Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Prioritering af aktiesparekonto


116789 børsaspiranten 16/11 2023 21:59
1
Oversigt

Hejsa

Jeg har brugt tid på at overveje, om det ville være fordelagtigt for mig at justere min investeringsfordeling baseret på depottype for at optimere både skattemæssige forhold og omkostninger. Jeg har inkluderet beløbsstørrelser, hvis det skulle spille en rolle:

Pt. har jeg cirka 70.000 kr. investeret i et konventionelt aktiedepot, hvor jeg har fem distribuerende fonde primært fra Sparindex. Samlet set har jeg oplevet et ikke realiseret tab på omkring 4000.

Til sammenligning har jeg kun 50.000 på min aktiesparekonto, hvor jeg planlægger at nå indskudsgrænsen for at drage fordel af den lave lagerbeskatning på 17%. Jeg foretrækker akkumulerende fonde for at undgå skattebetalinger af dividende, da jeg alligevel har til hensigt at geninvestere udbyttet. På aktiesparekontoen har jeg i øjeblikket ikke realiserede kursgevinster for omkring 6000.

Jeg er bevidst om, at jeg ikke kan modregne mit tab på depotet på aktiesparekontoen, der har sit eget skattesystem.

Mit spørgsmål er så: Er der et økonomisk rationale for at sælge størstedelen af mine fonde i det almindelige aktiedepot for så at flytte pengene over til aktiesparekontoen i stedet. Ergo vil den generelt lavere beskatning på aktiesparekontoen opveje de omkostninger, der er forbundet ved at sælge det nuværende antal fonde og dernæst købe en passende ETF, således jeg når indskudsgrænsen? Og er der i så fald et tidspunkt, hvor dette er smartest at eksekvere?

Jens.



17/11 2023 09:23 lossen 4116793



Vent med at omlægge til dit konventionelle depot er steget 4000 kr (er tabsfrit). Denne stigning er jo skattefri. Hvis du omlægger til aktiesparekontoen nu, kan du ikke skattemæssigt udnytte tabet på 4000 kr.



17/11 2023 10:30 børsaspiranten 1116796



Jeg har intet problem med at udskyde skattefordelen til senere år og få fradrag for fremtidige kursgevinster. Jeg har faktisk også et lille depot med få enkeltaktier. Reorganiseringen vil koste lidt i kurtage, men til gengæld bliver jeg ikke beskattet af udbyttet fra fondene længere, og min hypotese er at dette vægter højere.



17/11 2023 14:11 DjengisCash 3116802



Om lagerbeskatning er en god ide afhænger af din investeringshorisont.

Det gode ved lagerbeskatning på aktiesparekontoen er, at den er lavere end ved frie midler.

Men ulempen kan være, at du kan risikere beskatning af afkast du ikke ender med at realisere. Dette vil kunne ske, hvis depotværdien falder efter beskatning, men inden afvikling af kontoen. Hvis din investeringshorisont er meget lang, så er dette et mindre problem, da du så kan opløse kontoen på det optimale tidspunkt.



TRÅDOVERSIGT