Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Olie - Udsigt til lavere priser kommer med en vækstadvarsel


117092 ProInvestorNEWS 7/12 2023 07:50
3
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Oliepriserne tog sig et nyt dyk onsdag, og er nu væsentlig lavere end før Ruslands aggression mod Ukraine. Lavere forbrugerpriser, lavere inflation, men også lavere vækstadvarsel

Onsdag faldt oliepriserne med yderligere 3-4 %
Årsagerne er formentlig sædvanen tro flere, men især en skiller sig ud: Vækstbekymringer om den globale økonomi
Lavere vækst giver lavere efterspørgsel efter olie
OPEC vedtog i sidste uge at producere mindre olie i starten af 2024, men det virker som om OPEC har mistet sin styring med oliepriserne
Medvirkende til de nye fald var formentlig "den lille amerikanske jobrapport", ADP, som onsdag viste en væsentlig lavere jobvækst end ventet
Der er svag vækst i Kina; i Europa og er turen nu også kommet til at det stærke amerikanske jobmarked bliver ramt? Det ved vi mere om i morgen, når jobrapporten for november kommer. Forventningerne lyder på 190000 nye skabte jobs



Lavere oliepriser giver endnu lavere forbrugerpriser

Lavere oliepriser giver endnu lavere benzin- og dieselpriser, hvis priserne holder sig på det nuværende niveau. Det er ikke kun gode nyheder for julebudgettet, men også for inflation. Opgjort år-til-år er oliepriserne nu faldet med 6-7 %, og det begynder at kunne mærkes i de kommende inflationstal



Vækstbekymringer trækker priserne ned

Ingenting kommer af ingenting, og for investorerne er det værd at bemærke, at årsagen til de faldende priser ikke kun er OPECs manglende mulighed for at styre og kontrollere markedet og priserne, men også og ikke mindst, at investorerne nu tager udgangspunkt i at den globale økonomi mærker den svækkelse, som har ventet længe. Udslagsgivende herfor er svagere amerikansk vækst.



Figur: Olieprisudvikling, Brent 3 måneder

Kilde: Nordnet




7/12 2023 08:02 ProInvestorNEWS 1117093



Svage kinesiske handelstal signalerer fortsat presset økonomi

7/12 06:42

Den kinesiske import faldt uventet i november fra en covidramt periode sidst år, mens eksporten steg fra en lav base, hvilket tyder på at landets aftagende økonomi endnu ikke har bundet ud.

Målt i dollar steg den kinesiske eksport 0,5 pct. i november sammenlignet med samme måned året før. Økonomerne havde ventet en flad udvikling oven på et drop på 6,4 pct. måneden før.

Importen faldt 0,6 pct. målt i dollar mod en ventet fremgang på 3,9 pct. og efter en stigning på 3,0 pct. i oktober.

Ses der på tallene i kinesiske yuan, var der en stigning i eksporten på 1,7 pct. sammenlignet med samme måned året før, mens importen samtidig steg 0,6 pct.

Tallene efterlader et kinesisk handelsoverskud på 68,39 mia. dollar i november mod 56,53 mia. dollar måneden før, og mod økonomernes ventede overskud på 54,90 mia. dollar i november.

Målt i yuan var der et overskud på 490,82 mia. yuan i november.

- Den indenlandske efterspørgsel er ikke rigtigt forbedret, selv om vi sammenlignede den med en lav base sidste år, siger Woei Chen Ho, økonom hos United Overseas Bank, ifølge Bloomberg News.

- Der er heller ingen mærkbar forbedringstendens i eksporten på trods af en lidt bedre eksportvækst end forventet i november. Tilsammen tyder det på en svag opsvingstendens i Kina, fortsætter økonomen.




7/12 2023 08:35 3kilofisk 1117096



Interessant. Ligesom aviser kan have forskellige vinkler på den samme historie, så er det som om, at der blandt investorer lige nu fortælles to meget forskelllige historier. Dem der handler olie fortæller, det går altså ikke ret godt; udsigterne er dårlige. Derimod, dem der handler aktier har svært ved at styre deres optimisme, de vil have julerally og nye rekorder. På den meget korte bane har optimisterne nok ret, men som sådan tror jeg mest på oliehandlerne



TRÅDOVERSIGT