Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted: Er forudsætningerne for en nedskrivning opfyldte?


115938 ProInvestorNEWS 5/10 2023 09:10
4
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Ørsteds nedtur fortsatte torsdag med aktiekursens gensyn til slutningen af 2017, 10 % under Goldman Sachs sidste salg. Bliver nedturen et "ledelsesanliggende"?

Ørsteds aktiekurs fortsætter med at falde
Onsdagen begyndte fornuftigt med stigninger på op til 2 %, men sidst på dagen var den stigning vekslet til et mindre fald på 0,74 %
Aktien er tæt på halveret i år
På 3 år er den faldet med tæt på 2/3
Siden toppen er der kun 25 % tilbage af markedsværdien efter fald på 75 %

Skæbnesvanger børsmeddelelse

Den 29/8 udsendte Ørsted en børsmeddelelse, som har fået store kurskonsekvenser. Ordlyden i meddelelsen var nogenlunde, at forsinkelse og stigende omkostninger kunne koste en hensættelse i 3. kvartal. Det er i sig selv ikke så godt, men næppe en meget stor udfordring for Ørsted. Langt værre er og var meddelelsen om at hvis ikke renterne faldt igen, vil det kunne koste en nedskrivning af den årsag også. Efter min mening er det her miseren til den yderligere nedtur i al væsentlig skal findes. På sin kapitalmarkedsdag den 8/6 fortalte Ørsted om sine investeringsplaner på 475 mia. fra 2023-2030. Investorerne tænker: Gad vide om hvor der kommer mange færre investeringer eller også en væsentlig lavere profitabilitet på de investeringer og er målsætninger fra kapitalmarkedsdagen stadig intakte blot nogle få måneder efter.



Stigende renter, Goldman Sachs adieu og tilbage til start

Det vil være naturligt hvis investorerne fornemmer, at den faldende aktiekurs og de stigende renteudfordringer bliver et spørgsmål om ledelse inden særlig længe. Forudsætningerne for den nedskrivning, som Ørsted meddelte den 29/8 ser desværre ud til at kunne blive opfyldte. Kombinationen af en lurende økonomisk lussing og usikkerhed er ikke befordrende for aktiekursen. Det er 6 år siden Goldman Sachs solgte sine sidste aktier ca. 10 % højere end det nuværende niveau. Der er stadig et godt stykke vej ned til Ørsted eventuelt rammer noteringskursen på 235. Så galt går det forhåbentlig ikke, men at investorerne er meget nervøse er hævet over enhver tvivl. Højere omkostninger er ikke i sig selv prekært, men hvis Ørsted har fejlæst og -timet renteudviklingen med deres gigantiske investeringsprogram kan det meget vel blive et diskussionsemne på øverste "hylde".

Børsmeddelelse den 29/8: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=b7f556f5d344f57e3ec5090471f483788&lang=en&src=micro

Link til kapitalmarkedsdag 29082023: https://orsted.com/en/media/newsroom/news/2023/06/20230607684111

Figur: Kursudvikling, Ørsted, 1 år

Kilde: Nordnet




6/10 2023 15:59 Helge Larsen/PI-redaktør 1115987



Ørsted får benspænd af jobrapport og stigende renter - dykker til bunden af eliteindekset

6/10 16:28

Aktien i det danske energiselskab Ørsted havde kurs mod en lettere positiv afslutning på ugen, men det blev der vendt godt og grundigt om på efter offentliggørelsen kl. 14.30 af den amerikanske jobrapport for september.

En langt stærkere jobskabelse i den amerikanske økonomi end ventet i sidste måned har nemlig sendt renterne yderligere i vejret - og netop renteniveauet er en stor bekymring hos Ørsted-investorerne i øjeblikket, da selskabet er afhængig af attraktiv finansiering til sine store havmølleprojekter, som ofte koster adskillige milliarder at opføre.

Højere udgifter til at opføre projekter var da også den primære årsag til, at Ørsted sidst i august annoncerede milliardstore nedskrivninger på nogle af sine havmølleprojekter i USA. Siden dengang er kursen på Ørsted-aktien styrtdykket fra ca. 550 kr.

Fredag ved 16.30-tiden ligger Ørsted-aktien 3,1 pct. lavere end torsdag i 328,40 kr. Dermed har den kurs mod at lukke i det laveste niveau siden 2017. Før fredagens jobrapport fra USA var kursen 340,80 kr.

I år er Ørsted-aktien dermed faldet 48 pct., mens faldet siden toppunktet for aktien i januar 2021 på 1355 kr. kan opgøres til 76 pct.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT