Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Wegovy salg I USA steget 50% på 3 mdr


117988 troldmanden 15/1 2024 14:52
Oversigt

Det ser ud til der er sket et relativt stort spring i leverance af wegovy til US de sidste 3 mdr.

Af Q3 regnskab kunne vi se, at den sidste uge i Q3 endte med 98.000 wegovy recepter i US. Ca 102.000 i snit hen over Q3, som svare til 442.000 per mdr i Q3. 200.000 ekstra personer i US vil med samme nettopris på wegovy som i Q3, svare til godt 17 mia kr i ekstra omsætning på årsbasis.

I fredags sendte Novos amerikanske afdeling en "supply update af wegovy tilgængelighed" ud. Af den update kan man læse nedenstående

"We have served over one million U.S. patients with Wegovy® since its approval by the U.S. Food and Drug Administration in 2021, and more than 600,000 people in the US are currently taking this medicine to manage their weight."

Updaten kommer fordi novo 2 uger før jul, meldte ud at Wegovy 1,7mg var i restordre og der først ville komme ny leverance primo januar. Det var så den update der kom i fredags.

Mig bekendt er det første gang 1,7mg har været udsolgt i US (sikkert fordi mange har hamstret doser inden deres forsikring stoppede med at dække udgifterne til Wegovy per 1/1-2024)

Nu ved jeg ikke om den store stigning fra ca 442.000 til godt 600.000 recepter er sket i år, eller det har været en stigende trend igennem hele Q4. Det sidste er nok mest sandsynligt.

I forbindelse med Q3 regnskabet så guidede novo for et Q4 regnskab der overraskede hele markedet. Et hop på op mod 12 mia kr (op til 20% stigning) vs Q3 oms. Så dermed SKULLE der også ske en kæmpe stigning i salget af ozempic og Wegovy i US i Q4.

Netto prisen på wegovy I US steg omkring 25% I Q3. En kæmpe prisstigning eller rettere en reduceret rabat. I 1. halvår 2023 solgte novo wegovy med ca 40% rabat fra den amerikanske listepriser ($1.350) Men den rabat blev reduceret til ca 25% i Q3

HVIS vi tager samme nettopris i Q4, så kan Q4 wegovy omsætning i US være steget med 3-5 mia kr, med en EBIT margin på ca 50%. Så skal Ozempic leverer samme vækst plus en stigning globalt af Rybelsus. Så lander vi på mid til high point af deres Q4 guidens.

Novo kommer naturligvis til at øge salget af wegovy(og ozempic/Rybelsus) endnu mere hen over året end de godt 600.000 amerikaner der dags dato benytter wegovy. Så sent som i sidste uge genbekræftede CEO, at de venter et "signifikant" spring af produktionen af wegovy fra 2023 til 2024. Ligesom der var et signifikant spring fra 2022 til 2023.

Den nyeste novo fyldelinje jeg har data på, blev sat i drift ultimo 2021 i Gentofte. Den ene linje kan fylde 9 mio vials om året.

I US benytter de mere eller mindre kun single dose pen modsat i Europa hvor hver pen indeholder 4 doser til 4 uger. De 9 mio vials dækker ca 175.000 personers årlige forbrug af wegovy pen i US. 175.000 personers årlige forbrug i US, svare til en omsætning på ca 14 mia kr. Så det er alligevel nogle pæn spring der sker ved hver ny linje (montage og pakning skal naturligvis følge med)

Vi ved at novo fik tilknyttet endnu en ekstern kontraktproducent i løbet af Q3 2023. Det kan meget vel være den der nu har løftet kapaciteten til godt 600.000 personer i US.

Siden november har der også været vedvarende forlydender om at Novo per 1/1-2024 har engageret den danske afdeling af Fujifilm Hillerød. De har nemlig her fra januar taget deres spritnye fyldelinje i drift. Med en kapacitet på 30 mio vials per år når den er fuldt indkørt.

HVIS novo ellers kan følge med i produktion og samling af pen, og HVIS novo har booket den fulde kapacitet, så kan Fujifilm være med til at hæve omsætningen signifikant. Hvad der svarer til omkring 45 mia når den nye fyldelinje er kørt helt ind og vi taler om single dose pen systemet. Realistisk set så nok i omegnen af 30-35 mia i 2024

I løbet af 2024 tager novo selv 2 nye fyldelinjer/fabrikker i drift. Én i Kalundborg (single dose pen) og en i Gentofte. Prisen for hver af dem er en lille mia per stk.

Ultimo året tager novo ligeledes 2 montage og 2 pakke linjer i drift i Hillerød.

Så 2024 bliver året hvor vi begynder at se mere ny intern kapacitet til produktion af Ozempic, Wegovy og Rybelsus.Men der skal trods alt også en del til for at hive 2024 omsætning op med omkring 60 mia mere end i 2023.



15/1 2024 16:51 troldmanden 18117996



Novo etablerede i øvrigt en ny afdeling sidste år. Fill & Finish Expansions.

De har en vision om at udvikle/designe "lights out" fabrikker. Så automatiserede fabrikker som muligt, som i princippet derfor kan undlade at have lys. De etablere selvfølgelig lys. Men de ønsker at bygge ekstremt automatiserede fabrikker hvor ingen ansatte skal helt ind til maskinerne i normal drift. Det betyder de kan øge kapacitet per m2 endnu mere.

De ønsker at udvide inhouse fill/finish kapacitet via bygning af 7 nye fabrikker de kommende år.

1. En på Sjælland
2. En i Odense (forventet godkendelse af lokalplan marts/april og så børsmeddelelse kort tid derefter. ),
3. En i Frankrig ( det var den der blev annonceret i nov til 2 mia euro, som også indeholder produktion af FlexTouch pen)
4. En helt ny annonceret fabrik i Ireland
5. En i US (gætter på den bliver den største af dem alle)
6. En i Kina
7. En i Brazilien

Den amerikanske, den i Odense og den i Irland forventer jeg bliver annonceret i år.

Netop det franske fabrikslayout, tror jeg bliver den overordnede model novo kommer til at bruge på 2-3 fabrikker mere. At de både producere og samler pen plus fylder og pakker den færdige wegovy/Ozempic (og forhåbentligt Cagrisema om 2-3 år)

Den franske fabrik producerede allerede i forvejen FlexTouch. Altså den pen der indeholder 4 doser/uger i én pen. Den del af produktionen øges 300% på den franske fabrik.

Som nævnt tidligere så benytter novo primært engangs pen i US. Udover ressourcespildet derved, så giver det også en vild skalering af produktion af pen og vials. De nærmer sig 1 mia pens per år..... Men kan altså reduceres signifikant hvis US går over til 4 ugers FlexTouch.

Jeg er faktisk ikke klar over hvorfor der er den forskel mellem valget af pen system. Udover at det naturligvis giver mere fleksibilitet når man kan benytte flere platforme. Måske det er noget omkring patenter? Hvis nogen af læserne kender årsagen, så skriv det gerne i en kommentar her i debatten, alternativt send mig en privat besked igennem ProInvestors besked system.



16/1 2024 12:20 Bankens 3118011



Er det NNE du henviser til?



16/1 2024 12:52 troldmanden 3118012



Bankens hvad tænker du på mht NNE?

Jeg ved ikke med sikkerhed om NNDE er med ind over design af de nye Fill/Finish fabrikker. De har ekspertisen dertil, men om de har kapaciteten nu her. I dont know.

Den nye afdeling jeg hentyder til er internt i Novo Nordisk. De er plus 100 og rekruttere stadig en del specialister.

Så er jeg nysgerrig på den reelle årsag til der i US primært bruges single dose pen frem for FlexTouch som indeholder 4 doser i én pen. Det vil på alle tænkelige måder være win for alle interessenter hvis der også blev brugt FlexTouch eller lignende i US



16/1 2024 13:28 Bankens 4118014



Ja - NNE - Novo Nordisk Engineering

Er det ikke dem der designer og fremstiller indholdet i de nye afdelinger/fabrikker



16/1 2024 15:12 troldmanden 4118015



Jo NNE er med ind over alle API fabrikkerne. Altså bla størstedelen af de 42 mia der blev annonceret i Kalundborg sidste år.

Modsat så var CEO fra NNE direkte ud at sige, de ikke havde ressourcerne til at tage fabrikken i Odense. Odense som jeg bliver fill/finish. Inkl støb, montering og pak. Og hvor jeg så spekulere i at det layout overordnet bliver det de bygger på deres store sits.



16/1 2024 15:59 Bankens 3118019






16/1 2024 16:09 troldmanden 3118020



Tak for den Bankens. Den havde jeg ikke set. Lidt overrasket over han nævner konkrete steder der bliver automatiseret.

Men ja det er API fabrikkerne der blev annonceret i nov hvor NNE er en nøglespiller. Det jeg taler om er de helt nye fill/finish fabrikker. Altså steppet efter produktionen af selve API.

Nedenfor kan du se NNE sige at de IKKE er med i design og udvikling af Odense fabrikken. Hvilket alt andet lige betyder de ikke er med ind over de nye meget automatiserede Fill/Finish fabrikker. De har ellers ekspertisen i NNE



https://www.building-supply.dk/article/view/1051341/medie_novo_nordisks_radgiverdatter_skal_ikke_sta_for_milliardprojekt_i_odense



TRÅDOVERSIGT