Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
De danske regnskaber fortsætter med at strømme ind. For en gangs skyld er det mere Ørsted end Novo Nordisk, som investorerne vil holde øje med. Ørsteds kommentarer om fremtiden vil blive nærlæst ekstra grundigt og vendt og drejet på onsdag den 1/11
Ørsted har været igennem en turbulent periode
Aktiekursen er faldet med tæt på ¾ i forhold til det højeste niveau for snart 2 år siden
Økonomisk har udviklingen været fornuftig, men fremtiden tegner anderledes udfordrende
Det er ikke kun de seneste 3 måneder det er gået "galt", men det er her det nyeste "drama" har udspillet sig
Den 8/6 fremlagde Ørsted sine ambitioner på en kapitalmarkedsdag: https://orsted.com/en/media/newsroom/news/2023/06/20230607684111
Den 29/8 advarede Ørsted om udfordringer, som kunne føre til nedskrivninger på 16 mia. i 3. kvartal (forsinkelser, skat, renter): https://orsted.com/en/company-announcement-list/2023/08/oersted-announces-anticipated-impairments-on-its-u-71411
Fokuspunkter
Investorerne vil gerne have svar på:
Ørsteds målsætning om en driftsindtjening på 20-23 mia. er før en omkostningsreservering. Hvordan ser 2023 ud forventningsmæssigt?
Forventningerne til EPS balancerer +/- 0, som det fremgår af nedenstående figur 3. De seneste revisioner viser en indtjening under stregen
Analytikerne forventer, at det primært er 2023 udfordringer, som er problematiske. Hvad siger Ørsted både om den lange men også om den umiddelbare fremtid?
Er målsætningerne fra kapitalmarkedsdagen intakte (investeringsomfang og afkast af den investerede kapital)?
Hvordan vil Ørsted klare rentehurdlen?
Har Ørsted generelt gode svar på udfordringerne?
Ørsted har over tid bestilt møller hos Siemens Energy, men de har deres egne udfordringer at slås med. Har det nogen indflydelse på deres planer?
Hvis Ørsted, ligesom alle andre, ser udfordringer og et forandret investeringsklima: Hvordan tilpasser de sig så med hensyn til investeringer og ikke mindst omkostningerne?
Forudsætningerne for nedskrivningerne på 16 mia. ser desværre ud til at være opfyldte. Kommer der endnu flere?
Kommer der en besparelsesrunde?
Det vil være naturligt, at investorerne vil lede efter om der sker ledelsesmæssige ændringer. Hvilke tanker har bestyrelsen gjort sig?
Størst fokus udenfor selve tallene
Når Ørsted aflægger regnskab, er normen større udsving, men ikke så tit store dramaer. Det skyldes, at naturen i indtjeningen er "stop and go" snarere end kun præget af "ren drift". På onsdag vil investorerne se på tallene, men først og fremmest på fremtiden og en lang række af faktorer, jævnfør ovenfør. Det bliver måske det mest "spændende" regnskab fra Ørsted siden børsnoteringen.
Figur 1: Kursudvikling, Ørsted, 1 år
Kilde: Nordnet
(Klik på billedet for at forstørre)
De danske regnskaber fortsætter med at strømme ind. For en gangs skyld er det mere Ørsted end Novo Nordisk, som investorerne vil holde øje med. Ørsteds kommentarer om fremtiden vil blive nærlæst ekstra grundigt og vendt og drejet på onsdag den 1/11
Ørsted har været igennem en turbulent periode
Aktiekursen er faldet med tæt på ¾ i forhold til det højeste niveau for snart 2 år siden
Økonomisk har udviklingen været fornuftig, men fremtiden tegner anderledes udfordrende
Det er ikke kun de seneste 3 måneder det er gået "galt", men det er her det nyeste "drama" har udspillet sig
Den 8/6 fremlagde Ørsted sine ambitioner på en kapitalmarkedsdag: https://orsted.com/en/media/newsroom/news/2023/06/20230607684111
Den 29/8 advarede Ørsted om udfordringer, som kunne føre til nedskrivninger på 16 mia. i 3. kvartal (forsinkelser, skat, renter): https://orsted.com/en/company-announcement-list/2023/08/oersted-announces-anticipated-impairments-on-its-u-71411
Fokuspunkter
Investorerne vil gerne have svar på:
Ørsteds målsætning om en driftsindtjening på 20-23 mia. er før en omkostningsreservering. Hvordan ser 2023 ud forventningsmæssigt?
Forventningerne til EPS balancerer +/- 0, som det fremgår af nedenstående figur 3. De seneste revisioner viser en indtjening under stregen
Analytikerne forventer, at det primært er 2023 udfordringer, som er problematiske. Hvad siger Ørsted både om den lange men også om den umiddelbare fremtid?
Er målsætningerne fra kapitalmarkedsdagen intakte (investeringsomfang og afkast af den investerede kapital)?
Hvordan vil Ørsted klare rentehurdlen?
Har Ørsted generelt gode svar på udfordringerne?
Ørsted har over tid bestilt møller hos Siemens Energy, men de har deres egne udfordringer at slås med. Har det nogen indflydelse på deres planer?
Hvis Ørsted, ligesom alle andre, ser udfordringer og et forandret investeringsklima: Hvordan tilpasser de sig så med hensyn til investeringer og ikke mindst omkostningerne?
Forudsætningerne for nedskrivningerne på 16 mia. ser desværre ud til at være opfyldte. Kommer der endnu flere?
Kommer der en besparelsesrunde?
Det vil være naturligt, at investorerne vil lede efter om der sker ledelsesmæssige ændringer. Hvilke tanker har bestyrelsen gjort sig?
Størst fokus udenfor selve tallene
Når Ørsted aflægger regnskab, er normen større udsving, men ikke så tit store dramaer. Det skyldes, at naturen i indtjeningen er "stop and go" snarere end kun præget af "ren drift". På onsdag vil investorerne se på tallene, men først og fremmest på fremtiden og en lang række af faktorer, jævnfør ovenfør. Det bliver måske det mest "spændende" regnskab fra Ørsted siden børsnoteringen.
Figur 1: Kursudvikling, Ørsted, 1 år
Kilde: Nordnet
(Klik på billedet for at forstørre)
30/10 2023 07:59 ProInvestorNEWS 3
116406 Figur 2: Oversigt over forventningerne til forskellige økonomiske størrelser for 2023-2025, Ørsted
Kilde: Marketscreener.com
(Klik på billedet for at forstørre)
Kilde: Marketscreener.com
(Klik på billedet for at forstørre)
30/10 2023 07:59 ProInvestorNEWS 3116407 Figur 3: Udviklingen i EPS forventninger, konsensus, 2023-2025
Kilde: Marketscreener.com
(Klik på billedet for at forstørre)
Kilde: Marketscreener.com
(Klik på billedet for at forstørre)
31/10 2023 08:55 ProInvestorNEWS 0116422 Grønne projekter udfordres af pristigninger og politiske krav
31.10.2023 07.43 • MarketWire •
Grønne projekter udfordres af heftige prisstigninger og politiske aftaler, og det sætter en stopper for succesen blandt vindmølle- og solcelleprojektudviklerne. Sådan lyder konklusionen fra tænketanken Axcelfuture, der mener, at dårlig økonomi kan skrinlægge projekter i hobetal.
Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.
Markante prisstigninger på solceller og vindmøller har sammen med nye politiske krav om betaling til elnettet fået omkostningerne til at ryge i vejret. Oven i det har regering fremlagt et udspil, der vil hæve betalingen til naboer og kommuner med 2,5 mia. kr. frem mod 2030, for at sikre øget lokal opbakning. Regeringens udspil er det seneste forsøg på at gå gang i de mange projekter, der er gået i stå.
Ifølge beregninger fra tænketanken Axcelfuture er omkostningerne på de grønne projekter steget så markant, at det forventede overskud på en sol- eller vindmøllepark er væk, skriver avisen.
De grønne projektudviklere er altså havnet i en situation, hvor stribevis af planlagte projekter kan ende med at blive skrinlagt, grundet dårlig økonomi.
- Der er ganske givet udfordringer med langsomme godkendelsesprocesser og manglende lokal opbakning, men meget tyder på, at det allerstørste problem lige nu er, at økonomien ikke er særlig god. Det er simpelthen alt for risikabelt at stille solcellerne og vindmøllerne op. Det vil nok kræve større anlæg, hvor man kombinerer sol og vind for dermed at reducere omkostningerne til tariffer i forhold til mængden af produceret strøm, siger Joachim Sperling, der er direktør i Axcelfuture, ifølge Jyllands-Posten Erhverv.
Joachim Sperling peger på, at det ligner en situation, hvor der bliver behov for statslige tilskud og garantiordninger for at håndterer udfordringerne, skriver avisen. Axcelfutures beregninger er en del af en større analyse, som offentliggøres senere på efteråret.
Originalartikel: Jyllands-Posten Erhverv, 31. oktober, forside + side 6-7.
.\˙ MarketWire
31.10.2023 07.43 • MarketWire •
Grønne projekter udfordres af heftige prisstigninger og politiske aftaler, og det sætter en stopper for succesen blandt vindmølle- og solcelleprojektudviklerne. Sådan lyder konklusionen fra tænketanken Axcelfuture, der mener, at dårlig økonomi kan skrinlægge projekter i hobetal.
Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.
Markante prisstigninger på solceller og vindmøller har sammen med nye politiske krav om betaling til elnettet fået omkostningerne til at ryge i vejret. Oven i det har regering fremlagt et udspil, der vil hæve betalingen til naboer og kommuner med 2,5 mia. kr. frem mod 2030, for at sikre øget lokal opbakning. Regeringens udspil er det seneste forsøg på at gå gang i de mange projekter, der er gået i stå.
Ifølge beregninger fra tænketanken Axcelfuture er omkostningerne på de grønne projekter steget så markant, at det forventede overskud på en sol- eller vindmøllepark er væk, skriver avisen.
De grønne projektudviklere er altså havnet i en situation, hvor stribevis af planlagte projekter kan ende med at blive skrinlagt, grundet dårlig økonomi.
- Der er ganske givet udfordringer med langsomme godkendelsesprocesser og manglende lokal opbakning, men meget tyder på, at det allerstørste problem lige nu er, at økonomien ikke er særlig god. Det er simpelthen alt for risikabelt at stille solcellerne og vindmøllerne op. Det vil nok kræve større anlæg, hvor man kombinerer sol og vind for dermed at reducere omkostningerne til tariffer i forhold til mængden af produceret strøm, siger Joachim Sperling, der er direktør i Axcelfuture, ifølge Jyllands-Posten Erhverv.
Joachim Sperling peger på, at det ligner en situation, hvor der bliver behov for statslige tilskud og garantiordninger for at håndterer udfordringerne, skriver avisen. Axcelfutures beregninger er en del af en større analyse, som offentliggøres senere på efteråret.
Originalartikel: Jyllands-Posten Erhverv, 31. oktober, forside + side 6-7.
.\˙ MarketWire
31/10 2023 09:35 Aps invest 2116424 Men NKT drøner derud af....ingen "grøn krise" hos dem....imponerende tal de fremlægger.... NKT lægger samtidig foreløbige tal for tredje kvartal frem, og de vidner om en solid fremgang med et salg på 501 mio. euro mod 358 mio. euro året før, en vækst på 40 pct.
Driftsoverskuddet landede samtidig i 76 mio. euro i årets tredje kvartal sammenlignet 35 mio. euro et år tidligere, hvilket svarer til mere end en fordobling.
Driftsoverskuddet landede samtidig i 76 mio. euro i årets tredje kvartal sammenlignet 35 mio. euro et år tidligere, hvilket svarer til mere end en fordobling.
