Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Brdr Hartmann: Har budforhøjelse overtalt investorerne?


116154 ProInvestorNEWS 16/10 2023 06:11
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Kl. 15 er der ekstraordinær generalforsamling hos Brdr. Hartmann. Spørgsmålet er om der er opbakning til kurs 360 som det endelige bud?

Thornico meddelte i sidste uge, at de havde erhvervet yderligere 10 % af aktiekapitalen i Brdr. Hartmann til kurs 360
Aktierne er erhvervet fra en række større investorer
Den naturlige konsekvens er at buddet til de ca. 20 % af aktionærerne, er et forhøjet bud på 360.

Kl. 15.00 i dag er der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling hos Brdr. Hartmann
Her vil selskabet forsøge at få så stor tilslutning til sit forslag, at selskabet kan komme op over 90 % ejerandel, som gør dem i stand til at tvangsindløse hele aktiekapitalen

På den ene side er 80 % tæt på 90 % og 360 væsentlig bedre og mere end 300. På den anden side er de resterende aktier formentlig så tilpas fordelt og spredte, at det kan komme til at tage noget tid at komme endeligt op over 90 %, og det er stadig ikke en done deal


Kan afnotering blive en effektiv trussel?

En ting er om kursen på 360 er tilstrækkelig høj til at investorerne vil lade sig overtale til at indløse deres aktier. Noget andet er om "truslen" om en afnotering kan gøre en forskel for de 20 %, som stadig ejer aktier udenfor Thornico. Det kræver 90 % tilslutning på en ekstraordinær generalforsamling for at afnotere en aktie. Hvis en aktie ikke længere kan handles og omsættes, kan det have en betydelig negativ værdi for investorerne, og det kan i sidste ende være med til at gøre en forskel. https://www.plesner.com/da-dk/insights/artikler/2020/01/nasdaq-copenhagen-offentliggoer-nye-regler-for-afnotering-af-aktier. Det er ikke det som er på agendaen i dag, men hvis sagen spidser til, kan det være noget som evt. kan bringes i spil på et senere tidspunkt.



Home run til kurs 360?

I eftermiddag kl. 15.00 er investorerne måske lidt klogere. Budforhøjelsen har givet formildet investorerne, men det er ikke givet, at budforhøjselsen har sikret sig et home run. For at man kan tvangsindløse aktiekapitalen kræves fortsat 90%+ tilslutning, ultimativt og det svarer i den nuværende situation konkret til, at Thornico skal overbevise lidt over halvdelen af de nuværende ikke-Thornico investorer om det retfærdige i aktiekursen på 360.



16/10 2023 09:04 Sirius 2116162



"For at man kan tvangsindløse aktiekapitalen kræves fortsat 90%+ tilslutning, ultimativt og det svarer i den nuværende situation konkret til, at Thornico skal overbevise lidt over halvdelen af de nuværende ikke-Thornico investorer om det retfærdige i aktiekursen på 360."


Thornico skal ikke over 90% af alle stemmer for at få afnoteringen vedtaget. De skal "kun" have 90% af de afgivne stemmer på den ekstraordinære generalforsamling.

Med 80% af stemmerne sidder Thornico derfor med trumferne på hånden, da den store spredning er et problem for de kritiske aktionærer. Ikke for Thornico. Hvis ingen af de andre aktionærer møder op på den ekstraordinære generalforsamling repræsenterer Thornicos 80% i praksis 100% af de afgivne stemmer og den fremmødte selskabskapital, og så vedtages forslaget ensstemmigt.



16/10 2023 11:32 rawdog 1116173



"Hvis ingen af de andre aktionærer møder op på den ekstraordinære generalforsamling repræsenterer Thornicos 80% i praksis 100% af de afgivne stemmer og den fremmødte selskabskapital, og så vedtages forslaget ensstemmigt."

Dette passer ikke helt, da man har kunne stemme tidligt frem til 13 Okt. Når det så er sagt, så tror jeg Thornico nu har samlet nok procent til at foreslaget bliver vedtaget. Jeg gætter på at ca. 10% af stemmerne er ejet af ETF'er eller andre 100% passive investorer der ikke vil stemme. så det bliver nok ved taget med noget der minder om 85% for, 5% imod og 10% 'sofa stemmer'. Men procent imod kunne sagtens blive lidt højere.



16/10 2023 14:41 Hyst 2116176



Så blev det vedtaget, at deliste. Men i meddelelse om at Thornicos hade opnået stemmer ca. 80% fremgår det:

"Subject to approval at the extraordinary general meeting and Nasdaq Copenhagen's approval of delisting the shares, Thornico has stated its intention to offer purchasing all shares from the other shareholders at a price of DKK 360 per share with a nominal value of DKK 20."

Dette læser jeg som et indløsningstilbud, idet tilbuddet var betinget af vedtagelsen af delisting, og at dette nu er vedtaget.

Jeg mener formanden gav en fejlagtig fremstilling, at der ikke er givet et indløsningstilbud på 360.

CEO stod som den lille dreng og måtte ikke sige noget som helst.


Det var ikke skønt.



16/10 2023 14:44 rawdog 1116177



Hvad har I tænkt jer at bruge Hartmann pengene til? Har nogen bestemte aktier på indkøbslisten?



16/10 2023 15:27 Hyst 2116180



Lidt gravøl bliver der vel råd til, men ikke meget mere med de 360!

Ellers ingen tanker endnu.

Jeg har været i Brdr. Hartmann siden 2013 og har ikke fået det udbytte jeg forventede.

Der bliver I hvert fald ikke købt Hummel sportsting!



16/10 2023 14:57 ProInvestorNEWS 0116178



Hartmann skal afnoteres beslutter generalforsamling

16/10 15:18

Æggebakkeproducenten Hartmann skal afnoteres på fondsbørsen i København.

Det står klart, efter den ekstraordinære generalforsamling har stem ja til tilbuddet fra Thornico på 360 kr.

Der var ellers modstand mod købstilbuddet, der i første omgang lød på 300 kr.

Men i sidste uge blev tilbuddet hævet med 20 pct. for en større gruppe aktionærer, og mandag er de resterende aktionærer blev omfattet af tilbuddet på 360 kr. per aktie.

Det første bud lød på 300 kr. per aktie. Og udover de private investorer, meldte flere institutionelle investorer sig også blandt de kritiske rygter.

Men da Hummel-rigmanden Christian Stadil fra Thornico den 12. oktober satte buddet op til 360 kr. og samtidig havde sikret sig 80 pct. af aktierne og stemmerettighederne i emballageproducenten, forstummede kritikken.

Thornico luftede for første gang sine planer om en afnotering af Hartmann den 19. september. Og har blev aktionærerne tilbudt 300 kr. vakte det stor utilfredshed blandt mindretalsaktionærerne, der anså buddet for alt for lavt. Det skyldtes blandt andet, at aktien dagen forinden var lukket i kurs 301 kr., og da et købstilbud ofte involverer en præmie.

Dansk Aktionærforening tilbød efterfølgende at samle de utilfredse mindretalsaktionærer med henblik på at skabe et modspil til Thornico.

Og i løbet af få uger fik foreningen samlet ganske mange aktionærer i æggebakkekoncernen.

.\˙ MarketWire







16/10 2023 14:59 Milito 4116179



Der har ikke været ret meget god karma over dette forløb. Shakti-pandebåndet må han få spændt kraftigere næste gang.



16/10 2023 16:09 ProInvestorNEWS 0116182



Hartmann afnoteres - alle aktionærer får 360 kr. per aktie

16/10 15:41

Æggebakkeproducenten Hartmanns ekstraordinære generalforsamling er lidt af et tilløbsstykke.

85 pct. af den samlede aktiekapital har meldt deres deltagelse til generalforsamlingen. Men de fleste har dog stemt på forhånd, og her har 93 pct. stemt for forslaget, lyder det fra selskabet.

Det betyder, at bestyrelsen nu sætter gang i processen med at få slettet selskabet fra fondsbørsen, oplyser Hartmann mandag eftermiddag.

- Forslaget om en afnotering er godkendt af en gyldig generalforsamling med minimum 90 pct. af stemmerne og aktiekapitalen, skriver Hartmann i en meddelelse til fondsbørsen.

Her skal dog nævnes, at Thornico, der er ledet af Hummel-rigmanden Christian Stadil, ejer 80 pct. af aktierne, efter i sidste at have købt yderligere 10 pct. fra fire institutionelle minoritetsaktionærer. Og der skulle 90 pct. af de fremmødte stemme for, at en afnotering kunne vedtages.

De fire store aktionærer, der i sidste uge valgte at sælge til Stadil, blev tilbudt 360 kr. per aktie mod det første tilbud på 300 kr. per aktie.

- Thornico vil tilbyde at købe alle aktier til 360 kr. per aktie, oplyser selskabet.

Thornico luftede for første gang sine planer om en afnotering af Hartmann den 19. september. Og her blev aktionærerne tilbudt 300 kr., hvilket vakte stor utilfredshed blandt mindretalsaktionærerne, der anså buddet for at være alt for lavt.

Det skyldtes blandt andet, at aktien dagen forinden var lukket i kurs 301 kr., mens et købstilbud ofte involverer en præmie.

Og udover de små private investorer meldte flere institutionelle investorer sig i koret af kritikere.

Efterfølgende hævede Thornico 12. oktober buddet til 360 kr., mens selskabet samtidig havde sikret sig 80 pct. af aktierne og stemmerettighederne i emballageproducenten, og det fik kritikken til at stilne af.

.\˙ MarketWire



16/10 2023 16:10 ProInvestorNEWS 2116183



Hartmann-formand: Der var interessekonflikt i bestyrelsen

16/10 16:16

Flere i bestyrelsen i æggebakkeproducenten Hartmann var knyttet til Thornico-koncernen, der i september lagde sit første bud på selskabet i forsøget på at få det afnoteret, og derfor kunne bestyrelsen hverken anbefale eller afvise tilbuddet.

Det siger Hartmanns bestyrelsesformand, Henrik M. Clausen, på den ekstraordinære generalforsamling mandag eftermiddag.

- Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne har ledende stillinger inden for Thornico-koncernen og er derfor - som nævnt - ikke-uafhængige. På grund af denne interessekonflikt i forhold til forslaget (om en afnotering) fra aktionæren, kunne bestyrelsen ikke komme med en anbefaling, siger han.

Derfor er der hverken blevet taget stilling om forslaget eller om afnotering, påpeger Henrik M. Clausen.

- Under hele processen har vi fokuseret på vores ansvar som beskrevet i selskabsloven, herunder at sikre, at alle aktionærer fik lige på generalforsamlingen, der afholdes elektronisk.

Efter godkendelsen af en afnotering, vil Nasdaq Copenhagen blive anmodet om afnotering af selskabets aktier fra handel og officiel notering. Det skal dog sikres, at aktionærerne tilbydes mulighed for at afhænde deres aktier i en periode på mindst fire uger efter godkendelsen om afnotering, hvor Hartmanns aktier fortsat vil være omsættelige, oplyser bestyrelsesformanden.

En aktie i Hartmann stiger 0,6 pct. mandag eftermiddag til 355 kr.

.\˙ MarketWire



16/10 2023 18:11 Hyst 5116184



Man må blot håbe at de Kongelige reviderer deres forhold til Stadil & Co.(Henrik Marinus Pedersen) og ikke lader sig føre frem som kransekagefigurer for at trykke på knappen.

Kronprins Frederik og nu også Prince Christian - tænk på om det er sådanne virksomheder i skal støtte, der udnytter jeres undersotter, eller om i skal vælge virksomheder med et højere moralkodeks og mindre "Karma"!

https://en.fvm.dk/news/news/nyhed/danish-minister-for-environment-and-food-promotes-danish-food-in-japan



16/10 2023 18:31 Dusør 3116187



Det er underligt at kalde det interesse konflikt. Jeg vil kalde det manglende interesse når man ikke vil gøre noget som helst ,for at får en uvildig vurdering. Nu venter vi spændt på Nasdaq eller Finanstilsynet reagerer. På en bestyrelse der har vist ingen interesse i mindre tals aktionærerne. Det her kan aktie markedet ikke leve med



16/10 2023 20:34 Hyst 5116189



Ja, måske skal man kigge mod Sverige og deres aktiekultur.
På den måde det foregår på i Hartmann sagen fremmer ikke en dansk aktiekultur.
https://bolagsverket.se/foretag/aktiebolag/attagaaktier/godmanvidinlosenavminoritetsaktier.807.html

Jeg har henvendt mig til Dansk Aktionærforening om de vil fremme en sådan sag - men aldrig modtaget et svar.



16/10 2023 18:24 Helge Larsen/PI-redaktør 5116186



Dansk Aktionærforening kalder Hartmanns-generalforsamling for "paradeforestilling"

16/10 17:55

Dansk Aktionærforening kom til æggebakkeproducenten Hartmanns ekstraordinære generalforsamling mandag med en række spørgsmål. Men direktøren for foreningen, Mikael Bank, gik derfra uden at have fået svar.

- Vi må konstatere, at vi reelt set ikke er blevet meget klogere på processen, siger han om generalforsamlingen, hvor der skulle stemmes om en afnotering af selskabet.

- Det var en paradeforestilling, hvor ingen af de tilstedeværende reelt kunne eller ville svare på nogle spørgsmål, lyder det fra Mikael Bank.

Det var storaktionæren Thornico, der havde anmodet om den ekstraordinære generalforsamling - og om en afnotering. Thornico, der er ejet af Stadil-familien, havde i første omgang budt 300 kr. per aktie i Hartmann - men efter en del utilfredshed med den pris, endte det med, at tilbuddet blev sat op til 360 kr., hvilket fik en række store mindretalsaktionærer til at takke ja til et salg.

Bestyrelsen har hverken anbefalet eller frarådet købstilbuddet, og det undrer Mikal Bak, at en bestyrelse i et selskab af Hartmanns størrelse "reelt kan nedlægge sit mandat, og slet ikke mene noget i en proces som denne".

- Det kom frem, at Thornico angiveligt ingen viden har om, hvordan det er gået for selskabet de seneste 3 måneder, og først vil få denne viden samtidig med resten af markedet. Samtidig blev det sagt, at samtlige medlemmer af bestyrelsen har tæt tilknytning til Thornico, og derfor er inhabile. Denne konstruktion virker en smule surrealistisk, kommenterer direktøren for Dansk Aktionærforening.

Mikael Bak siger, at foreningen har arbejdet for at sikre transparens og en fair afregning til alle aktionærer.

- Forløbet har været så mærkværdigt og uskønt, så vi kun kan håbe på, at det ikke gentager sig i andre selskaber. Samtidig vil det være klædeligt, at man fik statueret, at denne fremgangsmåde ikke er i orden, og i hvert fald ikke gavner tilliden til børsmarkedet, siger han og fortsætter:

- Vi vil nu afvente, hvad reaktionerne bliver i de kommende dage, og ligeledes se hvad Nasdaqs og eventuelt Finanstilsynets konklusion bliver på dette forløb.

.\˙ MarketWire



16/10 2023 21:59 Hyst 1116190



Er der nogen der ved om der er udarbejde en vejledning til den gældende Bekendtgørelse om overtagelsestilbud?
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/636

Den vejledning jeg har kunnet finde er udarbejdet på basis af en historisk Bekendtgørelse om overtagelsestilbud.
https://www.finanstilsynet.dk/-/media/Lovgivning/Overtagelsestilbud/Vejledning-til-bekendtgrelse-om-overtagelsestilbud-pdf.pdf



TRÅDOVERSIGT