Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Æggebakker, bankskepsis, skrækkelig september og rentefrygt


115764 ProInvestorNEWS 27/9 2023 15:41
Oversigt

Der er investoraktivisme i æggebakker. I sidste uge meddelte Thornico, at de vil tilbyde aktionærerne en overtagelsespris i Brdr. Hartmann, der var svarende til den daværende markedspris. Men det mødte modstand. Nu går den vilde æggebakkejagt, og det vender Hansen og Larsen i ugens afsnit.
De taler også om den bankskepsis, der hersker blandt investorerne, hvordan 'skrækkelige september' har levet op til sit dårlige - og når ja, så er rentefrygten tilbage.

I ugens afsnit nævner Per et blogindlæg - det kan du læse her: https://www.nordnet.dk/blog/september...

00.00 - 00.42 Intro
00.43 - 09.53 Thornico og Brdr. Hartmann
09.54 - 16.22 Bankskepsis
16.23 - 20.43 Skrækkelige september
20.44 -

25.53 Rentefrygten er tilbage



27/9 2023 16:06 B.Andersen 7115768



Sprudlende underholdning fyldt med masser af guldkorn. Tusinde tak for det. :−)



27/9 2023 17:58 ProInvestorNEWS 7115771



Dansk Aktionærforening har samlet over 425 Hartmann-aktionærer i kamp mod afnotering

27/9 17:23

Dansk Aktionærforening er foreløbigt lykkedes med at samle mere end 425 private aktionærer, som er er utilfredse med majoritetsaktionæren Thornico Holdings planer om at afnotere Brdr. Hartmann fra fondsbørsen og købe de øvrige aktionærer ud til en kurs på 300 kr. per aktie.

Det fremgår af en opdatering fra foreningen, der i fredags satte sig for at samle de utilfredse aktionærer.

Hvor store ejerandele aktionærerne har, er Dansk Aktionærforening stadig ved at få overblik over.

- Vi vil i de kommende dage forsøge at kontakte flere af de andre større investorer, der har meldt sig i kampen, og samtidig vil vi sammen med vores advokat tage skridt til, at indsamling af fuldmagter og forberedelse til generalforsamlingen sker effektivt.

- Og derfra handler det om saglige argumenter og om at stå klar til at gå i en konstruktiv dialog, hvis hovedaktionæren på et tidspunkt melder sig klar til at finde en løsning, siger Mikael Bak, administrerende direktør i Dansk Aktionærforening.

Thornicos hensigter om at afnotere Hartmann blev offentliggjort tirsdag aften i sidste uge. Det mulige bud på 300 kr. var dengang 1 kr. under lukkekursen tirsdag på 301 kr.

Onsdag stiger Hartmann 2,2 pct. til 330 kr., og den bevæger sig dermed væk fra det købstilbud, som majoritetsaktionæren Thornico Holding, der ejet af Christian Stadil, annoncerede som en mulighed i tirsdags.

Tidligere har Svenska Handelsbanken, der er næststørste aktionær med en aktiepost på 4,85 pct., meddelt Børsen, at den vil stemme imod en afnotering af Hartmann.

Også VN Capital Management LLC, der investeringsrådgiver for en fond, der har købt aktier i Hartmann siden 2021 og i dag ejer omkring 1,6 pct. af alle aktier i selskabet, er imod.

Hartmann holder ekstraordinær generalforsamling den 16. oktober. En afnotering skal godkendes med mindst 90 pct. af stemmerne og den repræsenterede aktiekapital.

.\˙ MarketWire



29/9 2023 12:13 ProInvestorNEWS 2115804



Hartmann bør koste 1,5 mia. kr. mere end budt af Thornico, mener Carnegie

29/9 11:22

Industrikonglomeratet Thornicos bud på æggebakkeproducenten Brdr. Hartmann burde være 1,5 mia. kr. højere end det aktuelle bud på 300 kr. per aktie.

Det vurderer investeringsbanken Carnegie ifølge Insidebusiness.

Den højere værdiansætning af Hartmann er udregnet med udgangspunkt i den norske konkurrent Elopak, der trods en svagere indtjening end den danske æggebakkeproducent handles til en højere værdi.

Med udgangspunkt i Elopaks multipler burde aktien i Hartmann således koste 522 kr. - godt 70 pct. mere end Thornicos aktuelle bud på 300 kr. per aktie, skriver Carnegie.

Det nuværende bud fra Thornico værdiansætter Hartmann til knap 2,1 mia. kr., hvor investeringsbanken ifølge Insidebusiness vurderer, at 3,7 mia. kr. ville være en passende pris.

Carnegies vurdering er ifølge aktionær i Hartmann VN Capital et klart bevis på, at buddet på 300 kr. per aktie ikke afspejler den reelle værdi af selskabet.

- Den pris, Stadil tilbyder os aktionærer, svarer til en urealistisk lav værdisætning, hvor man kun vil betale knap 5 gange den nuværende EBITDA-indtjening, oplyser James Vanasek, der er stifter af VN Capital, og som ejer 1,6 pct. af Hartmann-aktierne, ifølge Insidebusiness.

- I lyset af den positive udvikling i selskabet er de på ingen måde fair, og alene på baggrund af den forventede indtjening i år burde tilbuddet være langt højere, fortsætter han.

Thornico fremsatte sidste uge et forslag om at afnotere Brdr. Hartmann fra Nasdaq Copenhagen og tilbød i samme ombæring at købe de øvrige aktionærer ud for 300 kr. per aktie.

Industrikonglomeratets topchef, Christian Stadil, har begrundet buddet over for Børsen med, at det "grundlæggende afspejler værdien af selskabet".

Aktien i Brødrene Hartmann falder fredag 0,3 pct. til 321 kr.

.\˙ MarketWire



30/9 2023 20:23 Hyst 2115838



Jeg tror simpelthen ikke på at Stadilx2 ikke har forudset denne situation, og venter bare på deres næste træk.
Det er ikke uden grund de har opbygget denne verdensomspændende virksomhed.

Dog ser det ud til at de måtte hente penge på den Kinesiske børs for et af deres andre virksomheder. Nok prisen for at drive virksomhed i Kina.




6/10 2023 15:09 Hyst 0115975



Rent formelt har Thornico vel ikke afgivet et frivilligt tilbud endnu, men agter først at give et sådant tilbud, hvis afnoteringen vedtages.

Dermed kan de vel også frem til et egentligt frivilligt tilbud fortsat opkøbe aktier over kurs 300, uden at være forpligtet til at give andre aktionærer det samme tilbud.
De kan også lave en aftale med én af det større aktionærer og derved opnå de 90% til et pligtmæssig tilbud - nok på det 300.

Er det sådan det hænger sammen?






TRÅDOVERSIGT