masse potentiale for en slik.

Konkurrencen er hård alle steder, så det vil da være både dumt og farligt, især uden egentlig grund at lade en god handel fare sin næse forbi, da man jo på den måde risikerer at blive ramt to gange, først når man går glip af en god handel og anden gang, når den rammer en lige i hovedet, fordi en konkurrent slog til.

Opstartsfirmaer er risky business, det er de alle steder. Se bare på first north, mange kurser styrer mod nul. Men det behøver altså ikke være resultatet af onde hensigter, hverken fra grumme banker, analytikere eller store spillere. Det kan også skyldes at firmaerne oversolgte sig selv som prospekter, at de store drømme og teorier ikke holdt vand, og/eller at iværksætterne bare ikke var dygtige nok til at forløse potentialet.

Jeg skeler lidt til first north. Men jeg kunne ikke drømme om købe fra start, på prospektet så sige. Der er for meget varmluft og glanspapir over prospekterne generelt. Men jeg følger lidt med, og er der nogle der ser ud til at kunne klare sig, så hopper jeg på...senere, og med forsigtighed. Så vinder man måske ikke så meget, som hvis man havde købt fra start. Til gengæld, så reducerer man sin risiko for store tab betydeligt. På denne måde er jeg feks hoppet med på SMS og Hove, som jeg tror der stadig er masser af potentiale i, selv ved nuværende kurs, især mht Hove.



21/9 2023 17:55 AWIN 1115652



I går meldte Diamyd Medical ud, at man efter en mislykket emission i forsommeren 2023, ville gentage emissionen i oktober til samme kurs som sidst, nemlig sek 8,50. Aktien faldt naturligvis omgående med 15%. Man slog på at en medstifter gik personligt ind med 7 Msek. Jeg konstaterer at man forventer emissionsomkostninger til omkring 10%, på over 20 Msek, og betydeligt mere hvis der yderligere tegnes i efterfølgende BTO fristelser. Jeg finder at den slags selskaber, hvor omkostninger til ledelse og bestyrelse generelt er uden for skruen, handler ud fra drømme om blue sky. Diamyd var tidligere oppe omkring kurs 20 sek. Det bliver en uhyggelig lang rejse for deres aktionærer, før man, hvis nogensinde når noget der bare nærmer sig break even., De har da vist heller ikke hørt om et kapitalsvagt aktiemarked i biotek markedet her i 2023.
Jeg vil foreslå disse selskaber, at de skruer ned for ambitionerne, stiller tæring efter næring, og henter nye midler fra deres aktionærkreds i det omfang de vil være med til..0 omkostninger, kursbevarende aktion.



TRÅDOVERSIGT