Jeg vil gerne dele mine tanker om dette emne i håb om at kunne få noget af det gode modspil, som man ofte ser i debatten her.
Når vi ser inflation tænker mange på at tingene bliver dyrere.
Men man kan efter min mening sagtens vende det om, og i stedet sige at det er pengenes værdi der falder, da man kan købe færre varer for de samme penge.
Nogle betegner inflation som en skjult skat, og det er efter min mening ikke helt forkert, selvom det ikke er en "skat" der går i de offentlige kasser. Vi opgør vores formuer i penge, og når pengene bliver mindre værd, bliver fores formuer også mindre værd. Så uanset om man vil kalde det en skjult skat medfører inflationen at man kan købe mindre den dag man skal bruge formuen.
Men vores skatteregler betyder også mere direkte, at der kommer flere penge i de offentlige kasser fra os i form af skatter, når vi f.eks. ejer og handler aktier.
Hvis vi investerer i frie midler, gælder realisationsbeskatning - og den gøres op i kroner og øre uanset pengenes værdi. Så lad os antage man køber en aktie og sælger den et år senere med en profit på 5 procent, mens inflationen i perioden har været 10 procent. Da pengene er blevet 10 procent mindre værd i perioden har man reelt lidt et tab regnet i købekraft, men man bliver alligevel beskattet af en profit på 5 procent.
Hvis man i stedet ser på et pensionsdepot, gælder lagerprincippet. Man bliver beskattet af årets stigning i kroner og øre, uanset om pengene er blevet mindre værd. Så lad os f.eks. sige man slet ikke har handlet i pensionsdepotet, har fået 5 procent i udbytter, og inflationen i året har været 10 procent. Så har man igen lidt et tab på omkring 5 procent i købekraft. Men man bliver beskattet af en profit på 5 procent.
Min tese er at det offentlige tjener godt i skatter ved en høj inflation. Og især Nationalbanken "tjener" godt på inflationen, da de penge de har udstedt regnskabsmæssigt er et passiv for dem. Om ikke andet tjener de naturligvis på at hæve deres renter.
Men hvad synes du?
Når vi ser inflation tænker mange på at tingene bliver dyrere.
Men man kan efter min mening sagtens vende det om, og i stedet sige at det er pengenes værdi der falder, da man kan købe færre varer for de samme penge.
Nogle betegner inflation som en skjult skat, og det er efter min mening ikke helt forkert, selvom det ikke er en "skat" der går i de offentlige kasser. Vi opgør vores formuer i penge, og når pengene bliver mindre værd, bliver fores formuer også mindre værd. Så uanset om man vil kalde det en skjult skat medfører inflationen at man kan købe mindre den dag man skal bruge formuen.
Men vores skatteregler betyder også mere direkte, at der kommer flere penge i de offentlige kasser fra os i form af skatter, når vi f.eks. ejer og handler aktier.
Hvis vi investerer i frie midler, gælder realisationsbeskatning - og den gøres op i kroner og øre uanset pengenes værdi. Så lad os antage man køber en aktie og sælger den et år senere med en profit på 5 procent, mens inflationen i perioden har været 10 procent. Da pengene er blevet 10 procent mindre værd i perioden har man reelt lidt et tab regnet i købekraft, men man bliver alligevel beskattet af en profit på 5 procent.
Hvis man i stedet ser på et pensionsdepot, gælder lagerprincippet. Man bliver beskattet af årets stigning i kroner og øre, uanset om pengene er blevet mindre værd. Så lad os f.eks. sige man slet ikke har handlet i pensionsdepotet, har fået 5 procent i udbytter, og inflationen i året har været 10 procent. Så har man igen lidt et tab på omkring 5 procent i købekraft. Men man bliver beskattet af en profit på 5 procent.
Min tese er at det offentlige tjener godt i skatter ved en høj inflation. Og især Nationalbanken "tjener" godt på inflationen, da de penge de har udstedt regnskabsmæssigt er et passiv for dem. Om ikke andet tjener de naturligvis på at hæve deres renter.
Men hvad synes du?
