Jeg har lyttet til Steensbergs's samtale på Goldman Sachs Healthcare C-Suite Unscripted Conference. Han er utrolig god på kommunikation og han lykkedes med at få gjort det helt klart hvad der er ZP's strategi og vision i de kommende år. Her er lidt opsummerimng og kommentarer fra min side.
Det er hævet over en hver tvivl at det strategiske omdrejningspunkt i ZP kommer til at dreje sig om at udvikle deres egne lægemiddelknadidater indenfor fedmebehandling. Her er det særlig amylin, som er kronejuvelen. Indtægterne fra de to sjældne sygdom aktiver skal også bruges til at sikre finasering af de kliniske udviklingsprogram for fedme pipeline.
Der er nogle centrale begreber som Steensberg bruger i sin kommunikation, som jeg tænker kan være værd at forstå lidt bedre for mening-mand. Derfor dette også et debat-indlæg og ikke kun lidt løse chat kommentarer.
Steensberg bruger en del energi på at fortælle at det store potentiale for ZP's kandidater indenfor fedme ligger i forhold til komorbiditet. Det begreb syntes jeg faktisk kræver lidt defintion og fundemental forklaring for at afkode, hvaf det er Steensberg siger.
Komorbiditet er et udtryk, der betyder 'samtidige sygdomme', altså forekomsten af flere forskellige sygdomme eller lidelser på samme tid hos samme person. Hvis vi eksempelvis tager koronararteriesygdom, perifer arteriel sygdom og slagtilfælde så er disse tilstande i de fleste tilfælde er forårsaget af åreforkalkning, er det ikke ualmindeligt, at en person med en af disse tilstande har en eller flere andre åreforkalkningssygdomme som følgesygdom. Komorbiditet medfører en dårligere prognose, mere udfordrende behandling og øgede omkostninger for sundhedsvæsenet end en enkelt sygdom alene.
Når vi taler om fedme og komorbiditet er der faktisk et andet centralt begreb, som Steensberg kun i mindre grad taler om direkte men taler meget om indirekte og det er begrebet "metabolisk syndrom".
Metabolisk syndrom er ikke en sygdom, men det er en samling af forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer (stofskiftet), der øger risikoen for sygdom. Stofskifte er en medicinsk betegnelse for kroppens forbrænding af næringsstoffer, der sikrer energiforsyning og stoffer, der er nødvendige for, at kroppen kan fungere.
Metabolisk syndrom er en samlebetegnelse, der omfatter fedme og øget maveomkreds, forhøjet blodtryk, høje insulinværdier og ugunstige niveauer af fedt i blodet. Disse forstyrrelser øger blandt andet risikoen for type 2-diabetes, koronararteriesygdom i hjertet (angina eller hjerteanfald), snævre arterier i benene eller slagtilfælde. Metabolisk syndrom er altså en mere specifik forklaring af den komorbiditet, som ses i sammenhæng med fedme, hjertkare-suygdom og diabetes. Hver af lidelserne er i sig selv en risikofaktor for andre sygdomme. Hvis de optræder i kombination (som et syndrom), kan disse lidelser øge risikoen for at udvikle sygdomme, der kan være livstruende.
Metabolisk syndrom er en almindelig tilstand, og dens forekomst er stigende i takt med den generelle vægtstigning i befolkningen på verdensplan. Det positive ved det metaboliske syndrom er, at det er muligt at stoppe udviklingen gennem livsstilsændringer og forskellige former for medicinsk behandling. På denne måde kan udviklingen af sygdom forsinkes eller undgås. Det er her at Steenberg ser at ZP skal være en vigtig aktør på lægemiddelsiden.
Her vil jeg gerne påpeget at Steenberg kom ind på noget interessant jeg har hørt ham kredse om et par gange før. Mere og mere forskning indenfor metaboliske syndrom peger på at en række af disse sygdomsprocesser drejer sig om inflamtationsprocesser. Derfor er der også mere og mere forskning som ser på inflmationsprocesser mere bredt i forhold til fedme. Her kom Steensberg ind på koblingen mellem fedme og Alzheimers. Dette har han nu talt om flere gange og jeg er nysgrrig på hvornår vi ser at der bliver lavet studier eller aftale på dette fra ZP's side. Det ligger lidt i kortene med så meget Steenberg taler om det.
I forhold til komobiditet, metabliske syndrom og inflamation er det også værd at huske på BI samarbejdet. BI's fokus på leversygdom/inflmation (NASH / NAFLD) i det store fase II studie er netop en anden indgang til metabolisk syndrom end fedme. Det her mener jeg selv er den vigtigste historie men jeg tror at Steenberg ikke tør tale for meget om der før end der foreligger positive studieresultater. Så mange big pharma selskaber har tidligere brændt fingerne på denne indikation så her skal der moget bevis på bordet før end det skal tales op.
Steensberg bruger også et andet begreb hyppigt ved disse konference-præsentationer og det er begrebet "modalitet". Det er et lidt diffust begreb fordi det bruges på tværs af forskellige fagområder (eksmepelvis indenfor sprogvidenskab, logik og lægevidenskab) med forskellige betydninger men i Steensberg's betydning har det at gøre med hvor forskellige lægemiddelmæssige angrebsvinkler,som kliniker kan man bruge. Indenfor behandling af en indikation (klart defineret og afgrænset sygdomstilstand) kan der være forskellige lægemidler. I tifældet med fedme bliver der talt meget om GLP-1. Her er der allerede en stribe godkendt lægmdiler og flere som er under udvikling. GLP-1 lægemiddelmoileklyerne er ikke helt identiske men de virker på de samme recpetorsystemer og angrebspunkter i kroppe. Det er en "modalitet" ifølge Stensberg. Men eksempelvis ZP's Amylin molekyle er rettet imod andre receptorer og andre angrebspunkter i kroppen men hjælper også på vægttab. Dette er så et andet modalitet. Det er her at Steensberg mener at der ligger et stort potentiale. Der er at udvikle indenfor et andet modalitet fordi det kan også give anden birvikningsprofil og som vi ved så kan nogle mennesker bedre reagere på et lægemiddelstof end et andet men dette varierer fra menenske til menneske. Med andre ord, Steensberg vil gerne skabe flere strenge at spille på.
ZP's amylin er netop sådan et nyt modalitet ifølge Steensberg. Derfor bruger Steensberg også mange kræfter på at forklarer at ZP's amylin kna både bruges til "co-formulation" og til "stand alone" behandling. Steenberg flager at Novo også har en Amylin men bliver primært drevet frem i co-formulering med GLP-1. Steensberg fremhæver også at ZP's amylin har fysisk-kemiske egenskaber der gør det nemt at formulerer med eksempelvis andre GLP-1'er.
ZP's fokus vil i de kommende år være at udvikle deres fedme pipeline og størresteparten af resourcer vil være fokuseret på dette. Det er også tydligt at ZP ikke vil sælge projekter. De vil udvikle projekter længst muligt selv og så tag ind en partner. Dette bliver derfor kapital-intensivt. Derfor var der også diskussion om "runway", det vil sige hvornår løper ZP tør for kapital til at financerer sine R&D aktiviter på egen hånd. Steensberg sagde at partneraftaler kan forlænge runway (men interssant nok var der er ikke omtale af EIB lånet).
Værten fra Goldman Sachs spurgte også ind til de tdilige pipeline-projekter. Her oplyste Steensberg at ZP venter på Alexion/AstraZeneca. Han lød nærmest lidt utålmokdig her men kunne oplyse at det var et "high profile target" indenfor inflamation, som Alexion går efter. Han regner også med at den kliniske udvikling starter i år (langt om længe). Steensberg kunne også afsløre at arbejdet i ZP's laboratoriet med helt nye lægemiddelknadidat-molekyler har fokus på både fedme og på inflamation.
Her er potential for kæmpe sucess, hvis ZP lykkedes med bare nogen af de store projekter men der er også stor risiko ved hele tiden at have så store R&D omkostninger. Jeg er ikke helt overbevist om at den aggresive R&D tilgang er den rette vej så længe man ikke løbende har sikret sig milepælsbetalinger fra partner. Her er en risiko for at der kommer aktie-emissioner igen og hvis blot et projekt fejler så kan det blive hårdt på kursen. Tænk en gang igennem, hvis BI fejler på NASH studiet!
Det er hævet over en hver tvivl at det strategiske omdrejningspunkt i ZP kommer til at dreje sig om at udvikle deres egne lægemiddelknadidater indenfor fedmebehandling. Her er det særlig amylin, som er kronejuvelen. Indtægterne fra de to sjældne sygdom aktiver skal også bruges til at sikre finasering af de kliniske udviklingsprogram for fedme pipeline.
Der er nogle centrale begreber som Steensberg bruger i sin kommunikation, som jeg tænker kan være værd at forstå lidt bedre for mening-mand. Derfor dette også et debat-indlæg og ikke kun lidt løse chat kommentarer.
Steensberg bruger en del energi på at fortælle at det store potentiale for ZP's kandidater indenfor fedme ligger i forhold til komorbiditet. Det begreb syntes jeg faktisk kræver lidt defintion og fundemental forklaring for at afkode, hvaf det er Steensberg siger.
Komorbiditet er et udtryk, der betyder 'samtidige sygdomme', altså forekomsten af flere forskellige sygdomme eller lidelser på samme tid hos samme person. Hvis vi eksempelvis tager koronararteriesygdom, perifer arteriel sygdom og slagtilfælde så er disse tilstande i de fleste tilfælde er forårsaget af åreforkalkning, er det ikke ualmindeligt, at en person med en af disse tilstande har en eller flere andre åreforkalkningssygdomme som følgesygdom. Komorbiditet medfører en dårligere prognose, mere udfordrende behandling og øgede omkostninger for sundhedsvæsenet end en enkelt sygdom alene.
Når vi taler om fedme og komorbiditet er der faktisk et andet centralt begreb, som Steensberg kun i mindre grad taler om direkte men taler meget om indirekte og det er begrebet "metabolisk syndrom".
Metabolisk syndrom er ikke en sygdom, men det er en samling af forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer (stofskiftet), der øger risikoen for sygdom. Stofskifte er en medicinsk betegnelse for kroppens forbrænding af næringsstoffer, der sikrer energiforsyning og stoffer, der er nødvendige for, at kroppen kan fungere.
Metabolisk syndrom er en samlebetegnelse, der omfatter fedme og øget maveomkreds, forhøjet blodtryk, høje insulinværdier og ugunstige niveauer af fedt i blodet. Disse forstyrrelser øger blandt andet risikoen for type 2-diabetes, koronararteriesygdom i hjertet (angina eller hjerteanfald), snævre arterier i benene eller slagtilfælde. Metabolisk syndrom er altså en mere specifik forklaring af den komorbiditet, som ses i sammenhæng med fedme, hjertkare-suygdom og diabetes. Hver af lidelserne er i sig selv en risikofaktor for andre sygdomme. Hvis de optræder i kombination (som et syndrom), kan disse lidelser øge risikoen for at udvikle sygdomme, der kan være livstruende.
Metabolisk syndrom er en almindelig tilstand, og dens forekomst er stigende i takt med den generelle vægtstigning i befolkningen på verdensplan. Det positive ved det metaboliske syndrom er, at det er muligt at stoppe udviklingen gennem livsstilsændringer og forskellige former for medicinsk behandling. På denne måde kan udviklingen af sygdom forsinkes eller undgås. Det er her at Steenberg ser at ZP skal være en vigtig aktør på lægemiddelsiden.
Her vil jeg gerne påpeget at Steenberg kom ind på noget interessant jeg har hørt ham kredse om et par gange før. Mere og mere forskning indenfor metaboliske syndrom peger på at en række af disse sygdomsprocesser drejer sig om inflamtationsprocesser. Derfor er der også mere og mere forskning som ser på inflmationsprocesser mere bredt i forhold til fedme. Her kom Steensberg ind på koblingen mellem fedme og Alzheimers. Dette har han nu talt om flere gange og jeg er nysgrrig på hvornår vi ser at der bliver lavet studier eller aftale på dette fra ZP's side. Det ligger lidt i kortene med så meget Steenberg taler om det.
I forhold til komobiditet, metabliske syndrom og inflamation er det også værd at huske på BI samarbejdet. BI's fokus på leversygdom/inflmation (NASH / NAFLD) i det store fase II studie er netop en anden indgang til metabolisk syndrom end fedme. Det her mener jeg selv er den vigtigste historie men jeg tror at Steenberg ikke tør tale for meget om der før end der foreligger positive studieresultater. Så mange big pharma selskaber har tidligere brændt fingerne på denne indikation så her skal der moget bevis på bordet før end det skal tales op.
Steensberg bruger også et andet begreb hyppigt ved disse konference-præsentationer og det er begrebet "modalitet". Det er et lidt diffust begreb fordi det bruges på tværs af forskellige fagområder (eksmepelvis indenfor sprogvidenskab, logik og lægevidenskab) med forskellige betydninger men i Steensberg's betydning har det at gøre med hvor forskellige lægemiddelmæssige angrebsvinkler,som kliniker kan man bruge. Indenfor behandling af en indikation (klart defineret og afgrænset sygdomstilstand) kan der være forskellige lægemidler. I tifældet med fedme bliver der talt meget om GLP-1. Her er der allerede en stribe godkendt lægmdiler og flere som er under udvikling. GLP-1 lægemiddelmoileklyerne er ikke helt identiske men de virker på de samme recpetorsystemer og angrebspunkter i kroppe. Det er en "modalitet" ifølge Stensberg. Men eksempelvis ZP's Amylin molekyle er rettet imod andre receptorer og andre angrebspunkter i kroppen men hjælper også på vægttab. Dette er så et andet modalitet. Det er her at Steensberg mener at der ligger et stort potentiale. Der er at udvikle indenfor et andet modalitet fordi det kan også give anden birvikningsprofil og som vi ved så kan nogle mennesker bedre reagere på et lægemiddelstof end et andet men dette varierer fra menenske til menneske. Med andre ord, Steensberg vil gerne skabe flere strenge at spille på.
ZP's amylin er netop sådan et nyt modalitet ifølge Steensberg. Derfor bruger Steensberg også mange kræfter på at forklarer at ZP's amylin kna både bruges til "co-formulation" og til "stand alone" behandling. Steenberg flager at Novo også har en Amylin men bliver primært drevet frem i co-formulering med GLP-1. Steensberg fremhæver også at ZP's amylin har fysisk-kemiske egenskaber der gør det nemt at formulerer med eksempelvis andre GLP-1'er.
ZP's fokus vil i de kommende år være at udvikle deres fedme pipeline og størresteparten af resourcer vil være fokuseret på dette. Det er også tydligt at ZP ikke vil sælge projekter. De vil udvikle projekter længst muligt selv og så tag ind en partner. Dette bliver derfor kapital-intensivt. Derfor var der også diskussion om "runway", det vil sige hvornår løper ZP tør for kapital til at financerer sine R&D aktiviter på egen hånd. Steensberg sagde at partneraftaler kan forlænge runway (men interssant nok var der er ikke omtale af EIB lånet).
Værten fra Goldman Sachs spurgte også ind til de tdilige pipeline-projekter. Her oplyste Steensberg at ZP venter på Alexion/AstraZeneca. Han lød nærmest lidt utålmokdig her men kunne oplyse at det var et "high profile target" indenfor inflamation, som Alexion går efter. Han regner også med at den kliniske udvikling starter i år (langt om længe). Steensberg kunne også afsløre at arbejdet i ZP's laboratoriet med helt nye lægemiddelknadidat-molekyler har fokus på både fedme og på inflamation.
Her er potential for kæmpe sucess, hvis ZP lykkedes med bare nogen af de store projekter men der er også stor risiko ved hele tiden at have så store R&D omkostninger. Jeg er ikke helt overbevist om at den aggresive R&D tilgang er den rette vej så længe man ikke løbende har sikret sig milepælsbetalinger fra partner. Her er en risiko for at der kommer aktie-emissioner igen og hvis blot et projekt fejler så kan det blive hårdt på kursen. Tænk en gang igennem, hvis BI fejler på NASH studiet!
Tak for et fantastisk god gennemgang.
Du skriver at der det blev diskuteret, hvornår ZP løber tør for kapital - blev der nogen udlægning af det?
Du skriver at der det blev diskuteret, hvornår ZP løber tør for kapital - blev der nogen udlægning af det?
7/1 2024 09:22 EliotSpitzer 5
117823 Hansen - Til midten af 2026 men det kan ændres af partneraftaler.
7/1 2024 15:22 troldmanden 8117826 Tak for endnu et fremragende indlæg.
Lidt før jul kom Steensberg med nogle udtalelser der for mig gjorde det uklart hvad deres strategi egenligt var med deres fedme projekter. Om de nu også tænkte på at tage et stof helt frem i fase 3.
Efter GS analytiker snakken, så er det nu mere klat. De vil gerne tage dem frem til og med fase 2b. Og potentielt også starte den indledende planlægning af et fase 3. Men altså ikke selv starte fase 3 op.
Det var vigtigt at få afklaret. For prisen på et komplet fase 3 program tales i et 10-cifret beløb. Og den slags kapital har de ikke, ligesom de heller ikke har en organisation til det. Som et eksempel så har Novo over 100 personer dedikeret til fase 3 programmet af CagriSema.
Men jeg er helt enig med dig EliotSpitzer. Det bliver ret dyrt de kommende år hvis de vil tage dem frem til fase 2b.
Hvis jeg sad hos ZP, så ville jeg lave en rettet emission på lige under 10%. Det kan give ca 2 mia i kassen.
GLP1 er helt klart den peptid der er flest selskaber der nu aktivt starter forskning/forsøg op med. GLP1 er pt backbone.
Men jeg synes Steensberg trækker den for langt, når han specifikt fremhæver ZP som selskabet der kigger udenfor GLP1. Som arbejder mere med nyere targets. Underforstået der sker ikke så meget andet derude. Der er alligevel en hel del andre virksomheder der har stoffer i klinikken som ikke inkludere GLP1 og/eller rammer GLP1 på en helt anden måde. F.eks Amgen og deres ekstremt spændende antibody stof der giver nogle vilde perspektiver hvis de kan gentage deres resultater i det igangværende fase 2b forsøg.
BI har også selv et ny projekt i fase 1(BI 1820237) , der aktiver NPY2. Og BI er endda gået så langt så de tester BI 1820237 i 2 armen med henholdsvis BI 456906 og Wegovy. Det er alligevel lidt vovet/modigt
https://www.clinicaltrials.gov/study/NCT05751226?term=BI%20456906&rank=2
Lidt før jul kom Steensberg med nogle udtalelser der for mig gjorde det uklart hvad deres strategi egenligt var med deres fedme projekter. Om de nu også tænkte på at tage et stof helt frem i fase 3.
Efter GS analytiker snakken, så er det nu mere klat. De vil gerne tage dem frem til og med fase 2b. Og potentielt også starte den indledende planlægning af et fase 3. Men altså ikke selv starte fase 3 op.
Det var vigtigt at få afklaret. For prisen på et komplet fase 3 program tales i et 10-cifret beløb. Og den slags kapital har de ikke, ligesom de heller ikke har en organisation til det. Som et eksempel så har Novo over 100 personer dedikeret til fase 3 programmet af CagriSema.
Men jeg er helt enig med dig EliotSpitzer. Det bliver ret dyrt de kommende år hvis de vil tage dem frem til fase 2b.
Hvis jeg sad hos ZP, så ville jeg lave en rettet emission på lige under 10%. Det kan give ca 2 mia i kassen.
GLP1 er helt klart den peptid der er flest selskaber der nu aktivt starter forskning/forsøg op med. GLP1 er pt backbone.
Men jeg synes Steensberg trækker den for langt, når han specifikt fremhæver ZP som selskabet der kigger udenfor GLP1. Som arbejder mere med nyere targets. Underforstået der sker ikke så meget andet derude. Der er alligevel en hel del andre virksomheder der har stoffer i klinikken som ikke inkludere GLP1 og/eller rammer GLP1 på en helt anden måde. F.eks Amgen og deres ekstremt spændende antibody stof der giver nogle vilde perspektiver hvis de kan gentage deres resultater i det igangværende fase 2b forsøg.
BI har også selv et ny projekt i fase 1(BI 1820237) , der aktiver NPY2. Og BI er endda gået så langt så de tester BI 1820237 i 2 armen med henholdsvis BI 456906 og Wegovy. Det er alligevel lidt vovet/modigt
https://www.clinicaltrials.gov/study/NCT05751226?term=BI%20456906&rank=2
7/1 2024 19:38 EliotSpitzer 6117828 Troldmanden - Jeg tror også at planen at bringe lægemiddelkandidater indenfor fedme frem til og med fase IIb, hvilket eksponere ZP imod hele risikoen hvis noget fejler af forskellige årsaker. Hvis Survodutide til gengæld lykkedes indenfor NASH eller fedme så tror jeg til gengæld det alene kan betyde meget for selskabet.
8/1 2024 23:02 troldmanden 3117871 Så kom den rettede ZP emission :) godt strategisk move at benytte den høje mcap til at fylde masser af likviditet i kassen.
1,45 mia kr til kurs 386, svarende til 6% kap udvidelse.
1,45 mia kr til kurs 386, svarende til 6% kap udvidelse.
