Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier: Bliver Trump en x-investeringsfaktor?


118000 ProInvestorNEWS 16/1 2024 06:45
6
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Trump vinder valget I Iowa. Skal investorerne til at indstille sig på, at han bliver en investeringsfaktor?

Trump vinder valget i Iowa foran DeSantis og Haley

Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt og investorerne vil inden længe, hvis ikke allerede, begynde at regne med Trump som en seriøs kandidat som USA's næste præsident

Han har adgang til de finansielle ressourcer, som hans konkurrenter næppe har i samme omfang, og det betyder ganske meget og kan gøre forskellen i en dyr valgkamp

Demokraterne står i en relativ svag position efter Joe Biden ikke for alvor har formået at fremstille sig som den stærke person, som USA har brug for som præsident

Trump lover som sædvanligt at "fixe" alle problemer inklusive Rusland/Ukraine og Israel/Palæstina.

Da Trump var ved magten var der fokus på lavere selskabsskatter til gengæld for repatriering af de penge som amerikanske selskaber havde stående i udland som akkumulerede overskud
Det medførte en massiv amerikansk outperformance på aktiemarkedet, fordi investorernes midler strømme til USA.

Trumps politik efterlod USA med et stort budgetunderskud, som de fortsat har. Store underskud bliver over tiden til en meget stor gæld, som reducerer den politiske fleksbilitet. Joe Biden har dog ikke haft en troværdig plan for at nedbringe underskuddet.
For Trump er fokus på indenrigspolitikken og på at "make America great again". Uden for USA er hans fokus mest til punchlines



Uklogt at undervurdere Trump

Investorerne gør klogt i at holde øje med Trump. USA er politisk helt delt og polariseret i 2 omtrent lige store dele. Trump har vundet i Iowa og hvis han kan holde momentum, vil han i løbet af nogle måneder blive et godt bud på den næste amerikanske præsident. Flertallet af politiske eksperter troede det var umuligt for ham at blive valgt første gang. Knap så mange vil undervurdere ham i 2024 som republikanernes mulige præsidentkandidatemne. Og investorerne så hvad han politik havde af betydning for aktiemarkedet. Gentager det sig?



16/1 2024 07:01 ProInvestorNEWS 3118001



Trump sikrer sig første sejr i republikanernes nomineringskamp
16.1.2024 06.35 • MarketWire •
USA's tidligere præsident Donald Trump sikrede sig natten til tirsdag dansk tid, hvad der lader til at blive en overbevisende sejr ved det første caucus i Iowa, hvor vælgerne skulle beslutte, hvem de ønsker som præsidentkandidat for Republikanerne.

Floridas guvernør, Ron DeSantis, og tidligere FN-ambassadør Nikki Haley kæmper om andenpladsen, viser forudsigelser fra analyseinstituttet Edison Research.

Med mere end 60 procent af stemmerne talt op tidligt tirsdag morgen dansk tid har Trump 50,6 af stemmerne, mens DeSantis har 21,4 procent og Haley 19,4 procent.

Et caucus er en slags uformel vælgermødeafstemning, hvor formålet er at vælge delegerede, der på partiernes nationale konventer stemmer på en kandidat.

Trumps forspring er uoverstigeligt. Hvis Haley eller DeSantis skal overhale ham, skal de have langt størstedelen af de stemmer, der endnu ikke er talt op, hvilket ville være en dramatisk og usandsynlig vending af udviklingen.

- Tak, Iowa, jeg elsker jer alle!!, skriver Trump med versaler på hans eget sociale medie, Truth Social.

Vælgerne i Iowa trodsede farligt lave temperaturer for at samles på mere end 1600 forskellige lokationer i delstaten.

Mange af de fremmødte vælgere udviste stor støtte til Trump, viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Edison Research.

Kun en tredjedel af de deltagende sagde, at Trump ikke er egnet som præsident, hvis han dømmes for en forbrydelse.

Næsten to tredjedele sagde, at de ikke tror på ægtheden af den siddende præsident demokraten Joe Bidens valgsejr i 2020.

Trump er blandt andet tiltalt for at have forsøgt at omstøde det amerikanske præsidentvalg i 2020 og for at have opildnet til stormløbet mod Kongressen.

I modsætning til et normalt valg skal vælgerne ved caucus i Iowa samles i små grupper, hvor de afleverer hemmelige stemmesedler, efter at repræsentanter for de forskellige kandidater har holdt taler.

Ifølge USA's National Weather Service føltes temperaturen på grund af stærk vind som helt ned til 45 frostgrader i dele af delstaten mandag.

Edison Research forudsiger, at der vil være omkring 120.000 afgivne stemmer ved mandagens caucus.

Det er en del færre end de 187.000 stemmer, der blev afgivet, da der blev sat rekord i delstaten ved det republikanske caucus i 2016.

Typisk vælger Republikanerne først partiets nominerede senere på året, efter at mange stater har afholdt primærvalg.

Men Trump er så langt foran sine rivaler, at det anses for at blive ekstremt svært at stoppe ham, hvis han både vinder Iowa og valg nummer to i New Hampshire 23. januar.

Tirsdag den 5. november i år er der præsidentvalg i USA.

/ritzau/



16/1 2024 07:02 ProInvestorNEWS 3118002



Vivek Ramaswamy trækker sig og støtter Donald Trump
16.1.2024 06.35 • MarketWire •
Vivek Ramaswamy indstiller kampen for at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat, når amerikanerne går til stemmeurnerne til landets præsidentvalg i november.

Det siger han på et vælgermøde, som han har livestreamet på det sociale medie X.

Ramaswamy siger, at der ikke længere er nogen vej for ham til at blive præsident og støtter i stedet Donald Trump, som ser ud til at tage en klar sejr i delstaten Iowas caucus, som tirsdag morgen dansk tid stadig er ved at blive talt op.

Et caucus er en slags uformel vælgermødeafstemning, hvor formålet er at vælge delegerede, der på partiernes nationale konventer stemmer på en kandidat.

Den foreløbige optælling i Iowa viser, at Ramaswamy fik fjerdeflest stemmer med omkring 7,7 procent.

Over ham lå både ekspræsident Donald Trump, forhenværende FN-ambassadør Nikki Haley og Ron DeSantis, som er guvernør i delstaten Florida.

Ramaswamy, som er uddannet fra det prestigefyldte Harvard Universitet, blev ifølge nyhedsbureauet Reuters for alvor et navn i højreorienterede kredse, efter at han udgav bestselleren "Woke, Inc." i 2021.

I bogen kritiserer han en række store selskaber for at basere deres forretningsstrategier på social retfærdighed og bekymringer for klimaforandringer.

Hans aggressive fremtræden i debatter og kraftige fokus på medier, især sociale medier, trak overskrifter, men afskrækkede også nogle vælgere, og hans popularitet begyndte at stagnere i efteråret.

Ramaswamy og Trump virkede til at have et godt forhold i løbet af kampagnen, indtil ekspræsidenten for nylig slog hånden af den unge republikanske kandidat.

Ifølge Trump var en stemme til Ramaswamy en stemme til "den anden side".

Det virker dog ikke til at have ramt Ramaswamy, som ifølge eget udsagn allerede tirsdag amerikansk tid vil slutte sig til Donald Trumps kampagne.

- Han bør være den næste præsident, og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at det kommer til at ske, siger Ramaswamy til journalister efter hans tale på vælgermødet.

/ritzau/



16/1 2024 07:47 3kilofisk 8118005



Hver gang trump åbner munden, så kommer der enten en tyk løgn ud eller os taler og praler han. Trump er et gennemført dårligt menneske og klart den mest inkompetente leder vi har set i vesten i moderne tid. Men derfor kan måske godt være god for aktierne blot ikke de grønne. Men Putin vil elske ham, hvilket understreger at Trump er bad news for europæernes sikkerhed...og på længere sigt også for amerikaners egen



16/1 2024 08:11 vestasfan 3118006



Den største fejl mange begår er, at se på Trump fra en Europæisk/dansk kontekst. Se det fra en Amerikansk, særlig fra stålbæltet. Her er folk arbejdsløse og lever på et eksistensminimum, alt imens den herskende klasse i Washington, taler om klima dit og Kina dat.Jeg kan sagtens forstå hvorfor de vil have en ny præsident, særlig med tanke på den nuværende. "MAGA" kommer vi til at høre i en uendelighed i 2024.



16/1 2024 08:20 3kilofisk 6118007



Trump er ikke den lille mands redning.



16/1 2024 11:55 Hyst 3118013



Nej, men han er god til at sælge den ide. Almisser til de fattige, så de ikke opdager at de rige bliver rigere.

Ses overalt i disse dage.



17/1 2024 16:14 Hyst 1118044



Men måske er aktiemarkedet ikke så glad ved Trumps sejer? Noget kunne tyde på at at investorerne hellere vil have stabilitet på den lange bane.

Og en ting er sikker, med Trump ved man ikke hvad der kommer.



17/1 2024 17:18 exitnu 1118046



En Donald Trump sejr er garant for ragnarok – globalt set.



TRÅDOVERSIGT