Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank/Derfor sprinter aktien fra Jyske Bank og Sydbank


117842 ProInvestorNEWS 8/1 2024 07:15
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Danske Bank aktien er steget langt mere end Jyske Bank og Sydbank det seneste år, som det fremgår af figur 1. Forskellen i udviklingen skyldes investorernes opfattelse af indtjeningsstamina og den forventede udvikling de kommende år.

For Danske Bank var 2023 et rigtig godt år
Banken opjusterede sine forventninger ad flere omgange i lighed med andre banker
En betydelig del af opjusteringen skyldes, at banken i starten af året havde lavet en ledelsesmæssig reservation til tab på kunder på 2,5 mia., som der viste sig ikke at blive brug for jævnfør den seneste udmelding.
I modsætning til eksempel Sydbank og Jyske Bank har de stigende indtjeningsforventninger haft en indflydelse på aktiekursen, men det er langt fra hele forklaringen på, at Danske Bank har outperformet andre banker.
For det første er investorerne ved at tillægge det betydelig værdi, når Danske Bank mener de i deres 2026 plan kan levere 13 % egenkapitalforrentning og væsentligst: Holde det niveau fremadrettet. Det påvirker risikopræmien og villigheden til at købe ind på investeringscasen.
For det andet adskiller Danske Bank sig fra Jyske og Sydbank ved at indtjeningsforventningerne i 2025 er højere end 2023, mens det for de to andre forholder sig anderledes. Her er det 2023, som forventes, jævnfør konsensus, at være toppen.
For investorer er der ikke noget så godt som vækst. Negativ vækst derimod er ikke noget som investorerne er vilde med, og ikke noget som de ønsker at købe ind på, selv om prisfastsættelsen er meget lav.

Holder estimaterne?



Der er altid et aber dabei.


Indtjeningsforventningerne for Danske Bank kan vise sig at være for høje og ikke langtidsholdbare efter 2025.
Samtidig kan det også antages, at forventningerne til Jyske Bank/Sydbank ligger for lavt for 2024/2025 og tiden derefter.
I Danske Banks favør tæller formentlig, at omkostningsbasen skal ned - både i den tilpasning som fortsat er undervejs post Estland/Compliance, generelt og efter frasalget af aktiviteterne i Norge er gennemført næste år

Hvem får ret?

DANSKE.CO




8/1 2024 07:18 ProInvestorNEWS 2117843



Tabel 1: Indtjeningsforventninger, 2023-2025: Danske Bank

Kilde: Marketscreener.com

DANSKE.CO




8/1 2024 07:19 ProInvestorNEWS 2117844



Figur 2: Indtjeningsforventninger, 2023-2025: Jyske Bank

Kilde: Marketscreener.com

DANSKE.CO




8/1 2024 07:20 ProInvestorNEWS 2117845



Figur 3: Indtjeningsforventninger, 2023-2025: Sydbank

Kilde: Marketscreener.com

DANSKE.CO




8/1 2024 07:21 ProInvestorNEWS 2117846



Figur 4: Kursudvikling for Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, 1 år

Kilde: Nordnet

DANSKE.CO




8/1 2024 09:36 TOPspiller 2117849



Forstår ikke helt at Danske Bank stiger så meget. Hvis man omregner de 3 estimater til PE så ser det ud som følgende:

Danske Bank:
2023: PE 7,92
2024: PE 7,88
2025: PE 7,50

Jyske Bank:
2023: PE 6,00
2024: PE 6,53
2025: PE 6,40

Sydbank Bank:
2023: PE 5,18
2024: PE 5,57
2025: PE 5,96

Så Sydbank skulle have en potentiale på over +25 pct hvis de skulle handles til samme PE.



12/1 2024 07:32 Helge Larsen/PI-redaktør 0117950



Stort finanshus ser fortsat godt potentiale i Danske Bank-aktien

12/1 07:11

Danske Bank får løftet kursmålet til 220 kr. fra 212 kr. hos DNB Markets, der har regnet sig frem til nye og højere estimater for storbankens indtjening i 2024 og 2025.

Estimatet for indtjeningen per aktie for de to år er løftet med omkring 3 pct. drevet af højere nettorenteindtægter, og med en kurs i forhold til indtjeningen, P/E, på cirka 7,2 fortsætter DNB med at se værdisætningen af aktien som attraktiv.

Derfor gentages anbefalingen "køb", fremgår det af en analyseopdatering.

Danske Bank kommer 2. februar med regnskab for fjerde kvartal, og det venter DNB-analytikerne bliver stærkt - understøttet af yderligere fordele fra renteforhøjelserne, lave hensættelser til tab og reducerede skatteudgifter.

Fremadrettet fremhæver DNB også udsigterne for generøse udlodninger til aktionærerne givet Danske Banks solide kapitalposition.

Danske Bank-aktien faldt fredag 1,2 pct. til 188,35 kr.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT